Kapitel 5

Hvordan den gode nyhed er blevet bevaret

 1. Hvorfor er Bibelen ikke gået tabt?

MANGE gamle skrifter er gået tabt. Som de mænd der skrev dem er de blevet til støv og gået i glemme. Af de fleste litterære værker som blev forfattet for nogle tusind år siden, har man i dag kun brudstykker. Men Bibelen findes stadig! Det er som der siges i Første Petersbrev 1:24, 25:

„For ’alt kød er som græs, og al dets herlighed er som græssets blomst; græsset visner, og blomsten falder af, men Jehovas udtalelse forbliver til evig tid.’ Og dette er ’udtalelsen’, det som er blevet jer forkyndt som en god nyhed.“

At Bibelen har overlevet såvel tidens tand som fjenders angreb, er forbløffende. Der er ingen tvivl om at det er Gud der har sørget for at „den gode nyhed“ er blevet bevaret, for at den skulle lede os gennem de nuværende kritiske tider.

BIBELENS BEVARELSE

 2. Hvordan blev de oprindelige bøger som Moses skrev, bevaret, og hvor længe?

² De inspirerede skribenter skrev de oprindelige „små bøger“ på et materiale der var lavet af dyreskind. Trofaste mænd sørgede for at disse første skrifter blev opbevaret et sikkert sted, ’ved siden af pagtens ark’, den hellige kiste som Gud gav israelitterne besked på at lave. (5 Mosebog 31:26; 1 Samuel 10:25) Da israelitterne forfaldt til afgudsdyrkelse bortkom Loven som Moses havde skrevet, men den blev atter fundet da den gode kong Josias istandsatte templet i Jerusalem. Disse originale skrifter gik senest tabt da babylonierne ødelagde templet i 607 f.v.t.

 3. (a) Hvordan ved vi at der fandtes afskrifter på Daniels tid? (b) Hvordan blev en profeti opfyldt i 537 f.v.t.? (Jeremias 29:10)

³ På den tid var de inspirerede skrifter imidlertid blevet afskrevet i flere eksemplarer. Under det babyloniske fangenskab kunne Guds tjener Daniel derfor „i skrifterne“, nærmere betegnet Jeremias’ profeti, lægge mærke til at jødernes fangenskab ville ophøre når der var gået halvfjerds år. (Daniel 9:2) Historien viser at dette fangenskab ophørte i 537 f.v.t., og en jødisk rest vendte ved Guds indgriben tilbage til Jerusalem for at genopbygge Guds tempel.

 4. (a) Hvad gik Ezra ind for, til gavn for jøderne? (Ezra 7:6) (b) Hvad begyndte man på omkring 280 f.v.t.?

⁴ Efter hjemkomsten gik „afskriveren Ezra“ stærkt ind for at jøderne, når de samledes, „læste op af bogen med Guds lov dag for dag“. (Nehemias 8:13, NW, 18) I denne periode var der øjensynlig mange afskrivere som flittigt mangfoldiggjorde Skrifterne, til gavn for de jødiske befolkninger der nu fandtes rundt om i hele den dakendte verden. Omkring 280 f.v.t. begyndte man i Alexandria i Ægypten at oversætte De hebraiske Skrifter til græsk af hensyn til de græsktalende jøder dér. Denne oversættelse kaldes Septuaginta (hvilket betyder „halvfjerds“), fordi det ifølge traditionen var halvfjerds jøder der oversatte den.

 5. (a) Hvordan vogtede de skriftkyndige sig mod fejl når de afskrev Skrifterne? (b) Hvad ser vi når vi sammenligner Esajasrullen fra Det døde Hav med manuskripter fra det tiende århundrede? (5 Mosebog 4:2)

⁵ De hebraiske Skrifter blev afskrevet med pinlig omhu, og afskriverne tog usædvanlige forholdsregler for at sikre sig mod fejl. De kontrollerede afskrifterne ved at tælle ordene, ja endog bogstaverne, og hvis blot ét bogstav var forkert kasserede de hele det pågældende afsnit af manuskriptet og skrev det om. Afskrivernes akkuratesse fremgår af at den Esajasrulle man i 1947 fandt ved Det døde Hav, og som blev skrevet i det første eller andet århundrede f.v.t., stort set har vist sig at være identisk med andre Esajasmanuskripter som er fra det tiende århundrede e.v.t. Over tusind års afskrivning har ikke forvansket bibelteksten!

 6. Hvorfor kan vi være sikre på at den bibeltekst vi har i dag er korrekt?

⁶ En tilsvarende minutiøs omhu blev udvist ved afskrivningen af De kristne græske Skrifter. Vi kan derfor være overbevist om at de hebraiske og græske tekster som vore bibler i dag er oversat fra, i alt væsentligt svarer til de oprindelige håndskrifter der blev „inspireret af Gud“. Et sammenlignende studium af tusinder og atter tusinder af håndskrifter på mange sprog viser at det forholder sig sådan. Ja, den trykte bibel, der nu foreligger på over 1500 sprog, er det samme „ord“ som blev skrevet i hånden under Guds inspiration i perioden fra det sekstende århundrede f.v.t. til det første århundrede e.v.t.

FORSØG PÅ AT UNDERTRYKKE „DEN GODE NYHED“

 7. (a) Hvem har været fjender af Bibelen, hvad sagde Jesus til dem, og hvordan reagerede de? (Mattæus 23:27, 28) (b) Hvem har Satan brugt til stadig at modstå „den gode nyhed“? (2 Peter 2:1, 2)

⁷ Bibelen har altid haft fjender. Dens stærkeste fjender har forbavsende nok været religiøse ledere som har givet sig ud for at undervise andre i den. For eksempel havde de religiøse ledere blandt jøderne på Jesu tid „gjort Guds ord ugyldigt“ ved at føre en lære som blot var traditioner og menneskebud. (Mattæus 15:6-9) Jesus fordømte dem for dette og sagde til dem:

„I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. . . . han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ (Johannes 8:44)

Fordi Jesus talte sandheden og forkyndte „den gode nyhed“ om at Gud ville udfri menneskeheden, lod religiøse ledere ham rydde af vejen. Og selv om Jesus oprettede den kristne menighed som „en sandhedens søjle og støtte“, fortsatte Satan Djævelen med at modstå „den gode nyhed“ gennem sine religiøse hjælpere på jorden. — 1 Timoteus 3:15.

 8. (a) Hvordan forudsiger Bibelen et stort frafald? (Mattæus 7:15, 20) (b) Hvornår blev grunden lagt til kristenheden, og af hvem? (c) Hvad blev kristenhedens religion en del af? (d) Hvordan har kristenhedens kirker gjort sig til Guds fjender?

⁸ Apostelen Paulus forudsagde hvordan det ville gå, da han i år 56 henvendte disse ord til de ældste fra den kristne menighed i Efesus:

„Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apostelgerninger 20:29, 30)

Profetien gik i opfyldelse. Inden for de næste tre hundrede år fjernede menighederne sig mere og mere fra den oprindelige kristendom, og i år 325 tog den romerske kejser, den udøbte Konstantin, et betydningsfuldt skridt som bevirkede at kristenheden blev til. Dens lære var en forvansket kristendom som var blandet med mange Satan-inspirerede mysterier fra det gamle Babylon. Ifølge Bibelen er Babylon udgangspunktet for al falsk religion. Kristenhedens religion blev således en del af den falske religions verdensimperium, der kaldes „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. (Åbenbaringen 17:3-5) Kristenheden har vist sig at være som en skøge idet dens kirker, som hævder at være viet til Gud, har været meget indladende over for verdens politiske ledere. Derved har de gjort sig til ’fjender af Gud’. (Jakob 4:4) Ofte har kristenhedens kirker fået politiske ledere til at forfølge sande kristne.

 9. Hvilke historiske begivenheder viser at kristenheden har pådraget sig blodskyld? (Jeremias 2:34)

⁹ Udadtil virker kristenheden måske smuk og imponerende med sine prægtige kirker og katedraler, sine pompøse processioner og sin betagende musik. Men hvordan er dens fortid? Gennem århundreder har den såkaldt kristne verden udplyndret, koloniseret og undertrykt forsvarsløse lande. Historien retter en anklagende finger mod de bloddryppende korstog i det nære østen, den grusomme inkvisition i mange katolske lande, opiumskrigen mod Kina og de grufulde krige og religiøse stridigheder der har fundet sted her i det tyvende århundrede. Både den første og den anden verdenskrig begyndte i kristenheden, og katolikker og protestanter har bekriget hinanden uden forskel.

10. Hvad viser at kristenheden ikke virkelig er kristen? (Mattæus 26:52)

¹⁰ Bibelen fordømmer kraftigt en sådan selvisk krigsførelse:

„Hvorfra stammer krige og hvorfra stridigheder iblandt jer? Stammer de ikke herfra: fra jeres trang til sanselige nydelser som fører krig i jeres lemmer? I ønsker, og dog får I ikke. I bliver ved med at myrde og begære, og dog kan I ikke opnå noget. I bliver ved med at strides og kriges. I får ikke, fordi I ikke beder. I beder, og dog modtager I ikke noget, fordi I beder med et uret formål, for at bruge det på jeres trang til sanselige nydelser.“ — Jakob 4:1-3.

MODSTAND MOD OVERSÆTTELSE AF BIBELEN

11. Hvordan har den katolske kirke modstået Bibelens udbredelse? (Johannes 3:19, 20)

¹¹ Kristenheden har også bittert modstået udbredelsen af Bibelen og dens „gode nyhed“. Og det er ikke så mærkeligt, for Bibelen afslører dens blodskyld! I den mørke middelalder, hvor kristenheden i over tusind år var domineret af paverne i Rom, gjorde man ikke meget for at udbrede Bibelen blandt det jævne folk. De få eksemplarer der fandtes var skrevet på latin, som efterhånden kun præsterne forstod. Da der omsider viste sig nogle modige mænd som forsøgte at oversætte Bibelen til jævne menneskers sprog så disse kunne læse den og forstå den, blev de forfulgt, ofte med døden til følge. I det fjortende århundrede oversatte John Wycliffe som den første Bibelen fra latin til engelsk. Men den katolske ærkebiskop af Canterbury betegnede ham som „den pestbefængte usling . . . søn af den gamle slange“, og nogle år efter hans død blev hans jordiske rester gravet op og brændt, og asken blev kastet i floden Swift.

12. (a) Hvad var Tyndales mål? (Lukas 2:10) (b) Hvordan lykkedes det ham at nå sit mål, men hvordan gik det ham? (c) Hvordan blev hans bibeloversættelse senere brugt?

¹² I det sekstende århundrede besluttede William Tyndale at oversætte Bibelen til engelsk fra grundsprogene hebraisk og græsk, idet han erklærede: „Hvis Gud sparer mit liv skal jeg inden mange år sørge for at en plovdreng kender mere til Bibelen end hele præsteskabet nu gør.“ Men for at oversætte sin bibel og få den trykt, måtte han flygte til det europæiske fastland. Derfra blev hans oversættelse smuglet ind i England, og den blev udbredt i stort tal på trods af at præsterne offentligt brændte alle de bibler de kunne opspore. Tyndale selv blev forrådt af en falsk ven, stranguleret og brændt. Men hans bibeloversættelse kunne ikke standses, og almindelige mennesker som plovdrenge fik mulighed for at læse „den gode nyhed“.a Senere rådførte man sig flittigt med Tyndales oversættelse under udarbejdelsen af den velkendte engelske autoriserede oversættelse, King James-oversættelsen.

13. Fortæl om oversættelsen af Bibelen til nogle orientalske sprog.

¹³ Mange andre bibeloversættere har også måttet trodse vanskeligheder. I Kanton i Kina oversatte Robert Morrison og hans hjælpere hemmeligt om natten, vel vidende at de risikerede en pinefuld død hvis de blev opdaget. På et tidspunkt skjulte de nogle trykplader af træ til bogen Apostelgerninger, og fik dem ødelagt af termitter. De blev færdige med hele Bibelen på kinesisk i 1818. Oversættelsen af Bibelen til burmesisk blev fuldført i 1835, efter at oversætteren, A. Judson, havde ligget i lænker i næsten et år i et utøjsbefængt fængsel, med det oversatte manuskript indsyet i sin hovedpude. I 1880erne, da Korea var lukket for mission, blev dele af Bibelen oversat til koreansk og trykt i Manchuriet, og mange eksemplarer fandt derfra vej ind i Korea. Den første fuldstændige bibel på japansk udkom i 1887, og nogle af de tidligste udgaver brugte korrekt Guds navn Jehova overalt i såvel De hebraiske som De græske Skrifter.

„DEN GODE NYHED“ LEVER

14. (a) Hvordan ser vi at Satans bestræbelser for at undertrykke Bibelen er slået fejl? (b) Underviser kristenhedens kirker folk i Bibelen? Forklar.

¹⁴ Satans forsøg på at undertrykke Bibelen er slået fejl. I de senere år er der foretaget udmærkede oversættelser af Bibelen til mange sprog, og „den gode nyhed“ er blevet tilgængelig for alle mennesker. Der findes bibler i mange hjem. Men har kristenhedens kirker hjulpet folk til at forstå Bibelen? Nej, for de står i dag samme sted som de religiøse ledere på Jesu tid. De tilsidesætter Guds ord ’for at kunne beholde deres tradition’, de falske babyloniske lærdomme som blev antaget da Konstantin lagde grunden til kristenheden. — Markus 7:9, 13.

15. Hvordan er den gode nyhed alligevel blevet „forkyndt blandt al skabningen“? (Apostelgerninger 1:8)

¹⁵ Men lykkeligvis findes der i dag kristne i alle lande på jorden som er vendt tilbage til den rene lære, den gode nyhed som Jesus og hans apostle forkyndte. Som på den første kristne menigheds tid forkynder de igen denne gode nyhed „blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Det er „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“. (1 Timoteus 1:11) Men hvem er denne ’lykkelige Gud’, og hvordan kan vi opnå hans velsignelse?

[Fodnote]

[Illustration på side 40]

Esajasrullen fra Det døde Hav viser at bibelteksten er blevet bevaret nøjagtigt

[Illustration på side 43]

Ved sine krige viser kristenheden at den ikke er virkelig kristen

[Illustrationer på side 46]

Trods modstand fra falsk religion bliver den god nyhed „forkyndt blandt al skabningen“