Kan dit ægteskab reddes?
I DE FORENEDE STATER alene lader over en million mennesker sig skille hvert eneste år. Det vil sige at der stort set opløses et ægteskab hvert minut døgnet rundt. I Danmark er antallet af skilsmisser henved syv tusind om året.
Hvor er det trist at så mange mennesker der går ind til ægteskabet med forventning og glæde, ikke finder den lykke de håbede på. En ægteskabsrådgiver fra De forenede Stater har sagt om dem der gifter sig i dag: „En fjerdedel vil ende i skilsmisseretten, mens en anden fjerdedel vil holde ægteskabet gående rent juridisk af en mængde forskellige grunde men kun vil få meget lidt glæde af det.“
Det er indlysende at millioner af ægtefolk trænger til hjælp. Måske er dit ægteskab også i vanskeligheder? Hvad kan man gøre for at forbedre det? Hvordan kan man opnå den lykke man havde ventet sig af ægteskabet?
Søg hjælp på rette sted
Manden og kvinden er på forunderlig måde skabt for hinanden. De har egenskaber som gør dem naturligt egnede til at leve sammen som mand og hustru. Alligevel slår mange ægteskaber fejl. Hvorfor? Fordi ægtefællerne ignorerer et vigtigt krav.
En grundlæggende betingelse for virkelig succes i ægteskabet er regelmæssigt at søge råd hos den der har indstiftet ægteskabet, menneskets Skaber, Jehova Gud. Gennem sit skrevne ord, Bibelen, har han sørget for en vejledning som, hvis den bliver efterlevet af begge ægtefæller, helt afgjort vil sikre ægteskabelig lykke.
Dette er ikke bare en teori, en simpel påstand. Det er en kendsgerning. For når ægtefæller virkelig har bestræbt sig for at lægge de egenskaber for dagen som Bibelen anbefaler, er der sket en bemærkelsesværdig bedring i ægteskabet. Er du villig til at gøre et oprigtigt forsøg på at redde dit ægteskab ved at tage imod den vejledning som den højeste ægteskabsrådgiver, Jehova Gud, har givet os?
Når der er alvorlige vanskeligheder
Men måske føler en kristen kvinde at hendes ægteskab umuligt kan reddes, at problemerne er for store fordi hendes mand er imod hendes tro. Måske ægtemanden tilmed drikker. Han slår måske også somme tider sin kone og giver udtryk for stor respektløshed over for Gud og hans ord. Hvad skal hustruen gøre i et sådant tilfælde?
Situationen er ikke håbløs. Også i det første århundrede var der mænd som ikke tog hensyn til de kristne principper. Læg mærke til det gudgivne råd til kristne hustruer der befandt sig i en sådan situation: „Ligeledes skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, så også de mænd, der ikke vil lyde ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers færd, fordi de har været øjenvidner til jeres rene adfærd, forenet med dyb respekt.“ — 1 Pet. 3:1, 2 (vers 2 efter NW); Tit. 2:4, 5.
Dette råd har gang på gang vist sig at være nyttigt. Ved at opføre sig sømmeligt og vise dyb respekt har kristne hustruer ofte været medvirkende til at redde deres ægteskab, så det til sidst er blevet lykkeligt. „Men hvordan kan man have respekt for en mand som drikker sig fuld og viser manglende respekt for Gud?“ spørger hustruen måske.
Vi må indrømme at det kan være svært. Hun kan naturligvis ikke bifalde drukkenskab eller anden gudløs opførsel. Men hun kan bestræbe sig for at vise sin mand større respekt i hans egenskab af familieoverhoved.
Efter at de blev gift har hun muligvis fundet nogle mindre gode egenskaber hos ham, men der er ingen tvivl om at hun, hvis hun prøvede, også kunne finde nye, tiltalende sider af hans personlighed. Hun må også prøve at tænke på det som i sin tid fik hende til at elske og respektere sin mand; han har sikkert stadig de samme gode egenskaber, og måske hun siden har fundet flere. Kan hun personligt gøre noget for at fremhæve hans gode egenskaber og se gennem fingre med de mindre gode?
Nogle hustruer har gennemtænkt disse ting nøje. Desuden har de opdyrket den kristne egenskab udholdenhed, og trods mange års hån og modstand fra manden har de været tro imod ham og vist ham respekt. Resultatet har til tider været helt vidunderligt. For eksempel skrev en mand for nogen tid siden:
’I tolv år var jeg min egen hustrus værste fjende. Jeg truede hende, og vi skændtes hver dag; ja faktisk var det mig der altid søgte en anledning til at skændes, og jeg begyndte endda at slå hende. Meget ofte kom jeg fuld hjem, og så kunne jeg finde på at slå både min kone og mit barn. Men det var alt sammen forgæves; min kone holdt fast ved tilbedelsen af Gud og fortsatte sit bibelstudium.
Det er ikke ret længe siden at de var lettede hver dag når jeg gik på arbejde og frygtede det øjeblik jeg vendte hjem. Men så, for ikke så længe siden, havde jeg en samtale med en af Jehovas vidners kristne forkyndere. Bagefter sad jeg og tænkte tilbage på de sidste tolv år af mit liv. Denne analyse gjorde mig sønderknust. Jeg så hvor nederdrægtig jeg havde været mod min hustru, mens hun havde båret alt med ydmyghed, som en klippe af granit der havde modstået mit vanvids bølger. Jo mere grusom jeg var, jo større kærlighed og barmhjertighed viste hun.
Ja, det er først nu jeg ser alt dette. Og da jeg begyndte at indse det, greb jeg Bibelen, og takket være dens vejledning er jeg nu blevet et helt nyt menneske. Jeg drikker mig ikke længere fuld, er holdt op med at ryge, har forladt mine dårlige kammerater og tager nu sammen med min familie regelmæssigt del i studiet af Guds ord.’
Der er mange andre, lignende eksempler på at hustruer har vundet deres mænd for kristendommen ved at opføre sig sømmeligt og vise dyb respekt. Selv om dette kan have taget år, er disse hustruer dog meget lykkelige fordi de ikke gav op eller forlod deres mænd. Udholdenhed kan i sandhed medføre store velsignelser.
Undgå separation og skilsmisse
Det er rigtigt at Jehova Gud i sin lov har givet mulighed for skilsmisse. Men hans lov tillader ikke at man løser det ægteskabelige bånd ved skilsmisse af en hvilken som helst grund. Jesus, Guds søn, har sagt: „Jeg siger jer, at den, der skiller sig fra sin hustru af anden årsag end utugt [eller ægteskabsbrud] og gifter sig med en anden, han bedriver hor.“ (Matt. 19:9) Bibelen tillader således kun skilsmisse på ét grundlag. Ifølge Guds lov er ægteskabsbrud det eneste grundlag for skilsmisse og indgåelse af nyt ægteskab.
Men hvad så med separation i det tilfælde hvor der ikke foreligger ægteskabsbrud og hvor parterne ikke overvejer at lade sig skille? Hvad siger Guds ord om den sag?
Dette spørgsmål opstod i det første århundrede i den korintiske menighed, og apostelen Paulus gav følgende inspirerede vejledning: „En hustru [må ikke] skille sig fra sin mand — og hvis hun alligevel skiller sig fra ham, skal hun vedblive at være ugift eller forlige sig med sin mand — og . . . en mand [må ikke] forskyde sin hustru.“ (1 Kor. 7:10, 11) Selv om det erkendes at ikke alle ægtepar vil holde sammen, viser Bibelen alligevel at kristne ægtefæller bør gøre alt hvad der står i deres magt for at bilægge de uoverensstemmelser der måtte opstå og ikke lade sig separere.
Det fornuftige heri er let at få øje på; når begge parter er indviede kristne, er de nemlig forpligtede til at gøre Guds vilje, og Guds vilje for kristne ægtepar er at de skal ’holde sig til hinanden’ og ikke bryde ægteskabsbåndet. (1 Mos. 2:24; Matt. 19:4-6) I virkeligheden er intet problem i et ægteskab så stort at det ikke kan løses ved hjælp af visdommen fra Gud og ved at man viser virkelig kærlighed til hinanden.
Men hvad nu hvis den ene ægtefælle er en indviet kristen og den anden ikke? I dette tilfælde råder Bibelen: „Hvis en broder har en vantro hustru, og hun er villig til at blive boende sammen med ham, så må han ikke forskyde hende. Og hvis en hustru har en vantro mand, og han er villig til at blive boende sammen med hende, så må hun ikke forskyde manden, . . . Vil derimod den vantro skilles, så lad ham skilles. Ingen broder eller søster er trælbunden i sådanne tilfælde. Til fred har Gud kaldet os.“ — 1 Kor. 7:12-15.
Bibelen lægger således vægt på at man ikke bryder det ægteskabelige bånd. Hvis det brydes, bør den kristne passe på at det ikke er ham der gør det. Hvis den ikke-troende imidlertid vil separeres, vil den kristne ikke modsætte sig det.
Der er tydelige fordele ved at blive hos sin ægtefælle, selv om vedkommende ikke er troende. Den kristne har mulighed for at vinde sin ægtefælle for kristendommen. Den ikke-troende har den fordel at han eller hun er i berøring med sand kristendom ved at være sammen med den troende. — 1 Kor. 7:16.
Hvis man har måttet lade sig separere, og ægteskabsbrud ikke var årsag til separationen, vil man ikke være bibelsk fri til at gifte sig igen eller til at have kønslig forbindelse med en anden, hvilket man for øvrigt heller ikke ville være, selv om man opnåede en juridisk skilsmisse. En separation kan således lægge et stort pres på en. Tænk om man gjorde sig skyldig i umoralitet? Det ville være meget trist.
En anden vigtig faktor man bør tage i betragtning er de eventuelle børn i ægteskabet. Er den kærlighed og omsorg som kun den ene af forældrene kan give, tilstrækkelig? Vil man kunne klare sig såvel økonomisk som på andre områder?
Hvis omstændighederne er yderst alvorlige kan separation dog være at foretrække. Men dette skridt bør kun tages som den absolut sidste udvej, efter at alle andre muligheder for at ændre situationen er udtømt og efter at man har overvejet sagen under bøn.
Gør en indsats for at bevare dit ægteskab
Det er meget bedre hvis man kan tale om problemerne og lære at sætte pris på hinandens selskab. Dette kan opnås hvis man har et oprigtigt ønske om at bevare ægteskabet og ser hen til Guds ord efter hjælp.
Begge ægtefæller må forstå at der er en fundamental årsag til at ægteskabet er i vanskeligheder, nemlig at manden eller hustruen, eller måske de begge, har glemt at lade sig lede af de bibelske principper. På en eller anden måde er disse vigtige principper blevet skubbet til side, ignoreret, og personlige tilbøjeligheder har indtaget deres plads. Hvis ægteskabet skal reddes må denne situation derfor ændres.
Problemet kan for eksempel være at de bibelske principper om at hustruen skal underordne sig sin mand, som på sin side skal elske sin hustru, ikke er blevet fulgt. Bibelen siger: „I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren; thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved, . . . På samme måde bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer.“ — Ef. 5:22, 23, 28.
At manden er hustruens hoved vil sige at han bærer hovedansvaret når der skal træffes afgørelser i familieanliggender. Den situation kan for eksempel opstå at manden beslutter at familien skal flytte. Hustruen ved måske at dette kan skabe problemer, men hvis hun følger det Bibelen lærer med hensyn til mandens plads i familien, vil hun underordne sig sin mands ønske fordi han har ret til at bestemme i sådanne sager.
På den anden side vil en ægtemand der følger det bibelske princip om at ’elske sin hustru som sig selv’, drøfte spørgsmålet med sin kone før han træffer en afgørelse. Han vil spørge om hendes mening og lytte til hendes forslag, og tage disse ting i betragtning. Men det er manden der har den endelige afgørelse. Og denne afgørelse må respekteres og støttes af hans kristne hustru.
Skønt boligforholdene for nogle familier kan være så utilfredsstillende at der opstår et ønske om at løse problemet ved separation, så er det dog sandt at sådanne problemer kan løses helt hvis man retter sig efter de bibelske principper. Gør man det, kan man være helt sikker på et godt resultat. Hvis mand og hustru er villige til at bringe deres liv i overensstemmelse med Guds ord, kan deres ægteskab i sandhed blive lykkeligt.
Vis interesse for hinanden
Et bibelsk princip som er vigtigt at følge i ægteskabet er at mand og hustru viser kærlig interesse for hinanden. „Ingen må søge sit eget, men hvad der gavner næsten,“ siger Bibelen. (1 Kor. 10:24; Fil. 2:4) Mange ægteskaber er blevet reddet når både mand og hustru har gjort et alvorligt forsøg på at følge dette råd.
Da de dyrkede hinandens bekendtskab før de blev gift, anstrengte de sig sikkert begge for at vise interesse for det den anden part syntes om. Dette var uden tvivl en medvirkende årsag til at de kom til at sætte pris på hinanden. Hvorfor så ikke fortsætte med at vise denne interesse? Naturligvis kan de ikke være lige interesseret i alle ting. Måske er de ikke begge troende kristne, og så har de ikke den samme interesse for at studere Bibelen. Ikke desto mindre gør de for ægteskabets skyld klogt i at opdyrke interesse for i hvert fald nogle af de ting den anden foretager sig. Det er vanskeligt at få kærligheden til at gro hvis ikke manden og hustruen foretager sig noget i fællesskab.
Hvor det kan gøres uden at gå på kompromis eller uden at overtræde et bibelsk princip, gør den troende ægtefælle vel i at tilsidesætte personlige ønsker og tilbringe nogen tid med noget den ikke-troende gerne vil. På denne måde viser man kristen fornuftighed; man viser kærlig hensyntagen, hvilket kan give den ikke-troende lyst til at undersøge hvad det er for en tro som resulterer i at der bliver vist et sådant hensyn.
For nylig indrømmede en kristen kvinde som havde alvorlige ægteskabelige vanskeligheder at hun havde begået en fejl i den henseende: „Jeg har begået den fejl ikke at tage hensyn til min mands ønsker,“ forklarede hun. „Jeg har ikke opdyrket interesse for de ting der glæder ham. Han elsker bowling, baseball-kampe, og så videre. Skønt han for år tilbage plejede at invitere mig, tog jeg aldrig med.“
Denne kvinde fulgte opfordringen til at tage del i nogle af sin mands interesser. Hun skriver glad: „Jeg indrømmede at jeg havde taget fejl på mange områder og lovede at jeg fra nu af ville prøve at forbedre mig. Jeg sagde at jeg godt kunne tænke mig at tage med til bowling en gang om ugen, muligvis en lørdag eftermiddag hvis han syntes om det. Få dage senere inviterede jeg ham med til vort bibelstudium, og blev meget overrasket da han sagde ja. Hvor jeg dog elskede ham da han sagde at han tog med fordi han gerne ville lære at gøre det der er rigtigt.“
Også en kristen ægtemand bør stræbe efter at vise interesse for det hans hustru foretager sig til familiens gavn. Selv om hun ikke på nuværende tidspunkt slutter sig til sand kristendom, må han alligevel tilbringe nogen tid sammen med hende, tage hensyn til hende og give hende komplimenter. Han må vise hende omsorg og aldrig have mere travlt med sine egne anliggender end at han har tid til at ofre sig for hende og til at forsikre hende om sin kærlighed.
Det er vigtigt for et harmonisk ægteskab at man er vågen for hinandens interesser og behov. En ung gift kvinde som havde glemt dette, klagede over sin mand med ordene: „Han finder oftere og oftere på undskyldninger for at slippe bort fra mig.“ Grunden til at hendes mand handlede sådan blev drøftet med hende. Hun indrømmede at hun på det sidste var blevet mindre interesseret i at gøre noget ud af sit udseende. Hun sagde også at hendes mands konversation kedede hende og at hun faktisk var ligeglad med om de talte sammen eller ej.
Denne hustru blev hjulpet til at se behovet for at vise sin mand større interesse. Hun begyndte derfor at være mere opmærksom over for ham og at vise større interesse for det han foretog sig. Hun satte sig for at lave hans yndlingsretter noget oftere og var mere opmærksom på sit ydre. Manden reagerede på den måde at han igen blev ivrig efter at komme hjem til sin kone.
Det er altid let at få øje på ægtefællens fejl. Den kristne hustru som har en ikke-troende mand bør for eksempel spørge sig selv: „Hvad kan jeg gøre til at vort ægteskab bliver lykkeligt? Hvis min mand ikke kommer hjem om aftenen men i stedet går ud og drikker, er det da fordi der er noget ved hjemmet som han ikke bryder sig om? Plager jeg ham? Sætter jeg ham altid i rette? Er børnene ikke til at styre?“ En sådan ærlig selvransagelse kan være temmelig afslørende og meget værdifuld.
Tal sammen
At udveksle tanker er noget meget nærliggende og betydningsfuldt for ægtefæller når det gælder om at vise hinanden kærlig interesse. Før de giftede sig bestræbte manden sig uden tvivl for at føre en interessant samtale med sin tilkommende. Det syntes hun naturligvis godt om. Han må derfor være klog og blive ved med at gøre sig umage i den retning. Hans hustru vil sætte pris på det.
På den anden side bør en hustru også vise skønsomhed når hun taler med sin mand. Hun må ikke straks overfalde ham med en mængde problemer så snart han kommer hjem og endnu før han har fået tid til at sunde sig lidt. Hun skal finde på noget glædeligt at tale med ham om. Og når der er problemer der skal drøftes, bør hun finde et tidspunkt hvor han er i humør til at overveje dem. En sådan kærlig hensyntagen vil helt sikkert bidrage til at gøre det ægteskabelige forhold bedre.
Fordele ved at være kristen
Det er en stor fordel når både manden og hustruen er kristne. Først af alt kan de tillidsfuldt henvende sig til Guds ord i fællesskab og sammen overveje problemerne i lyset af Bibelens kloge vejledning. Desuden kan de lægge deres problemer frem for Gud i bøn, idet de ydmygt beder om at han vil hjælpe dem. (Sl. 139:23, 24) Efter således at have bedt sammen vil de næppe være tilbøjelige til at behandle hinanden hårdt og koldt.
Kristne ægtefæller har også mulighed for, hvis uoverensstemmelserne er for store, at hente hjælp i den kristne menighed. Her kan de hente råd og vejledning fra Bibelen hos modne tilsynsmænd og ’ældre mænd’ som lader sig lede af Guds ånd. Hvis de der har ægteskabelige vanskeligheder følger disse råd, kan de være forvisset om at det vil gavne dem.
Det betyder naturligvis ikke at de der ikke er medlemmer af den kristne menighed, er afskåret fra at nyde godt af disse fordele. Jehovas vidner vil meget gerne hjælpe sådanne mennesker med at få kendskab til Bibelens lære og principper, deriblandt de principper der vedrører forholdet mellem mand og hustru. Vi kan oplyse at der i det gratis hjemmebibelstudium som Jehovas vidner tilbyder at lede i folks hjem ved hjælp af bogen Sandheden der fører til evigt liv, også behandles emnet, „Hvordan man opbygger et lykkeligt familieliv“. Tøv ikke med at tage imod dette tilbud.
Hvis man altså for øjeblikket har ægteskabelige vanskeligheder, så behøver man ikke at tabe modet. Man kan selv gøre meget til at situationen kan forbedres. Og husk, hvis et ægtepar virkelig ønsker at bevare deres ægteskab, og hvis de ser hen til Guds ord efter hjælp til at gøre det, så kan ægteskabet reddes.
[Illustration på side 77]
En grundlæggende betingelse for succes i ægteskabet er regelmæssigt at søge råd hos den der har indstiftet ægteskabet, Jehova Gud. Disse råd findes i Bibelen