-
Aktivitet og liv kontra inaktivitet og dødVagttårnet – 1956 | 15. juli
-
-
efter. Nogle lader deres syn af Jehovas hensigter, af hans rige og af hans teokratiske gerning formørke. De vil ikke studere hjemme og ikke overvære studiemøderne. De har ikke noget udsyn. Sådanne vil ikke nå i mål. Uden syner forvildes et folk. (Ordsp. 29:18) Har du under løbet tabt sejrsprisen af syne? Hold dig prisen for øje, så vil du holde dig til den afstukne bane og ikke blive ført på vildspor af Djævelen og således miste livet.
25. Hvorfor skal vi ikke se os tilbage?
25 En anden af løbets regler er, at løberen ikke må se sig tilbage under løbet. Nogle begynder løbet, og alt går godt et stykke tid. Men så får de den tanke, at der er noget, de er gået glip af. De drejer hovedet og ser bagud og begynder at overveje, om de ikke skulle vende tilbage til deres tidligere levevis. Fornøjelser, forretninger, gamle venner eller andre ting spøger i deres hukommelse og får dem til at trække sig ud af løbet, retskaffenhedens løb. En sådan adfærd var det, der fik Jehova til at diskvalificere Lots hustru. Ser du dig tilbage? Gør du det, vil du snuble og gå ud af løbet. Lad ikke det, der er bagved, hindre dig i at jage fremad. — Fil. 3:13.
26, 27. Hvem er vor egentlige fjende, og hvorfor er den nuværende tidsperiode særlig farlig?
26 Fortidens deltagere i bryde- eller boksekampe måtte hele tiden holde øje med deres modstander. I vor tids teokratiske kamp undlader mange til deres eget fordærv at gøre dette. I nogle afdelinger af Jehovas kamphold spejder mange efter modstanderen i skikkelse af en diktator, sikkerhedspoliti eller pøbelsværme. De indser ikke, at i deres kamp er den sande modstander usynlig for det menneskelige øje. Er du blevet uvirksom? Så er det ikke gået op for dig, at vi ikke kæmper mod en fjende af kød og blod. Med Paulus’ øjne ser vi vor fjende. Han sagde: „Vi har en kamp, ikke mod blod og kød, men imod . . . de onde åndemagter i de himmelske egne.“ — Ef. 6:12, NW.
27 Ser du dig om efter en modstander af kød og blod i stedet for en usynlig fjende? Så viser du, at du har mistet dit åndelige syn. Du er blevet overlistet af den usynlige fjende. Årvågne brødre forstår, at denne tid er farligere, end da nazisterne beherskede Tyskland, pøbelregimentet de Forenede Stater, og forfølgelser tog overhånd så godt som alle vegne. Nu mere end nogen sinde modstår Djævelen og dæmonerne Jehovas arbejde i såvel demokratiske som totalitære lande. I lighed med Paulus siger Peter advarende: „Hold jeres sanser i orden, vær årvågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at fortære.“ (1 Pet. 5:8, NW) En brølende løve forvirrer det bytte, den lurer på, ved at brøle med hovedet helt nede ved jorden, så byttet ikke kan afgøre, hvor løven befinder sig! Lader du dig ikke bedrage? Forestiller du dig klart den usynlige fjende i hælene på dig? Såfremt du ser ham for dine øjne, vil du løbe af alle kræfter under den sidste kamp, ja langt mere energisk, end hvis du blot så det hemmelige politi i hælene på dig, eller en pøbelsværm foran din dør! — Åb. 12:12.
(The Watchtower, 15. april 1956)
-
-
Vind livets sejrspris ved aktiv træning nuVagttårnet – 1956 | 15. juli
-
-
Vind livets sejrspris ved aktiv træning nu
1. Hvordan ser Jehova og Jesus Kristus på de lunkne, og hvorfor?
JEHOVA og Kristus Jesus hader de lunkne. (Sl. 119:113; Hos. 7:8) Jo vist, disse vil gerne opnå livets sejrskrans. De vil gerne være sammen med Jehovas vidner, men de er lunkne i deres indstilling. De vil være med, hvor der foregår noget spændende. De elsker at feste, men de giver ikke anledning til noget, der er værd at feste for. Fordi de hverken er varme eller kolde, vil Kristus Jesus udspy dem af sin mund. (Åb. 3:14-16) De vil tabe løbet.
2-4. Hvad må vi gøre og have, og hvad kræves der for at vinde?
2 Løberne i fortidens lege i Korint vidste, at de måtte lægge alle deres kræfter i kampen. En græsk løber fuldførte engang de fireogtyve stadier. Han holdt ud lige til det sidste og kom ind som nummer ét. Da sejrskransen blev sat på hans hoved, sank han død om. Han havde nået sit mål. Han havde sejret! Men hvordan forholder det sig med os? Lader vi løbet komme i første række, så vi kan holde ud lige til enden? Jesus formanede os til at søge Jehova Guds rige og hans retfærdighed først. (Matt. 6:33) Kun såfremt vi gør det, kan vi vinde. Lad intet, hverken familie, forretning, fornøjelser, ønsker eller noget andet, hindre dig i at kæmpe kampen til ende, thi alt sådant vil bringe din sejr i fare.
3 Træf en fast beslutning om at holde ud i kampen lige til den endelige sejr. Hvad kan det nytte, at en løber har et stærkt legeme, hvis hans vilje er svag? Han vil løbe med uforstand eller ligne en dårlig bokser, der under træningen slår i luften i stedet for til boksebolden. (1 Kor. 9:26) Han vil uvægerligt tabe, for han har ikke den fornødne udholdenhed. Beslutsomhed er nødvendig, hvis man skal være udholdende. Det må være dig en hjertesag at være
-