båret sig ad og hvor dybt han har mishaget Gud, hvilken hjertetilstand skulle så præge ham? Han skulle være bedrøvet, smertelig bedrøvet, og det skulle få ham til at omvende sig og bekende sin synd, ikke alene over for Gud, der allerede ved det fordi han har set det, men også over for Guds synlige organisation ved hans stedlige, teokratisk udnævnte tjenere. Det er et kritisk tidspunkt hvor det gælder om at søge forligelse med Gud og hans folk gennem Kristus og bede om barmhjertighed. I harmoni hermed giver Bibelen følgende råd: „Er nogen iblandt jer [åndeligt] syg, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herrens navn har salvet ham med olie. Så vil troens bøn frelse den syge, og Herren skal rejse ham fra sygelejet, og har han begået synder, skal det tilgives ham. Bekend derfor jeres synder for hverandre, og bed for hverandre, for at I må blive helbredt.“ (Jak. 5:14-16) Denne selvydmygelse og erkendelse af et åndeligt behov hjælper synderen til at opnå forligelse med Gud. Det hjælper ham til i fremtiden at se nøje til hvorledes han vandrer ind for Gud.

Brødre som hjælper os til at vandre med visdom

1. Hvordan må tilsynsmænd udføre befalingen i Esajas 58:1, og hvordan er Mattæus 18:15 en rettesnor for dem?

ÅNDELIGSINDEDE tilsynsmænd må se nøje til hvorledes de menigheder som de har tilsyn med, vandrer eller opfører sig. Det er ikke nok at adlyde befalingen i Esajas 58:1 med henblik på kristenheden: „Råb højt, spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus [Israel] deres synder!“ De teokratiske tilsynsmænd bør ikke begrænse sig til at henlede opmærksomheden på den synd der praktiseres inden for kristenhedens fjendeorganisation. De må være upartiske, ligevægtige og retfærdige i deres anvendelse af principper, og må derfor også gøre opmærksom på overtrædelser eller synder der forekommer i de menigheder de har tilsyn med. Dersom tilsynsmanden bemærker eller modtager meddelelse om at en eller anden af menighedens medlemmer har forsyndet sig imod den, må tilsynsmanden tage sine forholdsregler over for overtræderen, for det der berører menigheden berører også ham. Han må foretage en undersøgelse af sagen og gå frem efter den ånd der er udtrykt i Mattæus 18:15: „Hvis din broder forsynder sig, så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, så har du vundet din broder.“

2. Hvad har menighedstjeneren i givet fald ret og pligt til at gøre, og hvad er hovedformålet med en sådan handling?

² Menighedstjeneren har derfor, tillige med de andre medlemmer af menighedens tjenesteudvalg, ret til og pligt til at indkalde overtræderen eller den formodede overtræder for at komme til en forståelse af hvordan sagen egentlig forholder sig. Han må fastslå den formodede overtræders skyld eller uskyld og konstatere om der foreligger faktiske grunde for udstødelse. Det der først og fremmest er formålet