Stræb efter modenhed i den nye verdens samfund
„Gør dit yderste for at fremstille dig som godkendt af Gud, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som anvender sandhedsordet på rette måde.“ — 2 Tim. 2:15, NW.
1, 2. Hvad burde være den kristnes mål i livet, og hvad skulle man gøre for at nå det? (b) Hvad hører med til den kristnes stræben efter modenhed, og hvad bliver resultatet?
AT STRÆBE betyder i dette tilfælde at arbejde på at nå et mål. For den kristne forkynders vedkommende er målet at opnå Jehovas godkendelse, og intet andet mål tåler sammenligning med det. For at sikre os at vi når målet må vi gøre som Guds ord opfordrer os til: „Gør dit yderste.“ Vor vækst til modenhed er naturligvis uløseligt forbundet med den vej vi som kristne må følge i hele vort liv. Paulus skildrer meget levende hvor betydningsfuld denne vækst til modenhed er i sammenligning med livets andre foreteelser: „Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre.“ Vi bør sætte lige så stor pris på den visdom og modenhed vi i dag kan opnå under vort livsløb. — Fil. 3:8.
2 Der hører meget med til vor stræben efter modenhed. Vi må studere, en hel del endda, og det kræver både tid og tankevirksomhed. Men det er påkrævet at foretage sig mere end det. Den modne kristne ønsker at blive en „fuldvoksen mand“, en som har en dyb og omfattende forståelse og som derfor kan give andre mennesker værdifuld, ja livsvigtig undervisning. Jo større vort kundskabsforråd er, desto stærkere er vor tro og overbevisning, og desto større er vor glæde, men også vort ansvar.
3. Hvilken oplysningskilde vil vi gå langt udenom under vort studium?
3 Studium er arbejde, og ligesom gymnastiske øvelser og legemligt arbejde udvikler legemet, således udvikler tankevirksomhed de mentale evner. Regelmæssigt studium er det mest frugtbringende, så man må have et skema at gå efter ligesom eleverne på skoler og højere læreanstalter. Man må selvfølgelig sætte tid til side til sit studium. Det er også vigtigt at man vælger den rette oplysningskilde, idet man genkalder sig Paulus’ ord: „Denne verdens visdom er nemlig dårskab i Guds øjne.“ Efter at have rådet de kristne til at gøre deres yderste for at tjene Jehova fortsætter Paulus sine formaninger ved at sige at de skal holde sig fra den „snak“ som stammer fra denne gamle verden og som besmitter det der er helligt og retfærdigt: „Hold dig fra den vanhellige, tomme snak; thi de vil komme længere og længere ud i ugudelighed.“ Det er tilstrækkelig grund til at vi bør gå langt uden om den slags „tomme snak“ mens vi omhyggeligt følger den vej som fører til modenhed. Vor hovedinteresse er at tilegne os de oplysninger som har med det evige liv at gøre, og at lære de krav at kende som vi må opfylde for at opnå evigt liv, og kendskabet til disse oplysninger og krav sætter os i stand til at ’anvende sandhedsordet på rette måde’. — 1 Kor 3:19; 2 Tim. 2:16, 15.
4. (a) Hvad tilegner vi os under vort studium? (b) Er det nok kun at studere?
4 Under studiet af Bibelen opbygges ens kundskab og visdom. Det kunne sammenlignes med det der sker når en lægestuderende går på universitetet og undervises i lægevidenskab på en metodisk og progressiv måde. Den studerendes kundskabstilegnelse er stadig væk kun teoretisk, idet han hovedsagelig får sin viden ved at læse og gå til forelæsninger. Han må kunne anvende sin viden i praksis før han kan blive praktiserende læge. Hans embedseksamen alene gør ham ikke kvalificeret til lægegerningen, for praktisk erfaring er en nødvendighed. Sådan er det også med en Jehovas tjener, for Guds ord opfordrer alle kristne til at være „ordets gørere, ikke blot dets hørere“. — Jak. 1:22.
5. Hvad mere skal der til end studium for at blive en ordets forkynder?
5 Ved et grundigt studium kan man tilegne sig megen opbyggende kundskab, men det er også nødvendigt at have øvelse i at anvende sin viden. Lægekandidaten går ikke i gang med sin første operation så snart han har fået sit eksamensbevis. Han arbejder først sammen med en erfaren læge et godt stykke tid så han kan lære at gøre brug af den teoretiske viden han har erhvervet sig i sin studietid. Sådan er det også med den kristne ordets tjener. Han oplæres ved at følges med modne forkyndere, og på den måde gør han fremskridt så han kan blive en dygtig ordets gører. Han vil snart blive dygtigere til at aflægge vidnesbyrd ved dørene ligesom de kristne i det første århundrede gjorde, og så vil han også kunne udføre den næste side af tjenesten, som går ud på at genbesøge folk der har vist interesse og til sidst oprette bibelstudier i deres hjem.
6. (a) Hvordan kan den kristne forkynder selv afgøre om han vokser? (b) Hvad vil den modne forkynder fortsætte med?
6 I sin stræben efter modenhed bør den nye forkynder sørge for at have balance mellem de forskellige grene af tjenesten. Men selv om han er nået så vidt i sin åndelige udvikling kan han ikke stille sig tilfreds med det; når han har opnået en sådan grad af modenhed at han kan hjælpe andre, bistår han dem med glæde i deres stræben efter at opnå modenhed. Han er vågen for om han har evnen til at undervise den nye som han hjælper, og tænker stadig på at sætte det rette eksempel og give den nye fyldestgørende vejledning så også han kan nå til modenhed. Det er en stor glæde og tilfredsstillelse at kunne hjælpe andre og se dem blive forkyndere idet de formes ligesom ler i pottemagerens hånd. Når den modne forkynder og lærer har hjulpet nye ud i tjenesten bistår han dem i forkyndelsen, studerer med dem, besvarer deres spørgsmål ved hjælp af Bibelen og er dem i øvrigt behjælpelig på mange andre måder med alt hvad der virker opbyggende. Intet er så tilfredsstillende og hjertevarmende som at iagttage hvordan der dannes et kærlighedsbånd mellem den som underviser og den som tager imod undervisningen. Et sådant nært og broderligt forhold har alle muligheder for at blive varigt.
Modenhed hos mænd
7. (a) Hvad siger Bibelen om modenhed? (b) Hvordan bør den ’fuldvoksne mands’ adfærd være?
7 Kristne brødres eller forkynderes modenhed omtales som noget rosværdigt i Bibelen: „Lad de ældre [modne] mænd som på rette måde fører forsædet anses for værdige til dobbelt ære, navnlig dem som arbejder ihærdigt med at tale og undervise.“ Også i dag fordres det af den fuldvoksne kristne mand at han vedbliver med at tale om og forkynde den gode nyhed om Riget og stadig hjælper andre som er ivrige efter at gøre det samme, for det har stor betydning at han konstant giver agt på sig selv og sin lærergerning. Hvis den modne mands adfærd stemmer overens med de krav vi lige har omtalt, anvender han sandhedsordet på rette vis. — 1 Tim. 5:17, NW; 4:16; 2 Tim. 2:15.
8. Hvad har den kristne ordets tjener også ansvar for?
8 Den kristne ordets tjener har også fået ansvaret for at sørge for sin hustru, og eventuelle andre kvinder i hans husstand, på det åndelige område. Ligesom Kristus Jesus skærmer dem der er lemmer på hans legeme, sådan må ægtemanden beskytte den kvinde som er ét kød med ham, såvel som børnene i hans husstand og de kristne mænd og kvinder i menigheden.
Modenhed hos kvinder
9. Hvad må kristne kvinder anerkende med hensyn til deres stilling?
9 Søstrene, de kristne kvinder, må anerkende deres mandlige overhoved for fuldt ud at forstå den stilling de må indtage og den adfærd de må følge for at opnå modenhed. De gifte kvinder får at vide at de skal elske deres mænd, hvilket vil tjene til deres ros.
10. Hvilket hensyn blev der vist Føbe, og hvad var grunden?
10 Der blev taget hensyn til kvinderne i den første kristne menighed, og de fik også deres anbefalinger. En af de kvinder der omtaltes rosende var Føbe, som Paulus var meget hensynsfuld overfor: „Jeg anbefaler jer Føbe, vor søster, der er menighedstjenerinde i Kenkreæ, for at I må tage imod hende i Herren, som det sømmer sig for de hellige, og hjælpe hende med alt, hvori hun kommer til at trænge til jer; thi hun har været en hjælp for mange og for mig med.“ (Rom. 16:1, 2) Disse ord viser at Føbe var en moden tjener i menigheden og ligeledes at hun var betænksom over for dem som var omkring hende og dem som var flittigt optaget af tjenesten for Jehova.
11. (a) Hvilke rosværdige egenskaber kendetegner modne søstre? (b) Hvilken opførsel advarede Paulus imod?
11 Filips fire døtre, der var ugifte, må have udvist en ret opførsel og til fulde have værdsat Jehovas ord, for Bibelen siger at de havde profetisk gave, hvilket betød at de forkyndte. (Ap. G. 21:9) I sit første brev til Timoteus skriver Paulus om andre rosværdige egenskaber som kendetegner en moden kvinde: „En enke kan optages på listen, når hun . . . har været én mands hustru, har vidnesbyrd om god vandel, har opfostret børn, har vist gæstfrihed, har tvættet de helliges fødder, har hjulpet nødlidende og har lagt sig efter al god gerning.“ Hvis en ældre kvinde eller enke har levet sit liv på rette måde ved at følge principper som de ovennævnte, fortjener hun at blive hjulpet. Apostelen Paulus omtaler også nogle andre egenskaber, denne gang nogle lidet rosværdige, som derfor bør undgås: „Ved at løbe omkring i hjemmene lærer de desuden lediggang, og ikke blot det, men også at være sladdervorne og at blande sig i ting, der ikke kommer dem ved, og at føre utilbørlig snak.“ — 1 Tim. 5:9-13.
12. Hvilke andre egenskaber må en moden kristen kvinde eje?
12 De kvinder som har opnået Jehovas godkendelse, har ført en god vandel og har været hengivne over for og til glæde for familiens overhoved. De har været omsorgsfulde for deres mænd, deres børn og andre de har været i forbindelse med. En kristen hustru kan ægtemanden have absolut tillid til. Hun gør ham godt, hun laver mad til familien, hun varetager de nødvendige huslige pligter og hun ser til at alt er som det bør være i et kristent hjem. I Ordsprogenes enogtredivte kapitel, vers 26, finder vi en kompliment til den kvinde som lægger disse attråværdige egenskaber for dagen: „Sin mund har hun åbnet med visdom, og miskundheds lov er på hendes tunge.“ (NW) Det viser at kvindens modenhed ikke blot kommer til udtryk ved at hun passer sine pligter i hjemmet, men også ved at hun ejer visdom og kender Jehovas ord og den plads hun indtager i menigheden. Det tjener til hendes ros, for „en kvinde, som frygter [Jehova], skal roses“. Da hun frygter Jehova, modsætter hun sig ikke det der fordres af en moden kvinde inden for Guds organisation. Alle der kender hende tænker godt om hende og beundrer hende for hendes kristne personlighed og fordi hun også røgter sit ansvar som en ordets forkynder.
Modenhed hos de unge
13, 14. (a) Hvilke eksempler har vi på at børn har fået en god opdragelse i deres hjem? (b) Hvordan bør kristne børn tage imod belæring?
13 Den unge mand Timoteus fik god undervisning af sin moder Eunike og sin mormoder Lois. Alligevel var det nødvendigt at han var lærvillig og tog imod undervisningen endnu mens han var ganske ung. Lærvillighed er en rosværdig egenskab hos børn og unge i dag, og denne villighed medfører anerkendelse. Paulus udtalte sig anerkendende om Timoteus fordi han havde taget imod undervisning: „Du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen på Kristus Jesus.“ (2 Tim. 3:15) Det er påkrævet at både unge og ældre har den samme ydmyghed og det samme ønske om at blive undervist. Jesus sagde at alle måtte være som børn for at kunne tage imod belæring. Det vil sige at man må tage imod belæringen med et ydmygt sind. Det er altid en glæde at se børn tage imod deres forældres råd og belæring og lade sig forme, opdrage, af forældrene, ja endda selv hjælpe med til det af egen tilskyndelse. Børnene må altid huske på at de bør tænke på deres Skaber i ungdommens dage. (Præd. 12:1) Også på dette punkt viste vor Herre Jesus Kristus den rette ånd og gik foran med et godt eksempel da han var ganske ung, idet han først og fremmest interesserede sig for det der havde med hans Faders vilje at gøre, og sagde: „Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders hus?“
14 Det er forældrenes pligt at lære deres børn Guds ords sandheder og oplære dem i forkyndergerningen, men der påhviler også børnene en forpligtelse: hvis de skal blive modne, må de være lydhøre for og tage imod deres forældres belæring og ikke være opsætsige. — Ef. 6:1-4; Kol. 3:20, 21.
Alle opdyrker åndens frugter
15. Hvilke egenskaber bør den kristne ordets tjener opdyrke?
15 Af største betydning for opnåelse af modenhed og et godt åndeligt helbred er åndens frugter. Tilegnelsen af disse åndens frugter bør være en uadskillelig del af vort liv, noget vi stræber efter hver eneste dag. Hvilke frugter eller egenskaber er det? Det er tro, dyd, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderkærlighed og kærlighed. „Thi hvis disse ting findes i jer og strømmer over, vil de hindre jer i at være enten uvirksomme eller ufrugtbare med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus.“ (2 Pet. 1:5-8, NW) De åndens frugter som Peter opregner, indeholder en fuldstændig oversigt over de egenskaber som enhver kristen, uanset alder og køn, må lægge for dagen under sin gradvise vækst til modenhed. Apostelen Paulus opfordrer sine medkristne til at iføre sig denne hjertets og sindets skønne klædning med følgende ord: „Så, ifør jer da . . . inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden . . . Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd.“ (Kol. 3:12-14) Denne klædning omfatter langt mere end vor bogstavelige klædedragt; det er den modenhed som den sande kristne efterhånden når frem til. Hermed er også beskrevet de egenskaber som Kristus Jesus besad til fuldkommenhed, og det eksempel han satte os.
16. Er det tilstrækkeligt blot at have et godt sind? Hvad andet kræves?
16 Efter denne verdens målestok kan et menneske udmærket føre et eksemplarisk liv, ligesom den unge mand der kom til Jesus og som havde holdt hele Moseloven og uden tvivl af mange blev betragtet som et eksempel. Ja, Herren Jesus Kristus nærede endog kærlighed til ham. „Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: ’Én ting mangler hos dig: Gå, sælg hvad du ejer, og giv til de fattige, . . . og kom så og følg mig.’ Men han blev ked af det da han hørte disse ord og gik bedrøvet bort, for han havde meget gods.“ (Mark. 10:21-23, NW) Hvad var det han manglede? Den betydningsfulde egenskab kærlighed. Det der svarer til at holde Moseloven eller det at man blot lytter til og tror på det gode budskab medfører ikke i sig selv Jehovas godkendelse. Der skal mere til! Det den rige mand manglede var kærlighed. Han kunne ikke se hvor nødvendigt det var at blive en Jesu Kristi efterfølger.
Resultater af at stræbe efter modenhed
17. Hvilken løbebane må man vælge, og hvad må man hele tiden være klar over? Hvad bliver belønningen for udholdenhed?
17 Hvis vi hele tiden stræber efter og koncentrerer os om at opnå modenhed, hvilken løbebane vil vi da ønske at slå ind på? Den der er helt og fuldt indviet til den almægtige Gud vil svare med eftertryk og overbevisning: TJENESTENS. Fra denne vej tåles ingen afvigelser, ingen afstikkere, hverken til venstre eller højre, ikke engang for en tid. Man må hele tiden styre målbevidst fremad. Der er ikke plads til at sløje af eller at betragte sin indvielse som noget ligegyldigt. Måske vi vil sige at det ville også være ganske utænkeligt! ’Det kan aldrig ske for mig,’ siger nogle måske, — det er ikke muligt at man kan miste sin modenhed efter at man har brugt så lang tid til at fremelske sande kristne egenskaber og fylde sit sind med Jehovas ord. Det vil dog være bedre at have den samme indstilling som apostelen Paulus, der sagde: „Jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: . . . [jeg jager] frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til.“ Da forstår vi at der ikke gives en sådan garanti som ’én gang frelst, altid frelst’, men at hele vort livsløb må kendetegnes af en fortsat stræben, indtil vort løb er fuldført. For dem der hører til resten af Guds salvede er løbet fuldført når de dør som mennesker og derefter opnår udødelighed i Guds himmelske rige. For de andre fårs vedkommende fuldføres det kristne løb når Gud tildeler dem liv på jorden efter Harmagedon. — Fil. 3:13, 14.
18. Hvad kan vi lære af det Akan gjorde?
18 Under vor fortsatte målbevidste stræben mod det fuldvoksne stade som kristne, vil vi tænke på det israelitiske folk, der stod i pagtsforhold til Jehova, og holde os for øje hvordan det gik det. Fra tid til anden afveg det israelitiske folk fra trofasthedens og gudhengivenhedens vej og forfaldt til afgudsdyrkelse og havesyge, begær efter materiel vinding. Akan gjorde sig skyldig heri. I sin besiddelseslyst og havesyge rakte han ud efter noget som ikke tilhørte ham og tog det, ja han, tilvendte sig noget der var bandlyst. Han tilegnede sig 200 sekel sølv og en guldtunge der vejede 50 sekel. Fristelsen blev ham for stor, og i al hemmelighed skjulte han det stjålne i sit telt. Men han kom til at betale en dyr pris for sin kortvarige velstand! Den trofaste Josua opsporede gerningsmanden, og Akan og hele hans familie blev stenet til døde og opbrændt i ild. — Jos. 7:16-26.
19. Vil det at vi befinder os i Jehovas organisation sikre os hans godkendelse?
19 Vi skal også altid huske på at en af Israels konger engang ejede stor visdom og fik den enestående forret at bygge Jehovas tempel. Men selv efter alle de velsignelser som Jehova udøste over Salomon, udviklede denne en selvisk indstilling og afveg fra den sande tilbedelse af Jehova, idet han begyndte at dyrke sine fremmede hustruers guder. Denne handlemåde kunne kun føre til død. Det var den frygtelige dom Jehova fældede over Salomon. Han vil ikke få skænket noget fremtidigt liv. (1 Kongebog, kapitel 11) Dette hændte ikke alene for dem der befandt sig under Moseloven, men vi finder også eksempler på at det skete i den første kristne menighed.
20. Hvilke fristelser må vi være på vagt overfor? Giv eksempler.
20 I den første kristne menighed var nogle af dem der senere bukkede under for andre tillokkelser og faldt fra, uden tvivl på et vist tidspunkt blevet betragtet som modne kristne. Hymenæus og Filetus, som hævdede at opstandelsen allerede havde fundet sted og derved nedbrød troen hos nogle, blev udstødt af menigheden fordi de var afveget fra sandheden, spottede den og gav anledning til oprør. (2 Tim. 2:17-19) En af Paulus’ ledsagere bukkede under for materialisme, en anden af denne verdens underfundige tillokkelser. Paulus siger: „Demas forlod mig af kærlighed til den nuværende verden.“ (2 Tim. 4:10) Efter at have vendt denne verden ryggen var han uvillig til at holde sig adskilt fra verden og loyalt og helhjertet at tjene den almægtige Gud.
21. (a) Hvad skete der med den ene af apostlene? (b) Hvad siger Peter om en sådan adfærd?
21 Et af de kendteste eksempler på oprørskhed er den utro apostel der forrådte Kristus Jesus for tredive sølvpenge. (Matt. 26:15) Den tankegang som Judas Iskariot lagde for dagen, åbenbarede at han totalt havde mistet sin modenhed eller i hvert fald ikke lod sig lede af den, og det samme kan siges om andre af hans slags. Deres handlemåde er så meget skændigere som de én gang var undsluppet denne verdens besmittelse og så lod sig påvirke af den igen. Vi må være klar over at dette er værre end aldrig at have kendt sandheden; som Peter siger: „Det havde været bedre for dem ikke at have lært retfærdighedens vej at kende fremfor efter at have erkendt den da at vende sig bort fra det hellige bud, som blev dem overgivet. Det er gået dem, som ordsproget træffende siger: ’Hunden vender sig om til sit eget spy,’ og ’den vaskede so vælter sig atter i sølen.’“ (2 Pet. 2:21, 22) De vildfarne mistede agtpågivenheden fordi de ikke lod sig lede af den nøjagtige kundskab de sad inde med; de blev revet med af de tøjlesløses vildfarelser og mistede deres fodfæste. — 2 Pet. 3:17.
22. Var frafald fra troen kun noget man kendte i den første kristne menighed?
22 De der trofast stræber efter modenhed bliver klar over at frafald fra troen ikke blot var noget der fandt sted i den første kristne menighed. I nyere tid har vi været vidne til den onde tjenerskares frafald og til at mange enkeltpersoner er vendt tilbage til den gamle verden på grund af selviskhed, bespottelse mod sandheden, manglende udholdenhed under forfølgelse, utugtig adfærd, afgudsdyrkelse og mange andre af denne verdens guds, Satans, listige metoder til at bringe mennesker til fald. — Matt. 24:48-51.
23. (a) Hvilken næring må sindet have for at modnes? (b) Hvilken opfordring kan man læse på Selskabets trykkeribygninger i Brooklyn?
23 Ligesom det er nødvendigt hver dag regelmæssigt at indtage føde for legemet, således må man også regelmæssigt og daglig indtage føde fra Guds ord til næring af sindet. Man har ikke alene brug for at læse Bibelen, men for at studere den, hvilket vil sige at samle hele sin opmærksomhed om det skrevne med det formål at tilegne sig kundskab. Når man som mål har at erhverve sig åndelig skelneevne, vil alle ens anstrengelser være rettet mod Guds ord. Vi husker at der i Josua 1:8 gives pålæg om at læse lovbogen og grunde over den dag og nat; ikke planløst, men med et bestemt formål for øje. Den skal nemlig tjene som en rettesnor for læseren, så han kan handle klogt og have lykken med sig i al sin færd. Ja, flittigt studium af Bibelen hver dag er af stor betydning. På Vagttårnets store otte- og nietages trykkeribygninger i Brooklyn, hvor de fleste af de bibler og bibelstudiebøger som Selskabet udsender trykkes, står med store bogstaver, så alle forbipasserende kan se det, disse betydningsfulde ord: „Læs Guds ord Bibelen daglig“. Når dette er en opfordring til mennesker i verden, i hvor langt højere grad gælder den da ikke kristne?
24. (a) Hvilke hjælpemidler udsender Selskabet, og hvad opfordrer det mennesker til at gøre, selv om de „har deres bibel“? (b) Hvordan gav Filip bevis på sin modenhed da han mødte en der oprigtigt søgte sandheden?
24 Den nye verdens samfund har i mange år gjort brug af det trykte budskab ved udgivelse af bladet Vagttårnet, bøger og brochurer, for derigennem at øge folks forståelse af Bibelen. Mange siger imidlertid: ’Jeg har Bibelen, og den læser jeg.’ Men selv om der i hele verden findes over en milliard bibler er tilstandene alligevel fortvivlende. Det viser at der er brug for mere end blot privat læsning af Bibelen. Vi kan erindre os den bibelske beretning fra den første kristne menigheds tid om Filip og den ætiopiske hofmand. Denne søgte oprigtigt efter sandheden og sad og læste i profeten Esajas’ bog da en af Guds tjenere kom forbi og spurgte ham om han nu også forstod det han læste. Hofmanden svarede: „Hvordan skulle jeg kunne det [altså forstå], når ingen vejleder mig?“ Filip benyttede denne lejlighed til at hjælpe manden og forklare Esajas’ profeti for ham så han forstod den, og derefter blev manden døbt. Dette er et udmærket eksempel på hvordan Filip viste sin modenhed ved at fremlægge budskabet for den interesserede på en letforståelig måde. Filip havde ikke lejlighed til at studere med manden eller at slå op andre steder i Skriften, men øste med dygtighed af det kundskabsforråd som han allerede havde samlet sig — et tegn på modenhed. — Ap. G. 8:30-39.
25. Hvordan hjalp en anden moden forkynder en nyomvendt?
25 Saulus fra Tarsus, der senere blev apostelen Paulus, måtte i forbindelse med en af Jehovas tjenere og modtage undervisning af ham før han blev fuldvoksen i den kristne tjeneste. Vi husker at han fik besked om at drage til Damaskus, hvor han blev hjulpet af Ananias, som underviste ham i begyndelsesgrundene. Ananias benyttede sig af denne lejlighed og viste sin modenhed ved at undervise og oplære Paulus. — Ap. G. 9:17-19.
Voks til modenhed sammen med menigheden
26. Hvilken guddommelig foranstaltning hjælper os til at bevare vor modenhed?
26 I dag findes der mere end 22.000 menigheder af Jehovas vidner i hele verden. Dette er en foranstaltning som den almægtige Gud har truffet, dels for at menighedens medlemmer kan vokse til modenhed, og dels for at de der er nået så vidt kan bevare deres modenhed. Som i ethvert andet forhold gælder det også her at det afhænger ikke alene af menigheden, men også af den enkelte selv, om man skal have gavn af denne foranstaltning.
27, 28. (a) Hvilket råd gives de kristne om betydningen af at komme til menighedens møder? (b) Hvilke møder har den nye verdens samfund tilrettelagt, og hvilket formål tjener de?
27 Lige fra begyndelsen, på Pinsedagen i år 33 e. Kr., blev der sagt til de troende: „Omvend jer og lad jer døbe hver især,“ og Peter vidnede for dem og formanede dem, hvorefter der fortælles at „de holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet, ved brødsbrydelsen og bønnerne“. Betydningen af at kristne kommer sammen understregedes med det samme. I brevet til hebræerne fremsætter Paulus yderligere denne formaning: „Lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ På dette tidspunkt, mere end femogtyve år efter Pinsedagen i år 33, må nogle være begyndt at forsømme møderne og miste den modenhed som opretholdes gennem regelmæssig deltagelse i møderne. (Ap. G. 2:38, 40, 42; Hebr. 10:24, 25) Hvad med de kristne ordets tjenere i dette tyvende århundrede, 1900 år efter at denne formaning blev givet? Forsømmer de møderne og lader hånt om dette krav til kristne om at komme sammen for at blive opbygget åndeligt?
28 Gennem den nye verdens samfund er der truffet rigelige foranstaltninger til at kristne kan komme sammen. Spørgsmålet opstår derfor: Kommer vi så til alle møderne? Det ugentlige studium af Vagttårnet, det bedste hjælpemiddel Selskabet har tilvejebragt? Det ugentlige tjenestemøde, hvor forkynderne får praktisk undervisning i deres arbejde? Den teokratiske skole, hvor der lægges vægt på undervisning i at tale og forberede prædikener? Det ugentlige bogstudium, hvor en af Selskabets bibelske lærebøger gennemgås og drøftes? Og søndagens offentlige møde, hvor et aktuelt bibelsk emne behandles?
29. (a) Er indvielse alt hvad der kræves? (b) Hvilken betydning har menigheden og dens møder for kristne?
29 Uheldigvis har nogle den indstilling at der ikke stilles flere krav til dem når først de har indviet sig og ladet sig døbe. Men husk at indvielsen kun markerer begyndelsen. Har du den opfattelse at det ikke er nødvendigt at komme til møderne regelmæssigt? Det ville være tegn på at du mener at menigheden ikke nødvendigvis er den kristnes redningsline. I stedet for at have en så umoden og ligegyldig indstilling var det bedre om du spurgte dig selv: Hvordan kan jeg komme til hvert eneste møde? Menighedsordningen er en foranstaltning som Jehova Gud har truffet for at hvert enkelt medlem af menigheden kan vokse til modenhed. Er det da ikke, set fra denne synsvinkel, rigtigt af os at komme til hvert eneste af disse møder? De holder de kristne ordets tjenere vågne for deres forhold til den almægtige Gud, holder dem à jour med profetiernes opfyldelse, og holder dem bestandig vågne for den kristne tjeneste. Ja, hvert eneste møde yder sit til at øge vor modenhed og vil også fremme vore kristne brødres åndelige vækst.
Bøn
30. (a) Hvilket særligt privilegium vil hjælpe kristne til at opnå modenhed? (b) Hvordan hjælper bønnen kristne til at opnå modenhed?
30 Vi har hver dag mulighed for at tale med Gud, ja, vi kan regelmæssigt have samfund med ham i bøn. Når vi kommer til Gud i bøn, kommer til ham, den store Evighedens Konge, må vore ord være præget af den rette respekt for ham. Paulus formaner os til at være „udholdende i bønnen“. Når vi således samtaler med Gud skal vi ikke blot tænke på os selv, men også på andre. Paulus nævnede bestandig sine kristne brødre i sine bønner. Han bad om „at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, må give jer visdoms og åbenbarings ånd i den nøjagtige kundskab om ham, idet jeres hjertes øjne er blevet oplyst, så I forstår hvilket håb han kaldte jer til, hvad de herlige rigdomme er som han holder i arv til de hellige“. (NW) Her ser vi igen hvorledes visdommens ånd forbindes med den nøjagtige kundskab, hvilket viser hvor vigtigt det er at vi er yderst opmærksomme og lytter når Gud taler til os gennem sit ord. Vi skulle være Jehova taknemmelige for at han giver os lov til, ja opfordrer os til, at bede til ham. Bønnen er afgjort også et middel hvorved den kristne kan vokse til modenhed. — Rom. 12:12; Ef. 1:16-18.
Tilsynsgerningen, en belønning for modenhed
31. Hvilke andre tjenesteprivilegier venter den modne forkynder som en belønning?
31 Når man tilegner sig kundskab, indvier sig til Jehova, har et nært fællesskab med Jehovas organisation og fortsat stræber efter modenhed, venter der en nye privilegier. Naturligvis må man gøre alt helhjertet som for Jehova og ikke for at blive set af mennesker. (Kol. 3:23) Man får ikke stillingen som tilsynsmand i en menighed som en tilskyndelse til fortsat at stræbe efter modenhed; tilsynsgerningen er snarere en belønning til den der har opnået modenhed og ønsker at tjene villigt og sagtmodigt og at ydmyge sig under Guds vældige hånd. (1 Pet. 5:2, 5, 6) På sin vej mod målet, at blive en „fuldvoksen mand“, får den kristne ordets tjener måske til opgave at undervise nogle få kristne som mødes i et privathjem. Herved får han rige muligheder for at bistå og oplære nye forkyndere i tjenesten fra hus til hus, i at lede bibelstudier i folks hjem og i at genbesøge folk med den gode nyhed om Riget. Derpå kan han få det privilegium at blive udnævnt til tjener i menigheden. Måske bliver han til sidst tilsynsmand, menighedstjener, og overtager alle de pligter som følger med, idet han altid sætter sin lid til Jehova og erkender at den menighed han fører tilsyn med, tilhører Jehova.
32, 33. (a) Hvilken særlig mulighed vil måske åbne sig for den modne forkynder? (b) Hvordan kan man uddanne sig til disse særlige tjenestegrene?
32 Man kan også få muligheden for at tage heltidstjenesten op og rejse ud hvor behovet er stort, og dér hjælpe Guds andre får selv om man ofte kommer til at leve under vanskelige forhold. Måske kan man blive tilsynsførende (zonetjener) for en række menigheder som man besøger på tur, og derefter endog tilsynsmand for en sektion (sektionstjener). Foruden alle disse privilegier kan man også opnå for eksempel at blive missionær og blive sendt til et fremmed land eller måske endog at få en tjeneste på et af de kontorer, kaldet betelhjem, hvorfra arbejdet ledes i de enkelte lande.
33 Det kan man kalde et fremskridt i ens stræben efter at opdyrke modenhed. Denne vej er ikke let at følge — man må bruge sine kræfter. Modenhed er nemlig ikke noget man opnår ved et mirakel. Den er en følge af en stadig opøvelse af sindet gennem studium, tænkning, handling, forkyndelse og stræben efter at lægge åndens frugter for dagen og vise andre kærlighed. Det betyder at man altid må give, og gøre det af uselvisk interesse for sine medmennesker. Efterhånden som man bliver mere moden kan man begynde at bære andres byrder, hvad der hører med til den kristnes ansvar og er et udtryk for næstekærlighed. — Gal. 6:2.
34. Hvordan viste Paulus at han ejede modenhed?
34 Den kristne modenhed bringer mange velsignelser med sig. Paulus’ eksempel viser os det. Han nåede til det punkt hvor han kunne opfordre andre til at følge ham ligesom han fulgte Kristus. Paulus var en fuldvoksen mand i troen, og det gav han tillidsfuldt udtryk for da hans livsløb var ved at være til ende: „Mit blod skal nu snart udgydes som drikoffer, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag og ikke blot mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst.“ — 2 Tim. 4:6-8; 1 Kor. 11:1.
35. Hvilken indstilling bør alle i den nye verdens samfund have med hensyn til erhvervelse af modenhed?
35 Modenhed må være alle kristnes mål, og den medfører den største tilfredshed og glæde i tjenesten. Stræb efter kristen modenhed, for den største glæde kommer gennem erkendelsen af ens nære forhold til andre mennesker og til Jehova. Ejer vi modenhed vil vi altid kunne mærke Jehovas velsignelse. Lad derfor intet standse dig i din stræben efter at blive en „fuldvoksen mand“ i Jehovas nye verdens samfund. Måtte vi stræbe efter modenhed med det formål at prise Jehova og hans store og uovertrufne navn både ved vor tjeneste og vor daglige adfærd, så andre mennesker kan se den gode vej de bør følge i overensstemmelse med Paulus’ ord til filipperne: „Lad da så mange af os som er modne, have denne indstilling; og hvis I på nogen måde i jeres sind er anderledes indstillet, så vil Gud åbenbare den nævnte indstilling for jer. Blot vi, så vidt vi har gjort fremskridt, fortsætter sømmeligt i samme gænge.“ — Fil. 3:15, 16, NW.