undgås ej brøde, klog er den, der vogter sin mund.“ Moses er et eksempel på hvor let det er at synde med tungen når man bliver vred. De knurrende israelitter „vakte hans vrede ved Meribas vand, og for deres skyld gik det Moses ilde; thi de stod hans ånd imod, og han talte uoverlagte ord“. Da israelitterne trængte til vand befalede Jehova Moses at tage sin stav og frembringe vand fra en klippe. Moses gjorde det, men da han var vred på de klagende israelitter, var han snar til at tale: „Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få vand til at strømme frem til Eder af denne klippe?“ Senere sagde Jehova til Moses: „Fordi I ikke troede på mig og helligede mig for israelitternes øjne, skal I ikke komme til at føre denne forsamling ind i det land, jeg vil give dem!“ Det var en høj pris at betale for uoverlagte ord. — Ordsp. 10:19; Sl. 106:32, 33; 4 Mos. 20:10, 12.

22. Hvorfor skyldtes Moses’ uoverlagte ord ikke et oprørsk eller stolt hjerte, og hvilken lektie kan vi derfor lære af hans eksempel?

²² Det var ikke fordi Moses i sit hjerte var oprørsk. Nej, men i et øjebliks vrede var han snar til at tale. Udfaldet var ikke til Jehovas ære. Ved Moses’ ord fik man det indtryk at det var ham og Aron der skaffede hvad folket skulle bruge, mens det i virkeligheden var Jehova der havde sørget for dem alle de år de vandrede i ørkenen. Det var heller ikke fordi Moses var stolt og hovmodig. „Den mand Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet menneske på jorden.“ Og dog syndede han med tungen. Selv de mest ydmyge tjenere for Gud må vare deres mund: „Vogter man munden, bevarer man sjælen, den åbenmundede falder i våde.“ — 4 Mos. 12:3; Ordsp. 13:3.

23. Hvordan kan Jakobs råd være os en hjælp?

²³ Tag derfor Jakobs råd til indtægt og vær „snar til at høre, sen til at tale, sen til vrede“. Det vil hjælpe dig til at frembringe en frugt der er antagelig i Guds øjne. Det vil hjælpe dig til at bruge din tunge til Skaberens pris. Det vil hjælpe dig til at gøre den guddommelige vilje som den står udtrykt i Romerne 14:19: „Lad os altså stræbe efter det, der fører til fred og indbyrdes opbyggelse.“

Vær sen til vrede

„Et menneskes vrede virker ikke det, som er ret for Gud.“ — Jak. 1:20.

 1. Hvorfor virker Guds vrede ikke det som er uret, og hvordan sætter Jehova eksemplet?

VREDE er ikke i sig selv noget ondt. Jehovas vrede er den aldeles retfærdige Guds berettigede reaktion på synd, ondskab og enhver form for uretfærdighed. „For sådanne synders skyld kommer Guds vrede over ulydighedens børn.“ (Ef. 5:6) Guds vrede er fuldkommen under kontrol af hans egenskaber retfærdighed, visdom, kærlighed og magt. „Jehova er sen til vrede“ — dette bekræfter profeterne Nahum, Joel og Jonas. Salmisten siger: „Jehova er nådig og barmhjertig, sen til vrede.“ Og Jehova giver selv denne beskrivelse i Anden Mosebog 34:6 (NW): „Jehova gik forbi [Moses’] åsyn og erklærede: ’Jehova, Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på miskundhed.’“ Jehova sætter således eksemplet med hensyn til at være sen til vrede. — Nah. 1:3; Joel 2:13; Jon. 4:2, AS; Sl. 145:8, NW.

 2. Hvorfor er det vigtigt for ufuldkomne mennesker at være sene til vrede?

² Det er derfor på sin plads at Gud forlanger at vi er sene til vrede. Den inspirerede bibelskribent Jakob forklarer i sit brev grunden til at det er særlig vigtigt for ufuldkomne mennesker at være sene til vrede: „Thi et menneskes vrede virker ikke det, som er ret for Gud.“ Af mange grunde er dette rigtigt. Menneskets vrede vækkes ofte uden tilstrækkelig grund; tit står vreden slet