Kapitel 7

Børn — et ansvar og en belønning

 1-4. (a) Nævn nogle forbløffende enkeltheder i forbindelse med fosterets udvikling i livmoderen. (b) Hvordan forstår man bedre Salme 127:3 når man kender lidt til disse ting?

UDSIGTEN til at skulle være forældre er spændende — men maner samtidig til eftertanke. En fødsel er en dagligdags begivenhed, og dog er hver eneste fødsel resultatet af så komplicerede processer at man må forbløffes over det. Når vi kender lidt til disse processer, forstår vi bedre hvorfor salmisten under inspiration følte sig tilskyndet til at sige: „Se! Sønner er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning.“ (Salme 127:3) Lad os se på hvad det er der sker.

² En sædcelle fra manden forenes med en ægcelle hos kvinden. De to celler smelter sammen til én, og den begynder at dele sig. Den bliver til to, de to bliver til fire, de fire bliver til otte, og sådan fortsætter det, indtil den oprindelige lille celle er blevet til de omkring 60 billioner celler som et voksent menneske består af! De første celler er alle sammen ens, men snart begynder de nye celler at specialisere sig — i knogleceller, muskelceller, nerveceller, leverceller, øjenceller, hudceller og så videre.

³ Nogle af forplantningens og fosterudviklingens gåder har man løst, men mange er stadig uløste. Hvad får den befrugtede ægcelle til at begynde at dele sig? Hvad styrer den fortsatte celledeling, så der begynder at dannes mange forskellige slags celler? Og hvad får cellerne til at gruppere sig i organer af forskellig form og størrelse og med forskellig funktion, som for eksempel en lever, en næse eller en lilletå? Disse processer begynder på i forvejen fastsatte tidspunkter. Hvordan styres dette program? Desuden er det voksende foster i livmoderen et „fremmedlegeme“ med et sæt arveanlæg der er forskelligt fra moderens. Normalt vil hendes legeme afstøde fremmed væv — som for eksempel et stykke hud eller et organ der overføres fra et andet menneske. Hvorfor afstøder det så ikke dette i genetisk henseende fremmede foster, i stedet for at give det næring i omkring 280 dage?

⁴ Alle disse forbløffende processer finder sted så planmæssigt fordi Jehova Gud har indprogrammeret dem i den oprindelige celle der blev dannet af sædcellen og ægcellen. Det gav salmisten udtryk for da han sagde til Skaberen: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, [og] dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ — Salme 139:16.

FOSTERUDVIKLING OG FØDSEL

 5-8. Hvad foregår der i livmoderen mellem fjerde svangerskabsuge og barnets fødsel?

⁵ Fosteret udvikler sig hurtigt. I den fjerde uge har det allerede en hjerne, et nervesystem og et karsystem med et hjerte der pumper blod gennem dets blodkar. De første seks uger dannes blodet i blommesækken. Derefter overtages denne funktion af leveren, og til sidst af knoglemarven. I den femte uge begynder armene og benene at dannes, og tre uger senere viser fingrene og tæerne sig. I den syvende uge er de vigtigste muskelgrupper blevet til og der er dannet øjne, ører, næse og mund.

⁶ „Mine knogler,“ siger salmisten henvendt til Jehova Gud, „var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte.“ (Salme 139:15) I den niende uge begynder knoglebrusken at forbenes, og skelettet dannes. I Salme 139:13 siger salmisten: „Det er dig der har formet mine nyrer.“ Dette led i den guddommelige proces forekommer i fosterudviklingens fjerde måned, hvorefter nyrerne begynder at filtrere blodet.

⁷ Nu bevæger og drejer barnet sig og krummer sine små fingre eller tæer når det mærker en kildende fornemmelse på håndfladen eller fodsålen. Det kan endda gribe efter noget med fingrene, og ved at sutte på tommelfingeren opøver det de muskler det får brug for når det skal die ved moderens bryst. Barnet kan også få hikke, og moderen kan tydeligt mærke dets bevægelser. I den sjette måned er mange organer næsten fuldt udviklede. Næseborene har åbnet sig, øjenbrynene er der, snart vil øjnene åbne sig og ørerne vil begynde at fungere, sådan at barnet selv i livmoderen kan blive forskrækket over kraftige lyde.

⁸ Efter fyrre uger begynder veerne. Væggene i livmoderen trækker sig sammen, og barnet presses ud. Derved presses barnets hoved ofte ud af facon, men eftersom kraniets knogler endnu ikke er vokset sammen, genvinder det sin normale form efter fødselen. Indtil nu har moderen gjort alt for barnet: forsynet det med ilt, næring og varme, beskyttet det og fjernet dets affaldsstoffer. Nu må barnet selv i gang, og det straks, for ellers dør det.

 9. Hvilke forandringer må straks finde sted for at barnet kan leve uden for livmoderen?

⁹ Det må til at trække vejret, så dets lunger kan tilføre blodet ilt. Men for at dette kan finde sted må der ske endnu en drastisk forandring: Blodet i barnets krop må til at løbe en anden vej! Så længe fosteret befandt sig i livmoderen var der en åbning i skillevæggen mellem hjertets højre og venstre side, og ad denne åbning kunne en stor mængde af barnets blod „skyde genvej“, så det ikke blev dirigeret til lungerne. Og hovedmængden af det blod der trods alt blev sendt til lungerne, blev ledet udenom af et stort blodkar. Da barnet var i livmoderen passerede kun omkring 10 procent af dets blod gennem lungerne; men efter fødselen skal det hele den vej, og det med det samme! For at dette kan ske, trækker det store blodkar der ledte blodet uden om lungerne, sig sammen få sekunder efter fødselen, sådan at blodet nu sendes gennem lungerne. Og åbningen i hjertevæggen lukker sig, sådan at alt blodet fra hjertets højre side nu pumpes til lungerne for at blive iltet. Barnet trækker vejret, blodet iltes, dramatiske forandringer er sket — og barnet lever! Som den inspirerede salmist så smukt sammenfatter det: „Du skærmede mig i min moders liv. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ — Salme 139:13, 14.

10. Hvordan bør forældrene se på deres børn, i betragtning af den vidunderlige proces der finder sted?

¹⁰ Ægtefællerne bør i sandhed være Jehova taknemmelige for den forunderlige evne han har udrustet dem med — evnen til at frembringe et nyt menneske, et barn der har noget fra dem begge og dog er helt sig selv! Børn er bestemt „en arv fra Jehova“!

’ARVEN’ KRÆVER OMSORG

11. Hvilke spørgsmål bør ægtefæller stille sig selv før de stifter familie, og hvorfor?

¹¹ Når Jehova Gud bestemte at seksuelt samvær kun måtte finde sted inden for ægteskabet, var det ikke kun af moralske grunde. Han tænkte også på børnenes ankomst. Et barn behøver både en fader og en moder der elsker hinanden og vil elske og værne om deres afkom. Den nyfødte har brug for et hjems varme og tryghed, med en fader og en moder som er glade for deres barn og vil sørge for det rette miljø hvor det kan trives under opvæksten og udvikle sin personlighed. Ægtefæller som tænker på at få et barn bør spørge sig selv: Ønsker vi et barn? Kan vi sørge rigtigt for det — ikke bare materielt, men også følelsesmæssigt og åndeligt? Vil vi opdrage det rigtigt, sætte det rette eksempel for det? Er vi villige til at påtage os det ansvar der følger med at være forældre, og at bringe de ofre der er forbundet med det? Som børn har vi måske følt at vore forældre var for strenge ved os, men når vi selv bliver forældre vil vi opdage hvor tidkrævende det egentlig er at opdrage børn. Men naturligvis kan det også være forbundet med store glæder.

12-14. (a) Hvordan kan en vordende moder ved sin kost bidrage til at hun får et sundt barn? (b) Ved sit forhold til alkohol, tobak, stoffer og medikamenter? (c) Ved at beherske sine følelser og sindsstemninger?

¹² Sagen er afgjort — enten af jer forældre eller som følge af biologiske omstændigheder. Du er gravid. Din omsorg for ’arven fra Jehova’ begynder. Der er visse ting du skal spise nu, og andre ting du skal undgå eller skære ned på. Næringsmidler som er rige på jerna er vigtige, for mens barnet ligger i livmoderen oplagrer det så meget jern at det har nok til seks måneder efter fødselen. Du skal også drikke mere mælk (eller spise mere ost) for at forsyne dit barn med kalk til dannelsen af dets knogler. Og for ikke at tage for meget på i vægt, bør du være forsigtig med kulhydrater.b Sandt nok spiser du for to, men den ene af jer er meget, meget lille!

¹³ Der er også andre faktorer du muligvis må tage i betragtning, alt efter hvordan du lever dit liv. Når en vordende moder drikker alkohol, drikker hendes ufødte barn med, så pas på: for store mængder kan føre til at barnet bliver fysisk eller mentalt retarderet. Nogle børn er blevet født berusede på grund af moderens drikkeri. Hvis moderen ryger, sendes der også nikotin ind i barnets blodkredsløb, og en del af ilten i dets blod erstattes af kulilte. Derved kan barnet allerede før det fødes blive berøvet udsigten til et godt helbred. Blandt kvinder der ryger, forekommer der i øvrigt langt flere tilfælde af spontan abort og dødfødsel end ellers. Hvis moderen tager vanedannende stoffer kan barnet komme til verden som narkoman, og selv visse medikamenter der ikke er vanedannende kan være farlige og skade det ufødte barn. Endog et overdrevent forbrug af kaffe formodes at volde en vis skade.

¹⁴ Desuden kan følelsesmæssige belastninger ændre moderens hormonudskillelse og bevirke at fosteret bliver overaktivt, med det resultat at barnet er uroligt og nervøst når det kommer til verden. Nok er barnet ’afskærmet i moders liv’, men det er en misforståelse at tro at det er fuldstændig afskåret fra den øvrige verden. Det kan påvirkes gennem moderen. Til gengæld er hun også dets eneste forbindelse til omverdenen, så derfor afhænger det først og fremmest af hende om påvirkningen bliver god eller dårlig. Det betyder meget hvordan hun lever, hvordan hun plejer sig selv og hvordan hun reagerer på det hun kommer ud for i hverdagen. Det siger sig selv at hun her har brug for andres hjælp og hensyntagen, navnlig sin mands kærlighed og omsorg. — Jævnfør Første Samuelsbog 4:19.

BESLUTNINGER DER MÅ TRÆFFES

15, 16. Hvad må man tage stilling til i forbindelse med fødselen?

¹⁵ Vil du føde på et hospital eller hjemme? Nogle har faktisk ikke noget valg. Mange steder i verden er der simpelt hen ingen mulighed for at føde på et hospital, og andre steder kan en hjemmefødsel være ret usædvanlig — og samtidig risikabel, fordi der ikke er nogen erfaren hjælp at få. Det kan altid tilrådes at udnytte de muligheder der er for lægeundersøgelser under svangerskabet, så man kan vide om fødselen kan ventes at forløbe normalt eller om der er fare for komplikationer.

¹⁶ Hvordan skal fødselen foregå? Skal du gå til fødselsforberedelse og lære den rette vejrtrækning? Skal der benyttes smertestillende midler? Det må du og din mand også tage stilling til, efter at I har vejet fordele og ulemper mod hinanden. Måske kan manden være til stede og medvirke, og måske kan moderen få barnet hen til sig straks efter fødselen. Efter nogles mening er dette en fordel man afgjort bør tage i betragtning, hvis ellers undersøgelserne tyder på at man kan regne med en fødsel uden komplikationer. Visse forskere siger at børn der kommer til verden på den mere skånsomme måde ved en „naturlig“ fødsel, får færre følelsesmæssige problemer og psykosomatiske sygdomme end andre børn.

17-19. Hvilke fordele er der ved at barnet får lov til at være hos moderen så tidligt som muligt efter fødselen?

¹⁷ I bladet Psychology Today for december 1977 siges der:

„Psykologer har i årtier været klar over at det første leveår kan have varig betydning for barnets senere mentale og fysiske udvikling. Nu viser det sig at barnets første døgn — måske endda dets første 60 minutter — er lige så afgørende. De følelsesmæssige bånd moderen knytter til barnet og den omsorg hun begynder at vise det, har særlig betydning lige efter fødselen. De seneste undersøgelser viser også at de første timer kan have stor betydning for moderens indstilling til barnet, hendes moderfølelse og styrken af hendes hengivenhed for det.“

¹⁸ Hvis moderen ikke får smertestillende midler under fødselen vil barnet være vågent, se sig omkring, følge bevægelser, vende sig i retning af stemmer, og især være opmærksom på kvindestemmer, som jo ligger i et højere toneleje. Moderen vil nemt kunne få øjenkontakt med barnet. Dette synes at være vigtigt. Mødre har givet udtryk for at de føler sig meget nærmere knyttet til deres barn efter at det har set på dem. Direkte kropskontakt mellem moder og barn straks efter fødselen anses også for at have betydning for begge parter.

¹⁹ Forskere hævder at spædbørnslidelser der må behandles på hospital, undertiden kan føres tilbage til de første få timer af barnets liv. Når man efter en måneds forløb har sammenlignet børn der blev fjernet fra moderen ved fødselen, med børn som fik lov til at blive hos moderen, har det vist sig at den sidste kategori klarede sig bedre. „Endnu mere påfaldende er det,“ skriver Psychology Today, „at de børn der har haft en mere udstrakt kontakt med moderen, i femårsalderen har en betydelig højere intelligenskvotient og klarer sig bedre ved sprogprøver end de børn der blot har fået den traditionelle hospitalsbehandling.“

20. Hvad må man også tage i betragtning når man skal træffe en fornuftig beslutning her?

²⁰ Men naturligvis må man i hele dette spørgsmål tage omstændighederne i betragtning. Vi må ikke glemme at vore første forældre gav os ufuldkommenheden i arv. Det berøver uvægerlig den „naturlige“ fødsel en del af dens naturlighed, og vore nedarvede skavanker kan bevirke at der støder komplikationer til. (1 Mosebog 3:16; 35:16-19; 38:27-29) Tag jeres personlige forhold i betragtning og beslut jer for den fødselsmetode der synes bedst i jeres tilfælde, hvad enten det så bliver den „ideelle“ metode som andre anbefaler, eller ej.

21, 22. Hvilke fordele er der ved at give barnet bryst?

²¹ Vil du amme dit barn? Det har mange fordele, både for dig selv og for barnet. Modermælken er den ideelle føde for spædbørn. Den er let at fordøje, og den yder beskyttelse mod infektion, fordøjelsesbesvær og sygdomme i åndedrætsorganerne. I de første par dage udskiller brysterne råmælk (kolostrum), en gullig væske som barnet har særlig godt af fordi den 1) ikke indeholder så meget fedt og kulhydrat og derfor er lettere at fordøje, 2) indeholder flere antistoffer mod infektioner end brystmælken nogle dage senere vil gøre, og 3) har en let afførende virkning der er med til at fjerne den ophobning af celler, slim og galde der har samlet sig i barnets tarme før fødselen.

²² Ved at give bryst gavner moderen også sig selv. Det er for eksempel med til at formindske blodtabet, fordi barnets sutten hjælper livmoderen til at trække sig sammen. Barnets sutten stimulerer også brysterne til at give mere mælk, med det resultat at der som regel ikke er nogen mangel, selv om moderen måske har været bange for at hun ikke havde mælk nok til den lille. Regelmæssig amning kan også i nogle tilfælde udsætte genoptagelsen af ægløsningen og menstruationen, og dermed virke som en naturlig metode til svangerskabsforebyggelse. Den amerikanske kræftforening giver udtryk for at „der blandt mødre som ammer, forekommer færre tilfælde af brystkræft“. Ved at amme gavner man desuden familiens økonomi.

BØRNEOPDRAGELSE — MED HVILKET SIGTE?

23. Hvilke principper for børneopdragelse antydes i Salme 127:4, 5?

²³ „Som pile i den vældige krigers hånd, sådan er sønner man får i sin ungdom. Lykkelig er den våbenføre mand der har fyldt sit kogger med dem.“ (Salme 127:4, 5) En pils værdi afhænger af hvor godt man tager sigte med den før den forlader buen. For at ramme plet må man tage sigte med omhu og dygtighed. På samme måde er det vigtigt at I forældre omhyggeligt og under bøn overvejer hvilken start I vil give jeres barn i livet. Vil jeres søn eller datter kunne forlade jeres beskyttende omsorg som et stabilt og modent menneske der nyder andres respekt og bringer Gud ære?

24. (a) Hvilken atmosfære bør forældrene stræbe efter at lade børnene vokse op i? (b) Hvorfor har dette stor betydning?

²⁴ Allerede før barnets ankomst må forældrene tage stilling til hvordan dets pasning og opdragelse skal forme sig. Den nyfødtes verden vil hovedsagelig komme til at bestå af forældrene. Hvilken slags verden bliver det? Vil den vidne om at forældrene følger dette råd fra Guds ord: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed. Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer“? (Efeserne 4:31, 32) Atmosfæren i hjemmet vil under alle omstændigheder indvirke på den nyankomne. Bestræb jer for at barnets verden kan være præget af fred og tryghed, varme og kærlighed. Når barnet er genstand for kærlighed og ømhed, vil disse egenskaber indvirke på det og forme dets følelsesliv i samme retning. Barnet vil fornemme hvad I føler for det, og følge jeres eksempel. På forunderlig måde har Skaberen med sine arvelighedslove styret barnets udvikling i moders liv; hvordan vil I nu forme det efter at det er kommet til verden? Meget afhænger af forholdene i det hjem barnet kommer til at vokse op i. De har lige så meget at sige som de arvelige faktorer for hvordan barnet bliver som voksen. „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.

25, 26. Hvorfor er det kun rimeligt at forældrene ofrer deres børn megen tid og opmærksomhed?

²⁵ Hver for sig kan hverken manden eller kvinden frembringe så meget som et græsstrå, men i fællesskab kan de frembringe et nyt menneske — en skabning der er uendelig kompliceret og ikke magen til noget andet menneske på jorden! Det er simpelt hen et under, ja et under så stort at det slet ikke er til at begribe at så mange i dag kan overse den hellige pligt der er forbundet med det! Mange planter blomster, vander dem, gøder dem, luger ukrudt væk — blot for at få en smuk have. Burde man ikke ofre langt mere tid og langt større opmærksomhed på sine børn — for at de kan vokse op som prægtige mennesker?

²⁶ Et ægtepar har ret til at få børn. På samme måde har børnene ret til at have forældre, ikke kun af navn men også af gavn. En indviet kristen kan ofre mange timer og kræfter på at udbrede Bibelens budskab i håb om at gøre folk til disciple, uden at dette altid lykkes. Skulle kristne forældre ikke ofre endnu mere tid på at ’opdrage deres børn i Jehovas tugt og formaning’? (Efeserne 6:4) Er der ikke grund til stor glæde når et barn opdrages til at blive en tro tjener for Jehova Gud, livets Giver? Jo, forældrene vil føle sig rigt belønnet fordi de satte denne søn eller datter i verden. — Ordsprogene 23:24, 25.

27. Hvorfor bør forældrene tage barnets egen personlighed i betragtning når de former barnets udvikling?

²⁷ I Salme 128:3 sammenlignes børn med oliventræer: „Din hustru skal være som en frugtbærende vinstok inderst i dit hus. Dine sønner skal være som nyplantede oliventræer rundt om dit bord.“ Træer kan under væksten formes på forskellige måder. Nogle træer fastbindes og tvinges til at vokse i espalier. Andre beskæres så de bliver lave og buskagtige. Ved enkelte arter, som for eksempel det japanske dværgtræ, hæmmer man væksten ved at beskære rødderne og give planterne meget ringe plads, med det resultat at de aldrig bliver ret store. Som det gamle ordsprog siger, skal man ’bøje grenen mens den er ung’. Det er i de tidlige år barnet skal formes. Imidlertid må man være ligevægtig og gribe det fornuftigt an. På den ene side skal barnet ledes så det lærer at følge de rette principper. På den anden side må man ikke forvente at barnet kommer til at svare til et bestemt ønskebillede som forældrene på forhånd har dannet sig af hvordan dets personlighed skal være. Man kan ikke få et oliventræ til at bære figner. Opdrag jeres barn til at følge den rette vej, men tving det ikke ind i en forud fastlagt form som vil hindre dets egen personlighed og de anlæg det har arvet, i at udfolde sig på normal vis. Giv jer tid til at lære jeres barn at kende. Og plej det så som et ungt træ hvis grene endnu er bløde: Opdrag det med den nødvendige fasthed, så det under jeres beskyttelse ledes i den rigtige retning, og dog med tilstrækkelig finfølelse, så det ikke hæmmes i sin udvikling men får lejlighed til at bruge sine gode evner og anlæg i fuld udstrækning.

EN BELØNNING FRA JEHOVA

28. Hvad kan vi lære af Jakobs omsorg for sine børn, som er omtalt i Første Mosebog 33:5, 13, 14?

²⁸ Fortidens Jakob viste faderlig omsorg for sine børn. Da der blev foreslået et rejsetempo der kunne blive for anstrengende for dem, sagde han til den der stillede forslaget: „Min herre véd at børnene er sarte og at der er får og kvæg som giver die i min varetægt, og har man drevet dem af sted for hurtigt bare én dag, så dør alt småkvæget. Lad nu min herre gå videre, foran sin tjener, men måtte jeg selv fortsætte rejsen i ro og mag, efter den fart som passer til kvæget der er foran mig, og efter den fart som passer til børnene.“ Da Jakob forinden var mødtes med sin broder Esau, blev han spurgt: „Hvem er disse som er med dig?“ Og hertil svarede han: „Det er de børn som Gud har begunstiget din tjener med.“ (1 Mosebog 33:5, 13, 14) I dag bør forældre ikke alene vise deres børn nænsom omsorg som Jakob gjorde, men også betragte dem som han gjorde — som en gave fra Jehova. Før en mand gifter sig bør han selvsagt overveje om han kan forsørge kone og børn. Bibelen tilråder: „Gør dit arbejde færdigt udendørs, og drag omsorg for det der skal gøres på marken; bagefter kan du så bygge dit hus.“ (Ordsprogene 24:27) I overensstemmelse med dette praktiske råd bør en mand i forvejen træffe de nødvendige forberedelser før han gifter sig og stifter familie. Så vil en kommende familieforøgelse ikke blive frygtet som en økonomisk byrde men blive hilst med glæde, også selv om den indtræffer uventet.

29. Hvorfor bør man tænke det grundigt igennem før man sætter børn i verden?

²⁹ Før man planlægger at få et barn — eller et barn til — bør man tydeligvis tænke det grundigt igennem. Har nogle forældre svært ved at passe, forsørge og opdrage de børn de allerede har? Da bør kærlighed samt respekt for Skaberen afgjort få dem til at tænke over hvordan de kan vise selvbeherskelse for at bremse familieforøgelsen.

30. (a) Hvorfor kan vi sige at barnet i virkeligheden tilhører Gud? (b) Hvordan bør dette påvirke forældrenes indstilling?

³⁰ Hvem tilhører barnet egentlig? I en vis forstand tilhører det jer. Men i en anden forstand tilhører det Skaberen. Det er blevet betroet i jeres varetægt — ligesom I som børn var betroet i jeres forældres varetægt. Men I var ikke jeres forældres ejendom, som de kunne gøre med hvad de ville; i den forstand er jeres barn heller ikke jeres ejendom. Forældrene kan ikke styre eller bestemme undfangelsesøjeblikket, og heller ikke barnets udvikling i moders liv. De kan ikke engang se eller fuldt ud forstå de underfulde processer der finder sted. (Salme 139:13, 15; Prædikeren 11:5) Og hvis en fysisk defekt fører til abort eller dødfødsel, kan de ikke bringe det døde barn til live. Vi må ydmygt anerkende at Gud er alles Livgiver og at vi alle tilhører ham: „Jehovas er jorden og det som fylder den, den frugtbare jord og de som bor derpå.“ — Salme 24:1.

31, 32. (a) Hvilket ansvar har forældrene over for Gud? (b) Hvad bliver resultatet når de røgter dette ansvar rigtigt?

³¹ I er ansvarlige for de børn I sætter i verden, og I må stå Skaberen til regnskab for hvordan I opdrager dem. Han skabte jorden for at den skulle bebos, og han udstyrede vore første jordiske forældre med en forplantningsevne så hans hensigt kunne gennemføres. Men de forlod Skaberen og gik over til Modstanderen, som rejste tvivl om hvorvidt Gud udøvede sit suveræne herredømme over sin familie af skabninger i himmelen og på jorden med rette og på rette måde. Når I opdrager jeres børn til at være trofaste og bevare deres uangribelighed over for Skaberen, kan I og jeres børn bevise at Modstanderen er en løgner og at Jehova Gud har ret. Som der siges i Ordsprogene 27:11: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“

³² Når I røgter jeres ansvar for jeres børn og opfylder jeres forpligtelser over for Gud, kan I føle at livet virkelig har indhold og mening. I vil af hjertet kunne sige som der står i Salme 127:3: „Moderlivets frugt [er] en belønning.“

[Fodnoter]

[Illustration på side 93]

Et nært forhold nu vil hindre en generationskløft senere