Et bibelsk samfund af vidner for Guds rige
OPRETTELSEN af Guds rige er en nyhed af største betydning for alle folkeslag og nationer. (Dan. 7:14) Det er ikke alene deres mulighed for at overleve men deres evige liv der afhænger af om de kommer til at stå i et fredeligt forhold til Guds konge og hans rige før den store Harmagedonkrig bryder løs. (Sl. 2:1-12; Åb. 16:14, 16) For at disse vigtige oplysninger kan blive kendt overalt i verden har Jehova Gud dannet et samfund af vidner for Riget. Dette samfund, der forkynder i 197 lande og områder, er kendt som „Jehovas vidner“.
Du er måske selv et af de tusinder af velvillige mennesker i hvis hjem der hver uge kommer et af Jehovas vidner for at lede et interessant bibelstudium. Måske du har spekuleret på hvem der har bemyndiget Jehovas vidner til at udføre dette arbejde, hvordan de har fået deres bibelkundskab og hvordan deres organisation er?
Den opfordring som apostelen Paulus giver i Hebræerbrevet 10:23-25 viser betydningen af at få svar på disse spørgsmål: „Lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er han, som gav forjættelsen; og lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“
Lydighed mod denne guddommelige befaling vil ikke sige at man blot tilslutter sig en eller anden tilfældig kirke. Apostelen opfordrer os til at komme sammen med sande kristne der ser Jehovas dag nærme sig og som regelmæssigt og nidkært forkynder deres tro offentligt. Han opfordrer os til at komme sammen med kristne hvis møder får vor kærlighed til Gud og næsten til at vokse, og som får os til at gøre gode gerninger. Alt dette er baggrunden for de følgende oplysninger i denne artikel. Det betyder livet om vi anerkender det bibelske samfund af vidner for Riget og kommer sammen med dets medlemmer, og således ikke svigter „vor egen menighedsforsamling“.
Hvorfor kaldes de „Jehovas vidner“?
Jehovas vidner efterfølger Jesus Kristus og ikke noget menneske eller nogen menneskelig organisation, og derfor kalder de ikke deres organisation ved noget menneskes navn. Deres vigtigste opgave er at „vidne om sandheden“ ligesom Jesus gjorde. (Joh. 18:37) Guds ord er sandhed og derfor vidner de om Gud, hvis navn alene er Jehova. (Joh. 17:17; Sl. 83:19) Jehova kalder dem der trofast taler hans sag for sine vidner: „Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt.“ (Es. 43:10) De første vidner for Jehova priste og ærede hans navn ved at udføre forskellige trosgerninger. (Hebr. 11:4–12:2) Jehovas vidner i nutiden forkynder den gode nyhed om Guds oprettede rige på „hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. (Matt. 24:14, NW) Det er derfor passende at deres Guds navn og hans betydningsfulde gerning kommer til udtryk i det bibelske navn „Jehovas vidner“.
Er hvert vidne en forkynder?
Ja, i ordets sande bibelske betydning. En Guds tjener (græsk diaʹkonos, „gennem støvet“) er en offentlig forkynder, en der følger i Jesu fodspor, som besøger offentligheden og endog rejser ad støvede veje for at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Det er en presserende sag, hvilket apostelen Paulus understregede da han sagde: „Jeg beder dig indstændigt for Gud og Kristus Jesus, . . . forkynd ordet, vær ivrigt optaget deraf.“ (2 Tim. 4:1, 2, NW) Enhver sand kristen tager med glæde regelmæssigt del i denne forkyndervirksomhed, idet han betragter den som et led i den tilbedelse der fører til frelse. Som Romerbrevet 10:10 siger: „Med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.“ Det er den højeste myndighed, Gud selv, der bemyndiger indviede mænd, kvinder og unge til at tjene. „Lad pris stige op til [Jehova] fra jorden, . . . ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! De skal prise [Jehovas] navn.“ (Sl. 148:7, 12, 13) Enhver der ønsker at vinde Guds godkendelse følger denne befaling, idet han tænker på Jakobs ord: „I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene. Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger.“ (Jak. 2:24, 26; Åb. 22:17) Hvis du tager imod Bibelens lære og lever efter din tro vil du også blive en Guds tjener.
Hvem ordinerer Jehovas vidner?
Den eneste gyldige ordination til at udføre den kristne tjeneste kommer fra Gud. (2 Kor. 3:5, 6; Es. 61:1, 2) De der bliver ordineret af en menneskelig organisation er en sådan organisations tjenere, men de der ordineres af Gud er hans tjenere. I Bibelen fremholder Gud de krav han stiller til dem der bliver hans tjenere. De må studere hans ord for at lære hans vilje at kende og derpå bringe deres liv i harmoni med den. Hvis de gør det, kræver Gud at de personligt indvier sig til at gøre hans vilje. (Rom. 12:1) Denne indvielse, det vil sige dette løfte om at gøre Guds vilje, foretager man i en personlig bøn til Jehova Gud gennem Kristus. Som symbol på denne indvielse må man lade sig døbe i vand ligesom Jesus. (Matt. 3:13-17) Den der gør det bliver nu en ordineret ordets tjener.
Den der lader sig døbe ordinerer ikke sig selv, og det er heller ikke den der foretager dåben der ordinerer den døbte. Det er Guds befaling til alle dem der indvier sig til at gøre hans vilje, der udgør ordinationen, og han støtter dem med sin hellige ånd. Det er ikke blot mænd men også kvinder og kvalificerede unge der får denne bibelske ordination. (Sl. 68:12; Ap. G. 2:17, 18; Rom. 16:1; Præd. 12:1) Selv om Guds befaling til at forkynde den gode nyhed om Riget findes i Bibelen så alle kan læse den, gælder ordinationen kun den der opfylder hans krav. Dette forhold kan sammenlignes med udstedelsen af et eksamensbevis til en skoleelev. Selv om ordene i eksamensbeviserne i det store og hele er de samme og enhver kan læse dem, så er de dog ikke stilet til alle og enhver. Man har kun ret til et sådant eksamensbevis hvis man opfylder kravene. På samme måde er det først efter at man har studeret, indviet sig og ladet sig døbe at Guds befaling i Bibelen udgør ens ordination. Til denne bibelske ordination kræves der naturligvis ingen skoleuddannelse eller skrevne ordinationsattester. (Joh. 7:15; Ap. G. 4:13; Gal. 1:11, 12, 15-17) De ordets tjenere der ordineres af Jehova og støttes af hans hellige ånd frembringer i stedet levende anbefalingsbreve. (2 Kor. 3:1-3) Enhver der oprigtigt studerer Guds ord vil forstå at det egentlige formål med at studere Bibelen er at kvalificere sig til denne ordination der betyder livet såvel for andre som for en selv. (2 Tim. 3:16, 17; 1 Tim. 4:16) De der nylig har tilsluttet sig dette samfund af Rigets forkyndere kan naturligvis være med til at aflægge et offentligt vidnesbyrd, men de bliver først ordinerede ordets tjenere når de indvier sig og bliver døbt i lydighed mod Guds vilje. (Matt. 28:19, 20) For at blive det studerer de flittigt.
Hvorfor forkynder de fra hus til hus?
Jehovas vidner bringer den gode nyhed til folk i deres hjem fordi det er det eksempel Jesus og hans apostle satte. Lukas 8:1 siger om Jesus: „Han vandrede om fra by til by og fra landsby til landsby og prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige; og de tolv var med ham.“ Om apostlene hedder det i Apostlenes Gerninger 5:42: „Og de holdt ikke op med hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene [fra hus til hus, NW] og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus.“ I Efesus underviste Paulus de kristne i at forkynde „offentligt og fra hus til hus“. (Ap. G. 20:20, NW) De første kristne aflagde genbesøg hos interesserede, og det gør Jehovas vidner også. De gør naturligvis omfattende brug af de moderne kommunikationsmidler, såsom radio og det trykte ord, men den væsentligste del af deres arbejde består i at gå fra hus til hus ligesom de første kristne. På denne måde sikrer de bedst at ingen der hungrer og tørster efter retfærdighed overses. (Matt. 5:6) Kærligheden driver kristne til at gå fra hus til hus.
Hvilken slags møder holder Jehovas vidner?
Ligesom de første kristne samles Jehovas vidner i nutiden for at studere Bibelen og dygtiggøre sig til at forkynde Rigets budskab. Jesus sagde: „Hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.“ (Matt. 18:20) Dette er sandt hvad enten hans efterfølgere mødes i private hjem eller i dertil indrettede mødesale kaldet „rigssale“. (Rom. 16:5; Ap. G. 20:8) Menigheden holder møder fem timer hver uge, og disse møder er følgende:
Menighedsbogstudiet. Først på ugen mødes Jehovas vidner og interesserede som de har forbindelse med, i det nærmestliggende hjem udpeget af menigheden, for at overvære en times gruppestudium. Ved dette studium studeres Bibelen og en håndbog udgivet af Vagttårnsselskabet. Her kan man stifte bekendtskab med de af ens naboer der er interesseret i at tjene Jehova og leve i hans retfærdige nye tingenes ordning. (Mal. 3:16-18; 2 Pet. 3:13) Gruppens lille størrelse giver mulighed for at man frit kan udtale sig og vænne sig til at bekende sin tro for andre. (Hebr. 13:15) Samtidig skærpes ens kundskab ved de kommentarer som andre af de tilstedeværende giver. — Ordsp. 27:17.
Det hjem hvor et sådan bogstudium afholdes kaldes et tjenestecenter, for her mødes de tilsluttede på passende tidspunkter for at besøge folk i det nærliggende distrikt og forkynde den gode nyhed om Guds rige. Her træffes foranstaltninger til at de studerende og nylig døbte vidner kan få hjælp og oplæring af et modent vidne så længe de behøver det. De lærer hvordan de skal aflægge et godt vidnesbyrd ved dørene, hvordan de skal føre optegnelser over interesserede og hvordan de bedst kan følge interessen op, indtil den sæd der er sået bærer frugt. — 1 Kor. 3:6.
Teokratisk skole. For nitten hundrede år siden var Jehovas vidner meget interesserede i at forbedre deres evne til at forkynde. Derfor skrev Paulus til Timoteus: „Vær et forbillede for de troende i tale, . . . Læg vægt på at oplæse skriften, formane og lære, . . . Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang.“ (1 Tim. 4:12, 13, 15; 2 Tim. 2:15) Jehovas vidner i vor tid er også interesserede i fortsat at dygtiggøre sig, og derfor tilmelder de sig den teokratiske skole der holdes i rigssalen en aften om ugen. Denne skole er til stadig oplæring af mænd, kvinder og børn. Eleverne holder korte foredrag for forsamlingen og prædikener for enkeltpersoner, ligesom der også bliver læst op af Bibelen. Der findes specielle lærebøger, talevejledningssedler, og en kvalificeret lærer der giver nyttige forslag til forbedringer. I løbet af dette kursus bliver Bibelen læst helt igennem, og en mængde bibelske lærespørgsmål og emner bliver behandlet. Resultatet af denne udmærkede oplæring er at mændene bliver i stand til at holde oplysende bibelske foredrag, og at kvinderne og børnene bliver i stand til at holde mere effektive prædikener fra hus til hus. Enhver der overværer møderne i rigssalen og som gerne vil opleve den tilfredsstillelse det er at forbedre sin lovprisning til Gud kan tilmelde sig denne gratis undervisning som den teokratiske skole byder på.
Tjenestemødet. Samme aften som menigheden har den teokratiske skole, holdes sædvanligvis et ugentligt tjenestemøde i lighed med de møder som Jesus og apostlene holdt for at undervise de første kristne. (Luk. 10:2-16; Ap. G. 4:23-31; 1 Kor. 14:26) I lighed med det eksempel Jesus satte, gives der vejledning om den rette måde at forkynde på. Tjenestemødet er bygget på de forslag der gives i det lille skrift „Rigets Tjeneste“, der udkommer en gang om måneden. Forskellige talere drøfter og demonstrerer nye dør-til-dør-prædikener, hvordan man kan øge spredningen af bibelsk litteratur og følge besøgene op, og den bedste måde at lede et hjemmebibelstudium på. Ved at overvære tjenestemøderne forbedrer både erfarne og nye vidner deres evner til at tjene Gud. På denne måde bliver ens forkyndelse mere velbehagelig for Gud, man får bedre resultater og opnår større glæde. — Ordsp. 1:5; 11:14.
Det offentlige foredrag. De fleste menigheder benytter søndag formiddag til forkyndelsen fra hus til hus. Det er grunden til at hele menigheden som regel samles i rigssalen søndag eftermiddag eller aften for at overvære det offentlige foredrag og studiet af Vagttårnet. Ved menighedens møder kan man få trykte indbydelser som kan bruges til at invitere andre til det offentlige foredrag. Dette foredrag er opbygget ligesom de bibelske foredrag der blev holdt på de første kristnes tid. (Matt. 5:1–7:29; 13:1-36; Ap. G. 5:42) Foredragsholderne er lokale eller besøgende vidner der har kvalificeret sig på grund af deres erfaring, modenhed og nidkærhed i tjenesten. Vagttårnsselskabet sørger hvert år for nye foredrag og trykker dispositioner der hjælper talerne til at udarbejde oplysende, en-times bibelske foredrag. For de næste to år er der planlagt firs forskellige foredrag. Hvert foredrag bidrager til at man får en bedre forståelse af et vigtigt bibelsk emne. Foredragsholderne må derfor bruge mange timer til at studere, forberede sig og lære deres stof så det kan opbygge menigheden og de retsindige mennesker der studerer med Jehovas vidner. Menigheden påskønner den betydningsfulde indsats, „det slidsomme arbejde med forkyndelse og lærergerning“, som disse modne talere gør. (1 Tim. 5:17) Ved at være til stede ved dette en-times offentlige foredrag får vi gavn af de mange timer de har tilbragt med omhyggeligt at studere Bibelen — det kommer os til gode „uden penge, uden vederlag“. — Es. 55:1-3.
Vagttårnsstudiet. Søndagens offentlige foredrag efterfølges i regelen af ugens vigtigste menighedsmøde, vagttårnsstudiet. Dette er en spørgsmål-og-svar drøftelse der ligner menighedsbogstudiet, med den undtagelse at stoffet findes i bladet Vagttårnet og at hele menigheden mødes i rigssalen. Vagttårnsstudiet adskiller sig fra bogstudiet ved at stoffet i Vagttårnet som regel er mere personligt. Det behandler opfyldelsen af Bibelens profetier, anvendelsen af kristne principper i dagliglivet, og advarer imod en ukristen adfærd. (Rom. 12:2; 2 Kor. 13:5) Vagttårnets spalter genspejler det voksende lys over Guds ord som Jehova Gud sender ud. (Ordsp. 4:18) Nogle af de seneste artikler hed for eksempel: „Hvad kommer først i dit liv?“ „Jehova — en kærlighedens og tålmodighedens Gud“, „Vær altid fyldt med glæde!“, „Bilæggelse af uoverensstemmelser i den kristne kærligheds ånd“, „Den kærlighed der fører til livet“, „Hvem vil få en opstandelse og hvorfor?“. Disse betydningsfulde emner gør vagttårnsstudiet til et meget vigtigt møde for alle Jehovas vidner og deres interesserede. Det gør det muligt for alle at være fuldt forenede i tanke og sind. (1 Kor. 1:10) Kommer man forberedt for at tage del i mødet vil man erfare sandheden i Ordsprogene 15:23: „Mand er glad, når hans mund kan svare, hvor godt er et ord i rette tid.“
Jehovas vidners stævner
Det har længe været et led i den sande tilbedelse at Jehovas folk samledes i store skarer. (5 Mos. 16:1-16; 31:10-13) Ved pinsefesten år 33 e.v.t. hørte gudfrygtige jøder fra femten nationer og provinser Jesu disciple aflægge et grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed om Kristus. (Ap. G. 2) På samme måde giver Jehovas vidners stævner i vor tid mulighed for at et storslået vidnesbyrd om Guds rige aflægges. Selve det at så mange kristne kommer sammen får folk til at stille spørgsmål ligesom de gjorde på Pinsedagen. Det ses også tydeligt at Guds hellige ånd virker på de forsamlede skarer der kommer fra fjerne steder og mange forskellige lande og alligevel lægger kristen kærlighed og enhed for dagen, frigjorte fra verdens fordomme og stridigheder. (Sl. 133:1) Dertil kommer at den kærlighed der driver disse vidner til at give af deres tid og kræfter for at arbejde i de forskellige stævneafdelinger og dér betjene deres kristne brødre, er en kilde til undren for verden og derfor også virker som et effektivt vidnesbyrd. (Joh. 13:34, 35) To gange om året samles de menigheder der er tilknyttet samme „zone“ til et tredages zonestævne. Foruden de særlige foredrag og demonstrationer gives der mulighed for at de der for nylig har indviet sig, kan symbolisere dette ved offentligt at lade sig døbe. Med mellemrum kommer mange zoner sammen til et sektionsstævne. Der afholdes også landsstævner og internationale stævner. Alle disse kristne stævner medvirker til at et vældigt vidnesbyrd om Guds rige aflægges, og de giver Jehovas tjenere lejlighed til at ’trøste og opbygge hverandre indbyrdes’. — 1 Tess. 5:11.
Har vidnerne tilsynsførende tjenere?
Ja, hver menighed har en tilsynsførende tjener der kaldes en menighedstjener eller tilsynsmand. Han er ikke „leder“ af de andre ordets tjenere, men er ved hellig ånd udnævnt til at vogte Guds hjord og sætte det rette eksempel. (Matt. 23:8-12; 1 Pet. 5:2; Ap. G. 20:28) De krav der stilles til menighedstjeneren har ikke noget med alder eller anciennitet at gøre. Det der tæller er åndelig modenhed som kristen. De bibelske krav der stilles til en tilsynsmand omtales i Første Timoteusbrev 3:1-7 og Titus 1:5-9. Det er hans pligt at sørge for at der aflægges et regelmæssigt og grundigt vidnesbyrd for alle beboerne i det distrikt der er tildelt menigheden, og at alle i menigheden hjælpes til at holde deres indvielsesløfte så de bevarer Guds godkendelse. Som en hjælp til menighedstjenerne er der oprettet et særligt kursus for menighedstjenere. Dette kursus afholdes i regelen på Selskabets landskontor. Tilsynsmanden må efterligne Jesus ved at vise kærlighed og gæstfrihed over for ’fårene’ og de fremmede som slutter sig til menigheden. Under kongen Kristi ledelse må hver tilsynsmand være som ’læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk, som en vældig klippes skygge i tørstende land’. (Es. 32:1, 2) For at kunne røgte dette ansvar og vogte Guds hjord har tilsynsmanden flere assistenter, der kaldes assisterende tjenere. — 1 Tim. 3:8; Fil. 1:1.
De assisterende tjeneres pligter
For at blive en assisterende tjener må man opfylde de krav der omtales i Første Timoteusbrev 3:8-13. En assisterende tjener må ligesom tilsynsmanden efterligne Jehova og Kristus Jesus med hensyn til at vogte Guds folk med mildhed. (Es. 40:11; Joh. 10:11) De assisterende tjenere udnævnes ikke blot for at hjælpe tilsynsmanden, men også for at de kan yde menigheden personlig hjælp. (1 Kor. 10:24) Her er deres pligter:
Vicemenighedstjeneren. Denne modne tjener fører tilsyn med menigheden når tilsynsmanden er fraværende. Det er hans pligt at sørge for at der gennem de forskellige tjenestecentre ydes hjælp til alle. Han ved hvem der behøver hjælp fordi han fører optegnelserne i forbindelse med de rapporter som hvert vidne afleverer. Som på Bibelens tid fører Jehovas vidner i vor tid nøjagtige optegnelser over deres tjeneste. (Ez. 9:11; Ap. G. 2:41; 4:4) Hver forkynder rapporterer de timer han giver i forkyndelsen, den litteratur han deler ud, de genbesøg han aflægger og de bibelstudier han leder. Dette opføres på forkyndernes optegnelseskort, der ikke alene viser hvilke forkyndere der trænger til hjælp, men også sætter menigheden i stand til at anbefale kvalificerede vidner til Vagttårnsselskabet, så de kan udnævnes til særlige tjenesteforrettigheder. (1 Tim. 3:10; 5:22) En gang om måneden sendes menighedens samlede rapport til Selskabets landskontor, og til sidst sendes alle landsrapporterne til Selskabets hovedkontor i Brooklyn, New York. Hvert år trykker Selskabet en årbog som indeholder interessante oplevelser og opmuntrende rapporter fra det verdensomspændende samfund af Rigets forkyndere. Vicemenighedstjeneren opmuntrer kærligt alle til regelmæssigt at tage del i det vidnesbyrd der nu aflægges. — Matt. 24:14.
Bibelstudietjeneren. Eftersom alle Jehovas vidner er lærere går de på genbesøg hos interesserede mennesker og leder bibelstudier i folks hjem. (Dan. 11:33; 12:3; Gal. 6:6) På grundlag af de bibelstudierapporter som hver forkynder afleverer, kan bibelstudietjeneren komme med nyttige forslag. Han er ivrig efter at hjælpe menighedens medlemmer til at påbegynde nye bibelstudier og lede dem på den mest gavnlige måde. Hans trofaste og tålmodige bestræbelser medvirker til at flere mennesker får større kundskab om Guds ord og hensigt.
Litteraturtjeneren. Du har sikkert lagt mærke til at Jehovas vidner bruger trykte prædikener når de forkynder. De bøger og brochurer der indeholder disse prædikener bestilles og udleveres af denne udnævnte tjener ved menighedens litteraturbord. Nyinteresserede er også velkomne til gennem ham at få litteratur som de kan forære til venner og bekendte. — 2 Tim. 4:13; Præd. 11:6.
Blad-distriktstjeneren. Menigheden spreder mange eksemplarer af Vagttårnet og Vågn op! i sit distrikt. Disse blade bestilles og udleveres af blad-distriktstjeneren. Mange nye medlemmer af menigheden finder at vidnearbejdet med bladene er en let måde at begynde forkyndelsen fra hus til hus på. Denne tjener hjælper både nye og erfarne vidner til at fremholde disse trykte prædikener på en interessevækkende måde, så de får den størst mulige udbredelse. Han bestiller det antal blade af hvert nummer som den enkelte forkynder ønsker til brug i forkyndelsen. Hvad enten forkynderne arbejder med blade, bøger eller brochurer må de have et bestemt distrikt at gå i. Hvis vidnerne besøgte folk på må og få ville det naturligvis resultere i forvirring. Hver menighed får tildelt et bestemt distrikt af Selskabet. (Matt. 13:38; 2 Kor. 10:13-16) Distriktstjeneren tildeler små stykker af distriktet til de enkelte forkyndere og sørger således for at alle hjem i menighedens distrikt bliver besøgt regelmæssigt. — 1 Kor. 14:33.
Regnskabstjeneren. Selv om tilsynsmanden og de assisterende tjenere ingen løn får, koster det noget at vedligeholde en rigssal og at bestille litteratur. Disse udgifter dækkes af frivillige bidrag. Hos Jehovas vidner hører man ikke om indsamlinger, tiende eller en fortegnelse over bidragydere. (Matt. 6:1-4) Det står enhver frit at lægge noget i bidragsbøssen, alt efter „hvad han får lykke til“. (2 Kong. 12:9; 1 Kor. 16:2) Regnskabstjeneren tager vare på disse midler og sørger for at bidragene anvendes til at fremme forkyndelsen og Rigets interesser.
Andre udnævnelser. Vi har tidligere omtalt den teokratiske skole, vagttårnsstudiet og bogstudiet. Vagttårnsselskabet udnævner en tjener til at lede hvert af disse møder. De kaldes henholdsvis skoletjener, vagttårnsstudietjener og bogstudieleder. Som for de andre assisterende tjeneres vedkommende er deres vigtigste opgave kærligt at hjælpe enhver i menigheden til at få det fulde udbytte af de møder de leder. (1 Tess. 2:8) De er personlig interesseret i at vise de nye og andre som behøver hjælp hvordan man skal studere Bibelen og stadig gøre fremskridt i tjenesten for Gud. — Fil. 2:4.
Selskabet udnævner også ordets tjenere til forskellige andre poster der står åbne for indviede forkyndere. Der er feriepionerer, almindelige pionerer og specialpionerer, zonetjenere, sektionstjenere og afdelingszonetjenere, missionærer og medlemmer af staben på afdelingskontorerne. Hvor som helst man tjener i Jehovas organisation er man interesseret i såvel sin næstes som sin egen frelse. — Matt. 22:36-40.
En ren organisation
Ingen der lever et umoralsk liv, ingen der er en drukkenbolt eller er uærlig i pengesager, opfordres til at tage del i vidnearbejdet. Hvis man skal tjene Gud på en acceptabel måde og gøre sig håb om at komme til at leve under Guds nye retfærdsorden, må man aflægge en sådan livsførelse. (1 Kor. 6:9-11) Når man én gang har aflagt disse vaner kræver Jehova at man forbliver ren. (2 Pet. 2:20-22) For at menigheden kan eje Guds ånd og have fremgang må den omhyggeligt sørge for at enhver ukristen opførsel i menigheden ikke går upåtalt hen. Ansvaret for at bevare menigheden ren påhviler hovedsagelig et udvalg der består af menighedstjeneren, vicemenighedstjeneren og bibelstudietjeneren. Dersom de bliver klar over at nogen på grund af umodenhed eller ufuldkommenhed uforvarende er kommet til at begå et fejltrin og vedkommende oprigtigt angrer dette, kan de vise barmhjertighed og sætte en sådan på prøve. (Gal. 6:1) Men enhver der fremturer i synd må udstødes. (1 Kor. 5:9-13; 2 Joh. 10, 11) Der går meget lang tid før en der er blevet udstødt og senere bliver genoptaget, kan anbefales som assisterende tjener eller tilsynsmand. (2 Kor. 2:5-11; 1 Tim. 3:1, 2, 7; Tit. 1:7) Udvalget og Selskabet vil træffe passende disciplinære foranstaltninger mod enhver indviet ordets tjener der handler uret, uden hensyn til hans stilling i organisationen. Eftersom enhver der er kristen, efterfølger Kristus og ikke mennesker, skulle dette ikke være nogen anstødssten for dem der elsker retfærdighed. (Hebr. 12:1, 2; Luk. 17:1; 2 Pet. 2:1, 2) Det er snarere et bevis på at man er tilsluttet en ren organisation, en organisation som Gud vil velsigne. — Ef. 5:27; 1 Pet. 1:15, 16.
Hvordan med tilbedelsen i hjemmet?
Betydningen af at tilbede Jehova i hjemmet og ofte drøfte Guds ord dér fremgår af Femte Mosebog 6:6, 7. Der er mange muligheder for at gøre dette, for eksempel ved bøn ved måltiderne og ved personlig bøn ved sengetid, ved personligt studium og ved et bibelstudium med familiens medlemmer. Forældre og børn, unge og gamle, trives allerbedst når familien lever i harmoni med de kristne principper. (Ef. 5:22–6:4) Jehovas vidner finder at den daglige bibeltekst og kommentaren dertil i Vagttårnet er et nyttigt bidrag til samtalen ved morgenbordet. Gør dit hjem til et sted hvor man begynder dagen ret ved først at søge Guds rige. — Matt. 6:33.
Opsummering
Denne drøftelse har nu givet dig et billede af det bibelske samfund af vidner for Guds rige. Af de skriftsteder der her er blevet citeret vil du have bemærket at det virker nøje i overensstemmelse med de bibelske principper. Det er denne menighed der bringer det livgivende budskab om Jehovas ord og rige til dit hjem. (Joh. 17:3) Det er denne menighed der opflammer dig til kærlighed og gode gerninger. Det er dette kristne samfund der er villigt og parat til at opmuntre dig til trofasthed mod Gud. (Hebr. 10:23-25) Dets eksistens er til ære for Jehova Gud, dets Skaber. Eftersom det er hans ånd der opretholder det, kan oprigtige iagttagere overalt i verden ikke andet end samstemme med den slutning som Charles Samuel Braden, der er professor i historie, gav udtryk for i sin bog These Also Believe:
„Som vidner under guddommelig forpligtelse til at bekendtgøre denne tidsalders forestående afslutning og Teokratiets komme, søger de på enhver mulig måde at få deres budskab ud til folk. Man skal aldrig blive forbavset over en eller anden ny metode de tager i anvendelse. Jehovas vidner er bogstavelig talt nået ud over hele jorden med deres vidnesbyrd. . . . Det kan med sandhed siges at ingen enkelt religiøs gruppe i verden har vist mere nidkærhed og udholdenhed i at udbrede den gode nyhed om Riget end Jehovas vidner.“
Hvis du er interesseret i at gøre den guddommelige vilje og hvis du gerne vil tage del i denne forkyndelse af Riget som nu foregår overalt på jorden, opfordrer Jehovas vidner dig hjerteligt til at slutte dig til dem og drage nytte af de foranstaltninger som Jehova Gud kærligt har truffet for at gøre sine vidner for Riget egnede til den gerning han har overdraget dem.