Hvordan man bevarer en god ligevægt
„Stålsæt jeres sind til aktivitet, bevar til stadighed den fulde ligevægt og sæt jeres håb til den ufortjente godhed som skal blive jer til del ved Jesu Kristi åbenbaring.“ — 1 Pet. 1:13, NW.
1. Hvordan er Bibelen en vejleder?
BIBELEN indeholder gode råd og principper der blev nedskrevet på Jehovas befaling. De blev tilvejebragt for samlet at kunne virke som en vejleder for os idet de viser hvordan vi bør vandre og hvad der er til vort eget bedste samt hvad der fører til evigt liv. Derfor sagde Paulus: „Al skrift er inspireret af Gud og gavnlig til belæring, til irettesættelse, til at sætte ting på plads, til optugtelse i retfærdighed, for at gudsmennesket kan blive fuldt ud dygtigt og udrustet til al god gerning.“ — 2 Tim. 3:16, 17, NW.
2, 3. Nævn nogle af de måder hvorpå en kristen bør efterligne Kristus.
2 Hvis et menneske ikke gør en indsats for at lære og for at anvende det der står i Guds ord, hvordan skal det så kunne blive fuldt ud dygtigt i tjenesten? Hvordan skulle det kunne blive udrustet til at gøre den gerning som Gud har befalet kristne at gøre? Hvordan kan et sådant menneske i det hele taget erklære at det er en kristen? En kristen er en der følger Kristus, en der vandrer i hans fodspor. Kristus lod aldrig hånt om Skrifterne eller tjenesten.
3 Da han vandrede på den kristne uangribeligheds vej var han fuldkommen ligevægtig og stadig i sin loyalitet over for Gud. Intet var i stand til at drage ham bort fra vejen. I dag må hans efterfølgere udvise den samme stadighed hvis de ønsker at bevare deres kristne ligevægt. „Derfor, mine elskede brødre, bliv stadige, urokkelige, hav altid fuldt op at gøre i Herrens arbejde, idet I ved at jeres møje ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ — 1 Kor. 15:58, NW.
4. Hvordan virker Bibelen ligesom en balancestav?
4 For at kunne gøre dette må man fortsat studere Guds ord, Bibelen, og anvende dets principper. Bibelen kan sammenlignes med den stav linedanseren bruger. På samme måde som staven hjælper ham til at holde balancen når han går på linen, hjælper Bibelen den kristne til at bevare ligevægten når han vandrer på den kristne uangribeligheds smalle vej.
5. Hvorfor er det ikke let at bevare den åndelige ligevægt?
5 Til tider er der kræfter i den gamle verden der søger at påvirke eller at få tag i den kristne og som gør det svært for ham at bevare den åndelige ligevægt. Verdens materialistiske tillokkelser kan trække ham faretruende langt bort fra vejen eller han kan blive skubbet betænkelig langt bort fra den ved at forfølge verdslige interesser. I begge tilfælde sættes hans uangribelighed ind for Gud på en hård prøve. Om han bliver på den smalle vej afhænger af hvor godt han har opdyrket sin åndelige ligevægtssans. Det vil også afhænge af den dygtighed hvormed han bruger Bibelen som balancestav. Ved koncentration og anstrengelse vil han kunne stå fast ligegyldigt hvor ihærdigt verden prøver at få ham til at falde.
Sindsindstilling
6. Hvorfor og hvordan må en kristen stålsætte sit sind?
6 Lige så nødvendig som den rette sindsindstilling er når man skal opdyrke en god åndelig ligevægt, lige så nødvendigt er det at man bevarer denne indstilling. Hvis den svækkes påvirkes en kristens stabilitet direkte. Dette betyder at han ustandselig ved hjælp af Guds ord må stålsætte sit sind. Han må meditere over det håb Gud har stillet ham i udsigt.
7. Hvorfor må en tilsynsmand være særlig påpasselig med hensyn til sin sindsindstilling?
7 Den der har fået en tilsynsgerning i den teokratiske organisation må især passe på sin sindsindstilling. Han står som eksempel for andre. Han kan let blive indbildsk på grund af den ansvarsfulde post han er sat på. Han kan komme til at mene for meget om sig selv. Hvis det sker, er han i færd med at udvikle en dårlig indstilling. Apostelen Paulus advarer mod dette når han siger: „Jeg [siger] til hver eneste iblandt jer, at han ikke må have højere tanker om sig selv, end han bør have.“ (Rom. 12:3) Og til filipperne sagde han: „Bevar den samme indstilling i jer som også var i Kristus Jesus, . . . han [ydmygede] sig selv og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl.“ — Fil. 2:5, 8, NW.
8, 9. (a) Hvilken fare står nogle tilsynsmænd overfor, og hvilket advarende eksempel viser Bibelen dem? (b) Hvad må ingen tabe af syne?
8 Den der er sat på en ansvarsfuld post i den teokratiske organisation må træffe mange vigtige afgørelser, og det kan hænde at han taber den kendsgerning af syne at han kun er en Herrens tjener. Når han taler om at han har foretaget sig et eller andet, siger han måske: „Jeg har truffet den beslutning at brødrene bør gøre det eller det.“ Eller hvis han forestår indkøbet af nødvendigt udstyr kan det ske at han siger: „Jeg købte det eller det til dem.“ Dette er en meget farlig indstilling, for det er den samme indstilling som den der nedkaldte Guds straf over Moses og Aron ved Meribas vand. Da israelitterne klagede fordi de manglede vand sagde Moses: „Mon vi formår at få vand til at strømme frem til Eder af denne klippe?“ (4 Mos. 20:10) Ved at sige „vi formår“ ophøjede Moses sig selv i stedet for at give Gud ære og anerkendelse. Det var ikke Moses og Aron, men Gud der fik vandet til at strømme frem. De to mænd var blot redskaber i Guds hånd.
9 Det samme er tilfældet med en tilsynsmand. Hvis han træffer afgørelser eller foretager indkøb på den teokratiske organisations vegne må han ikke dåragtigt ophøje sig selv ved at sige: „Jeg gjorde det eller det.“ Det var organisationen der gjorde det, det var ikke ham. Han var blot organisationens tjener, det redskab den brugte. Han burde erindre sig hvad der hændte Moses og Aron, og i stedet ydmyge sig ind for Gud. Ingen må tabe ydmygheden af syne, ligegyldigt hvilken post han er sat på i Jehovas organisation. „Ydmyg jer for Herren, så skal han ophøje jer.“ — Jak. 4:10.
10. Hvorfor bør en tilsynsmand villigt tage imod råd?
10 Vi ser således at ydmyghed er en væsentlig betingelse for en ret indstilling. Den der er ydmyg er villig til at tage imod råd fra andre. Hvilken stilling han end indtager, véd han at han er ufuldkommen og kan drage nytte af et råd. „Råd i mands hjerte er dybe vande, men mand med indsigt drager det op.“ (Ordsp. 20:5) Han opmuntrer andre til at komme frem med deres gode råd. Han lader ikke sin stilling være som en mur der hindrer andre i at komme frem med det de har på hjerte. Han véd at han, mere end nogen anden, har brug for disse råd fordi der hviler en ansvarsbyrde på hans skuldre. Den ydmyge tilsynsmand der drager sådanne råd op er sikker på at bevare en god indstilling.
Perspektiv
11. Hvorfor er det rette perspektiv nødvendigt?
11 Et menneskes udsyn er vigtigt når det gælder at bevare åndelig stabilitet. Har han overblik og kan han se hvor på tidens strøm han befinder sig? Ser han for sig fortiden, nutiden og fremtiden i et stort panorama? Ser han for sig profeterne skrive under inspiration, og derefter opfyldelsen af disse profetier i vor tid, den tid han selv lever i? Kan han se Harmagedon gøre en ende på den onde tingenes ordning; og derefter den retfærdige nye verden der vil iklæde jorden fred? Kan han se sig selv i denne nye verden, travlt optaget af at hjælpe til med at fjerne ruinerne af den gamle verden? Kan han se hvor vigtigt det er nu at holde sig adskilt fra verden og fra dens forkerte ønsker? Hvis han har dette perspektiv for sig, vil det hjælpe ham til at stå fast på den kristne uangribeligheds smalle vej. Er et menneske derimod åndeligt nærsynet og kan han kun se det der i øjeblikket sker omkring ham, så vil det være svært for ham at stå fast. Det er af allerstørste betydning at kunne se Guds hensigter i deres helhed og sammenhæng.
12, 13. Hvordan bør en kristen værdsætte den teokratiske organisation?
12 Til det rette perspektiv hører også sand værdsættelse af organisationen og den kristne tjeneste. Et godt perspektiv er med til at skabe denne værdsættelse. Ingen kan holde sig adskilt fra den teokratiske organisation og mene at den er uden værdi for ham. Han behøver den for at få åndelig føde, han behøver dens fællesskab, han behøver den for at blive opmuntret, for at få instruktion og vejledning i tjenesten. Han kan ikke klare sig uden organisationen.
13 Den kristne der ser Guds hensigter i det rette perspektiv vil klart kunne se hvor vigtig en plads den teokratiske organisation indtager i forbindelse med disse hensigter. Han kan se hvordan den udfører det vældige oplysningsarbejde som Jesus forudsagde: „Denne gode nyhed om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Matt. 24:14, NW) Han kan se hvordan Gud velsigner denne organisation, lader den bære frugt og vokse i åndelig henseende. Den kristne vil altid omfatte organisationen med kærlighed og holde sig nær til den. Han har brug for hjælp fra organisationen for at han kan bevare ligevægten på den smalle vej der fører til liv.
Tænk før du handler
14, 15. Hvordan kan man sige at en kristen lever under prøvende omstændigheder, og hvordan giver Bibelen ham god vejledning?
14 En kristen lever under særdeles prøvende omstændigheder for den atmosfære som den nuværende verden har skabt og som han lever i, fremmer ikke retfærdigheden. Ondskab, selviskhed og griskhed florerer. De onde har fremgang mens de der prøver på at leve gudfrygtigt, lider. Dette hjælper ikke den kristne til at bevare sin åndelige ligevægt.
15 Her kommer Bibelen ham atter til undsætning og giver ham god vejledning: „Græm dig ikke over ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør uret! Thi hastigt svides de af som græsset, visner som det friske grønne. Vær stille for HERREN [Jehova] og bi på ham, græm dig ej over den, der har held, over den, der farer med rænker. Thi ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN [Jehova], skal arve landet.“ — Sl. 37:1, 2, 7, 9.
16. Hvordan bør man betragte den fremgang de onde har?
16 Selv om de onde har fremgang bør en kristen aldrig lade misundelse drive ham til selv at gøre ondt. Tænk blot på at deres held ikke vil vare ved. De vil snart være borte som græsset der svides af og dør. „Græm dig ej over ugerningsmænd, misund ikke de gudløse; thi den onde har ingen fremtid, gudløses lampe går ud.“ (Ordsp. 24:19, 20) De vil aldrig modtage det evige livs gave.
17. Hvorfor kan en kristen aldrig tage et hvil i sin kamp for at bevare sin åndelige ligevægt?
17 Da en kristen er tvunget til at leve i denne verden med dens atmosfære af ondskab må han ustandselig kæmpe for at bevare sin sande kristne identitet. Hvis han ikke bevarer sin åndelige ligevægt vil han falde ned fra den kristne uangribeligheds smalle og højtliggende vej, og han vil falde ned i verdens uretfærdigheds sump. Når han føler de urette, verdslige ønskers dragende magt må han tænke sig om; han må ræsonnere; han må lade sig lede af sund dømmekraft og ikke af følelser; han må holde fast ved Guds ords principper. Dersom han fastholder sin åndelige ligevægt vil han være blandt dem der lever når de onde ikke er mere. „En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke.“ — Sl. 37:10.
18. Hvad fordrer det at bevare åndelig ligevægt?
18 Når et menneske træder ind på den kristne uangribeligheds vej lægger han verdens urette handlinger bag sig. Han vender sig bort fra dens adfærd, der viser at den ikke agter på Guds ords lovmæssige begrænsninger. Han er krøbet op fra verdens umoralske sump og vandrer nu på en vej der kendetegnes ved høj moral. Men det er ikke let for ham at bevare sin ligevægt på denne vej. Det fordrer en koncentreret anstrengelse. Det fordrer Guds ords og organisations hjælp, og desuden et stadigt ønske om at forbedre sin åndelige ligevægt.
19-21. (a) Hvad bør man gøre hvis man føler at man er ved at miste sin ligevægt? (b) På hvilken måde volder den kristne der falder, stor skade?
19 Hvis en ligevægtig kristen mærker at urette ønsker eller uret indflydelse trænger sig på, tænker han på hvilken virkning hans påtænkte handlinger vil få på hans forhold til Gud. Kommer de til at vanære Jehova, hvem han repræsenterer som en indviet tjener? Medfører de Jehovas gunst eller unåde? Og hvordan med organisationen? Hvordan reagerer den? Vil disse handlinger bringe forsmædelse over den? Vil de føre til at han bliver som de israelitter der havde handlet uret? „Således kom de til folkene; hvor de kom hen, vanærede de mit hellige navn, idet man sagde om dem: ’De der er HERRENS [Jehovas] folk, og dog måtte de ud af hans land!’“ (Ez. 36:20) En ligevægtig kristen tænker sig grundigt om før han foretager sig noget der kan bringe ham i samme situation som disse utro israelitter. Han afholder sig fra at øve urette gerninger der kan bringe vanære over Jehova Guds navn.
20 Han husker hvad Peter sagde: „I elskede! jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: Hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen, og lad jeres færd blandt hedningerne være god, så de — på grund af de gode gerninger, de får at se — på deres besøgelsesdag kan prise Gud netop for det, de nu bagtaler jer for, som om I var forbrydere.“ (1 Pet. 2:11, 12) En smule omtanke hos den kristne er langt at foretrække fremfor en masse samvittighedskvaler.
21 Det vil også være ret af ham at tænke på hvilket indtryk hans handlinger vil gøre på andre i menigheden. Hvilket indtryk vil de gøre på de nye og på dem der netop har vist interesse for sandheden? Vil en tilsynsmand for eksempel, dersom han skulle blive ligegyldig og miste sin kristne ligevægt, ikke kunne blive årsag til at de der er svage i troen snubler? Vil han ikke blive årsag til at velvillige mennesker bliver kolde over for Jehovas organisation? Vil de ikke bedømme den forkert og tale ilde om den på grund af hans urette handlemåde? Den kristne der mister ligevægten kan volde stor skade. Dette bør ingen glemme eller ignorere. Men hvis den kristne lader sig lede af fornuft fremfor af lidenskab, og af logik fremfor af følelser, vil det være meget lettere for ham at bevare sin ligevægt.
Bøn
22. Hvorfor er bøn en så stor nødvendighed?
22 Uden bøn er det umuligt at bevare sin åndelige ligevægt. Den minder bestandig et menneske om at det er afhængigt af Jehova Gud. Bønnen er et af de midler hvormed vi kan give udtryk for vor inderlige taknemmelighed for alt hvad Gud har gjort og endnu vil gøre. Gennem bøn kan vi tale med Jehova og kaste vore sorger og bekymringer på vor himmelske Fader. „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.“ — Fil. 4:6, 7.
23, 24. Hvor bør ens tanker være under en bøn, og hvorfor?
23 Oprigtig bøn bringer én nærmere til Gud, som der står skrevet: „Nær er HERREN [Jehova] hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i sandhed.“ (Sl. 145:18) Han er nær hos dem hvis sind er vendt mod ham og hans interesser, dem hvis hjerte er med i bønnen. Man beder ikke i oprigtighed hvis ens tanker er alle mulige andre steder når man beder. En sådan bøn er en formssag og er uden værdi, den er ligesom de bønner der blev bedt af dem som Jesus omtalte da han citerede sin Faders ord ved profeten Esajas: „Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig.“ — Matt. 15:8.
24 Hvad enten man beder privat eller i en menighed bør man have tankerne henvendt på det der bliver sagt. Bøn er samfund med Skaberen og fortjener sandelig vor allerstørste opmærksomhed. Vi må bestandig lade vort sind bie på Jehova hvis vi ønsker at bevare vor åndelige ligevægt. „Du vil bevare den hvis sind bier på dig i fuldkommen fred; thi han stoler på dig. Stol på Jehova for evigt; for i Jehova, ja Jehova, har vi en evig klippe.“ (Es. 26:3, 4, AS) Inderlige bønner virker større tillid til og afhængighed af Jehova. De hjælper den kristne til at stå fast skønt han er omgivet af denne gamle verdens fordærv og bliver udsat for dens forfølgelse.
Målet der ligger forude
25. Hvorfor er det ikke frugtesløst at vandre på den kristne uangribeligheds vej, og hvorfor kan man ikke ignorere en svaghed ved sin åndelige ligevægt?
25 Det er ikke frugtesløst at vandre på den kristne uangribeligheds smalle vej. Det bringer rige velsignelser nu og i fremtiden. Det er skattede velsignelser der nok er værd at stræbe efter. Men kun de der er åndeligt ligevægtige vil modtage dem. Dette er ensbetydende med at kristne hvis ligevægt er usikker, uden tøven må rette deres svaghed og gøre deres skridt faste. Dette er en alvorlig sag der ikke med held kan ignoreres.
26, 27. Hvilke velsignelser kan en ligevægtig kristen glæde sig over nu, og hvad ser han tillidsfuldt frem til?
26 Fred i sindet er en af de velsignelser den ligevægtige kristne kan glæde sig over nu. Ligegyldigt hvor urolig verdenssituationen måtte blive lader han sig ikke bringe ud af ligevægt. Han ved hvad fremtiden vil bringe og han ved at han går på den vej der fører til udfrielse. Dette fjerner enhver frygt for Guds kommende ødelæggelse af den nuværende onde tingenes ordning.
27 Han har den glæde at komme sammen med dem der elsker Guds lov, dem der lever efter Guds principper og som er optaget af tjenesten for Gud. Samvittigheden nager ikke den ligevægtige kristne fordi han har gjort noget forkert eller har undladt at gøre hvad der blev krævet af ham. Hans sind er roligt. Han ser frem til at blive øjenvidne til at jorden skal omdannes til et paradisisk hjem for den lydige menneskehed. Tillidsfuldt forventer han at komme til at leve i mere end tusind år og modtage det evige livs gave der skænkes dem der har vandret på den kristne uangribeligheds smalle vej.
28. Hvordan betragter den åndeligt ligevægtige døden?
28 Hvis han skulle dø forinden, har han udsigt til at få livet tilbage ved en opstandelse enten som en del af Kristi brud eller som en menneskelig skabning på jorden, hvor hans håb om evigt liv opfyldes fordi han ikke forlod den smalle vej. Håbet om en opstandelse sætter den ligevægtige kristne i stand til at møde døden uden betænkeligheder eller frygt. Forfølgere kan ikke skræmme ham ved at true ham med døden. Han bevarer trofast sin uangribelighed uden hensyn til hvad de gør eller siger.
29. Hvordan er det gået nogle af dem der fandt den smalle vej der fører til liv?
29 Som Jesus også forudsagde, er det kun få af jordens samlede befolkning der har fundet uangribelighedens smalle vej. Blandt dem der har fundet den er der nogle der ikke har formået at bevare deres åndelige ligevægt, og de er snublet. Nogle få kom atter på benene og klarede den meget vanskelige vandring tilbage. Kun på grund af deres inderlige og oprigtige anger og Guds ufortjente godhed blev det muligt for dem at vende tilbage til vejen. Hvor længe de bliver på vejen afhænger af dem selv. Hvis de handler som vise nu ved at være opmærksomme på hvordan de vandrer og ved at udvikle og bevare en god åndelig ligevægt vil de have mulighed for at forblive på vejen indtil de har nået deres mål, det evige liv.
30. Kan man ignorere symptomerne på dårlig åndelig ligevægt? Begrund dit svar.
30 Det der skete med dem der snublede og ikke rejste sig igen burde være en advarsel til alle der vandrer på den vej. De kan ikke lade hånt om de kræfter der virker for at få dem til at falde. De kan ikke ignorere Bibelens advarsler om snublestene. De kan ikke lukke øjnene for symptomer på dårlig åndelig ligevægt. Dertil står der for meget på spil. De må gøre som apostelen Peter sagde: „Stålsæt jeres sind til aktivitet, bevar til stadighed den fulde ligevægt og sæt jeres håb til den ufortjente godhed som skal blive jer til del ved Jesu Kristi åbenbaring.“ — 1 Pet. 1:13, NW.
31. Hvad kan vi forvente efterhånden som den fuldstændige afslutning på den nuværende tingenes ordning nærmer sig?
31 Efterhånden som vi nærmer os den fuldstændige afslutning på den nuværende onde tingenes ordning vil det blive sværere og sværere at stå fast på den kristne uangribeligheds smalle vej. Det vil kræve større dygtighed og fastere beslutsomhed at bevare sin åndelige ligevægt. Hvis et menneske er ustadigt nu, hvordan vil det så kunne stå fast senere hen?
32. (a) Hvilken måde er den eneste hvorpå man kan nå målet, det evige liv? (b) Af hvilken værdi vil den ligevægtige kristne være for organisationen mens han vandrer fremad?
32 Målet der venter forude fortjener al den anstrengelse og standhaftighed som kræves for at bevare en god ligevægt. Din fremtid er lys og endeløs dersom du retter blikket mod målet forude og sætter fødderne sikkert på den kristne uangribeligheds vej. Med en god åndelig ligevægt vil du kunne gå lige så sikkert på fødderne som linedanseren på sin tynde line. Kun ved at bevare din ligevægt i alle ting vil du nå dit mål. Mens du stræber efter at nå frem til målet vil du være et pålideligt og brugbart redskab for Jehova Gud og hans teokratiske organisation.