Kapitel 2
Opmuntring og hjælp til at holde fast ved beslutningen
1, 2. (a) Hvordan illustrerede Jesus Kristus hvor vigtigt det er at vi holder fast ved vor beslutning om at tjene Gud? (b) Hvorfor er det ikke klogt at ignorere Jesu vejledning?
„INGEN som har lagt sin hånd på en plov og ser sig tilbage, er velegnet for Guds rige.“ (Lukas 9:62) Hvis landmanden skal få sine plovfurer til at være lige, må han sørge for at holde sine øjne fast rettet mod et bestemt punkt i den modsatte ende af marken mens han pløjer. Når det drejer sig om vort liv, hvor meget vigtigere er det da ikke at vi holder øjnene rettet mod det mål vi har sat os! Hvis vi gør det, vil vort livs dage og år fremvise et mønster der er i overensstemmelse med det mål vi stiler efter.
2 De ovenfor citerede ord af Guds søn viser at vi må holde fast ved vor beslutning om at tjene Skaberen, ske hvad der vil, når vi én gang er gået ind på dette. Verden kan tilbyde en livsform der måske synes mere tillokkende — fornøjelser, popularitet, materielle besiddelser. Men hvis vi kaster længselsfulde blikke efter nogen af disse ting — eller, værre endnu, gør dem til selve målet for vor stræben i livet — kan det betyde at vi går glip af den belønning vi søger. Det kan betyde at vi spilder selve vort liv.
3. Hvad er et af hovedformålene med vor tro?
3 „En sags udgang er bedre end dens indgang“, hedder det i Prædikeren 7:8. Det er selvfølgelig vigtigt at vi får gjort en god begyndelse på den vej vi har valgt, men det er slutresultatet der tæller. Derfor lægges der i Guds ord så meget vægt på at man må være trofast lige til enden. (Mattæus 24:13) Vor tro har et mål, en grundlæggende hensigt, nemlig at vi opnår frelsen, det evige liv. — 1 Peter 1:9.
4. (a) Hvis vi skal forblive trofaste, hvordan må vi da betragte frelsen? (b) Hvad får vi at vide i Første Petersbrev 1:10-12 om profeternes syn på Guds frelsesforanstaltning?
4 Hvad kan hjælpe os til at holde ud som loyale disciple af Guds søn? For det første må vi have et klart syn og en dyb følelse af hvor dyrebar den frelse er vi søger. Apostelen Peter, en af Jesu Kristi nære medarbejdere, sagde under inspiration noget som kan være os en stor hjælp hertil. Hans formaning kan hjælpe os til at forstå at vi med glæde skulle udholde enhver form for pres eller modstand for at opnå den endelige frelse, lige meget hvor alvorlig situationen måtte blive. Vi skulle være parate til at arbejde for denne frelse, til at bringe ofre for den, ja til at dø for den, om nødvendigt. (Lukas 14:26-33) I Første Petersbrev 1:10-12 skriver apostelen:
„Med hensyn til denne frelse har profeterne flittigt gransket og ransaget, de som profeterede om den ufortjente godhed der var bestemt for jer. De blev ved med at undersøge hvilken bestemt tid eller hvilken slags tid ånden i dem angav om Kristus, når den forud vidnede om de lidelser der var bestemt for Kristus og om de herligheder der skulle følge efter disse. Det blev åbenbaret dem at det ikke var sig selv men jer de tjente med de ting der nu er blevet meddelt jer gennem dem som har forkyndt jer den gode nyhed med hellig ånd udsendt fra himmelen.“
Noget profeter interesserede sig for
5. Hvad forudsagde profeterne om Messias’ lidelser?
5 Flere hundrede år før Jesus levede på jorden, blev hebraiske profeter inspireret til at forudsige hvilke lidelser den lovede Messias eller Kristus skulle gennemgå. Daniels profeti udpegede det tidspunkt hvor Kristus skulle komme, og viste at han ville blive bortryddet efter en tjeneste på tre og et halvt år. (Daniel 9:24-27) I Esajas’ profeti får vi at vide at Messias ville blive forkastet og blive til en anstødssten. (Esajas 8:14, 15; 28:16; 53:3) Denne profeti viste også at han skulle bære andres sygdomme, han skulle blive anklaget og dømt men ikke oplade sin mund mod dem der anklagede ham, han skulle blive spyttet på og regnet blandt syndere, blive gennemboret, give sit liv som et offer og bære andres synd for at mange kunne blive ført til retfærdighed i deres forhold til Gud. (Esajas 50:6; 53:4-12; se også Ny Verden-oversættelsen.) Profeten Zakarias fortalte at Messias ville blive forrådt for 30 sølvstykker. (Zakarias 11:12) Og profeten Mika forudsagde at Kristus, „Israels hersker“, ville blive slået på kinden. — Mika 4:14.
6. Hvad får vi at vide i Salmerne om Messias’ lidelser?
6 Blandt alle de steder i Salmernes bog der henviser til Jesus Kristus, kan følgende nævnes: Han ville blive forrådt af en af sine nærmeste medarbejdere. (Salme 41:10) Jordiske herskere ville, med deres undersåtters støtte, rejse sig imod ham. (Salme 2:1, 2) Jødernes religiøse ’bygmestre’ ville forkaste ham. (Salme 118:22) Falske vidner ville aflægge vidnesbyrd mod ham. (Salme 27:12) Ved retterstedet ville han få tilbudt en bedøvende drik. (Salme 69:22a) Hans hænder og fødder ville blive gennemboret. (Salme 22:17) Der ville blive kastet lod om hans kjortel. (Salme 22:19) Hans fjender ville håne ham med ordene: „Han har væltet sin sag på [Jehova]; han fri ham og frelse ham, han har jo velbehag i ham.“ (Salme 22:9) I sin store tørst ville han bede om noget at drikke, og få tilbudt sur vin („eddike“). (Salme 22:16; 69:22b) Lige før sin død ville han råbe: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ — Salme 22:2.
7. Hvad åbenbarer profetierne angående „de herligheder der skulle følge efter“ Kristi lidelser?
7 Som Peter fortæller blev profeterne også inspireret til at tale om „de herligheder der skulle følge efter“ Messias’ lidelser. I kraft af Guds store magt ville hans trofaste søn blive oprejst fra de døde. (Salme 16:8-10) Efter sin opstigning til himmelen ville han blive sat ved Guds højre hånd, hvor han skulle vente til hans fjender blev lagt som en skammel for hans fødder. (Salme 110:1) Han skulle være præst til evig tid på Melkizedeks vis. (Salme 110:4) Hans Fader, „den gamle af dage“, ville overdrage ham kongelig myndighed. (Daniel 7:13, 14) Og endelig ville der komme en dag hvor han som Guds salvede ville knuse alle de nationer der stillede sig op imod hans herredømme. (Salme 2:9) Da ville han komme til at herske over hele jorden. — Salme 72:7, 8; Zakarias 9:9, 10.
8. Hvordan viste profeterne stærk interesse for det de skrev, og hvorfor?
8 Således gav profetierne på forhånd et tydeligt billede af den rolle Messias skulle spille i den ordning Gud havde truffet for at skaffe frelse og udfrielse fra synd og død. Hans trofasthed under lidelser, hans død, opstandelse og opstigning til himmelen som en herlig åndeskabning — alt dette var nødvendigt for at mennesker kunne komme til at modtage den forudsagte „ufortjente godhed“, som ville indbefatte at de fik tilgivelse for synder og blev fuldstændig forligt med Jehova Gud som hans børn. Profeterne selv kunne ikke fuldt ud forstå hvordan frelsen ville komme gennem Messias. Men ikke desto mindre var de, som Peter fortæller, dybt interesseret i de ting de fik lov at nedskrive. De har flittigt gransket de profetiske ord, og gang efter gang har de ransaget deres egne profetier for at finde frem til betydningen af det de blev inspireret til at skrive. De har forstået at der lå nogle storslåede sandheder i de åbenbaringer de modtog, så derfor har de anstrengt deres fatteevne til det yderste for at få størst mulig gavn af disse forudsigelser der kom fra Gud. Det har de gjort, skønt det først var ved Messias’ komme at mennesker som enkeltpersoner kunne modtage den forudsagte ufortjente godhed. Men det som profeterne forstod, var tilstrækkelig næring for dem, og det indgav dem samtidig et ønske om at få mere at vide. Det der især interesserede dem, var at få noget at vide om forholdene på det tidspunkt hvor Messias ville komme, i „hvilken slags tid“ han skulle udsættes for de forudsagte lidelser og derefter blive ophøjet.
9. Hvem har især høstet gavn af profetierne om Messias?
9 Som Peter forklarer, kom de hebraiske profeter til at forstå at messiasprofetierne ikke først og fremmest blev optegnet til gavn for dem, men snarere til gavn for dem der ville leve på det tidspunkt hvor Messias ville vise sig. (1 Peter 1:12) Profeten Daniel sagde om de åbenbaringer han selv havde modtaget: „Jeg hørte det, men fattede det ikke.“ (Daniel 12:8) Men de der tog imod „den gode nyhed“ gennem forkyndelsen i det første århundrede, fik fuld gavn af de inspirerede ord om Messias’ første komme. Det var egentlig dem profeterne tjente med det de skrev. — Mattæus 13:16, 17.
10. Når vi hører om den interesse de hebraiske profeter viste for frelsen, hvordan bør det da indvirke på os? Hvorfor?
10 Når vi hører om den dybe interesse profeterne viste, hvordan bør dette da indvirke på os? Det bør få os til at ransage om vi skænker frelsen den samme opmærksomhed. Er det vort største mål i livet at bevare vores stilling som godkendte tjenere for Jehova Gud og Jesus Kristus? Er vi dybt interesseret i dette? Vi har al god grund til at være fuldt optaget af at vise os som loyale disciple af Guds søn. Messias var på jorden for flere hundrede år siden. Hans offerdød dannede selve grundlaget for frelsen og var en garanti for at hvert eneste af Guds løfter vil blive opfyldt. (2 Korinter 1:20) At der er gået nogen tid betyder ikke at løfternes opfyldelse er blevet mindre sikker. Nej, det bekræfter blot at Gud er interesseret i at så mange som muligt opnår frelsen. (1 Timoteus 2:3, 4; 2 Peter 3:9) Vi kan altså med tillid se hen til at arve de velsignelser som den Allerhøjeste har i beredskab for de trofaste .
Hvorfor englene er optaget af dette
11. Hvor stor interesse viser englene, ifølge Første Petersbrev 1:12, for Guds frelsesforanstaltning?
11 Også englenes eksempel kan opmuntre os til at gøre vort yderste for ikke at miste Guds gunst. De trofaste engle har ikke noget personligt behov for at benytte sig af Guds frelsesforanstaltning, men alligevel er de stærkt optaget af gennemførelsen af Guds store hensigt med menneskeheden. Apostelen Peter skrev: „Netop disse ting [som optog de hebraiske profeter] nærer engle et brændende ønske om at spejde ind i.“ (1 Peter 1:12) Ja, før Jesus Kristus kom til jorden, ønskede englene brændende at få mere at vide om Kristi lidelser, „om de herligheder der skulle følge efter disse“, og om „den gode nyheds“ betydning for menneskeheden. Apostelen Peter kunne skrive at de ’nærede et brændende ønske om at spejde ind i’ disse ting. På det græske originalsprog indebærer udtrykket „at spejde“ tanken om at bøje sig ned eller frem i den hensigt at tage en genstand nærmere i øjesyn. Men hvorfor er englene så stærkt interesseret i at foretage en nøje undersøgelse af hvad Jehova Gud har åbenbaret om frelsen? Hvorfor er de, som jo er fuldkomne åndeskabninger, særlig interesseret i hvad der gøres for syndige mennesker på jorden?
12, 13. Hvordan kan vi forklare at englene interesserer sig så stærkt for menneskenes frelse?
12 Da englene ikke er alvidende, udvider de sikkert deres kundskab ved omhyggelig betragtning af hvordan Gud handler og hvad han åbenbarer. Den ordning han har truffet til genløsning af menneskeslægten, er i sandhed et strålende eksempel på hans kærlighed, retfærdighed, barmhjertighed, og visdom. Ved at tilegne sig en større forståelse af den ordning Jehova har truffet for at redde den syndige menneskehed, vil englene altså komme til at lære deres himmelske Fader endnu bedre at kende og sætte endnu større pris på ham. De vil herved lære mere om hans personlighed og væremåde end de kunne lære ved at studere noget som helst andet der foregik i universet. — Se også Efeserbrevet 3:8-10.
13 Desuden er englene glade for „menneskens børn“. (Se Ordsprogene 8:22-31.) De ønsker at se menneskeheden forligt med den himmelske Fader, Jehova. Derfor kunne Jesus Kristus sige: ’Der bliver glæde blandt Guds engle over én synder der ændrer sind.’ — Lukas 15:10.
14. (a) Hvad bør englenes interesse for vor frelse hjælpe os til? (b) Hvilken vejledning af apostelen Peter må vi have i tanke for at kunne forblive trofaste tjenere for Gud?
14 Ja, millioner af engle glædede sig også da vi nåede til sindsændring. De interesserer sig virkelig for at vi holder fast ved vor trofasthed lige til enden. Det er som om de råber til os om at være udholdende på vejen. Måtte vi aldrig lade vort syn af den store himmelske hærskare der nærer omsorg og hengivenhed for os, blive uklart for os. Vi ønsker selvfølgelig at de skal kunne blive ved at glæde sig over os. Derfor må vi også følge Peters formaning: „Gør derfor jeres sind klar til at arbejde, hold jer fuldstændig ædru; sæt jeres håb til den ufortjente godhed der skal bringes til jer ved Jesu Kristi åbenbarelse.“ — 1 Peter 1:13.
Gør dit sind klar til at arbejde
15. Hvordan skal vi forstå Peters formaning til at ’gøre vort sind klar til at arbejde’?
15 Hvad betyder det at vi skal ’gøre vort sind klar til at arbejde’? Peters ord kunne bogstaveligt oversættes sådan: „Bind op om jeres sinds lænder.“ På apostlenes tid gik mænd i lange gevandter. Når en mand arbejdede flittigt eller skyndte sig, som når han løb, trak han det lange tøj op mellem sine ben og bandt det godt op omkring sig ved hjælp af et bælte. Udtrykket „at binde op om sine lænder“ betød at gøre sig klar til at arbejde. Hvis vi derfor ’binder op om vort sinds lænder’, betyder det at vi gør vort sind, vor opfattelsesevne, klar til at vi kan udføre vort kristne hverv og holde ud under en hvilken som helst trængsel vi måtte komme ud for.
16. Hvordan kan vi vise at vi ’holder os fuldstændig ædru’?
16 Når vore åndsevner således er i stadigt beredskab, så vi kan blive ved med trofast at tjene Gud, vil vi kunne ’holde os fuldstændig ædru’. Vi kan være velovervejede, i stand til at bedømme tingene fornuftigt. Vor livsførelse vil vise at vi er i stand til at beherske vore evner og ikke giver efter for de fristelser der lurer i en verden som er fremmed for Jehova Gud. (1 Johannes 2:16) Det vigtigste i vort liv vil være at gøre det der behager vor himmelske Fader og hans søn.
17. (a) Hvad er „den ufortjente godhed“ som de troende vil modtage? (b) Hvordan kan vi ’sætte vort håb til den ufortjente godhed der skal bringes til os med Jesu Kristi åbenbarelse’?
17 For at ’gøre vort sind klar til at arbejde og holde os fuldstændig ædru’, må vi ’sætte vort håb til den ufortjente godhed der skal bringes til os ved Jesu Kristi åbenbarelse’. Når Herren Jesus Kristus kommer i herlighed, vil alle der har det himmelske håb og som er forblevet hengivne disciple af ham, få del i den ufortjente godhed fra Gud. (1 Korinter 1:4-9) Det er ikke alene disse åndsavlede disciple der vil opleve en velgørende lindring for de lidelser som onde mennesker har udsat dem for; også de kristne der har håb om at leve i et jordisk paradis, vil blive bevaret i live gennem „den store trængsel“ der følger efter Kristi komme, og få udsigt til et jordisk liv der aldrig behøver at ende. Ja, vi har sandelig grund til altid at holde os opfyldelsen af vort kristne håb for øje, mens vi ivrigt glæder os til at modtage denne gunst fra Gud. Vor tillid til at håbet med sikkerhed vil gå i opfyldelse, kan anspore os til at forblive loyale mod vor himmelske Fader og hans søn. Måtte vi holde vort blik fast rettet mod de velsignelser Kristi trofaste disciple vil erfare når han kommer i herlighed. — Mattæus 25:31-46.
Lad os vise at vi er Guds lydige børn
18. Hvordan kan vi vise at vi er „lydige børn“?
18 I overensstemmelse med disse forhåbninger bør vi have samme indstilling som lydige børn. Apostelen Peter fortsatte: „Som lydige børn skal I ophøre med at lade jer forme efter de ønsker I før havde i jeres uvidenhed.“ (1 Peter 1:14) Som børn der respekterer og elsker deres himmelske Fader, bør vi med glæde underlægge os hans krav, i forståelse af at det er det rigtige at gøre. Vi ønsker ikke længere at leve vort liv sådan som vi var vant til at leve før vi blev Jesu Kristi disciple, I vores uvidenhed om Guds bud har vi måske svælget i syndige lidenskaber, selvisk fremmet vore egne interesser til skade for andre, eller gjort opnåelsen af materielle besiddelser, popularitet eller myndighed til det vigtigste i livet. Vi har i stor udstrækning formet vort liv efter vore omgivelsers holdning, ord og handlinger. Men nu ved vi at en livsform der ikke tager hensyn til Gud, er tom og uden mening.
19. Hvad indbefatter det at være „hellig“, som det fremgår af Moseloven?
19 For at kunne nyde livet i hele dets fylde må vi efterligne Jehova Gud, som er hellig og ren. Efterligner vi nu kun vor himmelske Fader ved en eller anden formel gudsdyrkelse? Læg mærke til hvad apostelen Peter siger: „I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd.“ (1 Peter 1:15) Derefter citerer Peter fra Tredje Mosebog 19:2, hvor der står: „I skal være hellige, thi jeg [Jehova] eders Gud er hellig!“ (1 Peter 1:16) Disse ord i Tredje Mosebog står i en sammenhæng hvor der opregnes hvad Jehova Gud krævede af israelitterne, både i deres offentlige gudsdyrkelse og i deres daglige liv. Blandt kravene til hellig adfærd var disse: Der skulle vises ærlighed, respekt for forældre, og hensyn over for døve, blinde og andre handicappede; man måtte ikke bære nag men skulle elske sin næste, man måtte ikke bagtale eller aflægge falsk vidnesbyrd, og der skulle øves retfærdighed. (3 Mosebog 19:3, 9-18) Der var faktisk intet af livets områder der var undtaget fra kravet om at være hellig eller ren i Jehovas øjne.
Færdes med frygt
20. Hvad må vi huske angående dommen, og hvilken indvirkning bør dette have på vor adfærd?
20 I de følgende ord af apostelen Peter finder vi endnu en stærk grund til at vi må leve op til vor indvielse til Gud: „Og hvis I påkalder Faderen, som dømmer upartisk efter hver enkelts gerning, må I færdes med frygt i jeres udlændigheds tid.“ (1 Peter 1:17) Vi må aldrig glemme at vor himmelske Fader, gennem sin søn, vil dømme os. Denne dom vil ikke være påvirket af noget udvortes; den vil være upartisk, i overensstemmelse med hvordan vi virkelig er som mennesker. (Esajas 11:2-4) Hvis vi altså anerkender den Allerhøjeste som vor Fader, må vi opføre os på en sådan måde at han kan betragte os med billigelse og afsige en gunstig dom over os. Vi vil gøre ret i at følge en livsform der viser at vi nærer en sund og ærbødig frygt for Jehova Gud.
21. Hvordan kan vi vise at vi betragter vort ophold i denne verden som en „udlændigheds tid“?
21 Vi må også forstå at verden og alle de goder den kan tilbyde, kun er noget midlertidigt. Vi skal betragte os som værende i „udlændighed“. Det er livsvigtigt at vi vogter os for at knytte os til noget som helst i denne verden, som om det skulle vare evigt. I de overdådige paladser hvor fortidens konger af Assyrien, Babylon og Persien engang levede i pragt, er der ingen der kan bo særlig behageligt længere; slottene ligger i ruiner. Intet bygningsværk, intet produkt af moderne videnskab og teknologi, intet maleri, ingen statue, ikke en eneste genstand fremstillet af et menneske, kan eksistere uforandret i al evighed. Det er sandt at vi må leve i denne verden der er fremmed for Gud, og at vi ikke i bogstavelig forstand kan „udvandre“ fra den. (1 Korinter 5:9, 10) Men vi har ikke noget ønske om at ’føle os hjemme’ i den nuværende tingenes ordning. Nej, vi ser frem til noget langt bedre, til „nye himle og en ny jord“, som Gud vil indføre. (2 Peter 3:13) Den del af vor livsvandring vi må tilbagelægge i denne verden, er en „udlændigheds tid“ for os, og vore holdninger, ord og handlinger bør vise at det forholder sig sådan. — Se også Hebræerbrevet 11:13-16.
En dyrebar pris blev betalt
22, 23. Hvorfor bør vi føle os, i evig gæld til Jehova Gud og Jesus, Kristus?
22 For yderligere at understrege hvor meget det betyder at vi bliver ved med at være hellige, hengivne tjenere for Jehova Gud, skriver apostelen Peter: „For I ved at det ikke var med forgængelige ting, med sølv eller guld, I blev udfriet fra den frugtesløse form for adfærd som er overleveret jer fra forfædrene. Men det var med dyrebart blod, som med blodet af et dadelfrit og fejlfrit lam, nemlig Kristi blod.“ (1 Peter 1:18, 19) Da vi nu er blevet løst fra syndens og dødens forbandelse, er vi forpligtede over for Jehova Gud, som traf den ordning hvorved vi kunne blive genløst. Forestil dig at der var blevet betalt en stor sum i sølv eller guld for at løskøbe os fra at lide døden. Ville vi da ikke føle os i dyb gæld til den der havde ofret så mange materielle midler for vores skyld?
23 Hvor meget mere skylder vi da ikke Jehova Gud og Jesus Kristus! Den løsesum der blev betalt, havde langt højere værdi end nogen som helst bogstavelig skat, der jo kan gå tabt, blive stjålet eller ødelagt. Dens værdi er langt højere end alverdens sølv og guld tilsammen. Det var det dyrebare blod af Guds syndfri søn der udgjorde den værdifulde løsesum der blev betalt. Det er blodet af en som har ret til at leve evigt, en som derfor ofrede langt mere end blot nogle få resterende år af sin levetid, sådan som det har været tilfældet når andre mennesker har ofret livet for en, efter deres mening, værdig sag. Betalingen af denne løsesum har også dannet grundlag for at vi, som Peter siger, er blevet ’udfriet fra den frugtesløse form for adfærd som er overleveret os fra forfædrene’. Hvordan skal det forstås?
24. På hvilken måde kan vor adfærd have været ’frugtesløs’ før vi blev disciple af Jesus Kristus?
24 Da vi accepterede at vi var blevet genløst eller købt med Jesu Kristi dyrebare blod, forlod vi vor tidligere levevis. Uden kendskab til Jehova Gud eller hans hensigter ville vort liv have været ’frugtesløst’, formålsløst og tomt, for det ville ikke have drejet sig om andet end opnåelse af nogle forgængelige ting. Vores tidligere form for adfærd var måske endda til skade for os selv, enten mentalt, fysisk eller følelsesmæssigt. Det kan være at både vore forældre og deres forældre var ukendt med Bibelen. De normer og principper de fulgte i deres liv, kan derfor have været ude af harmoni med Guds vilje. Måske har de endda deltaget i nogle religiøse handlinger der var vanærende for Gud. Selv det vi har fået „overleveret“ fra vore forfædre, i form af traditioner og adfærdsregler, kan altså have været noget der slet ikke førte til et meningsfyldt liv for os. — Se også Mattæus 15:3-9.
25. Hvordan kan ordene i Første Petersbrev 1:10-19 være en stærk opmuntring til os om at forblive trofaste mod Jehova Gud og vor Herre Jesus Kristus?
25 Apostelen Peters ord opmuntrer os i sandhed til at holde fast ved vort løfte om at tjene Jehova Gud som hengivne disciple af Jesus Kristus. Vi bør aldrig glemme den dybe interesse som både de hebraiske profeter og englene viste for Guds åbenbaringer angående frelsen. Måtte vi altid huske at Guds dom er sikker, at vort håb vil blive indfriet ved Jesu Kristi åbenbarelse, at vi nødvendigvis må bevare os rene i hele vor adfærd, fordi Jehovas hellighed kræver det, og at vort liv i denne verden kun er som en udlændigheds tid. Og fremfor alt: Måtte vi aldrig nogen sinde glemme at vi er blevet løskøbt med Jesu Kristi dyrebare blod.
26. Hvad er alt hvad denne verden kan tilbyde, i sammenligning med det vi kan modtage for at tjene Jehova?
26 I sammenligning med de velsignelser det medfører at tjene den Allerhøjeste, er alt hvad denne verden kan prale med, ikke andet end affald. (1 Korinter 7:29-31; Filipperne 3:7, 8) Ingen sum penge kan købe os en ren samvittighed, et meningsfyldt liv nu i tiden, eller et evigt, lykkeligt fremtidsliv. Men disse velsignelser får vi hvis vi tjener Gud trofast. Det er i sandhed grund nok til at gøre dette til det vigtigste i vort liv!