Jehova — Ærefrygtindgydende men kærlig

„HVEM vil I ligne mig med?“ spørger Jehova Gud. Selv i de mest ophøjede vendinger vi kan finde, formår vi ikke at yde Guds uforlignelige magt og herlighed fuld retfærdighed. Han opfordrer os til at iagttage himmelhvælvingen, og siger: „Løft eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler.“ — Esajas 40:25, 26.

De tusinder af stjerner som er synlige for det blotte øje, er kun en brøkdel af de omtrent 100 milliarder stjerner som alene vor mælkevej består af! Dog har Jehova talt og navngivet alle stjernerne i hele universet! Tænk også på de vældige mængder energi der er bundet i alt dette stof. Vor sol har en indre temperatur på 15 millioner grader celsius. Hvilken „kraft“ må Jehova derfor ikke have været i besiddelse af for at skabe milliarder af disse ildkugler af kerneenergi!

Den fulde forståelse af Jehovas væsen unddrager sig derfor vor begrænsede fatteevne. Som Elihu sagde: „Den Almægtige — ham fatter vi ikke; han er ophøjet i magt . . . lad derfor mennesker frygte ham.“ (Job 37:23, 24, NW) Jehova ønsker imidlertid ikke blot vor ærefrygt eller frygt. „Du skal elske [Jehova] din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele din styrke,“ befaler Bibelen. (5 Mosebog 6:5) Men kan vi elske en hvis væsen vi ikke fuldt ud forstår? Ja, det kan vi. Skønt Jehova fra sin position i himmelen er højt hævet over menneskene, handler han kærligt med ufuldkomne mennesker og tilstår dem, i hvert fald delvis, at forstå hans væsen. — Jævnfør Salme 113:5-9.

Hans „øjne“, „ører“ og „ansigt“

En af de måder hvorpå Jehova fremmer vor forståelse af hans væsen, er ved at lade sig beskrive i vendinger mennesker forstår. Apostelen Peter siger således: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn; men Jehovas ansigt er imod dem der gør onde ting.“ — 1 Peter 3:12; jævnfør 2 Mosebog 15:6; Ezekiel 20:33; Lukas 11:20.

Disse såkaldte metaforer skal naturligvis ikke tages mere bogstaveligt end når Bibelen kalder Gud for „sol“ og „skjold“ eller betegner ham som „klippen“. (Salme 84:12; 5 Mosebog 32:4, 31) ’Men siger Bibelen ikke at vi er skabt i hans „billede“?’ vil nogle ræsonnere. (1 Mosebog 1:26, 27) Jo, men vi støder på alvorlige problemer hvis vi hævder at Gud bogstaveligt har mund, næse og ører. Ville en almægtig Guds hørelse være begrænset til det som lydbølger kan bringe til hans bogstavelige ører? Nej, for Bibelen lader forstå at Gud kan „høre“ endog det mennesker blot siger for sig selv. (1 Mosebog 24:42-45) Hans evne til at „se“ afhænger heller ikke af lysbølger. — Salme 139:1, 7-12; Hebræerne 4:13.

Det fuldkomne menneske genspejlede derfor ikke Guds fysiske træk men hans egenskaber, såsom kærlighed og retfærdighed. Især udviser kristne sådanne egenskaber når de efterlever apostelen Paulus’ tilskyndelse: „Ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.“ — Kolossenserne 3:10.

Syner af hans herlighed

I fortiden fik visse af Jehovas tjenere den forret at modtage inspirerede syner af Jehovas himmelske herlighed. Ezekiel var en af dem. (Ezekiel 1:1) Hvad han så, trodsede enhver beskrivelse! Han beskrev det ved hjælp af metaforer og sammenligninger, og brugte ofte det udtryk at forskellige ting var „ligesom“ noget velkendt. For eksempel skrev han:

„Der [var] noget som safir at se til, noget ligesom en trone, og på den, ovenover, var der noget ligesom et menneske at se til. Og jeg skuede noget som funklende malm fra det, der så ud som hans hofter, og opefter; og fra det, der så ud som hans hofter, og nedefter skuede jeg noget som ild at se til; og stråleglans omgav ham. Som regnbuen, der viser sig i skyen på en regnvejrsdag, var stråleglansen om ham at se til. Således så [Jehovas] herlighedsåbenbarelse ud.“ — Ezekiel 1:26-28.

Hvilken herlighed Ezekiel her beskrev! Apostelen Johannes fik et lignende syn af Jehova og skrev: „Se! en trone stod i himmelen, og der sad en på tronen. Og han som sad der, var at se på ligesom en jaspissten og en kostbar rød sten, og rundt om tronen var der en regnbue, ligesom en smaragd at se på.“ (Åbenbaringen 4:1-3) Jehova skildres altså med pragt, og han beskrives ikke som en streng og ukærlig gud. Sceneriet er tværtimod afdæmpet og giver samme indtryk af fred, skønhed og harmoni som en regnbue. — Jævnfør Første Mosebog 9:12-16.

Den omstændighed at Gud har tilladt nogle at få sådanne svage glimt af hans himmelske majestæt, viser at han har fredelige hensigter over for menneskeheden. De der elsker Gud kan derfor med tillid nærme sig ham som en menneskekærlig Gud der „hører bønner“. — Salme 65:2.

Job sagde om Gud: „Se, det er kun omridset af hans vej, hvad hører vi andet end hvisken?“ (Job 26:14) Vi har meget at lære om Jehova Gud, som har velsignet sine tjenere med udsigten til at leve evigt. (Johannes 17:3) Selv „evigheden“ vil ikke være tilstrækkelig for os til at fatte „det første eller det sidste af, hvad Gud har virket“. — Prædikeren 3:11.

Det som retsindige virkelig véd eller lærer kan imidlertid motivere dem til at elske og adlyde Jehova. (1 Johannes 5:3) Er du retsindig? Det er ikke altid let at adlyde Gud. Men når du er kommet til at kende Jehova Gud og hans kærlige veje, vil ingen anstrengelse synes at have været for stor. Er du da besluttet på at lære denne ærefrygtindgydende men kærlige Gud grundigere at kende?

[Illustration på side 6]

Mænd som Ezekiel og Johannes modtog syner der giver os et svagt glimt af Jehovas ærefrygtindgydende herlighed

[Illustration på side 7]

At Gud har skabt og navngivet stjernerne giver os en forestilling om hans ubegrænsede magt