-
Korset i gudsdyrkelsenVagttårnet – 1964 | 15. maj
-
-
man ikke så den mere. Korset blev ikke sat i forbindelse med kristendommen førend den navnkristne kirke begyndte at bringe fordærv ind ved at antage hedenske læresætninger, symboler og skikke. Først da begyndte de navnkristne at følge den hedenske skik at ære symboler.
De frafaldne kristne antog det populære hedenske symbol på liv og gav det et kristent skær ved at hævde at Kristus døde på et kors. „I de ægyptiske kirker,“ siger The Encyclopædia Britannica, „var korset et hedensk symbol på liv som de kristne fik til låns og gav den hedenske fortolkning.“ Korset har intet med kristendom at gøre og hører ikke hjemme i den kristne gudsdyrkelse. At betragte det som helligt er i strid med det bibelske bud: „Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? . . . rør ej noget urent.“ — 2 Kor. 6:14, 17.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1964 | 15. maj
-
-
Spørgsmål fra læserne
● I hvor stor udstrækning beskytter Jehova sine tjenere på jorden i dag? Er det rigtigt at sige at Jehova har holdt sin hånd over én når man med nød og næppe har undgået en ulykke eller er blevet udfriet af sine forfølgeres hånd, selv om andre trofaste kristne ikke har erfaret en sådan redning? — M. B., De forenede Stater.
Jehovas arm er ikke kort. Han kan beskytte, udfri og opretholde dem der elsker ham. „Se, for kort til at frelse er ej [Jehovas] arm, hans øre er ikke for sløvt til at høre.“ (Es. 59:1) Tænk blot på hvad der skete for nitten hundrede år siden da den onde kong Herodes satte Peter i fængsel og apostelen erfarede en mirakuløs udfrielse. Dette beskrives meget levende i Apostlenes Gerninger 12:6-11, og der siges her (citeret i uddrag): „Og se, der stod en Herrens engel, og lys strålede i fangerummet; han stødte Peter i siden og vækkede ham og sagde: ’Stå hurtigt op!’ og lænkerne faldt af hans hænder.“ Den forbløffede apostel adlød engelens instruktioner og fulgte dernæst efter sin himmelske gæst. Beretningen fortsætter: „Da de nu var kommet forbi den første og den anden vagt, kom de til jernporten, som førte ud til byen; den åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en gade frem; og straks derefter forlod engelen ham. Da Peter så kom til sig selv igen, sagde han: ’Nu forstår jeg virkelig, at Herren har sendt sin engel og udfriet mig af Herodes’ hånd og fra alt det, jødefolket havde ventet.“ Der var ingen tvivl mulig. Jehova havde ved sin engel udvirket Peters udfrielse fra fængselet.
Hvad slutter vi heraf? Det, at Jehova visselig kan udfri sine tjenere og også kan skåne dem hvis det er hans vilje. Vi kan her mærke os Jakobs ord: „I skulle hellere sige: ’Hvis Herren vil, så skal vi leve og gøre det eller det.’“ (Jak. 4:15) Men selv om Jehova kan sørge for både beskyttelse og udfrielse, vil han måske tillade at visse ting sker. Mens Peter for eksempel ved et mirakel blev udfriet fra fængselet, var Jakob, Johannes’ broder, kun kort tid forinden blevet henrettet med sværd på Herodes’ befaling. (Ap. G. 12:2) Skyldtes det nu at Jakob var mindre værdig til at blive udfriet end Peter? Den tanke antyder Bibelen ikke. Sandheden er at det i dette tilfælde, som i andre, blev som Jehova ville det eller tillod det.
Er det i betragtning af det foregående rigtigt at bede Jehova om at beskytte vore kære nu, hvis de og vi er kristne? Ja. Som kristne kan vi bede om alt hvad der angår livets forhold hvis vi gør det på den rigtige måde. Vi takker for eksempel hver dag Jehova for den mad der sættes på bordet foran os, selv om vi ved at vi selv har måttet arbejde for at skaffe maden. Dog er der ved madens tilvejebringelse noget der ikke skyldes mennesker, men som alene skyldes den almægtige Gud Jehova, og derfor takker vi ham med rette for den mad som vi har bedt ham om at skænke os i overensstemmelse med bønnen i fadervor. (Matt. 6:9-13) Vi anerkender Guds medvirken ved madens tilvejebringelse, en medvirken der ligger langt uden for vor formåen. Det samme gør sig gældende med hensyn til beskyttelse.
Vi kan med rette bede Jehova om beskyttelse og deslige. Dog bør vi ikke mene at Jehova er forpligtet til at øve mirakler for vor skyld. Vi bør udvise sund dømmekraft med hensyn til bevarelsen af vort liv og helbred og bør tage passende sikkerhedsforanstaltninger. Det er nødvendigt, selv om usynlige engle våger over og hjælper Guds tjenere i dag. (Hebr. 1:14; Sl. 34:8) Men tro ikke at englene uafladeligt er ved siden af os, parate til at gribe ind og frelse os hvis
-