Hvordan man samarbejder for at fremme familieenheden
1. (a) Hvilke udtryk og hvilken indstilling ønsker kristne familier at undgå? (b) Hvilket godt råd findes i Kolossenserbrevet 4:6?
„HVAD sagde jeg!“ „Du hører aldrig efter hvad jeg siger!“ „Sagde jeg ikke nok at det ville gå sådan?“ Hvor ofte hører man ikke den slags udtryk når ægtefæller diskuterer med hinanden. Ordene bliver udtalt med et vredt og fortørnet tonefald når noget som ægtefællen har foreslået eller gjort, er gået skævt. Vismanden skrev: „Hellere bo i ørkenland end hos en trættekær, arrig kvinde.“ (Ordsp. 21:19) Det samme kan siges om en trættekær, arrig mand. En ordbog definerer det at være „trættekær“ således: „At ærgre ved kritisk at finde fejl; at irritere ved vedholdende at skælde ud.“ En trættekær indstilling hører afgjort ikke hjemme i den kristne familie. Begge parter i ægteskabet må tage sig i agt for den. I apostelens ord til menigheden i Kolossæ finder vi et godt råd til os alle: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ (Kol. 4:6) Hvis man svarer sin ægtefælle på denne måde vil det afgjort være til velsignelse for begge parter.
2. Hvilken betimelig oplysning vedrørende venlighed har dette blads læsere tidligere fået?
2 For ikke så længe siden kunne man her i bladet læse en artikel der handlede om venlighed. Deri hed det blandt andet: „Med hensyn til at vise venlighed . . . må de der kalder sig kristne ikke stå tilbage for dem der ikke hævder at være Guds tjenere. . . . I dag kan vi ligeledes se og læse om nogle der viser en usædvanlig menneskekærlighed. Ved deres eksempel fordømmer de dem der hævder at være indviede tjenere for Gud, men som mangler denne egenskab.“ Hvor ville det være sørgeligt hvis vi, i vor egen familiekreds af indviede tjenere for Jehova, undlod at vise hinanden venlighed.
3. Hvad henviser udtrykket „på samme måde“ til i vejledningen til ægtemænd om hvordan de bør behandle deres hustruer?
3 Apostelen Peter giver ægtemænd følgende gode råd om hvordan de kan vise deres hustru den rette omsorg: „I mænd skal på samme måde blive ved med at leve sammen med dem [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som et svagere kar, det kvindelige, da i også er arvinger sammen med dem til den ufortjente gave som livet er, for at jeres bønner ikke skal blive hindret.“ (1 Pet. 3:7) Udtrykket „på samme måde“, som Peter her anvender, viser hen til det han tidligere har talt om og som vi kan læse fra kapitel 2 i hans brev; her vejleder han de kristne om hvordan de bør underordne sig på rette måde, og giver dem forskellige andre formaninger i samme retning. Peter skriver at Herren Jesus Kristus havde efterladt dem et forbillede som de skulle følge. Han siger om ham: „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig bestandig til den som dømmer retfærdigt.“ (1 Pet. 2:23) Ja, Jesus Kristus lagde i sandhed venlighed for dagen, og han satte et virkelig godt eksempel som ægtemænd kan følge ved på samme måde at vise venlighed.
4. Hvordan bør hustruer „på samme måde“ vise venlighed?
4 Peter havde naturligvis også nogle gode råd som hustruer burde følge „på samme måde“. Han talte om at kvinder måtte have „den stille og milde ånd, som er af stor værdi i Guds øjne“. Det er afgjort en form for venlighed som hustruer der hævder at være Jehovas og Kristi Jesu tjenere, bør lægge for dagen. — 1 Pet. 3:1-4.
5. Vis hvordan Peters råd om at vise venlighed gælder alle.
5 Men det er ikke alt. Når det gælder om at vise en sådan venlig adfærd i familien, er det ikke blot forældrene der må afholde sig fra at småskænde og kritisk finde fejl. Peter siger videre: „Endelig skal I alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed, er ydmyge af sind.“ Nogle få vers længere fremme taler Peter om hvor rigt vi vil blive belønnet ved at følge denne vejledning. Han siger: „For Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn.“ — 1 Pet. 3:8, 12.
Den rette omsorg for børnene
6. (a) Hvordan må både faderen og moderen røgte deres ansvar for at tage sig af børnene? (b) Hvilket råd giver Bibelen vedrørende opdragelse af børn?
6 Så er der spørgsmålet om hvordan man kan opbygge børnene i familien. I den foregående artikel læste vi om det store ansvar der påhviler faderen med hensyn til at opdrage børnene i Herrens tugt og formaning. (Ef. 6:4) Men det siger sig selv at der også hviler et stort ansvar på moderen med hensyn til at sørge for denne vigtige del af familien. (Ordsp. 6:20; Ef. 6:1, 2) I en verden hvor lovløsheden tager overhånd og hvor den stigende kriminalitet blandt børn og unge tegner et uhyggeligt billede af vold, er det let at se at den opdragelse kristne forældre giver deres børn kan være et spørgsmål om liv og død. Når begge forældre er troende kan de samarbejde om at følge de vise råd Guds ord giver vedrørende opdragelse af børn. — Ordsp. 13:24; 22:6.
7. Hvordan bør forældrene gribe det an hvis de ser forskelligt på hvordan børnene skal tugtes, og hvorfor?
7 Når forældrene er enige om hvordan de skal bære sig ad for at tugte og retlede deres børn i kærlighed, bidrager det i høj grad til en lykkelig atmosfære i familien. Hvis forældrene i nogle tilfælde ser forskelligt på hvordan de skal tugte børnene, kan de drøfte det når de er alene og uden for børnenes hørevidde. Når de i forening træffer en fornuftig afgørelse, vil det være til gavn for børnene. På den måde vil børnene vokse op med respekt for den vejledning og opdragelse som begge forældrene giver dem, og de vil ikke forsøge at spille forældrene ud mod hinanden når der opstår vanskeligheder og problemer i deres unge liv.
8. (a) Hvad må man gøre sig klart med hensyn til opdragelsen af børn? (b) Hvad må forældre derfor stræbe efter at gøre?
8 Det er sandt at nogle børn ikke af hjertet tager imod sandheden fra Guds ord. Ligesom Kain, Esau og andre, er der nogle børn der nægter at tage imod sandheden. De lader den ikke blive en rettesnor i deres liv, så de kan bidrage til et harmonisk familieliv. Dette er i sandhed til stor sorg for den troende fader og moder. De spørger måske: ’Hvad har vi gjort forkert?’ Det sker at nogle forældre virkelig har gjort alt hvad de kunne for at oplære deres børn på retfærdighedens vej, idet de har anvendt Bibelens vejledning og tugt, og alligevel er børnene blevet oprørske og nægter at underordne sig som lydige børn af Gud. I sådanne tilfælde må man sande ordene i Ordsprogene 17:21 og 25, hvor vismanden siger: „Den, der avler en tåbe, får sorg. . . . Tåbelig søn er sin faders sorg, kvide for hende, som fødte ham.“ Hvor vigtigt er det derfor ikke at forældre gør alt hvad der står i deres magt for at give deres børn den gode start i livet som de fortjener! Det kan de gøre ved at følge Bibelens vejledning i opdragelsen af deres børn. (5 Mos. 6:4-9) Det er et uundværligt led i deres samarbejde for at fremme familieenheden.
9. (a) Hvad må man gøre foruden at studere Bibelen med børnene? (b) På hvilke områder kan forældre vise at de interesserer sig for deres børn?
9 Når vi skal oplære og opdrage vore børn i Jehovas tugt og formaning er det godt at huske at det indbefatter andet og mere end blot at studere Bibelen med dem. Det er også vigtigt at Bibelens principper følges i hverdagen. Har du børn gør du klogt i at sætte dem et godt eksempel ved at være flittig og arbejdsom. Ville det være rigtigt og kærligt af en moder at overlade det til sine mindreårige børn selv at stå op og gøre sig klar til at gå i skole, selv at sørge for at få morgenmad og at komme af sted til tiden, mens hun ligger og sover? Medmindre sygdom eller andre gyldige grunde spiller ind, bør kristne forældre som ønsker at fremme familieenheden, gøre en indsats for at være oppe sammen med deres børn om morgenen, så de kan sørge for at de får et godt morgenmåltid og at de er hensigtsmæssigt klædt på. De bør være interesseret i hvordan deres børn klarer sig i skolen og i at de altid opfører sig på den velopdragne og høflige måde der sømmer sig for Jehovas tjenere. De bør indprente deres børn respekt for dem der er ældre og for andres ejendom. Alt dette og mange andre ting medvirker til at børnene opdrages på en sådan måde at de ikke bliver deres forældre en sorg, men en glæde, og samtidig en ære for deres Skaber.
Forholdet mellem mand og hustru
10, 11. Hvilket adfærdsmønster bliver mere og mere almindeligt blandt folk i dag, og hvilket argument bruger nogle?
10 Så er der de stadige problemer i forbindelse med det intime samliv mellem mand og hustru. I verden er der i de senere år blevet skrevet meget om dette emne, og noget af det man har fremholdt er direkte i modstrid med den sunde vejledning der findes i Guds ord. I dag er det almindeligt at folk lever sammen uden at være gift. Det er naturligvis ikke noget nyt, men det nye i dag er at så mange synes at mene at det er „på mode“ at gøre det, og de skilter offentligt med det, uden at bryde sig om andres følelser eller om de moralnormer Guds ord indeholder.
11 Selv i lande der giver sig ud for at være kristne lever såkaldt „religiøse“ mennesker sammen uden at være gift, idet de hævder at det kun betyder lidt eller slet intet om man offentligt aflægger et løfte eller underskriver et stykke papir der viser at man har bundet sig til en anden i ægteskab. Der er også mange som åbenlyst lever sammen med flere forskellige, og som ubekymret og løssluppent flagrer fra den ene til den anden. Dette har naturligvis været årsag til et stigende antal kønssygdomme, opløste ægteskaber og lovovertrædere blandt børn. Men mange synes at være ligeglade, så længe de blot kan tilfredsstille deres selviske ønsker.
12. Hvordan må kristne ægtepar se på en sådan livsform?
12 Kristne ægtepar har naturligvis ikke lov til at efterligne en sådan livsform, idet den har Guds mishag; og de er fornuftige nok til at indse at det vigtigste i livet er at behage Gud og gøre hans vilje. Det skænker dem hans velsignelse. Dog må kristne ægtepar også passe på at deres intime samliv ikke fordærves af unaturlige samlivsformer der er i modstrid med Guds ords principper. Som kristne må begge parter i den ægteskabelige ordning tage hensyn til hinandens følelser når det gælder det intime samliv.
13. Hvordan kan en mand vise at han elsker sin hustru?
13 Skaberen skabte manden og kvinden på en sådan måde at de kunne glæde sig over et nært og inderligt forhold i ægteskabet. Af den grund blev kvinden skabt som et „modstykke“ til manden; det vil sige at hun tjener til at fuldstændiggøre manden. Manden og kvinden skulle være „ét kød“. (1 Mos. 2:18, NW; 21-24) For at denne ordning kan virke tilfredsstillende for begge parter i deres intime samliv, må de hver især udfylde deres plads. For eksempel skrev apostelen Paulus: „Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ (Ef. 5:28, 29) Hvis en hustru skal være virkelig lykkelig må hun føle at hun er ønsket og elsket. Denne kærlighed må komme til udtryk i det intime samliv mellem mand og hustru hvis de to sammen skal kunne fremme familieenheden og den gensidige forståelse.
14. Hvad må man undgå i forholdet mellem mand og hustru, og hvorfor?
14 Den måde hvorpå manden og hustruen opfylder deres forpligtelser over for hinanden må være grundlagt på Guds ord. (1 Kor. 7:3-5) Manden og kvinden skal kunne glæde sig over hinanden og over det nære forhold de nyder som mand og hustru, men de må undgå unaturlige samlivsformer som homoseksuelle handlinger, orale samlejeformer og lignende. Vi siger „unaturlige“ fordi det tydeligt fremgår af den måde hvorpå Skaberen har skabt manden og kvinden at disse samlivsformer ikke er naturlige for dem. Og hans ord understreger nødvendigheden af at undgå de urene handlinger der kendetegner denne verden. — 3 Mos. 18:1-30; Rom. 1:24-27; 1 Tess. 4:3-8.
15. Hvad må man undgå hvis man skal iføre sig den nye personlighed? (Jævnfør Judas 7.)
15 I denne fordærvede tingenes ordning hvor de kristne må leve og færdes inden for den kristne læres rammer, må vi undgå at udvikle den samme tankegang og indstilling som vi finder hos dem der gør sig til talsmænd for en uret adfærd. Alle vegne virker det som om kønslig omgang af enhver art betragtes som en vare der kan købes og sælges. Mange som har lært sandheden at kende har gjort deres erfaringer i den gamle ordning og har før i tiden ladet sig lede af dens tankegang. Nu er de kommet ud af denne ordning og ind i Guds ordning. De har fornyet deres sind og iført sig en ny personlighed, og de ønsker at leve i overensstemmelse med Guds ords retfærdige normer og principper. — Ef. 4:19-24.
16. (a) Hvad må en kristen der ønsker at have en ren moral, være på vagt over for? (b) Hvordan bekræfter begivenhederne i Noas dage og på Sodomis og Gomorras tid dette? (c) Hvordan er forståelsen af Romerbrevet 2:12-16 af værdi for os i denne forbindelse?
16 Det er absolut nødvendigt at alle vi der er blevet kaldt ud af mørket og ind til Guds vidunderlige sandhedslys, alvorligt overvejer hvordan vi tænker og handler. Vi kan ikke se gennem fingre med noget Gud fordømmer. Vi bør ikke ønske at vandre så nær de urette handlingers afgrund som muligt eller mene at vi har visse rettigheder og selv kan bestemme hvad vi vil gøre, hvis vi finder det for godt. Vi bør heller ikke undskylde os med at sige at Bibelen ikke direkte giver nogen detaljeret vejledning om hvilken kurs man skal følge i forbindelse med en bestemt adfærd hvor der kan råde en vis tvivl. Intet tyder på at der på Noas tid fandtes en skreven lov som fordømte det englene gjorde da de havde kønslig omgang med menneskedøtrene. Men det var ikke desto mindre forkert, umoralsk og ondt. Gud så at jorden blev fordærvet og fyldt med vold. Han tilintetgjorde den onde verden og reddede kun otte retfærdige sjæle. (1 Mos. 6:11, 12; 1 Pet. 3:19, 20) Senere tilintetgjorde Gud byerne Sodoma og Gomorra på grund af homoseksualitet. Men der er intet i Bibelen som tyder på at folk dengang havde en skreven lovsamling fra Gud hvori han specielt forbød sådanne handlinger. (1 Mos. 13:13; 19:24, 25) Gud havde fra begyndelsen givet mennesket en samvittighed. Inderst inde ved mennesket hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, hvilke handlinger der er onde og som fordømmes af Gud. (Rom. 2:12-16) Mennesket er udmærket klar over hvad Gud havde i tanke da han skabte manden og kvinden med en forplantningsevne og gjorde det muligt for dem at avle børn ved deres forening i kønsakten. Derfor ved mennesket inderst inde at sodomi er forkert, at oralt samleje er forkert, ligesom ægteskabsbrud, utugt, homoseksualitet og lignende handlinger. Hvis manden og hustruen skal fremme familieenheden må de derfor begge handle i overensstemmelse med Guds tankegang og ud fra Guds ords principper. Dette kan føre til varig glæde og lykke i familien.
17. Nævn en anden faldgrube som man må undgå i det ægteskabelige samliv.
17 Det er også værd at lægge mærke til at man ikke må bruge det intime samliv i ægteskabet som et våben mod sin ægtefælle for selvisk vindings skyld eller for blot at pleje sine egne interesser. Apostelen Paulus giver følgende vejledning: „Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende; og lad også hustruen gøre det samme mod manden. I må ikke forholde hinanden det, undtagen efter gensidigt samtykke.“ Hver ægtefælle må tage hensyn til den andens behov; som Paulus skrev: „Lad hver enkelt fortsat søge medmenneskers og ikke sin egen fordel.“ — 1 Kor. 7:3, 5; 10:24.
18. Hvor får vi gode råd vedrørende ægteskab og om at holde ægteskabet i ære?
18 Gennem Jehovas synlige jordiske organisation har de der er gift fået mange nyttige oplysninger som de vil blive velsignet ved at følge. Disse råd og denne vejledning kommer fra ingen anden end Jehova selv, gennem hans ord. Da apostelen Paulus skrev: „Lad ægteskabet blive holdt i ære blandt alle og ægtesengen være ubesmittet,“ mente han hvad han sagde, og de der er interesseret i at opnå et godt og lykkeligt ægteskab vil kunne få deres ønske opfyldt ved at følge dette gode råd til de hebraiske kristne. — Hebr. 13:4.
19. Hvilke andre problemer i forbindelse med ægteskab, familieenhed og et fredeligt forhold blandt Gud tjenere, vil vi komme ind på?
19 Vi har nu drøftet hvordan man opnår et lykkeligt ægteskab hvis både mand og hustru er indviede og døbte kristne der arbejder på at nå de samme mål og har de samme interesser. Mange af Jehovas tjenere befinder sig imidlertid i den situation at de er gift med en ikke-troende eller måske separeret fra deres ægtefælle. Hvordan kan de der befinder sig i denne situation, som har børn at opdrage og som gerne vil leve lykkeligt, klare deres mange problemer? Hvilken vejledning giver Guds ord disse Jehovas tjenere? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.
[Illustration på side 563]
Forældrene bør samarbejde om opdragelsen
[Illustration på side 564]
Står du så tidligt op at du kan hjælpe dine børn med at komme i skole?