Glem aldrig at du er et vidne!
„’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, ’og jeg er Gud.’“ — Esajas 43:12, NW.
1. (a) Hvad er det største privilegium noget menneske på jorden kan opnå? (b) Hvordan defineres ordet „vidne“?
DER findes ikke noget større privilegium på jorden end det at være et vidne for den sande Gud, Jehova. Et vidne er en person „der forklarer om eller bevidner et eller andet . . . der afgiver mundtlig Forklaring for en Domstol“. (Salmonsens Konversationsleksikon) Det var Jesus Kristus der vidnede i forbindelse med det største stridsspørgsmål i hele universet — stridsspørgsmålet om Jehova Guds suveræne herredømme. Bibelen siger at Jesus „som vidne afgav den gode offentlige bekendelse over for Pontius Pilatus“. (1 Timoteus 6:13) Og hvad sagde han til denne romerske landshøvding da han var stillet for retten?
2. Hvad vidnede Jesus Kristus om?
2 Som svar på et spørgsmål der blev stillet ham sagde Jesus: „Du siger selv at jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Johannes 18:37) Ja, Jesus gjorde det klart at han var kommet til verden for at vidne om sandheden fra Gud. Det indebar også at han vidnede om sin egen stilling som den messianske konge. Jesus vidnede desuden om Guds navn, Jehova. I en bøn til sin himmelske Fader kunne Jesus således sige: „Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig ud af verden.“ (Johannes 17:6) Lige til sin dødsdag som menneske var Jesus sig bevidst at det var hans pligt at være et vidne for Jehova. Ja, han glemte aldrig at han var et vidne.
’Det trofaste og sande vidnes’ eksempel
3. (a) Hvem er „det trofaste og sande vidne“? (b) Hvad var der sket med menigheden i Laodikea, og hvilken vejledning gav Jesus den?
3 Jesus fuldførte trofast og nidkært sin opgave som et vidne for Jehova. I denne henseende har han sat et enestående eksempel for indviede kristne. Bemærkelsesværdig er også Jesu vejledning til menigheden i Laodikea. Denne menighed var øjensynlig blevet offer for en materialistisk indstilling og var derfor blevet „lunken“ med hensyn til at vidne for Jehova og det messianske rige. Jesus opfordrede derfor menigheden til at „være nidkær og ændre sind“. Han indledte sin vejledning til den med ordene: „Dette siger Amen, det trofaste og sande vidne.“ — Åbenbaringen 3:14-19.
4. (a) Hvorfor omtalte Jesus sig selv som „Amen“? (b) Hvad ønskede Jesus at de kristne i Laodikea aldrig skulle glemme?
4 Jesus omtaler først sig selv som „Amen“. Hvorfor? Fordi Jehova sendte ham som et „Amen“ (hvilket betyder „lad det være sådan“) til alle sine løfter, idet det er gennem Jesus at Guds løfter bliver virkeliggjort. (2 Korinter 1:20) Derefter omtaler Jesus sig selv som „det trofaste og sande vidne“. Hvorfor? For at menighedens medlemmer kunne se hen til ham som deres forbillede og derved blive tilskyndet til at ændre sind og igen være nidkære vidner for Jehova. Guds søn ønskede at disse kristne i Laodikea aldrig måtte glemme at de skulle være vidner for Gud og det messianske rige.
5. Hvordan er Jesus et eksempel for Jehovas vidner i dag?
5 Jesus ønsker at alle hans disciple skal være trofaste, nidkære vidner lige til afslutningen af den onde tingenes ordning. „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne,“ sagde Jesus, „og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14; Apostelgerninger 1:6-8) I både ord og gerning er „det trofaste og sande vidne“ et opmuntrende eksempel for sande kristne Jehovas vidner i dag. De erkender at det er et stort privilegium at ophøje Guds navn, og som Jehovas loyale tjenere har de lagt sig hans ord på sinde: „I er mine vidner . . . og jeg er Gud.“ — Esajas 43:10-12, NW.
Hvorfor vi aldrig må glemme det
6. (a) Hvilket privilegium har Jehovas vidner i forbindelse med det åndelige lys? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?
6 Hvis du er et indviet, døbt Jehovas vidne, må du altid være vågen over for det store privilegium det er at tjene den højeste personlighed i universet. Husk at „det trofaste vidne“ var „verdens lys“. (Åbenbaringen 1:5; Johannes 8:12) Alle Jehovas vidner må altså genspejle lyset om Guds hensigter. Ligesom det ville være uhensigtsmæssigt at sætte en lampe under et kar, sådan vil det også være fornuftstridigt hvis en sand kristen skjulte sit lys. Han må skinne sådan at alle der kommer i forbindelse med ham får gavn af det åndelige lys han selv nyder godt af. Jesus gav følgelig sine disciple denne opfordring: „I [skal] lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ (Mattæus 5:14-16) Som organisation betragtet er Jehovas Vidner i dag kendt i hele verden — de er som en by der ligger på et bjerg og hvis lys skinner vidt omkring. Men lader du altid dit lys skinne? Har du altid en klar erkendelse af det privilegium det er at være et vidne for Jehova?
7. Hvad er en af de væsentligste grunde til at vi ikke må glemme at vi er Jehovas vidner?
7 Hvorfor må vi aldrig glemme at vi er Jehovas vidner? En af de væsentligste grunde er at vi lever i en verden hvor det daglige pres, livets bekymringer og mange tidsrøvende interesser meget let kan aflede vor opmærksomhed fra det at tale om den sande Gud og hans hensigter. Til gavn og advarsel for os sagde Jesus indtrængende: „Hold jer derfor vågne, . . . [vis] at I er parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ (Mattæus 24:42-44) Hvorfor denne advarsel? Fordi manglende årvågenhed kan føre til tilintetgørelse — ja, tilintetgørelse for dem der har ladet sig opsluge af denne verden, når Jesus kommer for at eksekvere dommen over denne tingenes ordning. — Åbenbaringen 19:11-21.
8, 9. Hvad kan vi lære af at betragte de mennesker der på Noas tid blev opslugt af deres egne interesser?
8 Tænk på hvad der skete på Noas tid. Dengang var folk så optaget af mange forskellige gøremål at de ikke tillagde Noas forkyndelse og bygningen af arken nogen betydning! De „gav ikke agt“, men blev overrumplet fordi de var fuldstændig opslugt af deres egne interesser, og blev tilintetgjort. — Mattæus 24:36-39.
9 Vil vi da lade os lokke af verden i dag og dens mange tidsrøvende interesser? Hvis vi fuldstændig lod os opsluge af verden, så vi undlod at gøre vor pligt som Jesu disciple, kunne det resultere i vor tilintetgørelse. Lad os derfor altid være vågne. Når vi altid er parate og aldrig sover med hensyn til vort ansvar, vil vi ikke blive tilintetgjort sammen med dem der er opslugt af denne verden. — Lukas 17:26-30; 21:34-36.
10. Hvilken vigtig opgave har alle sande kristne?
10 Vi må aldrig glemme at vi har fået overdraget den vigtige opgave at forkynde den gode nyhed om Guds rige. (Markus 13:10) Uanset hvem vi er eller hvilke pligter vi har i Jehovas organisation, påhviler der os det ansvar at forkynde vort håb for andre. (Romerne 10:10; 1 Korinter 9:16) I mange lande kan vi frit gå fra hus til hus med Rigets budskab. Men i lande med en sådan frihed til at forkynde har folk måske en ligegyldig indstilling til religion, og vi får måske kun få samtaler ved dørene. Hvis det er tilfældet må vi være særlig vågne for at benytte os af andre lejligheder til at lade vort lys skinne.
11. Hvad viser den omstændighed at Jesu disciple tilhørte „Vejen“, om deres tjeneste for Jehova?
11 Selv om man har sat særlige tidspunkter af til at deltage i visse grene af forkyndelsen, må man som en indviet Jehovas tjener til enhver tid prise ham i ord og handling. Gør du det? Jesu første disciple blev omtalt som nogle der tilhørte „Vejen“. (Apostelgerninger 9:1, 2) De tjente altså ikke blot Gud nogle få timer om måneden. Udtrykket „Vejen“ antyder at deres tjeneste ikke var noget tilfældigt men en livsform for dem! Ligner vi de kristne i det første århundrede hvis vi er uregelmæssige forkyndere der sjældent tager del i vidnegerningen? Kan vi med rette kalde os Jehovas vidner hvis vi kun siger lidt eller intet til andre om vort håb?
Må bruge tiden til at hjælpe andre
12, 13. (a) Hvordan kan vi styrke os selv åndeligt? (b) Hvorfor skulle vi føre optegnelser over den interesse vi finder i tjenesten?
12 Hvis vi skal hjælpe andre på vejen til evigt liv i Guds retfærdige nye orden, må vi bruge tiden på en forstandig måde. Men for at hjælpe andre må vi styrke os selv. Vi må regelmæssigt indtage åndelig føde og opbygge os selv i troen. Vi må ikke slå os til tåls med at være „spædbørn“, men må „skynde os frem til modenhed“. (Efeserne 4:14; Hebræerne 6:1) Har vi i vor regelmæssige forkyndelse fra hus til hus påtaget os det ekstra ansvar at aflægge genbesøg hos de symbolske får vi finder? Hvad gør vi når folk lytter til vort budskab eller viser interesse for Guds ord og hans rige? Er vor omsorg for dem stor nok til at vi noterer deres navn og adresse og det emne vi har drøftet, og derefter følger interessen op?
13 Hvis vi er åndeligt vågne kan vi til enhver tid og på ethvert sted finde lejligheder til at forkynde Guds ord. Måtte vi gøre det med glæde, idet vort hjerte strømmer over med det vi har lært af vor store Lærer, Jehova. — Esajas 30:20, 21, NW.
Vær rede til at aflægge uformelle vidnesbyrd
14. (a) Gennem hvilken form for forkyndelse har nogle lært sandheden at kende? (b) Bør uformelle vidnesbyrd helt erstatte vor direkte tjeneste på arbejdsmarken?
14 Nogle lærer Guds sandhed at kende gennem slægtninge, venner, arbejdskammerater, naboer eller andre bekendte. Af en gruppe på 238 døbte Jehovas vidner havde 40 procent for eksempel lært Bibelens sandheder at kende gennem uformelle vidnesbyrd. Men denne form for tjeneste bør naturligvis ikke erstatte tjenesten på arbejdsmarken, vor regelmæssige forkyndelse fra hus til hus, det at gå på genbesøg eller andre grene af tjenesten. — Apostelgerninger 5:42; 20:20.
15. Hvilket eksempel satte Jesus med hensyn til uformelle vidnesbyrd?
15 Dog satte Jesus, „det trofaste og sande vidne“, os et glimrende eksempel i aflæggelsen af uformelle vidnesbyrd. For eksempel siges der at Jesus, ’idet han gik videre fik øje på en mand ved navn Mattæus som sad på skattekontoret’, og han talte med ham. Det resulterede i at Mattæus fulgte Jesus. (Mattæus 9:9) Ved en anden lejlighed greb Jesus, skønt han var træt, også lejligheden til at tale om sandheden til en kvinde der var kommet for at trække vand op ved en brønd i Sykar. Denne samtale resulterede i at mange samaritanere fik tro på at Jesus var Messias. — Johannes 4:5-30, 39-42.
16. Hvilket glimrende eksempel satte apostelen Paulus i forkyndelsen?
16 Apostelen Paulus udnyttede også enhver lejlighed til at tale om Jehovas ord. Da han var i Athen talte han „hver dag på torvet med dem som tilfældigt var til stede“. (Apostelgerninger 17:17) Og da apostelen var under husarrest i Rom „tog [han] venligt imod alle som kom til ham, idet han forkyndte Guds rige for dem og underviste i det der vedrører Herren Jesus Kristus med den største frimodighed“. (Apostelgerninger 28:30, 31) Disse eksempler skulle i sandhed få os til aldrig at overse nogen lejlighed til at forkynde.
17. Hvilke muligheder har vi for at forkynde for andre, ud over tjenesten fra hus til hus?
17 Foruden vor regelmæssige tjeneste på arbejdsmarken har vi mange andre muligheder for at forkynde. Vore arbejdskammerater, skolekammerater, slægtninge og bekendte har alle brug for at høre om Jehova og hans hensigter. Når vi rejser med bus, tog eller fly, kan vi måske indlede en samtale der fører til aflæggelsen af et vidnesbyrd om Riget. Måske kan vi også dele „den gode nyhed“ med personalet på service-stationer, hoteller, moteller og restaurationer eller med taxachauffører. Når vi er hjemme kan vi måske forkynde for handlende eller bude der kommer til døren. Ja, skulle vi blive indlagt på hospitalet, kan vi måske forkynde for sygeplejersker, læger og patienter. Mange Jehovas vidner har under et hospitalsophold hjulpet andre patienter til at lære om Guds nye orden hvor alle vil kunne glæde sig over et strålende helbred.
18. (a) Hvad opfordres vi til at gøre hvis vi tøver med at udnytte lejligheden til at aflægge vidnesbyrd? (b) Hvilke egenskaber må vi lægge for dagen når vi forkynder for slægtninge og bekendte?
18 Hvor vigtigt er det da ikke at du som et af Jehovas vidner forkynder Rigets budskab ved enhver lejlighed! Med andre ord: At du aldrig glemmer at du er et vidne! Men hvad nu hvis du tøver når du ser en lejlighed til at forkynde? Bed da om frimodighed til at tale sandheden. Du vil opnå rige velsignelser som du ellers ville være gået glip af. (Jævnfør Apostelgerninger 4:29-31.) Det kan naturligvis være noget lettere at forkynde for slægtninge og bekendte. Men vær taktfuld, venlig og tålmodig over for dem, og tag dig ikke friheder fordi du kender dem så godt. Arbejd på langt sigt og opbyg lidt efter lidt deres værdsættelse af Bibelens sandheder.
En god adfærd — en del af vor forkyndelse
19. Hvilken forbindelse er der mellem vor forkyndelse og vor adfærd?
19 Ikke al vor forkyndelse er mundtlig. Apostelen Paulus forbandt det at være ’lysspreder’ med at vise en god adfærd. Han gav de kristne i Filippi følgende formaning: „Bliv ved med at gøre alt uden knurren og ophævelser, for at I kan være udadlelige og uskyldige, Guds dadelfrie børn midt i en forkvaklet og forvildet generation, i hvilken I skinner som lysspredere i verden.“ (Filipperne 2:14, 15) I en mørk verden der er moralsk fordærvet må et Jehovas vidne skinne som et strålende lys. Ja, en trofast kristen genspejler sandhedens ord ved at forkynde mundtligt og skinner som et lys ved sin gode moralske adfærd. Måtte alle Jehovas vidner vise sig som loyale lysspredere ved den måde de lever på og ved de bibelske sandhedsord de taler!
20. Hvordan kan en god adfærd påvirke andre?
20 Apostelen Peter understregede også dette, idet han skrev: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag han inspicerer.“ (1 Peter 2:12) Det er naturligvis ikke alle der vil herliggøre Gud og blive Jehovas vidner på den dag han inspicerer. De fleste vil ikke stille sig på Guds messianske riges side og følge dets høje adfærdsnormer. Men der vil være nogle øjenvidner som vil indse at vi repræsenterer sand kristendom. Vor gode adfærd vil gøre indtryk på dem, og de vil slutte sig til os i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. (Mattæus 24:14) Hvilken glæde føler vi ikke når disse herliggør Jehova sammen med os som hans vidner!
21. Med hvilken indstilling skulle Jehovas vidner gøre Guds vilje?
21 Lad os da med hele vort hjerte gøre Jehovas vilje og fuldføre hans gerning. (Mattæus 22:37) Måtte vi forstå at et Jehovas vidne altid må lovsynge Gud. „I skal lovsynge Jah! Lovsyng Jehova, min sjæl. Jeg vil lovsynge Jehova i hele mit liv.“ (Salme 146:1, 2, NW) Ja, ’lovsyng Jehova i hele dit liv’. Og det liv kan vare evigt, hvis du aldrig glemmer at du er et vidne.
Hvordan vil du svare?
■ Hvad er det største privilegium noget menneske kan opnå?
■ I hvilken henseende var Jesus Kristus et eksempel for Jehovas vidner i dag?
■ Hvilken vigtig opgave har alle Jehovas vidner?
■ Skulle vi lade vor regelmæssige tjeneste på arbejdsmarken erstatte af uformelle vidnesbyrd?
■ Hvilken forbindelse er der mellem vor adfærd og vor forkyndelse?
[Illustration på side 21]
Jesus glemte aldrig at han var et vidne for Jehova
[Illustration på side 23]
Gør en nidkær indsats i den regelmæssige tjeneste på arbejdsmarken og ved aflæggelse af uformelle vidnesbyrd