Tjen med evigt liv for øje
„Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“ — Luk. 21:19.
1. Hvordan betragter normale mennesker livet?
INTET normalt menneske ønsker at dø. Uanset om man er ung eller gammel, rig eller fattig, rask eller syg, er ens selvopholdelsesdrift meget stærk. Dette er ikke blot tilfældet i de velstående lande i verden, hvor det er lettere og behageligere at leve, men det gælder også i u-landene, hvor livet ofte er meget usselt, hårdt og usikkert. Midt i alle folks vanskeligheder og problemer gælder det mundheld stadig at ’så længe der er liv er der håb’.
2. Hvordan bør de kristne se på det evige liv?
2 Hvis mennesker under sådanne forhold elsker livet og kæmper for at bevare det, hvor meget mere bør kristne da ikke ivrigt og målbevidst søge at få et fastere greb om det evige liv? Ja, drivkraften bag vor stræben efter det evige liv bør i virkeligheden være langt stærkere end vort medfødte ønske om at bevare vort nuværende liv, der som regel ikke engang varer hundrede år. Den der læser og tror på Bibelens løfte om at „Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre“, har i sandhed det mest storslåede håb for fremtiden som noget menneske kan ønske sig eller undfange. — Rom. 6:23.
3. Hvordan beskrev Jesus folks reaktion over for Guds løfter om evigt liv?
3 Når vi læser hele Bibelen igennem og ser alle de vidunderlige beskrivelser den indeholder af et evigt liv på en paradisisk jord, hvor der ingen sygdom og ufred er, undrer det os at nogen ikke tror på Bibelens ord og ikke sætter deres fulde lid til Jehova, livets Giver. Og dog, det er sandt, Jesus forudsagde at kun meget få ville tage imod Jehovas løfter og begynde at vandre på den vej der fører til evigt liv. „Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.“ — Matt. 7:13, 14.
4. (a) Hvordan var Guds før-kristne tjeneres indstilling til løfterne om evigt liv? (b) Hvorfor bør vor værdsættelse være endnu større end deres?
4 Hvis vi virkelig værdsætter det evige liv og alle de velsignelser der følger med på en paradisisk jord, vil vi også være fast besluttede på ikke at forlade „den vej, som fører til livet“, nu da vi har fundet den. Vi ser det evige liv som et mål vi må stræbe efter, noget vi må nå. Vi erkender at vi, mens vi er på vej mod dette mål, er som fortidens trofaste, Abraham, Isak og Jakob, der så Guds løfter i det fjerne. „I tro døde alle disse uden at have opnået, hvad der var forjættet; men de så og hilste det i det fjerne og bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden. De, som taler sådan, viser jo derved, at de søger efter et fædreland.“ (Hebr. 11:13, 14) Disse trofaste mænd havde udholdenhed. De vidste at man dengang måtte dø og vente på den opstandelse Gud havde lovet, før man kunne se løfterne opfyldt. Men vi i dag befinder os i en meget lykkeligere situation. Vi ser omkring os beviserne på at Guds rige er trådt i funktion, og at det inden for denne generation vil gøre ende på Satans herredømme og indføre en „ny jord“, hvis beboere skal leve evigt. (2 Pet. 3:13) Så hvis disse trofaste mænd i fortiden var villige til og i stand til at holde ud på livets vej lige til de døde, hvor meget mere bør vi da ikke kunne holde ud, eftersom vi lever på selve tærskelen til Guds nye ordning?
5. Vis med en illustration hvor vigtigt det er at vi holder os på livets vej.
5 Fremfor alt andet er vi interesseret i fortsat at vandre sikkert på den trange vej som fører til livet og som kun så få finder. Når vi følger denne vej, kan vi sammenlignes med rejsende i et fremmed land. Vi ser vort mål ude i horisonten og må holde blikket rettet mod det mens vi nærmer os det. Hvis vi taber målet af syne, kan vi komme bort fra vejen og fare vild. Hvis vort håb om livet er meget stærkt, vil vi ikke blive ledt bort fra vejen. Paulus sammenligner håbet med et anker, idet han i Hebræerbrevet 6:19 siger: „[Håbet] har vi som et sjælens anker, der både ligger sikkert og fast.“ Ligesom et anker der holder et stort skib fast og hindrer det i at flyde ind mod klipperne og forlise, holder dette håb om evigt liv os fast til Jehova Gud og forhindrer os i nogen sinde at komme bort fra livets vej. Men hvis ankerkæden springer, vil skibet forlise. Vi må derfor sikre os at vi aldrig mister vort anker, vort håb, så vi udsætter os for at lide skibbrud på troen.
6. Forklar hvorfor vi må bevare troen på det evige livs håb.
6 Vi må hele tiden opbygge vor tro på det evige liv som et håb vi aldrig slipper af syne. Troen er ikke noget vi blot kan antage én gang for alle og så gå ud fra at den vil bevare sig selv uden yderligere hjælp. Vor tro på Guds løfter giver os en vidunderlig udsigt til Guds fremtidige nye orden, som vil bestå til evig tid. Men en udsigt er kun god så længe man kan se den klart. Man bor måske i et hus med en meget smuk udsigt, men hvis man ikke pudser vinduerne er det snart sket med udsigten. Den er der stadig, men man kan ikke se den mere. Man må pudse sine vinduer regelmæssigt hvis man til stadighed ønsker at nyde den smukke udsigt.
7. Hvordan kan vi undgå den synd det er at mangle tro?
7 Således også med vor tro på Guds løfter; vi må stadig forny den, dvæle ved den, tale om den og således styrke den. Hvis vi ikke gør det, kan det til sidst være sket med vores tro. Derfor advarede apostelen Paulus de kristne hebræere og formanede dem om at holde deres tro levende. „Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud. Men forman hverandre hver dag, så længe det hedder ’i dag’, for at ikke nogen af jer skal forhærdes ved syndens bedrag. Thi vi har del i Kristus, såfremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det sidste.“ (Hebr. 3:12-14) Vi må aldrig glemme at det er nødvendigt at være udholdende på livets vej, og at vor udholdenhed afhænger af om vi holder os håbet om livet for øje. Mister vi håbet om det evige liv, vil vi til sidst også miste vort nuværende liv.
Noget som kan skjule vor åndelige udsigt
8. (a) Hvorfor er det vigtigt for en kristen at være åndeligsindet? (b) Hvordan kan det at vi mister vort åndelige udsyn bevirke at vi taber det evige livs mål af syne?
8 Hvad kunne for eksempel hindre os i at holde os det evige liv for øje? Jesus Kristus hjælper os til at forstå dette, idet han i Johannes 6:63 siger: „Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet.“ Vort håb er åndeligt fordi det stammer fra den store Ånd, Jehova Gud. Vi kan ikke holde vort blik rettet mod et åndeligt mål ved at nære og opdyrke verdslige håb og kødelige ønsker. Om vi holder os håbet om det evige liv klart for øje, afhænger udelukkende af om vi bevarer vor åndelighed. Vi må leve et åndeligt liv, være åndeligsindede. Dette hjælper os til at holde os målet for øje. For eksempel: Hvad er det der får en til at fortsætte, selv om man har lang vej at gå og selv om man er meget træt? Det er det at man kan se målet, ikke sandt? Selv om det måske stadig er langt borte, bliver man — efterhånden som det kommer nærmere og nærmere — opmuntret til at overvinde sin træthed og gøre sig fornyede anstrengelser for at fortsætte. Men hvis man ikke kan se målet og ikke ved hvor langt borte det er, hvad så? Jo, selv om det måske er lige henne om hjørnet, gør dét at man ikke kan se det, at ens træthed synes større, og man er lige ved at give op. I dag truer en stor fare mange indviede, og det er faren for at de mister deres åndelige udsyn, faren for at de taber det evige livs mål af syne og bliver trætte i Jehovas tjeneste.
9. Hvilke andre farer udsættes vi for hvis vi mister vor åndelighed?
9 At vi mister vor åndelighed kan medføre noget endnu værre. Det kan bevirke at vi bliver optaget af de kødets gerninger som Paulus omtalte i Galaterbrevet 5:19-21. Blandt disse er „utugt, urenhed, løsagtighed, . . . drukkenskab, svir og deslige“. Paulus siger videre: „Jeg siger jer forud, som jeg før har sagt, at de, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige.“ Det ville være skæbnesvangert at blive indfanget af disse kødets gerninger, disse handlinger som hører verden til, for det ville betyde at vi mistede vort håb om det evige liv. Til trods for denne klare og tydelige bibelske advarsel, har tusinder af indviede Jehovas tjenere ladet sig opsluge af disse kødets gerninger, og det har været nødvendigt at udstøde dem af menigheden, som må bevares ren. Dette er sket fordi de har mistet deres åndelighed og ikke har holdt sig det evige liv for øje. Der var noget andet de satte højere. Men intet, absolut intet, kan være mere attråværdigt end et evigt liv under retfærdige forhold. Hvor er det vigtigt at vi sikrer os at intet nogen sinde hindrer os i at holde os det evige liv for øje!
10. Vis ud fra Bibelen at vi må lade Guds ånd, og ikke vort faldne kød, lede vort liv.
10 Der er andre måder hvorpå vort menneskelige kød kan hindre os i at holde os det evige liv for øje. Paulus sagde: „Pleje af kødet betyder nemlig død, men pleje af ånden betyder liv og fred.“ (Rom. 8:6, NW) Vort syndige kød vil gerne fuldstændigt overtage magten over os, trække os bort så vi jager efter dets lyster, og gøre en ende på Guds hellige ånds indflydelse på vort liv. Som indviede kristne må vi lære at modstå tilbøjeligheden til at sætte vore egne kødelige begæringer først, og lære altid at lade os lede af Guds ånd. — Gal. 5:16, 17.
11. Hvilke vanskelige beslutninger må mange af vore brødre træffe i dag, beslutninger der berører deres liv?
11 Nogle af kødets argumenter er meget vægtige og tiltalende. Der kan opstå forhold hvor selve vort liv står på spil. Vi bliver måske syge og får at vide at vi ikke kan redde livet medmindre vi får en blodtransfusion. Vi ved at en sådan brug af blodet er i modstrid med Jehovas vilje. (Ap. G. 15:28, 29) Hvad vælger vi at gøre? Undertiden er nogle af vore brødre blevet stillet over for nationalistiske regeringers krav om at de skal bøje sig for og tilbede nationale symboler, på samme måde som de tre trofaste hebræere Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego blev det. De er blevet truet med den øjeblikkelige død hvis de ikke gjorde det. Andre, som har stræbt efter at bevare deres kristne neutralitet i krige mellem verdens nationer, har været stillet over for lignende trusler på livet.
12. Hvilken ret indstilling til livet vil styrke os så vi kan klare disse svære prøvelser?
12 Hvordan kan vi klare sådanne vanskelige prøver og bevare Jehovas gunst? Nuvel, hvad er det vi søger? At bevare det liv vi lever nu, eller at opnå evigt liv? Hvis vi virkelig stræber efter det evige liv og altid holder os det for øje, vil vi ikke betragte vort nuværende liv som så vigtigt at vi vil overtræde Jehovas love. Det der vil have størst betydning for os, vil være at bevare vor uangribelighed ind for Jehova, ikke at bevare vort nuværende liv. Husk på Jesu ord: „Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet.“ Vi bør aldrig lade vort kød overtale os til at bryde Jehovas love. Jesus sagde endnu tydeligere: „Den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal bjærge det.“ (Matt. 16:25) Hvis vi holder os det evige liv for øje i stedet for at tænke på det korte liv vi lever nu, vil vi bevare vor uangribelighed.
13. Hvilken fristelse må vi modstå, og hvordan kan vi gøre dette?
13 Kan vi vente på det evige liv? Mange kan ikke. De søger en mere øjeblikkelig, skønt meget ringere, belønning. Vi må have åndelig værdsættelse og modenhed hvis vi skal kunne modstå fristelsen til at gribe efter midlertidige fordele på bekostning af det evige liv. „[Vi har ikke] blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt.“ (2 Kor. 4:18) Udvid dit åndelige udsyn, hold blikket rettet mod det evige livs mål, og lad intet hindre dig i at holde dig det for øje.
Hvordan man kan holde sig det evige liv for øje
14. Hvilke principper må vi holde os klart for øje i vort forhold til Jehova?
14 Jehova er livets Giver. „Hos dig er livets kilde.“ (Sl. 36:10) Vi kan ikke holde os det evige liv for øje uden at holde os nær til Jehova, livets kilde. Zefanias understregede dette og satte Jehova først da han sagde: „Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet.“ (Zef. 2:3) I Salme 16:8 gav David udtryk for samme vigtige sandhed, at man skal sætte Jehova først: „Jeg har altid [Jehova] for øje.“
15. (a) Hvad bør vi gøre os klart i forbindelse med vor indvielse? (b) Hvad kan hjælpe os til at holde os nær til Jehova, så vi altid holder os ham for øje?
15 Det er det vi ønsker når vi indvier vort liv til Jehova. Vi indvier os ikke til en religion, ikke til et menneske, og heller ikke til en organisation. Nej, vi indvier os til universets øverste Suveræn, Jehova Gud selv. Dette gør vor indvielse til et personligt forhold mellem os og Jehova. Af denne grund er det at nærme sig Jehova i bøn ikke blot en forret men også en pligt som alle indviede har. Jakob 4:8 siger: „Hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer!“ Hvis vi ikke hele tiden holder os Jehova for øje i bøn, kan vi ikke opfylde vort indvielsesløfte, for det er ikke muligt at have et nært, inderligt og personligt forhold til nogen hvis man ikke hele tiden taler med vedkommende. Vi ved alle hvad der sker hvis familiemedlemmer holder op med at tale til hinanden. Deres gode forhold til hinanden går i stykker. Hvis vi nogen sinde lod dette ske i vort forhold til Jehova, ville det være skæbnesvangert for vort håb om det evige liv.
16. Hvordan understreges det at vi i dag har behov for at bede, og hvad udretter bønnen for os?
16 Vort behov for som enkeltpersoner at bede bliver større og større efterhånden som vi nærmer os den endelige afslutning på denne tingenes ordning. Peter siger: „Alle tings ende er kommet nær. Hav derfor et sundt sind og vær årvågne med hensyn til bønner.“ (1 Pet. 4:7, NW) Ja, vi må i sandhed være årvågne så vi aldrig tilsidesætter dette værdifulde bønnens privilegium, som hjælper os til at holde os nær til livets store Kilde. Bønnen holder os vågne for vor indvielse til Jehova, den hjælper os til at bevare vor åndelighed, den uddyber vor taknemmelighed til Jehova for hans godhed, og den øger vor værdsættelse af at være hans tjenere der har håb om evigt liv.
17. Hvordan hjælper personligt studium og meditation os til at lade tankerne beskæftige sig med det rette?
17 Personligt studium og meditation hjælper os også til at holde os nær til Jehova og til at bevare et klart billede af sandheden. Bibellæsning bør indtage en fremtrædende plads på vor studieplan. Vi bør hver dag tage os tid til at meditere over Bibelens ord, så dens retfærdige principper bliver en uadskillelig del af vor tankegang. Vi kan prøve os selv i denne henseende. Vi kan stille os selv spørgsmålet: „Hvad er mine tanker optaget af når de ikke beskæftiger sig med noget bestemt emne?“ Det bør være almindeligt at de er optaget af Jehova og hans hensigter. Ligesom en kompasnål midlertidigt kan påvirkes til venstre eller højre, men altid svinger tilbage og peger mod nord, bør vore tanker altid vende tilbage til Jehova og hans ord. Hvis de gør det, vil vi ikke have nogen grund til at frygte de vanskelige tider. Vi har taget Guds ord fra de trykte sider, som mennesker kan ødelægge, og ladet det trænge dybt ind i vore hjerter, hvor modstandere ikke kan nå det. Uanset hvilke vanskeligheder vi så bliver udsat for, vil intet kunne udslette vort håb om evigt liv.
18. Hvorfor er det godt for os altid at være „rige i Herrens gerning“, og hvordan hjælper Jehovas synlige organisation os i denne henseende?
18 Betragt også den hjælp Jehova i sin godhed giver os gennem sin synlige organisation på jorden. Hvis vi holder os nær til den og tjener sammen med den, er vi godt beskyttet. Det er den eneste organisation i dag der eksisterer ene og alene med det formål at gøre Jehovas gerning, og det er i sandhed en organisation af tjenere. Det forholder sig således fordi der er en tjeneste, et presserende arbejde, at udføre, som Jesus understregede: „Vi må gøre hans gerninger, som har sendt mig, så længe det er dag; der kommer en nat, da ingen kan arbejde.“ (Joh. 9:4) Undertiden føler vi måske at der kræves for meget af os i Jehovas tjeneste og at der er for meget at gøre. Men i stedet for at se sådan på det, hvorfor så ikke betragte sagen på denne måde: Det er en godhed Jehova viser os, at give os fuldt op af arbejde i sin tjeneste. Det er en beskyttelse for os virkelig at være optaget af Jehovas tjeneste. Så har vi nemlig ikke tid til at beskæftige os med verdens interesser, som råber på vor tid og opmærksomhed. Der er ingen tvivl om at verdslig stræben kræver megen tid. Hvad enten det drejer sig om arbejde eller fornøjelser vil den gerne bruge hvert eneste minut vi har. Men denne stræben kan ikke give os evigt liv. Så når Jehova gennem sin synlige organisation i sin godhed giver os mulighed for at fylde vort liv med tjeneste, bør vi glæde os. Paulus udtrykte det således: „Derfor, mine elskede brødre! vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning; I ved jo, at jeres møje er ikke forgæves i Herren.“ (1 Kor. 15:58) Det er dem der ikke er rige i Jehovas gerning der synder, dem der ikke har meget at gøre og ikke gør det med glæde. Ved at være rige i Herrens gerning sikrer vi os at vi holder os det evige livs mål for øje.
19. Hvilken rolle spiller glæde i forbindelse med at holde sig livets mål for øje?
19 De der er rige i Jehovas tjeneste erfarer stor glæde. „Tjener [Jehova] med glæde, kom for hans åsyn med jubel!“ (Sl. 100:2) Er det ikke rigtigt at man kan arbejde meget længere hvis man finder glæde ved det man udfører? Jo, glæde giver udholdenhed. Ved hjælp af denne glæde holdt Jesus ud under sine lidelser. Paulus omtaler ham i Hebræerbrevet 12:2 som den der „for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone“. Lige så længe vi erfarer den samme vidunderlige glæde i Jehovas tjeneste, vil den holde os aktive og hindre os i at sakke agterud og give op. For at kunne glæde os nu, må vi også hele tiden tænke på den vidunderlige glæde det vil være at leve evigt i Guds nye ordning. Ligesom Jesus på grund af den glæde der ventede ham, sejrede over marterpælen og selve døden, vil vi også kunne overvinde alle hindringer på vor vej. Mangel på glæde er et sikkert tegn på åndelig sygdom. Ofte mangler man glæden fordi man har tabt målet af syne.
Vedbliv med at tjene med evigt liv for øje
20. Hvordan er Abrahams gode eksempel en tilskyndelse for os?
20 Når vi er begyndt at vandre på vejen til livet, og er fast besluttede på at holde os på den, uanset hvad det koster, kan vi hente megen trøst og opmuntring i fortidens trofaste eksempler. Abraham gav således villigt agt på kaldet fra Gud. Mens han levede en behagelig tilværelse i Ur i Kaldæa, bød Jehova ham at drage ud og tjene i et andet land som han aldrig havde set. Dette var en stor prøve på hans tro. Han måtte ændre sin livsform fuldstændigt, og fra nu af leve som nomade med hjorde af får og geder. Men hvorfor drog han af sted? Fordi han havde tro og klart så troens mål. Paulus fortæller os at han „ventede på staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud“. (Hebr. 11:10) Ja, Abraham så Guds rige i det fjerne og hilste det velkomment. Han var udmærket klar over at Jehovas løfte ikke ville blive opfyldt i hans levetid. Men dette rokkede ikke hans tro på løftet. Lige så længe han levede, 175 år, bevarede han sin uangribelighed i forholdet til Jehova, fordi han tjente med evigt liv for øje.
21. Hvilket ret udsyn havde Abraham og Moses som vi kan have gavn af at efterligne?
21 Selv om Moses blev opdraget og oplært i Faraos palads, gav også han villigt afkald på sin høje stilling og den ære og rigdom der var forbundet med den, for at tjene som hyrde for Guds „får“. Og hvad fik ham til at gøre det? Hebræerbrevet 11:26 siger at han „så frem til lønnen“. Han tabte aldrig Guds nye ordning af syne. Abraham og Moses gav agt på Guds kald fordi de ønskede at tjene Jehova uanset hvor og hvordan de skulle gøre det. Hvad de skulle gøre og hvor de skulle drage hen, spillede ikke nogen større rolle for dem. De ønskede blot at tjene Jehova, at gøre hans vilje, og til sidst modtage det evige livs velsignelse.
22. Hvordan er villighed til at tjene en hjælp for os til at holde os det evige liv for øje?
22 Denne gode sindsindstilling har til alle tider kendetegnet Guds sande tjenere. Vi bør altid opdyrke denne villige ånd, altid være vågne for vore muligheder for at tjene Jehova, og søge at kvalificere os til øgede tjenesteprivilegier. Paulus sagde til Timoteus: „Hvis en mand rækker efter et tilsynsembede, attrår han en skøn gerning.“ (1 Tim. 3:1, NW) Hvordan kan vi række efter disse privilegier? Vi kan forbedre vore bibelske kvalifikationer ved at studere, ved at forkynde, ved at udvikle modenhed gennem erfaring, ved at opdyrke åndens frugter, og ved villigt at give agt på ethvert kald som kommer gennem Jehovas organisation. Når sådanne privilegier tilbydes os, betragter vi dem ikke som byrder men som rige belønninger for trofast tjeneste.
23. Hvordan bliver de der sætter Jehova først, velsignet nu?
23 Foruden håbet om evigt liv får de der villigt tjener Jehova Gud, allerede nu vidunderlige velsignelser. Da Peter spurgte om hvad disciplene kunne forvente, svarede Jesus: „Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min eller for evangeliets skyld, uden at han skal få det hundredfold igen, nu her i tiden hjem og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv.“ (Mark. 10:29, 30) Tusinder af trofaste pionerer og andre har i vor tid erfaret at Jesu ord er sande. Under deres arbejde, som de udfører af sand kærlighed, har de fundet Jehovas små får og givet dem næring, og nu står fårenes hjem åbne for pionererne, som var de medlemmer af familien. Ja, de har i sandhed fået i hundredvis af hjem og mødre og brødre, og i tilgift har de håbet om evigt liv.
24. Hvordan tilskynder Bibelen os til at blive ved med at tjene med evigt liv for øje?
24 Uanset om man har været i Jehovas menighed i et halvt år eller måske tres år (hvad nogle har), må man stadig blive ved med at tjene, og man har stadig behov for udholdenhed. Til tider kan forfølgelse, sygdom, familiens modstand, eller blot den sløvhed og ligegyldighed man møder i distriktet, være en hård prøve på ens udholdenhed. Husk da på Jakobs ord: „Salig den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.“ (Jak. 1:12) Paulus tilskynder os også til fortsat at tjene Jehova med udholdenhed: „Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt.“ (Gal. 6:9) Hvis vi bevarer et klart syn af Jehovas løfter og aldrig lader noget få os til at vende blikket bort fra livets vej, vil vi fortsat kunne tjene med evigt liv for øje, lige så længe Jehova ønsker det. Det vil føre til et vidunderligt resultat: „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“ — Luk. 21:19.