Himmel

Definition: Jehova Guds og trofaste åndeskabningers opholdssted; et område der er usynligt for mennesker. Bibelen bruger også ordet „himmel“ i en række andre betydninger. Det bruges for eksempel som et udtryk for Gud selv, for hans organisation af trofaste åndeskabninger, for en begunstiget stilling hos Gud, for det fysiske univers uden for jorden, for det udstrakte rum der omgiver jorden, for jordiske regeringer under Satans herredømme, og for den retfærdige nye himmelske regering hvori Jesus Kristus og hans medarvinger regerer med Jehovas bemyndigelse.

Levede vi alle i åndeverdenen før vi blev født som mennesker?

Joh. 8:23: „[Jesus Kristus sagde:] ’I er fra regionerne nedentil; jeg er fra regionerne oventil. I er fra denne verden; jeg er ikke fra denne verden.’“ (Jesus kom fra åndeverdenen. Men det gjorde andre mennesker ikke, sagde han.)

Rom. 9:10-12: „Da Rebekka undfangede tvillinger . . . da de endnu ikke var født og ikke havde gjort noget godt eller slet, blev der nemlig, for at Guds forsæt med hensyn til udvælgelsen kunne forblive afhængigt, ikke af gerninger, men af den som kalder, sagt til hende: ’Den ældste skal trælle for den yngste.’“ (Hvis tvillingerne Jakob og Esau havde levet i åndeverdenen før de blev født, ville de naturligvis have haft et „generalieblad“ med deres hidtidige levned, ikke sandt? Men her siges at de hverken havde gjort noget godt eller noget slet før deres fødsel som mennesker.)

Kommer alle gode mennesker i himmelen?

Apg. 2:34: „David [hvem Bibelen omtaler som en mand ’efter Jehovas hjerte’] steg nemlig ikke op til himlene.“

Matt. 11:11: „Jeg skal sige jer en sandhed: Blandt dem der er født af kvinder er der ikke oprejst nogen større end Johannes Døber; men en af de mindre i himlenes rige er større end han.“ (Johannes kom altså ikke i himmelen da han døde.)

Sl. 37:9, 11, 29: „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. . . . de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“

Ville Adam til sidst være kommet i himmelen hvis han ikke havde syndet?

1 Mos. 1:26: „Gud sagde videre: ’Lad os frembringe mennesker i vort billede, så de ligner os, og lad dem råde over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og husdyrene og hele jorden og alle smådyr der myldrer omkring på jorden.’“ (Det var altså Guds tanke med Adam at han skulle tage sig af jorden og dens dyreliv. Der siges ikke noget om at han skulle i himmelen.)

1 Mos. 2:16, 17: „Endvidere gav Jehova Gud mennesket dette påbud: ’Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.’“ (Det var ikke Jehovas oprindelige mening at mennesket en dag skulle dø. Det her citerede bud viser at Gud advarede imod en handlemåde der ville føre til døden. Døden skulle være straffen for ulydighed, ikke vejen til et bedre liv i himmelen. Lydighed ville være blevet belønnet med fortsat liv, evigt liv, i det paradis Gud havde givet mennesket. Se også Esajas 45:18.)

Kan man kun blive virkelig lykkelig hvis man kommer i himmelen?

Sl. 37:11: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“

Åb. 21:1-4: „Jeg så en ny himmel og en ny jord . . . Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’“

Mika 4:3, 4: „Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig. Og de skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve, for hærstyrkers Jehovas mund har talt.“

Åbnede Jesus vejen til himmelen for dem der var døde før han selv døde?

Hvordan skal Første Petersbrev 3:19, 20 forstås? „I denne tilstand [i ånden, efter sin opstandelse] tog han [Jesus] også hen og forkyndte for ånderne der var i fængsel, dem som havde været ulydige dengang Guds tålmodighed ventede i Noas dage, mens arken blev bygget; i den blev nogle få, det vil sige otte sjæle [Mennesker, Sch], bragt sikkert igennem vandet.“ (Var „ånderne der var i fængsel“ menneskesjæle som havde nægtet at lytte til Noas forkyndelse før Vandfloden, og fik de nu adgang til himmelen? En sammenligning af Andet Petersbrev 2:4 og Judas 6 med Første Mosebog 6:2-4 viser at disse ånder var gudssønner, eller engle, som havde materialiseret sig og giftet sig i Noas dage. I Første Petersbrev 3:19, 20 er det ordet pneuʹmasin der er oversat med „ånder“, hvorimod ordet for „sjæle“ er psychaiʹ. De her omtalte ’ånder’ var ikke sjæle der havde forladt et legeme, men ulydige engle. De ’sjæle’ der omtales her var levende mennesker, Noa og hans familie. Det der blev forkyndt for „ånderne der var i fængsel“, må derfor have været et domsbudskab.)

Hvordan skal Første Petersbrev 4:6 forstås? „Ja, af den grund blev den gode nyhed også forkyndt for døde, for at de, set fra menneskers standpunkt, kunne blive dømt med hensyn til kødet, men, set fra Guds standpunkt, kunne leve med hensyn til ånden.“ (Kan disse „døde“ have været mennesker som var afgået ved døden før Jesu Kristi død? Som allerede vist, er de her nævnte døde ikke „ånderne der var i fængsel“. De omtalte ånder var ulydige engle. Og fysisk døde mennesker ville ikke have haft nogen nytte af at der blev forkyndt for dem, for som det hedder i Prædikeren 9:5, ’ved de slet ingen ting’, og Salme 146:4 tilføjer at når et menneske dør „går hans tanker til grunde“. I Efeserbrevet 2:1-7, 17 læser vi imidlertid om mennesker som var åndeligt døde og som blev åndeligt levende ved at de tog imod den gode nyhed.)

Siger „Det nye Testamente“ at alle kristnes håb er at komme i himmelen?

Joh. 14:2, 3: „I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt jer det, for jeg går hen for at berede jer en plads. Og når jeg er gået hen og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er.“ (Jesus viser her at hans trofaste apostle, som han talte til, til sin tid skulle være i hans Faders „hus“, eller i himmelen, sammen med ham. Men han siger intet om hvor mange der ville komme i himmelen foruden dem.)

Joh. 1:12, 13: „Så mange som tog imod ham [Jesus], dem gav han bemyndigelse til at blive Guds børn, fordi de troede på hans navn; og de blev ikke født som følge af blod eller som følge af køds vilje eller som følge af mands vilje, men som følge af Gud.“ (Læg mærke til at der ifølge vers 11 er tale om at Jesus kom til „sit eget“ folk, altså jøderne. Så mange af jøderne der tog imod ham da han kom til dem i det første århundrede, blev Guds børn og fik himmelsk liv stillet i udsigt. Udsagnsordene i skriftstedet står i datid, så der er ikke tale om alle dem som er blevet kristne siden da.)

Rom. 8:14, 16, 17: „Alle som ledes af Guds ånd, de er Guds sønner. Ånden selv vidner sammen med vor egen ånd om at vi er Guds børn. Og når vi er børn, er vi også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger, forudsat vi lider sammen med ham så vi også kan blive herliggjort sammen med ham.“ (På det tidspunkt da dette blev skrevet, var det sandt at alle som blev ledet af Guds ånd var Guds sønner hvis håb det var at skulle herliggøres med Kristus. Men sådan havde det ikke altid været. I Lukas 1:15 hedder det at Johannes Døber ville blive fyldt med hellig ånd, men det fremgår tydeligt af Mattæus 11:11 at han ikke skulle have del i det himmelske riges herlighed. På samme måde ville der efter indsamlingen af dem som skulle arve det himmelske rige, være andre der skulle tjene Gud som hans søns disciple uden dog at få del i himmelsk herlighed.)

Hvor siges det udtrykkeligt i „Det nye Testamente“ at der er kristne som vil blive belønnet med evigt liv på jorden?

Matt. 5:5: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“

Matt. 6:9, 10: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Hvad er Guds vilje med jorden? Hvad viser Første Mosebog 1:28 og Esajas 45:18?)

Matt. 25:31-33, 40, 46: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. Og han vil stille fårene ved sin højre side og gederne ved den venstre. . . . kongen [vil] sige til dem [fårene]: ’Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I har gjort det mod en af mine mindste brødre dér, har I gjort det mod mig.’ Og disse [gederne] skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige [fårene] til evigt liv.“ (Læg mærke til at disse ’får’ ikke er de samme som kongens brødre, der har „andel i den himmelske kaldelse“. [Hebr. 2:10 til 3:1] „Fårene“ er imidlertid mennesker som ville findes på en tid hvor Kristus sad på sin trone, og hvor nogle af hans „brødre“ endnu var udsat for trængsler på jorden.)

Joh. 10:16: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“ (Hvem er disse „andre får“? Det er dem som følger den rigtige hyrde, Jesus Kristus, men som ikke befinder sig i den fårefold der skildrer ’den nye pagt’ med håbet om himmelsk liv. De bliver imidlertid snævert forbundet med dem som er i denne fårefold.)

2 Pet. 3:13: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (Se også Åbenbaringen 21:1-4.)

Åb. 7:9, 10: „Efter dette [efter at apostelen Johannes havde set samtlige „beseglede“ som var blevet „købt fra jorden“ til at være sammen med Kristus på det himmelske Zions bjerg; se Åbenbaringen 7:3, 4; 14:1-3] så jeg, og se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder; og der var palmegrene i deres hænder. Og de bliver ved med at råbe med høj røst og sige: ’Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“

Hvor mange har ifølge Bibelen fået håb om himmelsk liv?

Luk. 12:32: „Vær ikke bange, du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.“

Åb. 14:1-4: „Jeg så, og se! Lammet [Jesus Kristus] stod på Zions bjerg [i himmelen; se Hebræerbrevet 12:22-24], og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. . . . Og de synger ligesom en ny sang . . . og ingen var i stand til at lære den sang uden de hundrede og fireogfyrre tusind, som er blevet købt fra jorden.“

Udgøres de 144.000 kun af kødelige jøder?

Åb. 7:4-8: „Jeg hørte tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusind, beseglede af hver stamme af Israels sønner: . . . Judas stamme . . . Rubens stamme . . . Gads stamme . . . Asers stamme . . . Naftalis stamme . . . Manasses stamme . . . Simeons stamme . . . Levis stamme . . . Issakars stamme . . . Zebulons stamme . . . Josefs stamme . . . Benjamins stamme.“ (Disse stammer kan ikke være det kødelige Israels tolv stammer, for der har aldrig eksisteret en Josefs stamme, og stammerne Efraim og Dan er ikke med i denne opremsning. Desuden blev levitterne udtaget til tjeneste i forbindelse med templet og blev ikke regnet som en af de tolv stammer. Se Fjerde Mosebog 1:4-16.)

Rom. 2:28, 29: „Jøde er ikke den som er det i det ydre, og omskærelse er heller ikke det som er i det ydre, i kødet. Men jøde er den som er det i det indre, og hans omskærelse er hjertets omskærelse ved ånd og ikke ved en skreven lovsamling.“

Gal. 3:26-29: „I er jo alle Guds sønner ved troen på Kristus Jesus. . . . Der er hverken jøde eller græker, der er hverken træl eller fri, der er hverken mand eller kvinde; for I er alle én i samhørighed med Kristus Jesus. Endvidere, når I hører Kristus til, er I jo Abrahams afkom, arvinger ifølge et løfte.“

Er tallet 144.000 kun symbolsk?

Efter at det nøjagtige tal 144.000 er nævnt, tales der i Åbenbaringen 7:9 om „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle“. Hvis tallet 144.000 ikke skulle tages bogstaveligt, ville der ikke være nogen mening i at sætte det i modsætning til „en stor skare“. At opfatte tallet som bogstaveligt er i overensstemmelse med Jesu ord i Mattæus 22:14 om himlenes rige: „Mange er nemlig indbudt, men få er udvalgt.“

Skal de der hører til ’den store skare’ som omtales i Åbenbaringen 7:9, 10, også i himmelen?

Åbenbaringen siger ikke om dem — som den gør om de 144.000 — at de er „købt fra jorden“ så de kan være sammen med Kristus på det himmelske Zions bjerg. — Åb. 14:1-3.

Når det siges at de „stod foran tronen og foran Lammet“ er det ikke nødvendigvis en stedsangivelse, men et udtryk for at de befinder sig i en godkendt tilstand. (Jævnfør Åbenbaringen 6:17; Lukas 21:36.) Ordene „foran tronen“ (græsk: enōʹpion tou throʹnou; bogstaveligt: „for tronens øjne“) betinger ikke at de er i himmelen. De befinder sig blot ’for Guds øjne’, og Gud siger at han ser menneskesønnerne fra himmelen. — Sl. 11:4; jævnfør Mattæus 25:31-33; Lukas 1:74, 75; Apostelgerninger 10:33.

’Den store skare i himmelen’ der omtales i Åbenbaringen 19:1, 6, er ikke den samme som ’den store skare’ i Åbenbaringen 7:9. Skaren i himmelen siges ikke at være „af alle nationer“ eller at tilskrive Lammet frelse; det er en skare af engle. Udtrykket „stor skare“ bruges i forskellige sammenhænge i Bibelen. — Matt. 14:14; 26:47; Mark. 6:34.

Hvad skal de som kommer i himmelen gøre dér?

Åb. 20:6: „De skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ (Se også Daniel 7:27.)

1 Kor. 6:2: „Ved I ikke at de hellige skal dømme verden?

Åb. 5:10: „Du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over [på, DA, GD, Ka, Rø; over, Li, R-L, Se] jorden.“ (Det samme græske ord og den samme grammatiske konstruktion findes i Åbenbaringen 11:6. Her gengiver alle ovennævnte oversættelser det med „over“.)

Hvem udvælger dem der skal i himmelen?

2 Thess. 2:13, 14: „Vi er forpligtede til altid at takke Gud for jer, brødre, elskede af Jehova, fordi Gud fra begyndelsen udvalgte jer til frelse ved åndens helliggørelse af jer og ved jeres tro på sandheden. Netop hertil kaldte han jer gennem den gode nyhed vi forkynder, for at I skulle opnå vor Herres Jesu Kristi herlighed.“

Rom. 9:6, 16: „Ikke alle som stammer fra Israel er virkelig ’Israel’. Så afhænger det altså ikke af den der vil eller af den der løber, men af Gud, som har barmhjertighed.“