Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Jehova, den store tilsynsmand og hyrde for sit folk
    Vagttårnet – 1969 | 1. oktober
    • uretfærdig vinding. De første han valgte var apostlene, som han udtog blandt sine disciple til at være grundstene for den kristne menighed. De mænd Jesus udvalgte viste sig i sandhed at være gode underhyrder som arbejdede nært sammen med Herren Jesus, den gode Hyrde, og hans Fader, Jehova, Overhyrden eller den store Hyrde for fårene.

      23 I næste artikel beskrives det store ansvar som apostlene vidste de måtte skuldre som hyrder for fårene.

  • Jehova vogter og værner den kristne menighed
    Vagttårnet – 1969 | 1. oktober
    • Jehova vogter og værner den kristne menighed

      1. Hvem lignede Jesus og hvem vil derfor de ligne som han udvælger som duelige?

      JESUS KRISTUS satte et godt eksempel for sine efterfølgere med hensyn til hvordan en hyrde bør være og hvordan han bør sørge for de mennesker på jorden der er at ligne ved får. Jesus sagde engang at de der havde set ham, havde set Faderen, fordi Jesus havde en slående lighed med Faderen i alt hvad han sagde og gjorde. Den første menighed af Herrens folk havde ikke alene kvalificerede mænd som virkelig var interesseret i menighedens velfærd, men nogle af disse mænd havde endog haft det enestående privilegium at være meget sammen med Jesus under hans jordiske tjeneste.

      2. Hvilket eksempel gav Jesus på en omsorgsfuld og kærlig hyrde?

      2 En af de lignelser som Jesus fortalte for at vise hvilken slags hyrde han som Faderens repræsentant var, og hvilken slags hyrder hans efterfølgere skulle være, findes i Mattæus 18:12-14. Jesus sagde: „Hvad mener I? Hvis et menneske har hundrede får, og et af dem farer vild, vil han så ikke forlade de nioghalvfems oppe på bjergene og gå ud og lede efter det, der fo’r vild? Og lykkes det ham at finde det, sandelig siger jeg eder: han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, som ikke er faret vild. Således er det ikke jeres himmelske Faders vilje, at en eneste af disse små skal fortabes.“ Læg mærke til hvor magtfuldt Jesus understregede at en hyrde har omsorg for hvert eneste får, især for et som farer vild, kommer væk fra folden og er i fare.

      3, 4. (a) Hvordan formanede Peter hyrder i den kristne menighed til at ligne Jesus og hans Fader, Jehova? (b) Hvordan ville disse jordiske hyrders omsorg være til styrke for menigheden?

      3 En af de tolv som Herren Jesus udvalgte og som blev en hyrde for Guds hjord, var en mand ved navn Peter. I Peters skrifter får vi at vide at han var en Jesu Kristi apostel, og hans første brev er stilet til „de udvalgte i Pontus, Galatien, Kappadokien, provinsen Asien og Bitynien, dem, der bor som udlændinge i adspredelsen“. I dette brev skriver Peter mange opmuntrende ord om kristnes virke og adfærd. Henimod slutningen af sit brev siger han: „De ældste blandt jer formaner jeg da som medældste og vidne om Kristi lidelser, jeg, der også har del i den herlighed, der skal åbenbares: vær hyrder for Guds hjord hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, efter Guds sind, ikke for skammelig vindings skyld, men med villigt hjerte; heller ikke som strenge herrer over menighederne, men som forbilleder for hjorden; og når overhyrden åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans.“ — 1 Pet. 5:1-4.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del