For længe siden forudsagde den medfølende Gud gennem sin profet Ezekiel dette storslåede arbejde med at finde vildfarne „får“ og sørge for dem. Han sagde: „Jeg vil selv spørge efter min hjord og tage mig af den.“ (Ez. 34:11) Og gennem sin profet Jeremias udtalte Gud disse ord, som nu får deres opfyldelse: „Dem, der er tilovers af mine får, vil jeg sanke sammen fra alle . . . lande . . . Da vil jeg sætte hyrder over dem, og de skal vogte, dem; og de skal ikke mere frygte eller ræddes, og ingen skal savnes.“ — Jer. 23:3, 4.

I godt et halvt århundrede har man nu kunnet se netop sådan et hyrdearbejde foregå blandt folk af alle nationer. Som følge heraf er store skarer kommet ind under den medfølende Guds omsorg. Til gengæld har de selv lært at være inderligt medfølende, ikke at se „hver på sit eget, men også på de andres“. (Fil. 2:4; 1 Pet. 3:8) Denne nænsomme omsorg kommer til udtryk i deres bestræbelser for at bringe budskabet om Riget ud til deres medmennesker, og i deres pengebidrag til fremme af denne tjeneste i alle verdensdele.

Det er ikke så sært at det hyrdearbejde der udføres gennem Jehovas vidners verdensomspændende forkyndelse, fortsætter uden at være hæmmet af mangel på økonomiske midler. Den medfølende Guds velsignelse hviler uden tvivl over deres gavmilde arbejde. Han ser at de af hjertet ønsker at nå ud til de mennesker der trænger til åndelig hjælp. Han ser hvordan de samarbejder idet de bruger Watch Tower Society som deres redskab til at nå ud til jordens fjerneste egne. Han ved at deres gaver og tjeneste ikke er en følge af tvang eller pligtfølelse, men at de giver af hjertet fordi de ser at de som hungrer og tørster efter retfærdighed trænger til øjeblikkelig hjælp.

De der barmhjertigt giver af deres kræfter og midler til fremme af arbejdet med at forkynde Riget, føler stor tilfredsstillelse. Ikke en selvisk tilfredsstillelse, for det er bevidstheden om at de som taknemmeligt tager imod deres åndelige hjælp, vil komme til at værdsætte vor Guds dybe og inderlige medfølelse — i sandhed en tilfredsstillende belønning i sig selv.

Stolthed — en farlig egenskab

TILTRÆKKES du af mennesker der altid giver det udseende af at de har ret? Frastødes du ikke tværtimod af dem der konstant praler af deres evner, bedrifter, velstand eller stilling? Irriterer det dig ikke hvis nogle er meget hurtige til at påpege andres fejl men ikke vil indrømme deres egne, og måske endda bliver stødt når nogen gør dem opmærksom på et eller andet de har gjort forkert?

Jo, en sådan stolthed virker irriterende og frastødende. Der kan ikke være nogen tvivl om at stolthed har en dårlig virkning; den nedbryder i stedet for at opbygge. Stolthed kan vække uvenlige følelser og kan efterhånden ødelægge et menneskes gode forhold til andre.

Hvad vil det sige at være stolt? Det er at nære en overdreven følelse af sit eget værd, at nære en utilbørlig følelse af