²⁰ Videre taler Jehova trøstende ord i skønne vendinger og skildrer sin dyrebare organisations åndelige skønhed. „Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med smaragder, lægger din grund med safirer, af rubiner sætter jeg tinderne, og portene gør jeg af karfunkler, af ædelsten hele din ringmur.“ — Es 54 Versene 11 og 12.

21. Hvad kan vi sige vedrørende Zions børn?

²¹ Jehova har identificeret sig selv som sine børns fader og lærer. Disse børn lægger nu beslag på vor opmærksomhed. Websters New International Dictionary, anden udgave, siger, at „moder“ er et navneord, der dækker over begrebet „at have født eller opfostret noget; en kilde til fødsel eller herkomst“. Tillægsagtigt betyder „moder“ „at være i slægtskabsforhold som moder, for eksempel en moderkirke“. Som vi har set, er Jehova Guds organisation en sådan moder. Det er ved at være knyttet til denne organisation efter de anvisninger, Skaberen har fastlagt, at vi kan blive børn af den. De børn, som omtales i det 54. kapitel hos Esajas, er sådanne blandt menneskeheden, som tilbeder Gud. Nu er spørgsmålet: Hvornår bliver de, for at bruge profetiens udtryk, født?

22. Forklar forholdet mellem opstandelsen, „den yderste dag“ og Zions ufrugtbarhed.

Tempelbelæring

„Jehova er i sit hellige tempel; stille for ham, al jorden!“ — Hab. 2:20, AS.

 1. a) Hvorledes bliver den kristne menighed i Bibelen identificeret som et åndeligt tempel? b) Hvad skal der ske, for at templet kan være fuldendt?

DEN kristne menighed omtales som et åndeligt tempel, en organisation til dyrkelse af Gud og til ære for ham. Peter udtrykker det således: „Og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud.“ (1 Pet. 2:5) Apostelen Paulus identificerer ligeledes disse Guds børn som en tempelbygning, idet han siger: „I er . . . Guds husfæller, opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten. I samhørighed med ham vokser hele bygningen, der er sammenføjet harmonisk, til et helligt tempel for Jehova; i samhørighed med ham bliver også I sammen opbygget til en Guds bolig i ånden.“ (Ef. 2:19-22, NW) Det er indlysende, at såfremt denne tempelorganisation skal være fuldendt, må der finde en opstandelse sted af dens afdøde medlemmer. Opstandelsen af Kristi Jesu legemes lemmer, der hensov i døden, vil ved sammenføjningen af medlemmerne udgøre en opførelse af templet. Apostelen Paulus var et af disse medlemmer, og han sagde til Timoteus: „Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag og ikke blot mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst.“ — 2 Tim. 4:7, 8.

 2. a) Bevis ud fra Bibelen, hvilken form for liv medlemmerne af tempelorganisationen vil opnå ved deres opstandelse? b) Må alle lemmerne på Kristi legeme sove længe i døden?

² Kristi legemes lemmer får ikke en opstandelse som mennesker, men som åndeskabninger, for at de kan blive forenet med deres hoved i himmelen. Vi læser: „Der sås et sjæleligt [fysisk, NW] legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der gives et sjæleligt [fysisk, NW] legeme, gives der også et åndeligt. Således står der skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl; den sidste Adam blev til en levendegørende ånd. Det første menneske var af jord, jordisk; det andet menneske er fra himmelen. Og ligesom vi har båret den jordiskes billede, således skal vi også bære den himmelskes billede! Men det siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forkrænkelighed arver heller ikke uforkrænkelighed. Se, jeg siger jer en [hellig, NW] hemmelighed: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles.“ (1 Kor. 15:44, 45, 47, 49-52) Paulus påpeger blandt andet her, at nogle af Kristi legemes lemmer rent bogstaveligt sover i døden, men skønt alle lemmerne skal dø, vil de, som dør efter de hensovedes opstandelse, erfare en øjeblikkelig opstandelse.

 3. Forklar, hvorledes templets opførelse kan bringes til ende, når nogle af dets medlemmer endnu lever på jorden.

³ Templet er en himmelsk organisation. Dets medlemmer udtages blandt menneskeheden, og de har et himmelsk håb, der vil blive virkeliggjort, såfremt de forbliver trofaste. (Åb. 2:10) Vi har set, at der vil være en rest af denne tempelskare på jorden ved tidspunktet for de hensovede medlemmers opstandelse. Da templets opførelse eller de børns fødsel, der skal udgøre templet, finder sted, når de hensovede medlemmer opstår, vil det sige, at dets opførelse er til ende, når de øvrige medlemmer, der endnu befinder sig på jorden, og som ofte kaldes „resten“, bliver samlet ind i tempeltilstandens enhed og aktivitet. De fortsætter på jorden, til hvert enkelt medlem af tempelskaren dør og erfarer en forvandling. Når vi forstår, at deres forhold til Gud og til organisationen og deres tilknytning til den som følge af dette forhold er af betydning ved afgørelsen af deres medlemsskab i tempelorganisationen, kan vi se, at Zions opbygning er en virkelighed.