Lader du hånt om tugt?
„Lad ej hånt om Herrens tugt.“ — Hebr. 12:5.
1. (a) Hvordan er nogle mennesker i stand til at klare problemer? (b) Hvordan er tugt blevet et problem? (c) Bør religion tugte mennesker, og gør den det?
HØRER du til den slags mennesker som kan tage et problem i stiv arm og også tage følgerne af den afgørelse de træffer? Det er godt at kunne gøre det. Kan du gøre det over for det problem som hedder tugt? Mange mennesker synes oprigtigt at tugt er et problem, for det forekommer dem at tugt anvendes i meget ringe omfang. Er du enig med dem i at tugt burde anvendes i større omfang? Hvordan ser du på tugt, det vil sige, sætter du pris på tugt og drager du nytte af den? Hvilken rolle spiller din religion i denne forbindelse? Tugtes du af den religion du bekender dig til? Har dens utugt ført til gode resultater? Hvis du mener den har det, kan du så ganske nøje nævne de punkter hvor den har gavnet dig? Det vil ikke falde dig svært hvis tilbedelsen af Jehova Gud er din religion.
2. Hvor højt skal vi værdsætte tugt?
2 Ligesom vi må have den højeste agtelse for Jehova selv, for hans kærlighed og for selve livet, således må vi højt værdsætte tugt og ligefrem ønske at blive tugtet. Især skal vi, som det indledende skriftsted siger, ikke lade hånt om tugt når det er Jehova der giver os den. Dette vil stå os klart når vi ser hvilke gavnlige faktorer der spiller ind i den tugt Jehova giver.
3. Hvad er tugt, og hvilken virkning bør den have på os?
3 Tugt er opdragelse til at handle efter bestemte regler. Formålet er at den skal rette på os hvor det er nødvendigt. Den skal forme os således at vi lader os lede af Jehovas krav. Tugten skal styrke os, og det gør den idet den opøver, retleder og former vore evner.
4. Hvad er tugt undertiden ensbetydende med?
4 Tugt er undertiden ensbetydende med straf. Den kan tildeles ved at man revser sig selv. Det kan også være at en teokratisk myndighed må straffe en for en begået forseelse. Hensigten er at rette en fejl hos os og forebygge at vi på ny overtræder Jehovas påbud.
5. Hvad har tugt og justits med hinanden at gøre?
5 Tugt indbefatter justits, der består i at gennemføre lydighed og orden således at et menneske eller en gruppe mennesker når det mål det eller de har sat sig. Sande kristnes mål er at tilbede Jehova Gud i overensstemmelse med hans vilje og krav. Justits med ens egen person er selvbeherskelse, som hører med til dannelse. Den giver sig tillige udslag i en rolig og værdig optræden der er lært ved selvtugt i overensstemmelse med Jehovas krav.
6. Skal man ’lade hånt om Jehovas tugt’?
6 Det er interessant at menighedstugten blandt de kristne også udøves gennem menighedens handleregler og forordninger, der hviler på Bibelens principper og bud, og som derfor er praktiske, pålidelige og gavnlige. Alle de former for tugt som Gud anvender, er til gavn for os. Da vi nu har set hvilke vigtige faktorer der knytter sig til tugt, er vi sikkert ikke tilbøjelige til at ’lade hånt om Herrens tugt’. Det er ikke tilrådeligt, hverken af hensyn til os selv, af hensyn til andre eller af hensyn til Guds ære.
7. Hvis man foragter tugt, hvad foragter man da også?
7 Sandt at sige er der ikke mange der bryder sig om at blive tugtet. For nogles vedkommende skyldes det at de ikke ser på tugt sådan som Bibelen gør det og ikke indser det nødvendige og gavnlige ved tugten. Har du imidlertid gjort dig klart at tugt er et udtryk for den store Skabers, Jehova Guds, kærlighed til dig? Jo, det er sandt. Hvad vil du helst: tugtes og elskes af Gud, eller undvære Guds tugt og kærlighed? Kan du elskes af Gud uden at tugtes af ham? Nej, det er umuligt. Hør hvad der siges i Hebræerbrevet: „Min søn! lad ej hånt om Herrens tugt, bliv ej heller modløs, når du revses af ham.“ Hvorfor ikke? „Thi Herren tugter den, han elsker, straffer hårdt hver søn, han har kær.“ (Hebr. 12:5, 6) Tugt er ikke alene et udslag af Faderens, Jehovas, kærlighed, men også et udtryk for Kristi Jesu kærlighed, hvad der fremgår af de ord han selv udtalte: „Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!“ (Åb. 3:19) Foragter vi hans tugt, foragter vi hans kærlighed.
8. Hvad er tugt ifølge Hebræerne 12:7-11 af væsentlig betydning for?
8 Foruden at tugt er et udslag af Guds kærlighed er den også af væsentlig betydning for at vi kan vinde livet og bære frugt som kristne. Hebræerbrevets forfatter fortsætter: „Det er til jeres optugtelse, at I må lide; Gud handler med jer som med sønner; thi hvor er den søn, som faderen ikke tugter? Hvis I da ikke får nogen tugtelse som dog alle får deres del af, så er I jo uægte børn og ikke sønner. Da vi var under vore kødelige fædres tugt, havde vi ærefrygt for dem; skal vi så ikke meget snarere bøje os under åndernes Fader og få livet i eje? Thi de tugtede os for en kort tid, som de skønnede, det var bedst, men han gør det til vort sande gavn, for at vi skal få del i hans hellighed. Al tugtelse synes vel i øjeblikket ikke at være til glæde, men til sorg; men siden giver den dem, der er opøvet ved den, en fredens frugt: retfærdighed.“ — Hebr. 12:7-11.
En stor kontrast
9. (a) Hvorfor er der mange mennesker som ikke kender tugtens retfærdige frugt? (b) Bringer den umådeholdne nydelse nogen tilfredshed?
9 Retfærdighedens skønne frugt kender mange mennesker slet ikke. Hvorfor ikke? Fordi de er optaget af et tøjlesløst jag efter nydelse, noget der er uhyre almindeligt men samtidig meget utilfredsstillende, om end de der giver sig af dermed mener de vil opnå stor tilfredsstillelse. Dette jag efter den umådeholdne nydelse vil aldrig mætte eller tilfredsstille et menneske. Det er ikke vanskeligt at se. Hvis du selv er indfanget af dette jag, ved du at nydelsen ikke giver tilfredsstillelse. Du sporer heller ikke den virkelige tilfredsstillelse hos dine bekendte der giver sig nydelsen i vold, for de mættes aldrig. Er du klar over at nydelsessygen er et af tidens tegn, således som det er forudsagt? „I de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, . . . umådeholdne, . . . opblæste, lystens venner snarere end Guds venner; . . . Dem skal du holde dig fra.“ (2 Tim. 3:1-5) I sandhed, „dem skal du holde dig fra“! Hold dig fra sådanne karakterløse mennesker. Giv ikke lysterne frit løb, men tugt dig selv.
10. (a) Hvad er det der blandt andet kendetegner vore vanskelige tider? (b) Vis hvilken forskel der er på stolthed og selvagtelse.
10 Betragt engang disse nydelsessyge mennesker hvis tal kendetegner disse vanskelige tider og er med til at øge vanskelighederne: selviske, fordærvede og degenererede mennesker som er syge på sind og legeme og som vakler af sted i deres snæversynede egoisme, ude af stand til at se Jehovas Guds og den retfærdige nye verdens herlighed, som de ikke har nogen agtelse for, ja end ikke for sig selv har de nogen agtelse. De kan optræde hovmodigt og stolt men uden respekt for sig selv, for de kender ikke til tugt. Har du så megen agtelse for dig selv at du forstår hvilken værdi tugt har? Der gives en bibelsk rigtig selvagtelse, og det menneske der nærer en sådan agtelse for sig selv vil sætte pris på tugt. Men det vil det menneske ikke der kun ønsker at give efter for sine lyster og begæringer.
11. Hvilken vejledning bør vi, i lighed med Timoteus, følge?
11 Som en skarp kontrast hertil står imidlertid den vejledning som apostelen gav Timoteus: „Du derimod, bliv ved det, som du har lært og er blevet overbevist om. . . . du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse . . . Hvert skrift er indblæst af Gud og gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.“ — 2 Tim. 3:14-17, fodnoten.
12. Hvad opnår man ved den teokratiske tugt?
12 Hvor vidunderligt er det ikke at modtage en sådan inspireret vejledning, som optugter os i det der er ret og i harmoni med Jehova Gud, lærer os sandheden, irettesætter os når vi gør noget forkert, og genoprejser os på de områder hvor vi trænger til at ændres, således at vi, hvis vi elsker Gud og retfærdighed, kan erfare den teokratiske tugts gode resultater!
13. Hvilken slutning må vi ifølge Bibelen nå til?
13 Vi må altså med hele Bibelens vægt slutte og forstå at tugt er nødvendig for at vinde livet i Guds nye verden. Den er ikke til at komme uden om hvis vi skal tilbede den sande Gud Jehova nu og i fremtiden.
Mange former for tugt
14. Hvilke former kan tugt antage?
14 Tugt kan være forholdsvis mild og den kan være forholdsvis streng. Men under alle omstændigheder vil Jehova kun menneskers bedste når han tugter dem. Jehovas tugt kan komme i form af en opøvelse eller opdragelse, men hvis denne ikke modtages kan den til sidst forme sig som en straf.
15. Forklar hvad det vil sige at blive opøvet gennem Guds ord.
15 Der er en form for tugt som enhver kristen vil få del i, nemlig opøvelsen gennem Guds ord. „Viis søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.“ (Ordsp. 13:1) Når Guds ord således anviser os den vej vi skal gå og vi lydigt følger den, idet vi ledes, formes og opøves ved det, tugtes vi, og det gavner os. Det er forstandigt at tage imod Faderens tugt og irettesættelse, mens det er dåragtigt at lade hånt om den. Den som spotter eller latterliggør Guds ords tugt, bliver selv til spot. Det vil være umuligt for et sådant menneske at vise at Jehovas tugt er uberettiget. Jehova har aldrig begået en fejl, og vil heller ikke gøre det.
16. (a) I hvilken form kan den milde tugt gives? (b) Hvor effektiv er den?
16 En mild og effektiv form for tugt kan bestå i en venlig bemærkning fra en medkristen der har vor velfærd på sinde og ønsker at hjælpe os og som også gør en indsats herfor. Det er klogt af os at drage nytte af denne tugt. „Øret, der lytter til livsens revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.“ (Ordsp. 15:31) Når en kammerat, en ven eller endog en venlig kristen som man ikke kender, siger os sandheden, stammer den i realiteten ikke fra vedkommende selv men fra sandhedens store kilde, eftersom udtalelsen er i harmoni med sandhedens ord, Bibelen. En sådan tugt skal vi betragte som en kærlig vejledning og hjælp fra Jehova Gud. Det kan sandelig styrke vor tænkeevne, give os en bedre indstilling og bibringe os en bedre forståelse af de rette principper og den sande lære! Selv om den der giver „livsens revselse“ ikke ved hvor stor en virkning hans ord har, vil modtageren dog høste al gavn af dem såfremt han indser at de er på deres plads, retter sig efter det han har lært af dem, ændrer sig på de områder hvor det er nødvendigt for at være i harmoni med Guds ord, og ikke lader forudfattede meninger, fordom eller fremmede religiøse opfattelser hindre ham i at blive formet af sandheden. Hvor værdifuld er ikke en sådan mild og venlig tugt!
17. Hvad er selvtugt?
17 At lade sig lede af det man har lært er en glimrende form for selvtugt, idet man anvender den kundskab man har modtaget og som man erkender er rigtig. „At elske tugt er at elske kundskab, at hade revselse er dumt.“ (Ordsp. 12:1) Selvtugt øger vor selvagtelse, fordi vi gør det rette af egen fri vilje og i forvisning om at det behager Jehova. Hvor ufornuftigt af mennesker at vige uden om selvtugt! — Jak. 4:16, 17.
18. Hvorfra modtager vi også tugt?
18 Tugt (opøvelse, formning og hjælp) modtager vi også gennem de vejledninger som gives i Vagttårnet. Her bliver vi sat ind i Jehovas principper og lærer at anvende og rette os efter dem i det daglige liv. De sandheder der offentliggøres kan derfor betragtes som Jehovas foranstaltning til gavn for os, og vi kan drage stor nytte af denne foranstaltning.
19. Hvad bliver følgen hvis man overtræder Guds love?
19 Overtræder vi Guds love kan vi ikke undgå at skade os selv. Nægter vi at tage imod tugt og at lytte til irettesættelse, kan det blive påkrævet at straffe os. Ethvert overlagt og syndigt oprør imod Jehova Gud, hans love og påbud må vi stå til regnskab for. Nogle mennesker vil simpelt hen ikke lade sig belære af en mild irettesættelse, og derfor må en strengere tugt bringes i anvendelse, ja til tider må der endog foretages en udstødelse — hvilket i sandhed er en streng tugtelse fra Jehova. Udstødelsen, udelukkelse fra den kristne menighed på grund af en overlagt krænkelse af Guds love for kristne, vil have en god virkning på de implicerede og på iagttagerne, dersom alle vil tage ved lære af den givne tugt. Enhver tilknytning til den udstødte, det være sig ved personligt venskab, slægtskab eller på anden måde, må under disse omstændigheder vige til fordel for den disciplinære handling Gud har foretaget gennem sin organisation. Dette skal forebygge at den der tidligere stod den udstødte nær, selv begynder at hade den tugt som den udstødte har været genstand for. Vedkommende burde snarere vurdere sin egen indstilling og opførsel i lyset af tugtelsen.
Tugtens gavnlige virkninger
20. Hvilken gavnlig virkning har tugt på vore fejl?
20 Da vi drøftede hvad tugt er, så vi hvilke fordele og gavnlige virkninger den kan have. Vi forstår at tugt kan rette vore fejl. Vi er behæftet med mange fejl, og derfor trænger vi til tugt, der har en gavnlig virkning på os, for vi formes derved, ikke efter den gamle verdens normer og vaner, som er i modstrid med Guds ord, men efter Guds normer, der er i overensstemmelse med hans vilje.
21. Hvorledes kan tugt styrke os?
21 Tugt styrker os. Når man holder fast ved de rette principper og følger den rette handlemåde selv om det koster overvindelse, bliver man stærkere i åndelig henseende og får kraft til ufortrødent at fortsætte i Jehovas tjeneste. På den måde vinder man „fredens frugt: retfærdighed“, fordi man bliver stærk nok til at bære lidelser for retfærdighedens skyld, hvilket vil resultere i at vi står urokkelig fast.
22. Hvorfor har tugt en gavnlig virkning på menigheden, dens medlemmer og andre?
22 Tugt er også af vigtighed for Guds tjeneres menighed. Den skaber orden i menigheden og for menigheden. Den holder menigheden som helhed på det rette spor og leder den enkelte til at handle efter Guds velbehag. Således kan menigheden bestandig anvendes af Jehova til at forkynde den gode nyhed om Riget og at udbrede den sande tilbedelse, hvilket vil være til ære for Jehova og til velsignelse for de utallige mennesker der hører Bibelens sandheder.
23. Hvad kan vi vælge at gøre når vi tugtes strengt, og hvilke skriftsteder gælder?
23 Irettesættelse, også en form for tugt, er nyttig, fordi den gives med henblik på vor frelse. Hvis en udstødt for eksempel virkelig skammer sig, oprigtigt angrer, lægger hele sin færd om og således lader sig tugte, kan han med tiden genoptages i Guds folks menighed. „Når vi dømmes af Herren, tugtes vi, for at vi ikke skal fordømmes sammen med verden.“ (1 Kor. 11:32) Hvad nu hvis et menneske udstødes og det ikke føler nogen skam, ikke angrer og omvender sig? Det viser at det hader tugt. Ordsprogene 15:10 gælder derfor på det: „Streng tugt er for den, der forlader vejen; den, der hader revselse, dør.“
Bestandig under tugt
24. På hvor langt et stykke af vejen til livet bliver vi tugtet?
24 Når vi har accepteret Guds ord må vi være indforstået med at kristne ikke kan undgå tugt. Vi har da heller ikke noget ønske om at slippe for Jehovas tugt. Vi erindrer os at det kendetegner den kristne menighed at den bliver tugtet af Jehova, hvilket tjener som et bevis på hans kærlighed. Jehova er langmodig, og det er til gavn for os, fordi det giver os lejlighed til at lære ham at kende så vi kan tjene ham. Jehova tugter og vil fortsat gøre det. På hele vor vandring frem til modenhed og til liv vil vi derfor blive tugtet, og vi ønsker det ikke anderledes.
25. (a) Hvilke foranstaltninger i den nye verdens samfund er os en hjælp? (b) Hvilken rolle spiller Bibelen når vi skal tage stilling til problemer? (c) Hvilken indstilling skal vi have til Bibelen og den nye verdens samfund?
25 I vor stræben efter at opnå en moden forståelse og efter at føre et liv som er i harmoni med Jehovas ord, har vi en værdifuld hjælp i den nye verdens samfunds disciplinære foranstaltninger. Bibelen indeholder Guds befalinger og profetier, og den åbenbarer ham selv og hans principper. Alt dette er en rettesnor for den nye verdens samfund og dens medlemmer. Den nye verdens samfunds anvendelse af Bibelens befalinger, eksempler, regler og principper i forbindelse med livets spørgsmål og problemer har skabt en række teokratiske love. Dem skal vi drage nytte af. De er teokratiske fordi de harmonerer med og hviler på den store Teokrats, Jehova Guds, bibelske lov. Det er nødvendigt at vi forstår Jehovas ord i Bibelen og respekterer den nye verdens samfunds afgørelser, myndighed og instruktioner. De vil tjene til at tugte og lede os når vi i vort daglige liv møder vanskeligheder og problemer, således at vi vil handle i overensstemmelse med Guds ord og ikke i modstrid med det.
26. Hvem trænger til at tugtes?
26 Voksne konstaterer og er fuldt indforstået med at børn trænger til at tugtes. „I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ — Ef. 6:4.
27. (a) Hvem andre trænger til at tugtes? (b) Hvad skal voksne lære? (c) Hvad er det et vidnesbyrd om hvis man kan tage imod tugt?
27 Imidlertid må vi erkende at også voksne trænger til at tugtes. Der er visse ting voksne må lære, blandt andet at opdrage og tugte deres børn. De må lære ikke at være misundelige, pirrelige, uærbødige, stolte, vredagtige, ikke med vilje at optræde krænkende, bruge grove ord, føle sig såret, og gøre sig skyldige i umoralitet eller urenhed. Voksne må ligeledes tidligt lære hvad kristen neutralitet indbefatter. Tugt spiller således en rolle i hele den kristnes tilværelse. Kan man tage imod tugt, vidner det om at man er moden og kan tænke nøgternt.
28. (a) Hvilke af Jehovas tjenere er opmærksomheden særlig henvendt på her? (b) Hvilke forrettigheder har de, og hvad behøver de ligesom alle andre?
28 Blandt de mennesker som tilbeder Gud og er på vej til at opnå modenhed og liv, er der nogle som har et større ansvar end andre. Det er tilsynsmænd på forskellige poster i det teokratiske nye verdens samfund. Det hænder at det bliver deres pligt at irettesætte brødre og medtjenere. Må disse mænd på sådanne højere poster også tage imod tugt? Ja. De bør ønske at blive tugtet. De er ikke vokset fra tugt. De er ikke for store til at blive tugtet. De har ligesom alle andre nødig at blive vejledt af Guds ord og at få efterprøvet deres færd, hvilket sker ved at de lader sig tugte af den nye verdens samfunds foranstaltninger.
29. Hvad må mænd på ansvarsfulde poster gøre sig klart?
29 De må gøre sig klart at de ikke er ene om at affinde sig med andre i kærlighed; deres brødre affinder sig også med dem i kærlighed. Nogle tilsynsmænd og fremtrædende brødre har beklædt deres tjenerstilling igennem mange år, og de har således i lang tid arbejdet for deres brødre, og disse har samarbejdet med dem. Disse tilsynsmænd bør være taknemmelige over at andre igennem disse år har set bort fra deres fejl og ufuldkommenheder og af kærlighed til Jehova Gud og hans rige har samarbejdet med dem og stadig samarbejder med dem! Ja, også mænd i høje stillinger trænger til tugt og de bør i taknemmelighed og glæde tage imod den.
30, 31. Hvem skal altså tage imod tugt, og hvad skulle resultatet blive?
30 Man skal altså ikke ringeagte tugt og søge at slippe for den. Hensigten med den er at fremme tilbedelsen af Jehova. Den hjælper os til at følge en støt og urokkelig kurs i vor kristne tjeneste. Den gør det muligt for os at blive på den plads vi har i Jehovas tjeneste og tilbedelse. Jehovas tugt betyder livet for den som underkaster sig den. Ingen bør derfor, uanset hvilken stilling han beklæder i Jehovas organisation, lade hånt om tugt. „Min søn, lad ej hånt om [Jehovas] tugt, vær ikke ked af hans revselse; [Jehova] revser den, han elsker, han straffer den søn, han har kær.“ — Ordsp. 3:11, 12.
31 I den følgende artikel skal vi drøfte den opførsel og fremgangsmåde der skal kendetegne Jehovas vidner i hele verden og som viser at de er ’optugtet i retfærdighed’. Vi tror at enhver der forstår tugtens betydning, vil værdsætte den.