Vær „sunde i sindet“ nu da den nye orden er nær
„Alle tings ende er kommet nær. Vær derfor sunde i sindet.“ — 1 Pet. 4:7. NW.
1. Hvilke synlige beviser har vi for at den nuværende verdensorden snart vil ende?
DER findes en overflod af beviser på at en ny orden er nær. Vi lever på en bemærkelsesværdig tid for den nuværende verdensorden. For første gang i historien befinder alle de systemer som mennesker har oprettet, sig i en krisetilstand. Se hvorhen du vil og betragt et hvilket som helst af de mange systemer der tilsammen udgør den nuværende orden, og du vil se tegn på alvorlige vanskeligheder. Politiske systemer, religiøse systemer, sociale systemer, retssystemer, undervisningssystemer, transportsystemer, pengesystemer — listen over de systemer der befinder sig i en krise er næsten endeløs. Selv de mest grundlæggende ting, som for eksempel luften, vandet og føden, er i alvorlig fare.
2. Hvorfor kan mennesker ikke opretholde den nuværende orden?
2 Den nuværende orden er ligesom en gammel bygning hvis grundvold, støttepiller og bærebjælker alle i betænkelig grad er revnede, brøstfældige eller forfaldne. Man kan bruge en masse maling på huset, fikse det op og sætte nye møbler ind i det, men intet kan give den faldefærdige bygning den styrke som er nødvendig for at den kan blive stående i længere tid. Uanset hvor meget mennesker prøver på at skjule eller dække over de alvorlige splittelser der har slået dybe revner i menneskesamfundet sådan som det er opbygget nu, kan de ikke forhindre de konsekvenser Jesus omtalte med ordene: „Et hus som er i splid med sig selv falder.“ — Luk. 11:17, NW.
3. Hvilket sikkert grundlag findes der for troen på at en ny orden er nær?
3 Men de bedste og mest overbevisende vidnesbyrd om at en ny orden er nær, hidrører fra løfterne og profetierne i Guds ord, Bibelen. Dens profetier har ikke alene forudsagt det nuværende moralske forfald og den forkastelse af sandhed og retfærdighed som har bragt den nuværende orden i en verdensomfattende krisetilstand, men de fortæller også at det er Guds erklærede hensigt at fjerne alle de nuværende systemer i „en stor trængsel“ der aldrig har haft sin lige og som skal komme i vor generation, og at oprette sin egen orden med nye systemer der er grundlagt på retfærdighed, på kærlighed til Gud og kærlighed til næsten. — Matt. 24:21, 33, 34; Åb. 7:14-17.
4, 5. Hvad betyder Bibelens løfte om „nye himle og en ny jord“ for os?
4 „Efter hans forjættelse venter vi ’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor.“ (2 Pet. 3:13) Den „forjættelse“ eller det løfte som apostelen Peter her henviser til, findes i Esajas 65:17 i De hebraiske Skrifter. Bibelforskere har længe anerkendt at de „himle“ og den „jord“ der her omtales, er symbolske. M’Clintock og Strongs Cyclopædia (bind IV, side 122-127) indeholder for eksempel følgende kommentar: „I Es. LXV [65], 17, betyder en ny himmel og en ny jord en ny regering, et nyt rige, et nyt folk. . . .“
5 Dette vil sige en ny orden. Når Guds rige ved hans søn har nedkæmpet alle fjender af Guds suverænitet, vil dette rige udvirke at Guds vilje sker overalt på jorden, sådan som vi beder om i den velkendte bøn Fadervor. (Matt. 6:10) Dette ’himmerige’ vil således udgøre de „nye himle“ som skal herske over menneskene og lede dem. Og det nye jordiske samfund af mennesker som overlever og kommer ind i den nye orden, vil ikke komme til at lide under sådanne ufuldkomne, uduelige og begærlige systemer som nu er årsag til så megen irritation, håbløshed og utryghed. Grundlagt og bygget på retfærdighed vil dette samfund kunne glæde sig over nye systemer under den himmelske regerings ledelse.
Ransagende spørgsmål på sin plads
6, 7. Hvilke ransagende spørgsmål får apostelens ord i Andet Petersbrev 3:11, 12 os til at stille i dag?
6 Hvad føler vi når vi stilles over for sådanne fremtidsudsigter? Er vore tanker i overensstemmelse med den inspirerede apostels ord: „Da alle disse ting således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke“? — 2 Pet. 3:11, 12, NW.
7 Nu da den nye orden er så nær, føler du så ikke trang til at standse op og spørge dig selv: ’Hvordan er jeg med hensyn til „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“? Er jeg virkelig et menneske af den slags som Gud ønsker i sin nye orden? Ønsker jeg virkelig selv at leve på en jord hvor „retfærdighed bor“, ja råder overalt på jorden?’ Dette er selvransagende spørgsmål, men det er tiden at stille dem nu.
8, 9. Hvilke oplysninger om den nye orden vil nogle gerne have, i betragtning af den store forandring den lover at udvirke?
8 Nogle er måske tilbøjelige til at sige: ’Hvis vi blot vidste noget mere om hvordan livet bliver i den nye orden, hvis vi kendte nogle flere detaljer, kunne vi måske bedre besvare disse spørgsmål.’ Det er sandt at udsigten til en fuldstændig ny orden hensætter os i forundring og at der let opstår mange spørgsmål. Nogle spørger for eksempel: ’Hvem skal i den nye orden tage sig af de mange ting som den nuværende verdens systemer sørger for nu? Hvis alle de nuværende systemer bliver tilintetgjort i den kommende „store trængsel“, hvordan skal de overlevende så komme i forbindelse med hinanden rundt omkring på jorden? Når der ikke findes noget post- og telegrafvæsen, intet telefonvæsen og ingen radiofoni, hvordan kan vores virksomhed da blive styret af en fælles ledelse, for eksempel et jordisk styrende råd der tjener under det himmelske rige?’ Andre spørger: ’Hvordan kan folk vide hvor de skal bo? Vil det være sådan at enhver blot udvælger det område han synes om og slår sig ned der, idet han blot gør krav på det, sådan som man gjorde dengang kolonisterne slog sig ned i den vestlige del af De forenede Stater? Hvis ikke, hvordan og ved hvem vil landet da blive fordelt?’
9 Andre igen spekulerer på hvilke transportmidler man da skal bruge, om der vil være biler, flyvemaskiner eller andre motordrevne transportmidler. Kvinder er måske mere optaget af om der vil være sådanne bekvemmeligheder som elektriske ovne, elektriske vaskemaskiner og lignende brugsgenstande til rådighed. Og for den sags skyld, hvad med det helt elementære, for eksempel klædedragten? Når man har slidt det tøj eller de sko op man havde på da man overlevede, hvor vil man så få nyt fra? Eller hvis man ønsker at bygge, hvorfra skal man da få sådanne ting som hammer, søm, sav og andre redskaber som systemerne i den nuværende orden sørger for nu?
10, 11. Hvad er svaret på deres spørgsmål, og hvad betyder dette for vor forberedelse til at leve i den nye orden?
10 Spørgsmål som disse er utallige. Men der er et enkelt og kort svar på dem alle: Guds ord, Bibelen, siger ikke noget om det, og derfor ved vi det ikke.
11 Men er dette ikke et handicap for os når vi skal forberede os til livet i Guds nye orden? Nej, for vi behøver ikke at vide alt dette for at kunne forberede os fuldt ud. Sådanne spørgsmål angår ting som ikke har nogen væsentlig betydning for vor forberedelse. Hvad er da nogle af de virkelig betydningsfulde ting vi må koncentrere os om når vi skal forberede os til livet i den kommende nye orden?
Bevar et sundt sind
12. Hvorfor kan vi være sikre på at apostelens vejledning i Første Petersbrev, kapitel 4, fra vers 7, gælder os i vor tid?
12 „Alle tings ende er kommet nær,“ skrev apostelen Peter i sit første brev (4:7, NW). Selv om den daværende jødiske tingenes ordning blev tilintetgjort nogle få år efter at dette brev blev skrevet (idet romerne i år 70 ødelagde Jerusalem og dens tempel og definitivt gjorde ende på det jødiske præstedømme og dets tjeneste og ofre), gælder apostelens inspirerede ord først og fremmest vor tid, hvor en hel verdensorden står over for sin afslutning. Det fremgår af apostelens mange henvisninger i dette brev til det tidspunkt da Jesus Kristus skal „åbenbares“. — 1 Pet. 1:5, 7, 13; 2:12; 4:13.
13. Hvordan kan vi, ligesom Peter, altid have Jehovas dag i tanke, og hvorfor er dette vigtigt i dag?
13 Apostelen fulgte sit eget råd om at ’vente på Jehovas dags nærværelse’ og ’altid have den dag i tanke’ da Gud vil gøre ende på den nuværende verdensorden og indføre sin retfærdige nye orden. Det er en beskyttelse altid at have denne dag „i tanke“, og ikke betragte den som værende langt borte, som om der er rigelig tid til at man kan lade sig opsluge af selvisk stræben og alligevel i tide nå at vende om til retfærdighed og undgå den verdensomfattende ødelæggelse. Vi lever nu; vi har ikke nogen mulighed for at vide om vi vil være i live i morgen eller i næste uge. Det er derfor nu vi skal forberede os på at leve i Guds nye orden. — Jak. 4:13-15.
14. Hvad menes der med formaningen om at vi skal være „sunde i sindet“?
14 Hvad bør vi da koncentrere os om, i betragtning af at afslutningen hurtigt nærmer sig? „Vær derfor sunde i sindet,“ lyder den inspirerede skribents formaning, „og vær årvågne med hensyn til bønner.“ (1 Pet. 4:7, NW) I stedet for udtrykket ’vær sunde i sindet’ siger andre oversættelser ’vær besindige’ (den autoriserede danske oversættelse af 1948), „fornuftige“ (Ka), „vær sunde i dømmekraft“ (New American Standard). Apostelen Paulus kommer med en lignende formaning: „Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os våge og være ædru!“ (1 Tess. 5:6) Det er tydeligvis ikke tiden til at være ufornuftig eller ubesindig, eller til at bedømme noget overilet. Tiden er inde til at tænke og handle besindigt.
15. (a) Hvordan kan vi prøve om vi er „sunde i sindet“ med hensyn til vort fremtidige håb, blandt andet vort syn på sådan et skriftsted som Esajas 65:21? (b) Hvordan er dette skriftsted allerede blevet opfyldt?
15 Vi må vise det samme sunde sind med hensyn til vort håb om liv i Guds nye orden. Hvorfor stræber vi efter at opnå det? Hvad drager os mod dette håb? Er det først og fremmest de materielle og fysiske goder? Skulle det være det? Måske kommer vi til at tænke på et skriftsted som det der står i Esajas 65:21: „Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt.“ Skulle dette få os til at se os selv boende i store palæer, ja rene paladser, og føle os tiltrukket af denne tanke? Skriftstedet omtaler egentlig kun „huse“, ikke sandt? Og det er hvad de fleste af os bor i allerede nu. Profetien fik i virkeligheden sin første opfyldelse dengang israelitterne vendte tilbage fra landflygtigheden til Judas land der lå øde hen, uden huse og vingårde. Efter deres ankomst byggede de huse og plantede vingårde. I vor tid har profetien fået en åndelig opfyldelse siden 1919, da Guds nutidige folk, der i lighed med fortidens israelitter tjener som Jehovas vidner (Es. 43:10-12), kom ud af et åndeligt fangenskab og begyndte at genopbygge deres åndelige ’land’ eller tjeneste- og tilbedelsesområde, idet de opbyggede menigheder og høstede rige åndelige afgrøder.
De vigtigste grunde til at ønske en ny orden
16. Hvad understreges det her at Bibelen appellerer til når den fremholder håbet om en ny orden?
16 Efter „den store trængsel“ skal der uden tvivl bygges mange huse. Og da den nuværende ordning og dens kommercielle udbytning er borte til den tid, vil de der overlever og kommer ind i Guds nye orden ganske givet kunne bygge virkelig skønne boliger. Hvad er det da vi gerne vil understrege? Dette: At Gud ikke i detaljer fortæller hvordan disse hjem vil være — hvor store de skal være, eller om de skal være beskedne eller imponerende. Bibelen siger ikke noget om det nogen steder. Hvorfor ikke? Fordi den ikke appellerer til vore materialistiske ønsker; den lægger større vægt på andre velsignelser som vi først og fremmest bør rette vor opmærksomhed imod. Tænk for eksempel på det betagende billede der males for os i Salme 85:11-14. Det viser hvad Guds gunst og velsignelse kan betyde for et land og dets beboere, idet der siges:
17, 18. (a) Hvordan understreger Salme 85:11-14 dette? (b) Hvilke velsignelser i den nye orden skulle derfor virke mest dragende på os, og hvorfor?
17 „Miskundhed [kærlig godhed, NW] og sandhed mødes, retfærd og fred skal kysse hinanden; af jorden spirer sandhed frem, fra Himlen skuer retfærd ned. Derhos giver [Jehova] lykke, sin afgrøde giver vort land; retfærd vandrer foran ham og følger også hans fjed.“
18 Læg mærke til at dette billede hovedsagelig henter sin skønhed fra de åndelige velsignelser, idet det kun kort omtaler de materielle velsignelser i form af landets „afgrøde“. Det er de åndelige velsignelser der skulle få os til at længes efter Guds nye orden. Det er på grund af dem at vi skulle være villige til at arbejde, ofre os, ja endog dø for at opnå livet i Guds nye orden. For det er disse åndelige velsignelser den nuværende ordning aldrig har givet og aldrig vil give os. I stedet for at vise „kærlig godhed“ er den nuværende orden i bund og grund kold og grådig — den bruger én så længe man tjener dens hensigt, og når man så ikke kan mere, bliver man kasseret og glemt. Det er ikke sandhed, men falskhed, hykleri, dobbeltspil og bedrag der kendetegner den. Retfærd og fred har sandelig ikke ’kysset hinanden’ i den nuværende orden. Men i Guds nye orden vil disse åndelige velsignelser komme til udtryk overalt på jorden i en smuk harmoni som vil gøre det til en virkelig fryd at leve — for dem hvis hjerte er ret. Den gamle orden kan byde på store huse, endog palæer, og på udsøgte retter mad — ja i nogle lande er der et betydeligt antal mennesker der nyder disse goder. Men den ejer ikke og vil aldrig kunne vise den kærlige godhed, sandhed, fred og retfærdighed der vil kendetegne Guds nye orden.
19. Hvilken indstilling til den nye orden er nødvendig, og hvordan kan vi vise at vi har denne indstilling nu?
19 For at forberede os til livet i den kommende nye orden må vi derfor vedblive med at have det rette syn på de lovede velsignelser og altid sætte de åndelige værdier højest. Så vil vi, når Harmagedons uvejr omsider lægger sig, når dens torden dør bort og jorden holder op med at ryste under Guds vrede mod nationerne, komme frem fra det sted hvor Jehova Gud har fundet behag i at bevare os, og glæde os over at se en ny dag bryde frem, begyndelsen til hans nye orden. Når vi ser os omkring vil alt hvad der møder øjet muligvis blot være murbrokker og ruiner — men alligevel skulle det tage sig smukt ud i vore øjne. Hvorfor? Fordi vi da af hele vort hjerte kan sige: ’Tak, Gud, fordi den gamle orden med al dens fordærv, grusomhed og oprørskhed mod dig nu endelig er borte for stedse! Nu vil retfærdighed bo på jorden.’ Vi kan vise at vi allerede nu føler sådan, ved ikke at lade de materielle ting fortrænge de åndelige værdier i vort liv, ved ikke at tillægge dem størst betydning.
Lydighed af hjertet
20. Hvad ved vi med bestemthed om den nye orden, og hvad viser Åbenbaringen 20:11, 12?
20 For at kunne være „sunde i sindet“ gør vi klogt i at meditere over nogle af de ting vi ved om den kommende nye orden. Vi ved at der vil blive krævet lydighed mod Guds suverænitet, som vil blive udøvet gennem hans rigsregering. I Åbenbaringen 20:11, 12 oplyses vi om at ’bøger vil blive åbnet’ under Guds søns tusindårige styre. Alle der lever, deriblandt de der er oprejst fra de døde, vil blive dømt „efter deres gerninger“, efter om deres gerninger er i harmoni med disse „bøger“ eller ej. Når bøger omtales i Bibelens profetier, hentydes der så godt som altid til en eller anden åbenbaring af Guds vilje, en åbenbaring fremholdt i skriftlig form. Det ser med andre ord ud til at menneskene under Kristi Jesu tusindårige styre vil få yderligere åbenbaringer vedrørende Guds vilje og hensigt, og at disse vil blive udbredt i skriftlig form, så alle kan blive oplyst om dem. Så vil det være op til den enkelte at vise om han eller hun er værdig til det evige liv, ved at bringe sine handlinger i overensstemmelse med disse bøger.
21, 22. (a) Hvorfor mener nogle måske at det vil være forholdsvis let at opnå det evige liv når man har overlevet „den store trængsel“? (b) Hvilken vigtig kendsgerning overser de måske?
21 Det at man overlever „den store trængsel“ er derfor ikke nødvendigvis en garanti for at man vil opnå evigt liv. Alligevel vil nogle måske mene at når denne gamle orden først er borte og Satan og hans dæmoner, sådan som Åbenbaringsbogen forudsiger, er kastet i afgrunden, så vil det være forholdsvis nemt, ja så let som ingenting, at være lydig. Er de der har denne opfattelse „sunde i sindet“, og forbereder en sådan indstilling dem til livet i den nye orden?
22 Det er sandt at det vil være en stor lettelse at være fri for den gamle orden med alle dens fristelser og dens pres for at få os til at gøre det onde. Det vil også være en stor lettelse at være fri for den kamp vi nu må føre mod de „ondskabens åndemagter“ der usynligt behersker den nuværende orden. (Ef. 6:10-13) Men er disse to store fjender af retfærdighed de eneste vi må kæmpe med? Findes der ikke endnu en stor fjende? Jo; og ulig disse fjender der omgiver os, bor denne fjende inden i os. Det er vor nedarvede, syndige natur, den arv vi alle har fået fra Adam. Og et ’sundt sind’ vil få os til at forstå at denne fjende sandsynligvis er den farligste, den mest bedrageriske. Hvordan det?
23. Hvilken alvor bør vi tillægge henholdsvis de ydre og de indre kræfter som modarbejder vor lydighed mod Gud, at dømme efter den måde hvorpå uretfærdigheden opstod?
23 Tænk på hvordan uretfærdigheden, ulydigheden mod Guds herredømme, opstod. Det er rigtigt at Eva i Eden blev udsat for påvirkning udefra, og at hun så igen påvirkede sin mand. Men hvad med den der anstiftede oprøret? Hvem påvirkede denne åndelige søn af Gud så han blev fordærvet? Det var afgjort hverken Gud eller nogen anden der fristede eller tvang ham til det. Alligevel gjorde denne åndelige søn oprør mod sin himmelske Fader. Årsagen til hans oprør var ikke ydre omstændigheder, men kom indefra, fra hans eget hjerte. (Jævnfør Jakob 1:13-15.) På samme måde med os: Uanset hvor ugunstige de ydre omstændigheder er, så er det noget inden i os der afgør om vi vil være trofaste — det afhænger af det der bor i vort hjerte. Sådan vil det også være i tusindårsriget, når mennesker skal dømmes „efter deres gerninger“.
24. Hvad sætter nogle deres lid til i forbindelse med at foretage de nødvendige forandringer i deres personlighed og vaner? Hvad ønsker vi at finde ud af ved vort næste studium?
24 Men nogen vil måske sige: ’Ja, jeg erkender at jeg har nogle dårlige vaner og forkerte egenskaber som jeg ikke har overvundet sådan som jeg burde. Men jeg er sikker på at når vi først er kommet igennem „den store trængsel“ vil jeg være anderledes — naturligvis endnu ikke fuldkommen, men anderledes.’ Er dette at være ’sund i sindet’? Bør vi mene at det ærefrygtindgydende indtryk som „den store trængsel“ med Harmagedonkrigen vil gøre på os, på en eller anden måde vil udvirke en forandring til det bedre i vort hjerte? Overvej de oplysninger der findes i den næste artikel.