Guds krav til tjenerne

1. Hvordan viser tjenerne med glæde deres kærlighed til hyrden?

EFTERHÅNDEN som Herren samler flere og flere får ind i sin fold, sørger han rigeligt for alle deres behov ved at indsætte tjenere, som i kærlighed hjælper hjorden på den måde, Herren anviser. Denne teokratiske fremgangsmåde fremholdes i bibelen. Man vil huske, at apostelen Peter fik et meget kraftigt indtryk i hjerte og sind af, hvor nødvendigt det var for ham at vise sin kærlighed til Kristus ved at røgte og sørge for Herrens får. Peter glemte aldrig den sandhed, thi tredive år senere formanede han indtrængende andre af Herrens tjenere til ligeledes at bevise deres kærlighed ved at vogte „fårene“. Peters brev såvel som Kristi direkte befalinger til tjenerne i almindelighed er blevet bevaret til belæring og vejledning for dem, der har særlige pligter i den teokratiske organisation nu i vor tid. Tjenerne gør derfor vel i både at studere dette råd og efterfølge det i praksis. „Når I ved dette, er I salige, om I gør det.“ — Johannes 13:17; Filipperne 4:9.

2. Hvem er de „ældste“, som Peter formaner til at vogte hjorden?

² „De ældste blandt jer formaner jeg da som medældste“, er de ord, hvormed Peter begynder sit råd. (1 Peter 5:1) Ordet „de ældste“ (græsk: presbyterous, de ældre) hentyder ikke til „valgte ældste“, som er valgt ved en eller anden forsamlings offentlige afstemning efter en hidsig politisk kampagne. Peter henvender sig til de ældre i den kristne vækst, til dem, der er modne og velbevandret i den teokratiske lov og de organisationsmæssige krav. Det er ikke nødvendigvis dem, der er gamle i legeme og sind, eller dem, der har været meget lang tid i sandheden, men derimod dem, der er modne i åndelig vækst og udvikling. Skønt Timoteus var en ung mand, måske knap en snes år gammel, var han ikke desto mindre moden i åndelig vækst, og derfor ældste. Det er sådanne modne mænd, der vælges til de mere ansvarsfulde pligter som tjenere blandt Herrens „får“. Hvad enten du er udnævnt til at varetage Rigets interesser som kredstjener i en forsamling af Herrens folk eller som assistent for en tjener og må tage vare på andre organisationsmæssige enkeltheder, gør du vel i at give særlig agt på, hvad Peter siger; thi han taler som din medældste, som en fuldt moden Herrens tjener.

3. Hvordan bør disse ældste påtage sig deres pligter som tjenere?

³ „De ældste blandt jer formaner jeg da som medældste og vidne om Kristi lidelser, jeg, der også har del i den herlighed, der skal åbenbares: Vær hyrder for Guds hjord hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, ikke for skammelig vindings skyld, men med villigt hjerte; heller ikke som strenge herrer, over menighederne, men som forbilleder for hjorden.“ (1 Peter 5:1-3) I, som er tjenere, skulle ikke tage imod udnævnelsen „af tvang“, „som om den blev påtvunget jer“ (En Amer. Overs.), „modstræbende“ (Weymouth), „fordi I bliver tvunget“ til at gøre det. (20. Århundredes Nye Testamente) Påtag jer derimod pligten som tjenere „af fri vilje“, med iver og årvågenhed, glade og lykkelige over den forret at tjene på en hvilken som helst måde, Herren vil bruge jer. De, der søger en tjeners stilling, søger efter noget godt. De må også tage imod de pligter, der følger med den. — 1 Timoteus 3:1.

4. Hvad bør de gøre, som føler sig uskikkede? Og hvem skal de huske på?

⁴ Men hvad nu, hvis en, der udnævnes til tjener, føler, at han ikke har evner til at udføre pligterne? Hvad skal han så gøre? Svaret er lige til: Tag imod udnævnelsen som fra Herren, og bed om, at Guds ånd og kraft må være over dig og hjælpe dig til at udføre gerningen trofast og dygtigt. Husk, at Jehovas vrede blev optændt mod Moses, da han protesterede og sagde, at han var uskikket til udnævnelsen. Da