Vær underdanig som Sara

HAR du undertiden vanskeligt ved at underordne dig og være underdanig? Fortvivl ikke af den grund. Ingen er fuldkommen og vi er alle født med en tilbøjelighed til at tage os selv lidt for højtideligt. Derfor er det ikke altid let at underordne sig. Men mon ikke der ville herske større tilfredshed og glæde hvis mennesker var mere villige til at underordne sig de respektive myndigheder de har over sig? Det er der vist ingen tvivl om!

Det er derfor på sin plads at Guds ord atter og atter opfordrer de kristne til at underordne sig: „Lyd jeres vejledere og ret jer efter dem; thi de våger over jeres sjæle som de, der engang skal gøre regnskab.“ „Ligeså skal I unge underordne jer de ældre; og ifør jer alle ydmyghed over for hverandre; thi ’Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.’“ — Hebr. 13:17; 1 Pet. 5:5.

Især giver Bibelen hustruerne formaning til at underordne sig deres mænd: „I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren.“ Kvinder synes om at modtage komplimenter for et smukt ydre, men mennesker med skelneevne ser en endnu større skønhed i et ydmygt og sagtmodigt væsen. Det er det apostelen Peter gør opmærksom på når han siger: „Thi således prydede også fordum de hellige kvinder sig, som håbede på Gud og underordnede sig deres mænd, ligesom også Sara var Abraham lydig og kaldte ham ’herre’.“ — Ef. 5:22; 1 Pet. 3:5, 6.

Når vi undersøger beretningen kommer vi til den slutning, både ud fra det den siger og det den lader usagt, at Sara var et forbillede i lydighed og underdanighed. Da Jehova befalede Abraham at rykke sine teltpæle op og flytte til et fjernt land, gjorde Sara ingen indsigelser men fulgte sin mand. Da Abraham ved to lejligheder for at undgå vanskeligheder bad hende give sig ud for hans søster, gik hun villigt ind på dette. Og da Abrahams og Lots hyrder kom i strid og Abraham lod Lot vælge det bedste græsland skældte Sara ikke ud og sagde: ’Din tåbe! Du lader også Lot tage det bedste af alting!’ Nej, hun rettede sig efter sin mands afgørelse. — 1 Mos. 12:1, 11-13; 13:7-12; 20:11-13.

At hun underordnede sig sin mand fremgår af den måde Abraham talte til hende på. Da tre fremmede mænd pludselig kom og besøgte Abraham, følte denne sig fri til at bede hende skynde sig, ligesom han selv skyndte sig: „Da skyndte Abraham sig ind i teltet til Sara og sagde: ’Tag hurtigt tre mål fint mel, ælt det og bag kager deraf!’ Så ilede han ud til kvæget, tog en fin og lækker kalv og gav den til svenden, og han tilberedte den i hast.“ Sara gjorde ikke vrøvl og sagde: ’Så meget haster det vel heller ikke!’ men hun adlød sin mand. — 1 Mos. 18:6, 7.

Hendes underdanighed over for sin mand giver sig især til kende ved at hun kalder ham „herre“. Da hun hørte en af de fremmede sige at hun skulle føde en søn, sagde hun ved sig selv: „Skulle jeg virkelig føle attrå, nu jeg er affældig, og min herre er gammel?“ Læg mærke til at Sara ikke kaldte Abraham „herre“ for at smigre ham eller være høflig over for ham, men sådan var hendes indstilling til ham, også når hun talte til sig selv. Et virkeligt tegn på at hun underordnede sig ham. — 1 Mos. 18:12.

Saras underdanighed er bemærkelsesværdig af to grunde. For det første var hun „en såre smuk kvinde“, og som regel er det sådan at jo smukkere en kvinde er, jo mindre sandsynlighed er der for at hun vil underordne sig. Hendes skønhed giver hende magt over mænd og det benytter hun sig af. Men trods sin sjældne skønhed var Sara så sagtmodig som var hun en uanselig gammel kone.

For det andet er Saras underdanighed bemærkelsesværdig fordi hun på ingen måde var en veg natur, der simpelt hen ikke kunne andet end rette sig efter andre. Hun manglede absolut ikke fasthed. Hun havde en vilje, og alligevel underordnede hun sig. Det var hende der tog initiativet til at foreslå at hendes mand gik ind til hendes trælkvinde Hagar, så denne kunne føde ham en søn. Da Hagar blev frugtsommelig og nu lod hånt om sin herskerinde, satte Sara hende i rette, hvilket fik Hagar til at løbe bort. Men Jehova bød Hagar vende tilbage til sin herskerinde og underordne sig hende. På et senere tidspunkt udvirkede Sara at Hagar og hendes søn Ismael blev sendt bort, da hun opdagede at Ismael, trælkvindens søn, gjorde nar af Isak, den lovede arving. Abraham tøvede, men Jehova tog parti for Sara. På baggrund af den fasthed som Sara undertiden lagde for dagen, træder hendes sagtmodighed og underdanighed des stærkere frem.

Naturligvis må ægtemænd og andre der sidder inde med myndighed ikke misbruge deres stilling fordi andre skal underordne sig dem. Både Jehova Gud og Jesus Kristus fremstilles i Bibelen som ægtemænd, og ingen af disse misbruger visselig deres stilling. Med myndigheden som familiens overhoved følger ansvaret for kærligt at vise hensyn, hvilket apostelen også viser umiddelbart efter at hustruerne har fået formaning til at underordne sig: „Ligeledes skal I mænd leve med forstand sammen med jeres hustruer som med en svagere skabning; og vis dem ære som dem, der også er medarvinger til livets nådegave.“ — 1 Pet. 3:7.

Hvad kan nu hjælpe en hustru til at underordne sig som Sara? Tro, kærlighed, visdom og ydmyghed. I stedet for af al sin magt at kæmpe for sin „ret“, bør hun lægge sin sag i Jehovas hånd i tro. Det krævede tro af Sara at ledsage sin mand på hans rejser og at give sig ud for at være hans søster. Troen på at Guds ordning er den rette vil hjælpe en hustru til at underordne sig.

Kærlighed vil også være en hjælp. Hvis en hustru af hjertet nærer kærlighed til sin Skaber, til den hun må underordne sig og til sit arbejde, da vil de prøvelser hun som følge af sin stilling kommer ud for være lette at bære.

Visdom vil også være en hjælp, og det på to måder. For det første vil den vise hustruen hvordan hun underordner sig, til alles bedste, og for det andet vil den vise hende hvorfor hun bør underordne sig. Eftersom det er langt vigtigere at noget går gnidningsløst end at det gøres på den mest praktiske måde, kræves der så meget større dømmekraft af den der skal underordne sig.

Især vil ydmyghed hjælpe en hustru til at underordne sig. Den ydmyge har lettere ved at bøje sig, og derfor lettere ved at underordne sig!

Lad derfor tro, kærlighed, visdom og ydmyghed hjælpe dig til at være underdanig som Sara. Lønnen herfor bliver tilfredshed, glæde og lykke.