Vær klædt i ydmyghed
INGEN klædning er mere stilfuld eller mere klædelig for Guds tjenere end ydmyghedens yndefulde klædning. Ingen behager Jehova mere. Ydmyghed vil hjælpe os til at være tilbageholdende, naturlige, ligefremme, omgængelige. Den gør os storsindede, tilgivende, venlige. Den lader sig ikke tiltrække eller frastøde af andres udseende, legemshøjde, evner eller personlighed. Den hjælper os til at se os selv i samme lys, som Gud ser os: „Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ — 1 Sam. 16:7.
Ydmyghed betyder underdanighed; underdanighed betyder lydighed; lydighed betyder at gøre Guds vilje. Guds vilje, der kommer til udtryk i hans ord, lærer os ydmyghed. „Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der altså vil ydmyge sig og blive som dette barn, han er den største i Himmeriget.“ (Matt. 18:3, 4) „Ifør jer alle ydmyghed over for hverandre; thi Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde. Så ydmyg jer da under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer.“ (1 Pet. 5:5, 6) „Jehova er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i frastand.“ (Sl. 138:6) „Der er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad Jehova kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“ — Mika 6:8.
Ydmyghed vil hjælpe os til at vandre ydmygt med vor Gud. Den vil beskytte os imod at blive hovmodige, selvbevidste, praleriske, stolte. Den vil beskytte os imod at være for selvoptagne i vor væremåde, vor klædedragt og hele vor livsførelse. Den vil få os til at lade være med at vigte os med vore evner og legemlige fortrin og beskytte os imod en større lærdoms skadelige, indadvendte virkninger, stoltheden over en universitetsuddannelse eller en æresgrad. Den vil hindre os i at ophøje os selv, når vi er sammen med os underlegne personer, og den vil ikke få os til at føle os forlegne, når vi stilles over for jordens mægtige. Den vil hjælpe os til at vogte os for at søge menneskers ære, andres ros eller smiger, når vi har gjort et stykke arbejde. Den vil lede os til at gøre vort bedste og overlade resten til Jehova, og ikke ønske at få menneskers ros og bifald.
Ydmyghed vil hjælpe os i vore bønner til Gud. Den vil hjælpe os til at være opmærksomme på, at vi behøver ham, på vore manglende evner og vor ufuldkommenhed. Den vil redde os fra at prøve at retfærdiggøre os og blive som den farisæer, Jesus omtalte i sin lignelse, der bad følgende bøn ved sig selv: „Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, og heller ikke som denne tolder. Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af hele min indtægt.“ Ydmyghed vil derimod hjælpe os til at være beskedne og sagtmodige og sige som tolderen: „Gud! vær mig synder nådig!“ — Luk. 18:11-13; Ap. G. 20:19.
Ydmyghed lærer os at lytte efter Jehovas vejledning og ikke vende os bort: „Jehova, jeg løfter min sjæl til dig, min Gud, jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes. Lad mig kende dine veje, Jehova, lær mig dine stier. Led mig på din sandheds vej og lær mig, thi du er min frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.“ (Sl. 25:1, 4, 5) Det bevæger hjertet til at sige: „Hylder Jehova i fællig med mig, lad os sammen ophøje hans navn!“ (Sl. 34:4) Det leder den ydmyge til at leve et indviet liv i ære og pris til Gud. Men vi lærer også: „Ydmyghed først og siden ære.“ — Ordsp. 15:33; 16:18; 18:12.
Ydmyghed i organisationen
Ydmyghed vil hjælpe Guds indviede tjener til at værdsætte Jehovas organisation, det arrangement, hvorved han udfører sin vilje på jorden, og ydmyghed vil hjælpe ham til at indse, at kun ved at forblive i organisationen, bevare sin retskaffenhed og være trofast mod Jehova vil han være sikker mod al skade. Ydmyghed vil hjælpe ham til at blive på sin rette plads i organisationen og arbejde i overensstemmelse med den. Den vil hjælpe ham til at tænke nøgternt i harmoni med Guds ord, Bibelen, der ærligt fortæller os, hvad vi er. Et ydmygt menneske vil ikke tænke, at det burde have dette eller hint arbejde eller indtage en nærmere betegnet stilling. Han ved nemlig, at „lønnen for ydmyghed og Jehovas frygt er rigdom, ære og liv“, og at Jehova ophøjer den ydmyge og nedbøjer den stolte. — Ordsp. 22:4; Luk. 14:11.
Ydmyghed vil hjælpe en Guds tjener i omgangen med hans brødre i menigheden. Den vil hjælpe ham til at undgå selvbevidsthed. Den vil fjerne enhver vedvarende opfattelse af hans egen betydning og ønsket om at være midtpunktet, tanken om at være genstand for iagttagelse og opmærksomhed og ønsket om at stjæle hele billedet. I hans omgang med sine brødre vil ydmyghed hjælpe ham til at behandle Guds hjord med kærlighed, høflighed og venlighed, ligesom Kristus gjorde. Den vil være en garanti for, at han ikke kræver mere af andre, end Gud gør af ham. Den vil hjælpe ham til ikke så let at blive stødt, hvis hans venlighed ikke påskønnes, fordi har ved, at Gud både er venlig mod de taknemmelige og de utaknemmelige.
Ydmyghed vil gøre os afdæmpede, når følelserne vælder op i os, og tillade os at fyldes med kærlighed, men ikke med misundelse, med hensynsfuldhed, men ikke med fordom. Ydmyghed vil ikke tillade en Guds tjener at sige: „Jeg har fuldstændig ret, og du er helt forkert på den.“ I stedet vil han sige som Jehova: „Kom, lad os gå i rette med hinanden.“ (Es. 1:18) Den vil fjerne al selvbevidsthed og få den hovmodige til at lade være med at sige: „I dag eller i morgen vil vi rejse til den eller den by og blive der et år og handle og tjene penge. . . . I skulle hellere sige: Hvis Herren vil, så skal vi leve og gøre det eller det.“ — Jak. 4:13-15.
Ydmyghed vil skærme os imod at prale og brillere på en forfængelig måde, når vor familie eller fremmede hører på det, eller når vi er i den kristne menighed. Ydmyghed vil få os til at lade være med at indbilde os, at andre er lige så interesserede i vore personlige bedrifter, som vi selv er. Den vil redde os fra at tage anstød, fordi andre synes at ignorere os, fordi vor menighedstjener måske ikke lagde mærke til os eller bad os give en kommentar eller tage et punkt på tjenestemødets program.
Ydmyghed vil ikke tillade os at have for høje tanker om os selv eller vise os for andre, og den vil heller ikke tillade os at forklejne andre, som vi måske misunder eller ikke bryder os om. Ligegyldigt hvor overmodige eller begejstrede vi bliver på grund af det, vi har udrettet, vil ydmyghed afholde os fra at lade vor selviskhed træde i forgrunden og tage magten fra os. Den vil undertrykke vore tendenser til at være overlegne og pralende. Den giver ikke rum for falsk fromhed eller skinhellighed eller rutine-ydmyghed, som man ofte ser hos præster. Om denne ydmyghed skriver Paulus: „Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, hvis lyst står til „ydmyghed“ og engledyrkelse, og som fordyber sig i, hvad han har set i syner, uden grund opblæst af sit kødelige sind. . . . Thi alt sådant har vel med sin selvgjorte gudsdyrkelse og „ydmyghed“ og skånselsløshed mod legemet ry for visdom, men der er ikke nogen ære ved det; det tjener kun til tilfredsstillelse af den syndige menneskenatur.“ — Kol. 2:18, 23.
Ydmyghed lærer os respekt for vor fader og moder, for vore brødre og søstre i sandheden og for hele den kristne organisation. Den bortdriver al stolthed over nationalitet, race eller hudfarve. Den giver ikke plads for skillelinier. Den lærer mennesker, at Gud „lod alle folk nedstamme fra eet menneske og lod dem bosætte sig på hele jordens flade, og han fastsatte bestemte tider og landegrænser for dem, for at de skulle søge Gud, om de dog kunne famle sig frem til ham og finde ham“. — Ap. G. 17:26, 27.
Ydmyghed lærer den ydmyge kristne, at disse sandheder tilhører Jehova Gud, at tjeneren blot bærer den frugt, Jehova frembringer. Den lærer os, at Guds vilje er fornuftig, praktisk, retfærdig. De ydmyge tager deres indvielse alvorligt og forstår, at de bør være nidkære i Guds tjeneste, og gør deres yderste for at leve op til deres gudgivne ansvar. De er langsomme til at begå fejl og hurtige til at tilgive. Ydmyghed lærer mennesket, at den mest uvidende kan være stolt og hovmodig, men kun et klogt menneske kan være ydmyg. Den stolte er stivsindet, svag og let at knække. Den ydmyge er sagtmodig, men ikke svag, han er sejg og ubrydelig, hvad retskaffenhed angår.
At være ydmyg vil sige at kende sin egen ubetydelighed i forhold til alt andet. Ydmyghed klæder mennesket i en sindets fordringsløshed og sætter andre højere end ham selv. Den giver agt på apostelens formaning til „at vandre det kald værdigt, hvormed I blev kaldede, med al ydmyghed og sagtmodighed, med langmodighed, så I bærer over med hverandre i kærlighed og stræber efter at bevare åndens enhed i fredens bånd“. (Ef. 4:1-3) Den giver ikke plads for utugt, urenhed af nogen art eller grådighed; den giver heller ikke rum for „skammelig færd eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt (den slags er utilbørligt), men hellere taksigelse“. — Ef. 5:3, 4.
Ydmyghed vil afholde os fra at sætte vor lid til os selv eller til andre mennesker, men den lærer os, at man lægger visdom for dagen ved at rette sig efter følgende råd: „Stol på Jehova af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ (Ordsp. 3:5, 6) Den lærer os, at Satan Djævelen er hovmodets fader og forvirringens gud. Det var ham, der havde højere tanker om sig selv, end han burde have, og han er blevet fornedret og vil blive endnu mere fornedret af den almægtige Gud. Han vil blive udslettet af tilværelsen. Ydmyghed lærer os, at vi må vedblive at være sagtmodige, hvis vi skal vinde Guds godkendelse. „Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde. Ydmyg jer for Herren, så skal han ophøje jer.“ — Jak. 4:6, 10.
Ydmyghed vil hjælpe os til at forstå, at „ulykke bringer de gudløse død, og bøde skal de, der hader retfærdige“. (Sl. 34:21) Den vil hjælpe dig til at vandre i lydighed for Jehova og ikke kræve retfærdighed af andre, men altid selv være retfærdig og barmhjertig, så vidt det er muligt. Den vil hjælpe dig til at stå på gaderne og uddele løbesedler til de forbipasserende; den vil hjælpe dig til at gå fra hus til hus med litteratur og aflægge genbesøg og oprette bibelstudier. Den vil hjælpe dig til at stå på talerstolen og holde et offentligt foredrag og tjene trofast i en menighed.
Det kræver ydmyghed, en stadig voksende ydmyghed, at udføre dette, og andet af organisationens arbejde, som tager sigte på at aflægge et verdensomfattende vidnesbyrd om Guds navn og rige. Ydmyghed er derfor af alt overskyggende betydning for den kristne. Jesus sagde: „Lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet“, og Paulus giver følgende råd: „Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv, og se ikke hver på sit eget, men også på de andres. Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus.“ (Matt. 11:29; Fil. 2:3-5) Ydmyghed er den klædning, Jehova selv foreskriver. Bær den. „Vandre ydmygt med din Gud.“ Ja, „ifør jer alle ydmyghed over for hverandre“. — Mika 6:8; 1 Pet. 5:5.