Forbliv „uplettet af verden“
„Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden.“ — Jakob 1:27.
1, 2. Hvilke krav må man stille til ren tilbedelse?
JEHOVA kræver at man yder ham en ren tilbedelse. (Johannes 4:23, 24) En ubesmittet gudsdyrkelse vil blandt andet tilskynde til aktiv og kærlig omsorg for dem der lider nød. (Galaterne 2:10) Den vil kræve af os at vi holder os uplettede af verden, det vil sige det uretfærdige menneskesamfund der ikke kender Gud og som „ligger i den ondes [Satan Djævelens] magt“. — 1 Johannes 5:19.
2 „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden,“ skrev disciplen Jakob. En anden gengivelse lyder: „En ren og uplettet Gudsdyrkelse er i Gud Faders Øjne dette: at besøge faderløse og Enker i deres Nød og bevare sig selv ubesmittet af denne Verden.“ — Jakob 1:27, Rosenørn-Lehn.
3. Hvilke spørgsmål vil vi nu behandle?
3 Hvordan kan vi som Jehovas tjenere bevare os selv „ubesmittet af denne Verden“? Hvad er det bibelske syn på sådanne ting som samfundsforholdene i denne verden, en højere uddannelse, forretningsanliggender og fritidsaktiviteter?
„Ubesmittet af denne Verden“
4. Hvad viser Johannes 17:14 og Esajas 2:2-4 angående vort forhold til denne verden?
4 Da vi som Jehovas vidner ikke er „en del af verden“, må vi naturligvis skille os ud fra det uretfærdige menneskesamfund. (Johannes 17:14) Dette vil blandt andet kræve at vi holder os neutrale hvad angår verdens politiske anliggender. Vi må også afholde os fra at tage del i dens voldshandlinger, og i stedet søge fred som nogle der har ’smedet deres sværd om til plovjern’. — Esajas 2:2-4.
5. Hvad må vi gøre for at forblive ubesmittet af verden, som det fremgår af (a) Første Korinterbrev 6:9-11? (b) Efeserbrevet 5:3-5?
5 I betragtning af at vi ønsker at bevare os selv ubesmittet af denne verden, må vi undgå det sprog, den adfærd og de holdninger der præger så mange af denne verdens mennesker, men som ikke harmonerer med Guds ord. Had, havesyge, skammelig adfærd og sjofel skæmten hører for eksempel ikke hjemme i vort liv. (1 Korinter 6:9-11; Efeserne 5:3-5) Det kan ikke undre at vore handlinger og holdninger adskiller sig fra verdslige menneskers, for de deler ikke vort kristne håb.
Tiden er kort for denne verdensordning
6. Hvordan bør Jehovas vidner se på ægteskab, ejendele og andre jordiske ting, ifølge Første Korinterbrev 7:29-31?
6 Apostelen Paulus skrev: „Den tid der er tilbage er begrænset. Lad herefter dem der har hustru, være som om de ingen havde, og dem der græder, som dem der ikke græder, og dem der glæder sig, som dem der ikke glæder sig, og dem der køber, som dem der ikke ejer noget, og dem der gør brug af verden, som dem der ikke bruger den fuldt ud; for denne verdens scene skifter.“ (1 Korinter 7:29-31) Dette viser at skønt kristne ægtemænd må opfylde deres ægteskabelige forpligtelser, bør de ikke gøre ægteskabet til det hele deres liv drejer sig om. Når åndsavlede kristne dør, lader de alle jordiske anliggender, glæder, sorger og ejendele bag sig for evigt. Selv nu kan det ske at kristne — både de der har et jordisk og de der har et himmelsk håb — mister deres ægtefælle eller deres materielle ejendele. Og vi må huske at det i ’den store trængsel’ vil være livet, og ikke de materielle ejendele, der bliver bevaret. (Mattæus 24:21; Prædikeren 9:11) Ingen af Jehovas vidner bør altså sætte ægteskabet, ejendele eller andre jordiske ting først i livet. Alle kristne bør i stedet betragte det at opnå et godt forhold til Jehova Gud som det absolut vigtigste. Dette gælder især i betragtning af at vi lever i „de sidste dage“ og at „verden i sin nuværende skikkelse går mod sin undergang“. — 2 Timoteus 3:1; 1 Korinter 7:31, da. aut.
7. Hvad har, ifølge en økonom, været i vækst samtidig med indtægts- og uddannelsesniveauet?
7 Mange er bekymrede for den fremtid der venter „verden i sin nuværende skikkelse“. Journalisten Nancy Brown har for eksempel citeret økonomen Ezra Misham for at sige angående det stigende uddannelses- og indtægtsniveau: „[Det har] ikke bragt samfundsmæssige forbedringer. De videnskabelige fremskridt, det stadig højere uddannelsesniveau og den stigende mængde af materielle goder er blevet fulgt af tiltagende vold, ungdomskriminalitet, småforbrydelser, hærværk, mord og selvmord, vulgaritet og uanstændighed.“ Betegnende er avisartiklens indledende ord: „Kun Guds indgriben kan frelse verden fra selvudslettelsen.“ — Times-Colonist, Victoria i British Columbia, den 25. marts 1982.
8. Hvorfor bør vi ikke prøve at udnytte denne verden fuldt ud?
8 Jehova har skabt jorden til at være beboet, naturligvis ikke af et uretfærdigt menneskesamfund, men af retfærdige, fuldkomne mennesker. (Esajas 45:18; Salme 37:29, 38) Gud vil derfor ikke tillade menneskeheden at udslette sig selv. Men der er ingen tvivl om at denne gamle verdensordning snart vil forsvinde fuldstændigt. Jehovas indviede tjenere bør derfor ikke bruge verden „fuldt ud“. En anden oversættelse udtrykker det på denne måde: „Når I bruger verden, så prøv ikke at få alt det ud af den, I kan, for verden i dens nuværende skikkelse er ved at forsvinde.“ — 1 Korinter 7:31, The New Testament in the Language of Today af William F. Beck.
Bør vi helt undgå at bruge verden?
9. (a) I hvor stor udstrækning kan Jehovas vidner med rette gøre brug af denne verden? (b) Hvilken holdning bør vi have til det materielle, i betragtning af det der siges i Mattæus 6:31-33 og i Første Timoteusbrev 6:7, 8?
9 Vil det da ikke være rigtigst af os som Jehovas indviede vidner helt at undgå ’at få noget ud af denne verden’? Nej, for Paulus skrev at vi kan gøre brug af verden, men ikke fuldt ud. Vi kan derfor bruge verdens lovlige foranstaltninger i forbindelse med varetagelsen af vore bibelske forpligtelser og forkyndelsen af Rigets budskab. (1 Timoteus 5:8; 6:17-19) Men da vi ønsker at holde os ’uplettede af verden’ vil det ikke være rigtigt af os at deltage i dens stridigheder, protestmarcher, kolde og varme krige eller lignende. Vi bør end ikke i al hemmelighed tage stilling for den ene eller den anden part. Vi bør heller ikke være overdrevent bekymrede for vort levebrød eller vore materielle midler, for Jesus sagde: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ Jesus fulgte selv disse principper, for, som der siges i Lukas-evangeliet, skønt ræve har huler og fugle har reder, havde han ikke noget sted hvor han kunne hvile sit hoved. Måtte vi derfor være tilfredse med føde og klæder mens vi ’søger riget først’. — Mattæus 6:31-33; Lukas 9:58; 1 Timoteus 6:7, 8.
10. Hvilke spørgsmål angående uddannelse bør vi overveje under bøn, og hvordan vil du besvare dem?
10 Hvordan bør vi da se på det at skabe sig en karriere i verden? Vil det være fornuftigt at lægge planer for en tilværelse der er viet en verdslig karriere, i betragtning af at denne verden vil forsvinde nu i vor tid? (Mattæus 24:34) Nej. Og denne holdning må afgjort påvirke vort syn på verdslig uddannelse. De fleste får brug for en grundlæggende uddannelse, men på højere læreanstalter er det næsten umuligt at undgå at blive ført med af den verdslige filosofis flodbølge. Det er naturligvis én selv der må træffe en afgørelse i spørgsmålet om uddannelse. (Galaterne 6:5) Men det vil være klogt at overveje følgende spørgsmål under bøn: Hvordan er det gået dem der har taget en årelang universitetsuddannelse? Har de været i stand til samtidig at ’blive ved med først at søge riget og Jehovas retfærdighed’? Har de kunnet undgå at blive berørt af teorier og filosofier der undergraver den sande tro? (Kolossenserne 2:8) Har deres verdslige omgangskreds haft en god indflydelse på dem, eller har den skadet deres åndelige sundhed? (1 Korinter 15:33) Har flertallet af dem der har fået en høj uddannelse, bevaret en ydmyg indstilling? — Filipperne 2:2, 3.
11. Hvordan kan det hjælpe os at overveje motivet, uanset uddannelsens art?
11 Også de der går på fagskoler kan for den sags skyld blive så opslugt af en profession at der ikke levnes megen tid til at tjene Jehova. Uanset uddannelsens art afhænger meget altså af den enkeltes motiver. Er motivet først og fremmest et ønske om uafhængighed og velstand? Vil uddannelsen medføre en væsentlig begrænsning af ens indsats i tjenesten for Jehova, eller vil den hjælpe én til at fortsætte i den hellige tjeneste? Stræber vi efter en plads i denne tingenes ordning, skønt vi er kristne der bør holde os uplettede af verden, eller er vi virkelig opslugt af at søge Rigets interesser først?
12. Hvad har fået nogle højtuddannede mennesker til at tage imod sandheden?
12 Vi er glade for at nogle højtuddannede mennesker har taget imod sandheden. Men det har de ikke gjort på grund af deres højere uddannelse. De er derimod kommet til den erkendelse at livet — trods deres uddannelse — var meningsløst fordi de ikke kendte Gud og ikke havde et sikkert håb. Nu ved de at ’ikke mange vise, mægtige eller fornemme’ har Guds godkendelse. (1 Korinter 1:26-31) Og de er lykkelige for at de omsider har fundet en sand mening med livet som vidner for Jehova.
„Livets erhvervsmæssige beskæftigelser“
13. Hvad viser Andet Timoteusbrev 2:3, 4 angående forretningsanliggender og indviede kristne?
13 Eftersom vi ønsker at bevare os selv ubesmittede af denne verden, hvilken indstilling bør vi da have til dens forretningsanliggender? Apostelen Paulus skrev til Timoteus: „Vær som en god Kristi Jesu soldat med til at lide ondt. Ingen der tjener som soldat indvikler sig i livets erhvervsmæssige beskæftigelser, for at han kan opnå godkendelse hos den der har hvervet ham som soldat.“ (2 Timoteus 2:3, 4) Kristne må arbejde og på ærlig vis sørge for sig selv og deres familie. Men ville det ikke forekomme underligt hvis en indviet kristen først og fremmest blev omtalt som forretningsmand og ikke som en ordets tjener? Bør han ikke først og fremmest være kendt som en forkynder af Riget og „en god Kristi Jesu soldat“?
14. Hvordan kan princippet i Hebræerbrevet 13:18 anvendes på vore forretningsmetoder?
14 I forretningsanliggender er det derfor nødvendigt at ransage sig selv på forskellige punkter. Først og fremmest er det at vi har at gøre med selviske, verdslige mennesker ikke nogen undskyldning for at efterligne deres udspekulerede, uærlige metoder eller deres dårlige sprog. Vi må „bære os ærligt ad i alle ting“. (Hebræerne 13:18) Det er ganske vist ikke sikkert at denne verdens forhærdede forretningsfolk vil behandle os lige så pænt som vi behandler dem, men vi kan være sikre på at Jehova vil velsigne os for vor ærlighed, og kun ved at være ærlige kan vi være „en pryd for vor Frelsers, Guds, lære“. — Titus 2:9, 10.
15. Hvilken bibelsk vejledning får vi her angående personlige forretningsforetagender?
15 Da vi ønsker at bevare os selv ubesmittede af denne verden, bør vi „gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen“. (Galaterne 6:10) Det ville vi imidlertid ikke gøre hvis vi selvisk søgte at gennemføre et eller andet forretningsmæssigt spekulationsforetagende ved at udnytte vor forbindelse med Guds tjenere i den hensigt at tjene på dem. Kristne bør naturligvis ’vandre som vise’. (Efeserne 5:15) Vi bør ikke lade os overtale til at skyde penge i et eller andet „rig-i-en-fart“- projekt blot fordi den der fortæller os om det, siger at han er en broder. Guds organisation har med god grund fra tid til anden advaret mod dem der hævder at være vore åndelige brødre, men som søger at udnytte Jehovas „får“.
„Uplettet af verden“ i enhver henseende
16. På hvilke måder kan man vise at man holder sig „uplettet af verden“?
16 Vi kan naturligvis ikke her komme ind på alle de måder hvorpå et Jehovas vidne viser at han holder sig „uplettet af verden“. Men det siger sig selv at hvis vi har et umådeholdent forbrug af alkoholiske drikke, nyder at beskæftige os med konkurrenceprægede eller voldsbetonede sportsgrene, bruger mange timer på at se film eller fjernsynsprogrammer der handler om gangstere, mordere og andre umoralske personer, læser pornografiske bøger eller spiller voldsbetonede videospil, kan vi ikke bevare os selv uplettede af denne verden. (1 Korinter 6:9, 10; 15:33; Galaterne 5:19-26; 1 Peter 4:3) Jehova forventer af sine vidner at de undgår at tage del i denne verdens udskejelser, umoralitet og vold. Vi bør derfor ikke søge at opnå kundskab om eller erfaring i verdens ondskab, men være „spædbørn i slethed“. — 1 Korinter 14:20; jævnfør Første Johannesbrev 3:2, 3.
17. Hvordan bør det at man holder sig uplettet af verden berøre ens forhold til andre?
17 Skal vi holde os uplettede af denne verden vil det berøre enhver side af vor tilværelse og afgjort også vort forhold til andre. Bitter skinsyge, stridbarhed, praleri og uærlighed er meget udbredt i denne verden, men hører ikke hjemme blandt os, for Jakob skrev: „Hvem er viis og forstandig iblandt jer? Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger med en mildhed der hører visdom til. Men hvis I har bitter skinsyge og stridbarhed i jeres hjerte, så pral ikke og lyv ikke imod sandheden. Dette er ikke den visdom der kommer ned ovenfra, men den jordiske, sjælelige, dæmoniske. For hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er der uro og alt hvad der er slet.“ (Jakob 3:13-16) Ja, det har stor betydning at vise „en mildhed der hører visdom til“, og at ’jage efter fred med alle’! (Hebræerne 12:14) Som loyale vidner for Jehova kan vi bestemt ikke tillade små personlige uoverensstemmelser at ødelægge vort forhold til vore brødre og søstre i troen. Vi bør ’affinde os med hinanden og tilgive hinanden, ligesom Jehova frit har tilgivet os’. (Kolossenserne 3:13) Det er ikke sådan folk i verden normalt behandler hinanden, men det er den adfærd Gud ønsker af os.
18. Hvornår vil det være særlig tydeligt at vi ikke er en del af verden?
18 At jage efter fred med alle, både inden for og uden for den kristne menighed, er en betydningsfuld måde hvorpå vi kan vise at vi er uplettede af verden. Men at vi er adskilt fra verden bliver navnlig tydeligt når vi forbliver tapre soldater for Jesus Kristus, idet vi er iført den fulde rustning fra Gud og har ’fredens gode nyhed som sko på vore fødder’. (Efeserne 6:11-18) Der er stadig mange der hungrer og tørster efter det livgivende budskab om Riget. Måtte vi derfor uselvisk gøre brug af vore ejendele, vore evner og vor styrke i det storslåede arbejde med at forkynde den gode nyhed i den korte tid der endnu er tilbage før afslutningen på denne ordning kommer. — Mattæus 24:14.
19. Hvad kan vi forvente at Satan vil forsøge i disse flygtige sidste dage, men hvad vil vi kunne gøre med Guds hjælp?
19 I disse flygtige sidste dage vil Satan, denne verdens gud, foretage flere voldsomme angreb på os som Jehovas loyale vidner. Djævelen vil i et sidste fortvivlet forsøg på at få os til at vende os bort fra den hellige tjeneste for vor Gud, prøve at lokke os ved hjælp af verdens materielle rigdomme, dens prangende forlystelser, dens højere uddannelse og meget mere. Men med aldrig svigtende hjælp fra Gud vil det lykkes os at holde os ’uplettede af verden’ til pris for vor hellige Gud, Jehova.
Hvad vil du svare?
■ Hvilke krav må man, ifølge Jakob 1:27, stille til en ren tilbedelse?
■ Hvordan kan man bevare sig ubesmittet af denne verden?
■ Hvilken indvirkning kan det at denne verden er ved at forsvinde, have på vort syn på højere uddannelse?
■ På hvilke punkter bør vi ransage os selv med hensyn til forretningsanliggender?
■ Hvordan kan Jehovas vidner vise at de er ’uplettede af verden’ hvad angår deres adfærd og forhold til andre?
[Illustration på side 23]
Da Jehovas vidner er neutrale kristne tager de ikke del i verdens voldshandlinger
[Illustration på side 24]
Det er ikke verdslig uddannelse der kan sikre én Guds godkendelse
[Illustration på side 26]
Jehova forventer at hans vidner holder sig uplettede af denne verdens udskejelser, umoralitet og vold