Bevar din uangribelighed under brutal forfølgelse

ÅR FOR ÅR bliver der stadig flere kendsgerninger der viser at denne verdens institutioner er ved at opløses. Forbrydelsernes antal stiger voldsomt, politiske omvæltninger hører til dagens orden, ægteskabelige problemer vokser, forældres myndighed over børnene bliver mindre, og de djævelske våben der er i stand til at udslette menneskeheden bliver mere og mere udspekulerede.

Alt dette er en nøjagtig opfyldelse af Bibelens profetier. Det viser at der ikke kan være tvivl om at vi lever i denne tingenes ordnings sidste år. Om denne tid siger Åbenbaringen 12:12: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ Fordi denne Guds modstander ved at hans tid snart er udløbet „går [han] omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge“. — 1 Pet. 5:8.

Her i endens tid er Satans raseri især rettet mod dem der ikke vil give efter for hans indflydelse, dem der tilbeder universets suveræn, Jehova Gud. Fordi de nægter at samarbejde med Satan og hans synlige organisation i disses modstand mod Gud, bringer Satan forfølgelse over dem for at tvinge dem til at gå på kompromis og svigte deres tro.

Den der stiller sig på Jehova Guds og hans søn Jesu Kristi side vil således blive genstand for forfølgelse der er inspireret af dæmoniske kræfter. Jesus fortalte de kristne at det at følge i hans fodspor ville betyde trængsler i kødet. Han sagde: „I verden har I trængsel.“ (Joh. 16:33) Hans apostel Paulus udtalte ligeledes: „Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt.“ — 2 Tim. 3:12.

At denne forfølgelse er uretfærdig fremgår af selve ordets betydning. Forfølgelse vil i første række sige at påføre andre lidelser som straf fordi de holder fast ved en bestemt opfattelse eller handlemåde der ikke med rette kan betragtes som forbryderisk, for eksempel den måde hvorpå de dyrker Gud. Apostelen Peter viste at kristne skulle lide fordi de gjorde det gode, ikke fordi de gjorde noget der var forkert. — 1 Pet. 3:17.

Ikke al forfølgelse er af samme karakter. Nogle kristne bliver forfulgt ved at deres venner eller slægtninge vender sig imod dem. Andre bliver kastet i fængsel. Nogle er blevet udsat for stor åndelig belastning i form af hjernevask. Mange lider brutal fysisk overlast, bliver slået med knytnæver og våben og må klare sig uden mad og drikke og sanitære bekvemmeligheder. Nogle må lade livet på grund af deres tro. Sådanne brutale forfølgelser har fundet sted i vor tid i Rusland, Tyskland, De forenede Stater og andre dele af verden.

Hvorfor Gud tillader forfølgelse

Det er vigtigt at de der tjener Gud, helt og fuldt forstår hvorfor den almægtige Gud tillader at de som han elsker udsættes for forfølgelse. At han kunne forhindre forfølgelse er hævet over enhver tvivl. Men han har meget vægtige grunde for ikke at gøre det.

Gud kalder nu et folk for sit navn ud af verden og samler mennesker i én hjord for at opbygge deres tro så de kan tilbede ham på rette måde. Gud oplærer også sit folk til at leve i hans nye verden. Han ønsker ikke at nogen der er illoyale mod ham skal med ind i den nye verden. Derfor afgør han nu, inden den gamle verden ender, hvem der vil bevare sin uangribelighed mod ham og være værdig til at leve i hans nye verden. Gud ønsker ikke at nogen som ikke er i harmoni med ham skal ødelægge den vidunderlige fred han indfører i det genoprettede paradis. Så selv om Gud ikke står bag forfølgelsen, tillader han at den kommer over dem der hævder at elske ham, for at prøve deres loyalitet. De der ikke nærer sand kærlighed til Gud vil blive skilt ud fra hans organisation. — Matt. 25:31-33; 2 Kor. 13:5.

Den vigtigste grund til at Gud tillader forfølgelse står imidlertid i forbindelse med det spørgsmål om herredømmet over universet som Satan har rejst. Satan har draget menneskets uangribelighed under prøve i tvivl. Han udfordrede Gud idet han påstod at intet menneske ville forblive trofast dersom han, Satan, fik lov til at prøve det. Enhver der bevarer sin uangribelighed under prøve beviser at Djævelen er en løgner og viser at han står på Guds side i det store stridsspørgsmål og støtter Guds ret til at herske over universet. — Job, kapitlerne 1 og 2.

Forfølgelse er ikke alene en prøve på Guds folks uangribelighed, men den tjener også til at styrke dem, for enhver prøve der bestås i trofasthed er en sejr for den kristne og styrker hans beslutning om og hans evne til at stå yderligere prøver igennem. Som den kristne apostel Peter sagde: „Stå ham [Djævelen] imod, faste i troen; I ved jo, at jeres brødre her i verden må igennem de samme lidelser. Men al nådes Gud, . . . han vil, efter at I en kort tid har måttet lide, selv fuldt ud berede, styrke, bekræfte, grundfæste jer!“ — 1 Pet. 5:9, 10.

Hvad Satan ønsker

Satan ønsker at den kristne skal gå på kompromis, svigte sin tro på Gud og således stille sig på Satans side i stridsspørgsmålet. Da han fristede Jesus sagde han: „Alt dette vil jeg give dig hvis du falder ned og udfører en tilbedelseshandling over for mig.“ (Matt. 4:9, NW) Satan vidste at en tilbedelseshandling ville være ensbetydende med at Jesus gik på kompromis og støttede hans påstand om at mennesket ikke kunne forblive trofast under prøve.

Den kristne må ikke bedrage sig selv til at tro at det vigtigste er at blive fri for forfølgelse så han fortsat kan forkynde den gode nyhed om Riget, og af den grund gå på kompromis for at blive løsladt. Ethvert kompromis er et brud på den kristnes uangribelighed og kan være begyndelsen til hans fald. Når kompromiset består i en „tilbedelseshandling“ over for Satan eller en del af hans organisation, kan det menneske der således har sat sin uangribelighed ind for Gud over styr, ikke længer repræsentere Jehovas riges interesser på jorden. — 2 Mos. 20:5; Matt. 4:10.

Nogle peger på at Peter fornægtede Kristus og spørger hvordan han så hurtigt kunne opnå tilgivelse for sin svigten. Vi må huske at selv om Peter benægtede at han kendte Kristus tog han ikke del i nogen afguderisk handling. Han bøjede sig ikke for en afgud, og gjorde sig heller ikke skyldig i nogen anden form for afgudsdyrkelse. Han fornægtede ikke Gud, men gav blot midlertidigt efter for en menneskelig svaghed som han hurtigt forvandt. Det ville have været en anden sag dersom Peter havde deltaget i en afguderisk handling. — Matt. 26:69-75; Joh. 21:15-17.

Indstilling under forfølgelse

Forfølgelse er aldrig behagelig, men den kristne kan stå den igennem og gå styrket ud af den dersom han bevarer den rette indstilling. Peter sagde: „Selv om I også skulle lide for retfærdigheds skyld, er I salige,“ og „lider han, fordi han er kristen, så skal han ikke skamme sig, men ved dette navn gøre Gud ære!“ — 1 Pet. 3:14; 4:16.

Hvorfor skulle den kristne være lykkelig under forfølgelse? I bevidstheden om at han gør det rette, at han bevarer sin uangribelighed, at han behager Gud og stiller sig på hans side i stridsspørgsmålet. Hvor må Gud og hans trofaste hærskarer af engle glæde sig når de ser ufuldkomne mennesker stå fast og bevare deres uangribelighed under brutal forfølgelse!

Den rette indstilling hjalp i høj grad de første kristne under deres trængsler. Ved en lejlighed blev apostlene pisket og beordret til ikke at tale i Jesu navn. Hvilken indstilling lagde de for dagen? Apostlenes Gerninger 5:41 siger: „Så gik de da bort fra rådets åsyn, glade over, at de var agtet værdige til at vanæres for navnets skyld.“

Ved en anden lejlighed blev Paulus og Silas kastet i fængsel, i det inderste fangerum, med fødderne spændt fast i en blok. Hvordan var deres indstilling? „Ved midnatstid holdt Paulus og Silas bøn og sang lovsange til Gud; og fangerne lyttede til dem.“ (Ap. G. 16:25) Fordi de havde den rette indstilling og forstod hvorfor de blev forfulgt var de i stand til at synge lovsange til Jehova!

Den enkeltes ansvar

Den kristnes handlemåde kan påvirke andre. Dersom han går på kompromis og svigter sin tro kan han påvirke andre i dårlig retning. Den der går på kompromis kunne ikke tænke sig at tage et gevær og skyde sine kristne brødre. Men han gør noget der er endnu værre når han ved at gå på kompromis får en anden til at give slip på sin uangribelighed, hvorved denne mister muligheden for evigt liv i Guds nye verden.

Den der går på kompromis opnår måske en midlertidig lettelse i sine vanskeligheder, men vinder han virkelig noget ved det? Nej, for selv om han opnår en midlertidig lindring, kan han forspilde det evige liv i Guds genoprettede paradis. Den der går på kompromis opnår heller ikke fred i sindet, for nu piner hans samvittighed ham, især hvis han har været årsag til en andens fald. Og hvad der er allerværst: ved at vælge venskab med denne verden vil den der går på kompromis pådrage sig Guds fjendskab. — Jak. 4:4.

Vi bør se hen til dem blandt Jehovas folk der står fast, såsom de loyale tilsynsmænd i Guds synlige organisation. Men selv om en tilsynsmand skulle svigte bør det ikke afskrække den kristne fra at bevare sin uangribelighed. Han bør stå fast, ikke fordi andre gør det, men på grund af sin dybe kærlighed til Gud og til det der er ret, akkurat som levitterne der bevarede deres uangribelighed da de andre israelitter lavede guldkalven, og som Jesu elleve apostle der forblev i Guds tjeneste efter at Judas var gået på kompromis. — Hebr. 13:7; 2 Mos. 32:26; Ap. G. 1:13-17.

For tilsynsmænds vedkommende er der et tungere ansvar at bære. Da deres handlemåde kan påvirke mange andre bliver deres blodskyld større dersom de giver efter for svaghed og svigter. Men hvis de forbliver trofaste under prøve vil de for deres kristne brødre være ligesom „læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk“. — Es. 32:2.

Hvad vi skal gøre når vi bliver forfulgt

Hvad skal den kristne gøre når der kommer forfølgelse, især brutal, korporlig forfølgelse? Han bør først og fremmest holde sig for øje hvorfor en sådan forfølgelse tillades. Desuden må han passe på at han ikke stoler for meget på sin egen styrke eller andre menneskers styrke. Når der er tale om korporlig forfølgelse kan ens egen fysiske styrke hurtigt slippe op.

Den kristnes stærkeste forsvar er hans kærlighed til Gud og hans absolutte tillid til ham. Hvis han stoler på Jehova vil hans åndelige kraft ikke være udtømt selv om hans fysiske kræfter er opbrugt. Under forfølgelse vil Gud give ham en styrke langt ud over hans egen formåen. Som Salme 46:2, 3 siger: „Gud vor tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke.“

Tænk hele tiden på Gud og hans hensigter. Lad dit sind dvæle ved hans ord selv om alle bibler og bibelske hjælpemidler er taget fra dig. Hold dig bestandig synet af Guds nye verden for øje. Fremfor alt „bed uden ophør“. (1 Tess. 5:17) Dette samfund med Gud er uundværligt, for uden det vil du måske kun tænke på øjeblikkets genvordigheder og give efter for kødets tilbøjeligheder. Dersom dit hjerte er ret vil Jehova hjælpe dig til at stå denne forfølgelse igennem, for „Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem“. — 1 Kor. 10:13.

Vær forberedt før forfølgelsen kommer

Det er nødvendigt at være forberedt på forfølgelse før den kommer. Det er godt nu at tænke på hvorfor forfølgelse tillades og hvordan vi bør handle, sådan at vi kan være indstillet på den når den kommer.

Vi må dag for dag opbygge vor tro, vort mod og vor uangribelighed. Vi vil holde ud alt efter som vi har tro til. Vor tro vil stå i forhold til vor kærlighed til Gud, og troen vil vokse med den kundskab vi tilegner os. En stærk overbevisning der har sin rod i bibellæsning, studium og samvær med andre kristne er en nødvendighed. Desuden må vi leve i overensstemmelse med sandheden. Den må blive en del af vort liv. Derved vil vi dag for dag blive udsat for små prøver, og det er ved at overvinde dem at vi bliver styrket til at udholde de sværere prøver der kan komme senere. Dersom vi imidlertid holder os tilbage fra at gøre Guds vilje i det daglige liv nu, vil vi ikke være forberedt til at kunne modstå de vanskeligere prøver der senere kommer.

Lær alt hvad du kan om Gud og hans hensigter nu. Lad denne kundskab bundfælde sig dybt i dit hjerte og lede dig i al din færd. Husk at den der kender Gud bedst vil stole mest på ham i prøvens stund.

Vi lever nu i den største trængselstid i menneskets historie, en prøvens og rystelsens tid for Guds folk. Om kort tid vil Satan Djævelen foretage sit sidste, voldsomme angreb mod dem der tjener Jehova. De kristne vil møde denne brutale forfølgelse med fuld tillid og fortrøstning til Gud og stå den sejrende igennem. De vil bevare deres uangribelighed, til Guds ære og til deres egen frelse. „Bi på [Jehova] og bliv på hans vej, så skal han ophøje dig til at arve landet; du skal skue de gudløses undergang.“ (Sl. 37:34) Hvilken storslået opmuntring for dem der bevarer deres uangribelighed under brutal forfølgelse!