på at en god adfærd kan resultere i at der bliver aflagt et udmærket vidnesbyrd. — Jævnfør Titus 2:6-8.

16. Hvordan kan anvendelsen af Første Petersbrev 2:18 og Titus 2:9, 10 på arbejdspladsen føre til at der aflægges et godt vidnesbyrd?

¹⁶ En kristen der har verdsligt arbejde bør følge de principper der fremsættes i den vejledning der gives til trælle: „Lad tjenere i et hus underordne sig under deres herrer med al skyldig frygt, ikke kun de gode og rimelige, men også dem som er vanskelige at behage.“ (1 Pet. 2:18) „Lad trælle underordne sig under deres herrer i alle ting og være dem til behag, ikke svare igen, ikke begå tyveri, men udvise god troskab i fuldt mål, så de kan være en pryd for vor Frelsers, Guds, lære, i alle ting.“ (Tit. 2:9, 10) En kristen bør altså gøre sit arbejde villigt og med glæde, også selv om der stilles urimelige krav til ham. Han bør optræde respektfuldt og ikke kværulantisk over for sin arbejdsgiver. Andre må kunne se at den kristne er ærlig og flittig og at han tager hensyn til andre mennesker. Når dette er tilfældet vil de få et gunstigt indtryk af den sande tilbedelse, idet de ser at den kristne er en god arbejder og et reelt menneske på grund af sin religion.

17. Hvilken indstilling bør vi have til den levevis vi havde før vi lærte sandheden at kende?

¹⁷ Er dit liv et levende vidnesbyrd om Jehova? Hvad føler du når du tænker tilbage på den måde du levede på før du fik nøjagtig kundskab om sandheden? Måske var du ligesom dem apostelen Peter beskrev da han sagde: „Det er nemlig nok at I i den tid der er gået har gjort nationernes vilje, da I vandrede i skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag og utilladelig dyrkelse af afguder.“ (1 Pet. 4:3) Det vil afgjort ikke være passende at tage del i sådanne umoralske handlinger. Det er nok at de kristne tog del i sådanne ting dengang de var uvidende om sandheden; de skulle aldrig ønske at vende tilbage til dem.

18. Hvis vi oprigtigt ønsker at være et levende vidnesbyrd om „den gode nyhed“, hvilke spørgsmål kunne vi da stille os selv, og hvad bør vi stræbe efter at gøre?

¹⁸ Nu da du lever „for Guds vilje“, er du da ivrig efter at hjælpe andre til at opnå den samme lykke som du selv har opnået? (1 Pet. 4:2) Er dit hjerte så fyldt med værdsættelse af „den gode nyhed“ at du griber enhver lejlighed, ja endda skaber lejligheder, til at vidne om Jehova Gud og Jesus Kristus? (Luk. 6:45; 8:15) Er din adfærd sådan at den giver din forkyndelse om Guds ord vægt? Kun hvis vi både forkynder og lever sandheden, kan vi betragtes som trofaste vidner. Måtte vi derfor efterligne apostelen Paulus, der skrev: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ — 1 Kor. 9:27.

Den store pandemi

SOM nævnt side 441, skulle en del af tegnet på Kristi nærværelse og „afslutningen på tingenes ordning“ være ’tilfælde af pest det ene sted efter det andet’. (Matt. 24:3; Luk. 21:11) Blandt disse pestsygdomme var „den spanske syge“, der hærgede som en pandemi (en global epidemi) i 1918 og 1919. Om dette skriver Timothy Larkin: „Da en amerikansk troppetransport, U.S.S. Otranto, kolliderede med et andet skib, omkom 431 mennesker, mange af dem fordi besætningsmedlemmerne var så afkræftede af influenzaen at de var ude af stand til at forlade skibet; og udover de 50.000 amerikanske soldater der blev dræbt i kamp i den første verdenskrig, døde 24.000 af influenza eller af komplikationer i forbindelse med den.“ (FDA Consumer, maj 1976) Alt i alt døde i 1918 og 1919 omkring 20 millioner mennesker verden over af „den spanske syge“.