Spørgsmål fra læserne
● Forståelsen af de bibelske emner der drøftes i Vagttårnsselskabets litteratur ændres af og til. Vi omtaler det vi tror på som „sandheden“. Men ændrer „sandheden“ sig? — W. P., U.S.A.
Det er i virkeligheden Bibelen der omtaler den lære der er i harmoni med den som „sandheden“. I Andet Petersbrev 2:2 omtales den gudsdyrkelse der bygger på en sådan tro, som „sandhedens vej“. Om denne „sandhedens vej“ læser vi imidlertid i Ordsprogene 4:18: „Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.“ Vi ved således ikke alt hvad der er at vide. Selv i den nye tingenes ordning efter Harmagedon vil vi ikke vide alt. Der vil stadig, langt ud i det uendelige, være mere at lære. Dette fremgår af apostelen Paulus’ udtalelse i Romerbrevet 11:33: „O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! Hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje!“
Vi kan derfor forvente at vi af og til må ændre vor forståelse. Vor grundlæggende forståelse af et spørgsmål er måske i overensstemmelse med Bibelen, men der kan være nogle detaljer som vi førhen ikke har forstået fuldt ud. Med tiden får vi ved Jehovas ånds hjælp en klarere forståelse af dem.
For nogle år siden havde vi for eksempel en række interessante artikler i Vagttårnet om „de højere myndigheder“. (Numrene for 1. marts–1. april 1963) Før disse artikler blev udgivet, vidste og lærte vi at Jehova er den højeste Gud og at Jesus Kristus er den næste efter ham i magt og myndighed. Vi vidste at vi skulle være lovlydige, men at vi, når der opstod en konflikt imellem menneskers love og Guds lov, måtte adlyde Gud mere end mennesker. Disse grundlæggende sandheder er de samme i dag som de var før; de har ikke ændret sig. Men gennem et omhyggeligt studium af Bibelen har vi indset at visse skriftsteder skal forstås på en anden måde. Vi er for eksempel kommet til at forstå at de „øvrigheder“ eller „højere myndigheder“ der omtales i Romerbrevet 13:1, ikke er Jehova Gud og Jesus Kristus, men de politiske herskere. Det er også tilfældet i Titus 3:1 og Første Petersbrev 2:13, 14. Men den grundlæggende sandhed er uændret. Vor opfattelse af Gud og af staten er den samme som før.
På samme måde med vort studium af opstandelsen. Vi troede på de dødes opstandelse før vi, for ikke så længe siden, fik en række artikler i Vagttårnet (numrene for 1. maj–1. juli 1965) der behandlede emnet, og vi tror stadig på den. Vi troede også at der var 144.000 der ville blive oprejst til himmelsk liv sammen med Kristus. Vi troede at mange flere ville få en jordisk opstandelse, at nogle af dem ville være de mennesker der trofast har tjent Gud i fortiden og at andre ville være dem der har levet ’uretfærdigt’. Vi troede også at der skulle foregå et stort undervisningsarbejde når de blev oprejst. Disse sandheder har ikke ændret sig. Men nu forstår vi ud fra Bibelen at der vil vende flere tilbage end vi regnede med. Sandheden om opstandelsen er således ikke blevet fejet til side; den er tværtimod blevet endnu mere storslået, og vor værdsættelse af den kærlighed og barmhjertighed som Jehova har vist ved at sørge for en opstandelse, er vokset.
Dette er lige det modsatte af hvad der skete med visse mænd som omtales af apostelen Paulus i Andet Timoteusbrev 2:18: „Når de hævder, at opstandelsen allerede har fundet sted, er de kommet bort fra sandheden, og de nedbryder troen hos nogle.“ Disse mænd havde ikke længere noget håb om en opstandelse; de mente ikke der lå andet og mere i denne lære end det der allerede var sket. Dermed forkastede de den sandhed Jesus havde lært. På samme måde har kristenheden ændret sit syn på forskellige lærespørgsmål; den har forkastet Bibelen, betragter den som en myte og affærdiger dens moralnormer som gammeldags.
Der er uhyre forskel på det der sker i kristenheden og det som Jehova gør for sit folk for i endnu højere grad at bringe dets tankegang i overensstemmelse med hans inspirerede sandhedsord.
● Hvor gammel skal man være før man kan tillade sig at holde stævnemøder eller „gå sammen“ med en af det modsatte køn? — M. Q., U.S.A.
Da dette er noget der lægges stor vægt på og som man beskæftiger sig meget med i vor moderne verden, kan man kun forvente at unge mennesker er optaget af det. Men det er ikke klogt at være alt for optaget af dette spørgsmål. Slå op på Prædikerens bog 12:1 og læg her mærke til hvad unge mennesker skulle have deres interesser samlet om. Der står: „Tænk på din skaber i ungdommens dage, førend de onde dage kommer og årene nærmer sig, om hvilke du vil sige: ’I dem har jeg ikke behag!’“ Se også hvad der står i Præ 12 vers 13: „Enden på sagen, når alt er hørt, er: frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre.“ Ja, dette er hensigten med vort liv; kun hvis alle ting holdes på deres rette plads i forhold til vor tjeneste for Gud, opnår vi gode resultater på livets øvrige områder.
Når man er ugift er man fri og i højere grad sin egen herre; man kan modtage tjenesteopgaver som de der er gift sjældent har mulighed for. Vidunderlige velsignelser venter dem der tager heltidstjenesten op. De får måske mulighed for at tjene på Betel, som specialpionerer eller som missionærer, og bliver måske en dag brugt i zonetjenesten. Der er kun få år til denne tingenes ordning møder sit endeligt; de forrettigheder som nu står åbne kommer aldrig igen; udnyt den belejlige tid!
De fleste unge bliver jo gift efterhånden, men hvorfor lade sig engagere så stærkt følelsesmæssigt at man synes at man skal giftes næsten lige så snart man er færdig med sin uddannelse, eller måske endda før? Hvorfor ikke først få noget mere livserfaring, og nyde de tjenestemuligheder som står åbne for en. Når man først har afstukket den kurs man vil følge, kan man bedre med sund fornuft begynde at planlægge andre ting så de passer med ens livsmål. Man vil blive langt lykkeligere hvis man gør det på den måde. Når så den tid kommer da man kunne tænke sig at påtage sig de forpligtelser der følger med et ægteskab, vil man også være bedre egnet til at skuldre et sådant ansvar.
Det er godt at gøre sig klart at det at „gå sammen“ med en af det modsatte køn ikke bare er en slags adspredelse. Det er noget som naturligt fører til ægteskab. I nogle lande er det sådan at en ung mand og hans tilkommende aldrig ser hinanden før deres bryllup; det hele bliver arrangeret af deres forældre. Andre steder ledsager forældrene altid deres datter indtil hun er blevet gift, og det er ikke klogt at støde an mod den offentlige anstændighedsfølelse ved at ignorere denne skik. Visse steder tillader et stort antal forældre imidlertid deres umyndige børn at komme sammen med en af det modsatte køn, i nogle tilfælde uden at de er under opsyn. Det er ikke de unge der skal afgøre hvor gammel man skal være før dette kan tillades, eller om det vil være nødvendigt med en anstandsdame. Det er faderens gudgivne ansvar; og hvis der ikke er nogen fader i hjemmet, hviler ansvaret på moderen. Børn som søger at gøre det der behager Gud, vil ikke prøve at tage sagen i deres egen hånd eller at plage deres forældre for at få deres vilje, men vil være kloge og følge det råd som står i Kolossenserbrevet 3:20: „I børn! adlyd jeres forældre i alt, thi det er Herren velbehageligt.“
Forældre må skuldre deres ansvar her og må villigt se konsekvenserne af deres afgørelser i øjnene. Det er ikke Selskabets opgave at opstille regler som de skal følge. Men kærlige og betænksomme forældre vil med fast hånd beskytte deres umyndige børn imod at blive følelsesmæssigt engageret før de når den giftefærdige alder.
Det er misforstået venlighed af forældre at lukke øjnene for det der sker når deres børn i teenagealderen begynder at vise en af det modsatte køn særlig opmærksomhed. En sådan interesse for det modsatte køn vækker seksuelle drifter som kræver at blive tilfredsstillet, og fører alt for ofte til at de unge ødelægger deres liv ved at begå utugt. (1 Kor. 6:9, 10, 18) Det er heller ikke udtryk for kærlighed fra kristne forældres side at de tillader deres umyndige børn at gå til stævnemøder og til regelmæssigt at komme sammen med en vantro af det modsatte køn, idet de blot omtaler det som adspredelse. Det er at føre deres afkom ud i et liv fyldt med hjertesorg og græmmelse og det vil i mange tilfælde betyde at de opgiver troen og mister livet i den nye tingenes ordning. — 5 Mos. 7:3, 4; Neh. 13:26, 27.
Der kan ikke være to meninger om den sag: At søge nært selskab med en af det modsatte køn er ikke en leg; det er ikke adspredelse; det er et afgjort skridt henimod at påtage sig forpligtelser der gælder hele livet.