Kapitel 3
Et håb med en sikker garanti
1-3. (a) Hvis vi ønsker Guds godkendelse, hvorfor er det da ikke nok blot at tro at Gud er til? (b) Hvad må vi tro, ifølge Hebræerbrevet 11:6, og hvorfor er dette vigtigt?
MANGE siger at de tror på Gud. Men at leve på en måde som Gud vil godkende, indbefatter langt mere end bare at tro at han er til. Vi må være fast overbeviste om dette: Hvad der end måtte overgå os i form af lidelser, så er det for intet at regne i sammenligning med de store velsignelser den almægtige Gud vil give sine tjenere.
2 Det er heller ikke nok at man tjener Skaberen af ren og skær pligt, fordi det er ham der har givet os livet. En pligtfølelse alene er ikke stærk nok til at holde os trofaste under alle de prøvelser vi måtte komme ud for — overfald (fysiske eller verbale), sygdom, skuffelser, økonomiske problemer og andet. Kun en stærk, ubrydelig kærlighed til vor himmelske Fader kan gøre dette.
3 For at få denne kærlighed til Gud, må vi tro at han selv er god, kærlig og gavmild. Bibelen viser at denne tro er absolut uundværlig for kristne. Den siger: „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han bliver deres belønner som ivrigt søger ham.“ (Hebræerne 11:6) Hvis vi undervurderer Guds vilje til at velsigne sine tjenere, som han har lovet, får vi et forkert eller forvrænget billede af ham. Det kan hindre os i at erkende at Jehova er en Gud som har dyb værdsættelse af sine tjeneres gode gerninger. (Hebræerne 6:10) Men hvis vi er fast overbeviste om at den Allerhøjeste lønner sine tjenere, vil det fremkalde en dyb taknemmelighed i vort indre og give os et inderligt ønske om at behage ham.
’Bevogtet til frelse’
4. Hvordan hjælper Jehova Gud os til at gøre vor frelse sikker, og hvad bør vi derfor selv gøre?
4 Vi kan imidlertid ikke gøre os fortjent til frelsen ved at tjene Gud, for eksempel ved at vise en god opførsel og være hjælpsomme over for andre, åndeligt og materielt. Det er vor himmelske Fader der har truffet alle forberedelserne til at vi kan opnå evigt liv, og han selv hjælper os til at gøre sin vilje og modtage velsignelsen. Vort gudgivne håb tilskynder os derfor til fuldt ud at underlægge os Guds ledelse. I fuldstændig tillid til at Jehova lønner sine tjenere, samarbejder vi med ham om at gøre os til ægte, og fuldvoksne kristne. (Efeserne 4:13-15) Dette aktive samarbejde med vor Skaber kræver ganske vist at vi selv anstrenger os for at beherske vore syndige tilbøjeligheder. Men det er ham der, ved sin ånd, gør det muligt for os at vokse åndeligt. Følgende ord af apostelen Peter understreger meget smukt hvad Gud gør for at sikre sine tjenere opfyldelsen af deres kristne håb:
„Velsignet være vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader, for i overensstemmelse med sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv. Den er bevaret i himlene til jer, som bliver bevogtet ved Guds kraft gennem tro til en frelse der er rede til at blive åbenbaret i den sidste tidsperiode.“ — 1 Peter 1:3-5.
5. Hvorfor havde de kristne i det første århundrede god grund til at velsigne Jehova?
5 De kristne som disse ord var stilet til, havde god grund til at velsigne Jehova Gud og tale godt om ham, eller lovprise ham. De var blevet avlet som børn af Gud, så at sige ved en ny fødsel. (Johannes 1:12, 13; 3:5-8) Denne nye fødsel fandt sted ved den hellige ånds virke over dem. De blev ikke gjort til Guds sønner på grund af nogen særlige fortjenester hos dem selv. Det skete fordi de i kraft af Guds barmhjertighed eller medfølelse fik tilgivelse for deres synder. Og ved at disse disciple af Jesus Kristus blev børn af den Almægtige, blev de også arvinger.
6. Nævn nogle faktorer som gør at det kristne håb er „levende“?
6 Som arvinger havde de altså det håb at modtage en arv. Dette håb er, som Peter siger, „et levende håb“, og det er „levende“ på mere end én måde. Ligesom Guds ord, hans budskab, er „levende og virkende“, er dette håb levende og virkende. (Hebræerne 4:12) Det skyldes først og fremmest at det er et håb som er givet af den levende og evige Gud, og at det er grundet på hans søn, som nu „altid er i live“. Denne søn ejer „et uopløseligt livs kraft“ og kan føre dem der sætter deres lid til ham, til fuldstændig frelse. (Jeremias 10:10; Habakkuk 1:12; Hebræerne 7:16, 25; 1 Peter 1:23) Jesus Kristus er selv „det levende brød“ som er udsendt af Gud, og „hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt“. (Johannes 6:50, 51, 57) Sønnen uddeler „levende vand“, som hos dem der drikker det bliver til „en kilde med vand der springer frem og skænker evigt liv“. (Johannes 4:10, 14) Således kan også ’det levende håb’, der gives som resultat af „en ny fødsel“, føre dem der har dette håb, frem til at modtage deres løn og få evigt liv.
7. Hvordan indvirker ’det levende håb’ på dem der ejer dette håb?
7 Der ligger en særlig kraft i dette håb. Det er en kraft der giver styrke og energi hos dem der nærer det. Håbet får indflydelse på hele deres liv og kommer til udtryk på den måde de bruger deres liv på. Ligesom den ægte tro, er dette håb dødt hvis det ikke ved nogle frugter eller gerninger kan påvise at det eksisterer. (Jakob 2:14-26) Det er et håb der virker opildnende; det bringer liv i os og opmuntrer os; det giver os støtte og styrke gennem den trøst det bringer, og ved den urokkelige vished om at det vil blive indfriet.
8. Hvad kan der siges om håbets opfyldelse, eftersom det er „et levende håb“?
8 Altså er dette håb vidt forskelligt fra de forhåbninger der knyttes til ufuldkomne, døende mennesker; det er ikke et dødt håb der vil føre til skuffelse fordi det ikke er tilstrækkeligt begrundet. Det kan ikke svigte — det vil med sikkerhed gå i opfyldelse. Jehovas urokkelige løfte, i forening med hans uovervindelige magt til at opfylde det, udgør en sikker grundvold for det kristne håb. — Se Esajas 55:10, 11; Hebræerne 6:13-20.
9. Hvad er det der har muliggjort dette „levende håb“?
9 Apostelen Peter forbinder dette „levende håb“ med „Jesu Kristi opstandelse fra de døde“. Da Guds søn blev pælfæstet og hans disciple så ham dø, var det som om deres håb døde med ham. Men da de fik vidnesbyrd om at han var oprejst, kom deres håb til live igen; ja, det blev levende, det næsten ’brændte i dem’ og drev dem til at vidne. (Lukas 24:13-34; Apostelgerninger 4:20) Guds søn blev oprejst til liv som en åndeskabning og kunne derfor frembære værdien af sit offer, løsesummen, for sin Fader. Hvis Jesus Kristus ikke var blevet oprejst, kunne ingen være blevet løskøbt fra synd og død. (1 Korinter 15:14-19) Uden hans opstandelse ville intet „levende håb“ være muligt.
10. Hvorfor kunne Peter kalde arven for „uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig“?
10 Den store arv som apostelen Peter og hans medtroende så hen til, er „uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig“. Som uforgængelig kan den ikke på nogen måde skades eller ødelægges. Den kan heller ikke blive besmittet eller behæftet med urenhed, for man kan ikke skaffe sig den ved bedrageri og intriger eller med andre uærlige midler. Denne vidunderlige arv vil aldrig falde i hænderne på principløse mennesker. Og i modsætning til selv de smukkeste blomster vil arven aldrig i evighed visne eller miste sin skønhed og pragt.
11. Hvorfor er ’arven’ sikker?
11 Ifølge Peters ord er den lovede arv „bevaret i himlene“. Det vil sige at den er sikret for Kristi medarvinger. I himlene er den bedre beskyttet og bevaret end i nogen bankkælder, for de usynlige himle er den evige Guds, Jehovas, varige opholdssted. (Salme 103:19; 115:3, 16; Mattæus 5:11, 12) Ydermere gjorde apostelen Peter opmærksom på at den Almægtige ville hjælpe dem til at modtage deres arv. Gud ville, gennem sin ånd, gøre brug af sin „kraft“ til gavn for dem og derved hjælpe dem til at vedblive med at være antagelige for ham, og beskytte dem hvad angår håbet om liv. Det ville betyde at de „i den sidste tidsperiode“ ikke ville blive ramt af den fordømmelse der rettes mod dem der er uden tro; de ville blive frelst til evigt liv.
12. Hvordan vil Jehova Gud ’bevogte’ os til frelse?
12 Ligesom de kristne i det første århundrede kan også alle troende i dag være sikre på at Jehova Gud vil bevogte dem til frelse. Det var ham der oprindelig, ved sin hellige ånd, gjorde det muligt for os at få tro, og ved hjælp af den samme ånd vil han fortsat styrke vor tro. Denne tro kan føre os igennem enhver form for trængsel. (1 Johannes 5:4) Har vi da ikke god grund til at være taknemmelige for al den hjælp Jehova Gud fortsat giver os for at sikre os det evige liv? Jo, og især når vi tænker på at det ikke skyldes nogen fortjeneste hos os selv, men kun Jehovas store barmhjertighed.
Døden kan ikke forhindre at vort håb går i opfyldelse
13. Hvilken garanti har vi for at vort kristne håb hviler på et sikkert grundlag?
13 End ikke døden kan forhindre at vi kommer til at erfare opfyldelsen af vort kristne håb. Det som vor himmelske Fader har gjort i forbindelse med sin søn, udgør en usvigelig sikker garanti for at vort håb er velbegrundet. Apostelen Peter skrev:
„Han [Guds søn] var ganske vist forud kendt før verdens grundlæggelse, men blev gjort kendt ved tidernes ende for jeres skyld, I som gennem ham har fået tro på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så jeres tro og håb kunne være rettet mod Gud.“ — 1 Peter 1:20, 21.
14. Hvordan var Jesus Kristus „forud kendt før verdens grundlæggelse“, og hvordan blev han „gjort kendt ved tidernes ende“?
14 Før Adam og Eva havde grundlagt en menneskeverden ved at få børn, havde Jehova Gud afgjort at hans enestefødte søn skulle være den der genløste menneskeslægten fra trældom under synd og død. (Se Første Mosebog 3:15; 4:1, 2; Lukas 11:49-51.) Da Messias kom betød det samtidig at den jødiske tingenes ordning, med dens præsteskab, ofre og tempeltjeneste, gik ind i sine sidste dage. Messias’ komme blev begyndelsen til en ny epoke i menneskehedens historie. Derfor sagde apostelen Peter at Kristus „blev gjort kendt ved tidernes ende“.
15. Hvorfor sagde Peter at Jesus Kristus blev gjort kendt „for jeres skyld, I som gennem ham har fået tro på Gud“?
15 Men hvorfor sagde apostelen da at Guds søn blev gjort kendt „for jeres skyld, I som gennem ham har fået tro på Gud“? Før Jesus kom til jorden kunne ingen få gavn af den genløsergerning han ville udføre. Først da han kom, i det første århundrede, kunne de troende begynde at gøre dette. Ved at vise tro på Kristus viste de også tro på Faderen, den der havde sendt Sønnen til jorden. (Johannes 17:21) Peter sagde også at det Jehova Gud gjorde for sin søn — nemlig oprejse ham og give ham „herlighed“ ved at ophøje ham til en stilling ved sin højre hånd — giver os god grund til at bygge vor tro og vort håb på den Almægtige. Hvorfor det?
16. Hvad tjener Jesu Kristi opstandelse som en garanti for?
16 Ligesom den Allerhøjeste oprejste sin søn, kan han også oprejse andre af sine tjenere. Jesus Kristus blev oprejst til udødeligt liv i himmelen, og hans disciple i det første århundrede kunne være sikre på at de ville få del i himmelsk herlighed sammen med ham. Opstandelsen af Guds søn står som en urokkelig garanti for at mennesker der sover i døden vil blive oprejst til liv. — 1 Korinter 15:12-22.
17. Hvor godt er Jesu Kristi opstandelse blevet bekræftet?
17 Derfor var det nødvendigt at Jesu opstandelse blev rigeligt bekræftet, og det blev den. Der var op mod 500 disciple der så den opstandne Jesus Kristus. (1 Korinter 15:6) Disse øjenvidner vidste at Guds fjender kunne berøve dem deres frihed og endda dræbe dem hvis de vidnede om dette store mirakel. Men alligevel forkyndte trofaste disciple af Jesus Kristus frimodigt om det. (Se Apostelgerninger 4:1-3; 7:52-60.) Denne tro og dette mod kunne de kun vise fordi de havde sikre vidnesbyrd om at han var oprejst.
Sikkerhed for at Kristus vil komme i herlighed
18. Hvad viser apostelen Peter angående „vor Herres Jesu Kristi kraft og nærværelse“?
18 Ligesom Gud sørgede for at der var et klart vidnesbyrd om hans søns opstandelse, sådan sørgede han også for at der ikke kunne herske nogen tvivl om at Kristus ville komme „med magt og megen herlighed“. (Mattæus 24:30; Åbenbaringen 1:7) Apostelen Peter sagde:
„Det var jo ikke snedigt opfundne fabler vi fulgte da vi gjorde jer bekendt med vor Herres Jesu Kristi kraft og nærværelse; nej, vi havde været øjenvidner til hans storhed. For han modtog ære og herlighed fra Gud, Faderen, da ord som disse blev fremført for ham af den storslåede herlighed: ’Dette er min søn, min elskede, som jeg selv har godkendt.’ Ja, disse ord hørte vi blive fremført fra himmelen mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.“ (2 Peter 1:16-18)
Hvilken begivenhed hentydede Peter til her?
19. Hvornår og hvordan blev Peter, Jakob og Johannes øjenvidner til Kristi herlighed?
19 Han talte om Herren Jesu Kristi „forklarelse“. På et tidspunkt efter påskefesten i år 32 sagde Guds søn til sine disciple: „Jeg skal sige jer en sandhed: Der er nogle af dem som står her der slet ikke skal smage døden førend de ser Menneskesønnen komme i sit rige.“ (Mattæus 16:28) Allerede nogle få dage senere gik disse ord af Jesus i opfyldelse. Han tog apostlene Peter, Jakob og Johannes med sig op på et højt bjerg, formentlig en af Hermonbjergets udløbere. På dette bjerg skete der følgende: „[Jesus] blev forvandlet for øjnene af dem, og hans ansigt skinnede som solen, og hans yderklæder blev blændende som lyset.“ Sådan blev det slået fast for de tre apostle at Jesu komme i Rigets magt ville ske i stor herlighed. Da viste der sig „en lysende sky“, og ud fra skyen sagde en stemme: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.“ — Mattæus 17:1-5.
20. Hvorfor er troen på Jesu Kristi genkomst i Rigets magt velunderbygget?
20 Troen på at Jesus ville komme i Rigets magt var derfor ikke bygget på usande historier, opdigtet af mennesker. Nej, der var hverken falskhed eller bedrag med i spillet når man søgte at overbevise andre om at Guds søn ville komme igen „med magt og megen herlighed“. Peter, Jakob og Johannes så med egne øjne Jesus Kristus blive herliggjort, og de hørte Guds egen røst fra den lysende sky eller „den storslåede herlighed“. Denne røst bekræftede at Jesus var Guds elskede søn. Denne bekræftelse, og den stråleglans han blev iklædt, var i sandhed et bevis på at han modtog ære og herlighed. Efter denne magtfulde åbenbaring fra Jehova kunne Peter med rette kalde det bjerg hvor forvandlingen fandt sted, for „det hellige bjerg“.
21. Hvilken betydning har forklarelsessynet for os?
21 Hvordan skulle denne forvandling indvirke på de troende? Peter svarer: „Derfor har vi det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op — i jeres hjerter.“ (2 Peter 1:19) Ja, det syn apostlene fik af forvandlingen, eller „forklarelsen“, bekræfter det profetiske ord om at Herren Jesus Kristus ville komme i Rigets magt. Synet gav et glimt af hans kommende herlighed som konge. Naturligvis kan der ikke være nogen kongelig glans, herlighed eller værdighed hvis der ikke ligger kongelig magt eller myndighed bag. Derfor bekræftede denne forvandling at Jesus med sikkerhed ville komme i Rigets magt.
22, 23. (a) Hvorfor gør vi vel i at agte på det profetiske ord, og hvad indbefatter det at gøre det? (b) Hvordan tjener dette ord som en lampe?
22 Vi i dag ’gør vel i’ at give agt på det profetiske ord, for intet kan have større betydning for vort liv, eller give os bedre og mere varige velsignelser. Man kan læse alverdens nyheder med iver og ransage alle forudsigelser fra politiske, økonomiske og videnskabelige eksperter, og så til sidst finde ud af at man alligevel ikke er kommet nogen vegne. Men det lys der stråler fra det profetiske ord vil aldrig føre os ind i en blindgyde eller lade os i stikken midt i en labyrint af veje og anvisninger der alle går i forskellige retninger. Dette profetiske ord fortjener at vi tillægger det stor betydning, ved studium og meditation. Vi gør klogt i at benytte os af enhver lejlighed til at samles med vore medtroende når dette „ord“ bliver drøftet. At „give agt“ på det profetiske ord indbefatter dog mere end at vi læser med iver og lytter med respekt. Det betyder også at vi må handle efter det; vi må lade det indvirke på vor adfærd, på anvendelsen af vor tid, vore kræfter og vore midler. (Se også Jakob 1:22-27.) Ja, vi erkender med rette at dette profetiske ord virkelig kan anvendes i vort daglige liv, og betragter det ikke blot som noget vi taler om når vi på visse faste tidspunkter er sammen for at tilbede Gud.
23 For at følge Peters tilskyndelse må vi lade det profetiske ord være for os som en lampe der skinner på et mørkt sted og kaster lys ind i vort hjerte. Hvis vi ’giver agt’ på det ved at lade det lede os i alle livets forhold, vil det føre os trygt og sikkert frem til den store dag hvor ’dagstjernen’, Herren Jesus Kristus, åbenbarer sig i al sin herlighed. (Se Åbenbaringen 22:16.) Guds søns åbenbarelse vil betyde udslettelse for alle der ikke tror, og store velsignelser for hans hengivne disciple. (2 Tessaloniker 1:6-10) Det håb som er knyttet til opfyldelsen af det profetiske ord, bør i sandhed tilskynde os til at gøre vort yderste for at stå godkendte for Herrens øjne når han åbenbares. — Lukas 21:34-36.
24. Hvorfor kan vi nære tillid til hele det profetiske ord i Bibelen?
24 Det er i virkeligheden hele det profetiske ord i De hellige Skrifter vi bør overveje alvorligt og bruge som vejleder i vort liv. Selve det profetiske ords natur, den måde det er blevet nedskrevet på, bør fylde os med tillid til fremtiden. Det er ikke blevet til ved at Jehovas profeter har taget bestik af udviklingen af de jordiske forhold og derefter nedskrevet nogle forudsigelser ud fra deres egen fortolkning af tidens tendenser. Nej, profetierne består ikke af slutninger som profeterne selv er nået til efter at have analyseret datidens forhold. Profetierne er blevet til ved at profeternes tanker blev ledet af den hellige ånd, og de blev tilskyndet til at udtale budskaber fra Gud. Apostelen Peter fortsatte: „For I ved først og fremmest dette, at ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning. For aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført: af hellig ånd.“ (2 Peter 1:20, 21) Fordi sande profetier ikke stammer fra mennesker, der jo kan tage fejl, men fra den alvise Skaber, ved vi at alle profetier i Guds ord vil gå i opfyldelse.
25. Hvor sikkert er det kristne håb?
25 Det kristne håb hviler således på sikre vidnesbyrd. Pålidelige øjenvidneberetninger bekræfter at mennesker der sover i døden vil blive oprejst til liv, og at Jesus Kristus vil åbenbare sin herlighed og magt. Det bliver en stor dag når Herren griber ind over for alle der nægter at tjene Skaberen, og befrier sine trofaste disciple for alle deres lidelser, idet han indfører en retfærdig ny orden uden sygdom, smerte og død. — Åbenbaringen 21:4, 5.