bør kun diskuteres, når det er nødvendigt af teokratiske grunde. (Ef. 5:3) Sindet må omformes med retfærdighed for øje, den gamle personlighed med dens urene tanker og handlinger må aflægges for at give plads for den nye personlighed, der dannes i overensstemmelse med Guds vilje og hans retfærdighed. — Rom. 12:2; Ef. 4:22-24; Kol. 3:5-10.

Hvis vi ikke fjerner de onde tanker fra vort sind, vil de vokse og til sidst komme til udbrud i vore handlinger. Som Jakob advarer: „Enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær; derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død.“ (Jak. 1:14, 15) Men læg mærke til, at det er synden, der afstedkommer død, ikke blot begæret. Det urette begær vil føre til synd, der igen afstedkommer død, hvis man hæger om det og tænker på det i stedet for at udelukke det af sind og hjerte; men før begæret bliver årsag til egentlig synd, er der ikke tale om dødsstraf. Jesus sagde: „Hvad der gør mennesket urent, er det, der udgår fra mennesket. Thi indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår de onde tanker, utugt, tyverier, mord, ægteskabsbrud, havesyge, ondskab, svig, løsagtighed, ondt øje, bespottelser, hovmod, hidsighed; al denne ondskab kommer indvendig fra og gør mennesket urent.“ (Mark. 7:20-23) At man blot tænker på disse ting medfører ikke straf. En pludselig opblussen af morderisk vrede, der ikke resulterer i noget mord, bevirker ikke, at vedkommende skal henrettes som morder. Heller ikke vil tanken om at bedrive hor gøre et menneske skyldig i denne synd, hvis tanken aldrig kommer til udbrud i handling. Sådanne tanker vil derfor aldrig være grund for skilsmisse. Men det er alle sådanne onde tanker, de kristne må undertrykke og fjerne fra sind og hjerte, så de ikke bliver så stærke, at de bryder ud i syndige handlinger, der vil medføre dødsstraf. Vort sind må være rent. Det var det, Jesus understregede i Mattæus 5:27, 28.

Prøv din hukommelse

Når du har læst dette nummer af „Vagttaarnet“, kan du så huske —

● Hvad videnskabsmænd har fundet på toppen af høje bjerge, som støtter Bibelens beretning om en verdensomspændende vandflod? S. 131, § 8.

● Hvad en prædikant sagde om de kristne præsters intelligens, som tror på genløsningen? S. 134, § 12.

● Hvem der opnår livet gennem Jesu genløsningsoffer? S. 137, § 4.

● Hvorfor troen på „alles frelse“ hverken er fornuftig eller bibelsk? S. 137, § 7.

● Hvad der er Jehovas endelige hensigt med at tilvejebringe genløsningen for den lydige del af menneskeheden? S. 140, § 27.

● Hvornår kristne forsvarer sig, og hvornår de vender den anden kind til? S. 141, § 4.

● Hvor en Ordets tjener holdt et foredrag, til trods for at der blev rettet revolvere, rifler og et maskingevær imod ham? S. 142, § 3.

● Hvordan en pøbelsværm drev nogle kristne ud i bakkerne og ødelagde mange af deres ejendele? S. 142, § 7.

● Hvordan Jesus bar sig ad over for en pøbelsværm? S. 143, § 1.

● Hvordan en kurv hjalp en kristen til at undslippe forfølgerne? S. 143, § 2.