Lad åndens frugt give dig en ny personlighed
„Så bær da frugt, som er omvendelsen værdig, . . . så skal da hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.“ — Matt. 3:8, 10.
1. Hvordan fortalte Jesus i Bjergprædikenen at man kunne kende forskel på gode og dårlige træer?
„AF DERES frugter skal I kende dem.“ Denne ordsprogsagtige vending citeres ofte, men ikke alle som gør brug af den ved at den er hentet fra Jesu berømte bjergprædiken. Med en illustration uddybede den store Lærer denne sandhed yderligere, idet han fortsatte: „Kan man plukke druer af tjørn eller figener af tidsler? Således bærer hvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ bærer slette frugter. Et godt træ kan ikke bære slette frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, det ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Altså: af deres frugter skal I kende dem.“ „Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ — Matt. 7:16-20; Luk. 6:45.
2. Hvilke frugter vil ifølge Paulus’ ord kendetegne dem der rammes af evig tilintetgørelse?
2 I brevet til galaterne påpegede Paulus ligeledes at en rådden stamme let kendes på de dårlige frugter den bærer. Hvis vi ser et menneske hengive sig til utugt, urenhed eller løsagtighed, hvis vi ser nogen give sig af med afgudsdyrkelse eller spiritisme, hvis vi ser et menneske give udtryk for fjendskab, stridbarhed, skinsyge eller ubehersket vrede, hvis vi ser en give anledning til skænderier, splittelser, sekteriske dannelser eller misundelse, hvis vi ser en deltage i drikke- og sviregilder eller give sig af med lignende ting, så ved vi altså at vi ser på et råddent træ der snart vil blive hugget om kastet i ilden til evig tilintetgørelse. „Angående disse ting,“ fortsætter Paulus, „advarer jeg jer forud, på samme måde som jeg allerede har advaret jer, at de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige.“ — Gal. 5:19-21, NW.
3. Hvilke konklusioner må vi drage af de nævnte skriftsteder?
3 Man må derfor nødvendigvis drage følgende konklusioner: rådne træer må blive til gode træer før de kan bære god frugt; et menneskes hjerte må blive godt før der kan strømme gode ting ud af dets mund; stivsindede mennesker som ikke vil forandre sig vil kort og godt blive brændt op, tilintetgjort. Endvidere, hvis en sådan forandring af et menneskes personlighed og hele adfærd ikke var mulig, ville Paulus’ advarsel til galaterne have været helt uden mening og ikke have tjent noget formål.
4. Hvordan er en så drastisk forandring af et menneskes personlighed mulig?
4 Men hvordan kan et menneskes hele sind, dets vaner og livsførelse og dets måde at tale og handle på ændres i en sådan grad at vedkommende får en helt ny personlighed? Ja, hvordan var en så drastisk forandring mulig for de kristne i Korint som før havde været utugtige, ægteskabsbrydere, tyve, røvere, drankere, æreskændere osv.? Bibelen svarer: „I lod jer aftvætte, ja, I blev helligede, ja, I blev retfærdiggjorte ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds Ånd.“ Med det samme guddommelige redskab, Jehovas aktive kraft, hans hellige ånd, kan den samme forandring udvirkes i Jesu Kristi sande efterfølgere i dag. — 1 Kor. 6:11.
5. (a) Beskriv „åndens frugt“. (b) Hvem kan fremvise den?
5 En yderligere forsikring om at det er Jehovas aktive kraft eller hellige ånd der frembringer den skønne frugt som sande kristne kan fremvise, gives i Galaterne 5:22-25 (NW): „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. . . .. Endvidere har de som hører Kristus til pælfæstet kødet sammen med dets lidenskaber og begæringer. Hvis vi lever ved ånd, da lad os også vandre sømmeligt ved ånd.“ Så længe et menneske har „verdens ånd“ kan det ikke gøre sig håb om at bære denne frugt. Det kan kun de der får „ånden fra Gud“. — 1 Kor. 2:12.
Den nye personligheds skønhed
6. Hvordan genspejler den nye personlighed sig i et menneskes tale?
6 Jehovas ånd, der er en vældig kraft, kan visselig give et menneske en helt ny personlighed. Hvis man for eksempel udviser langmodighed, sagtmodighed og selvbeherskelse, vil det kunne mærkes på ens sprog og tale, der bliver langt behageligere at lytte til. Hvis man holder sin tunge i tømme, vil ingen ukvemsord eller svidende og hadefulde bemærkninger komme over ens læber. Man vil have et mildt svar til dem der modstår og spotter en. (1 Pet. 3:15) Fordærvet og sjofel tale, letfærdige vittigheder og tåbelig snak vil ikke få lov til at passere ens læber hvis man lader sig lede af Jehovas ånd, for man vil nære kærlighed til hans hellige ord og de forskrifter der gives deri. Følgende bud gives heri: „Lad ingen rådden snak udgå af jeres mund, . . . ej heller . . . tåbelig snak eller letfærdig skæmt.“ „Men nu skal også I aflægge det alt sammen: . . . spot, skamløs snak af jeres mund.“ — Ef. 4:29; 5:4; Kol. 3:8; Jak. 3:8-12; Ordsp. 15:1.
7. (a) I hvilke andre henseender kan Jehovas ånd forandre et menneskes personlighed? (b) Hvilket „skadeligt begær“ kan overvindes ved at man udøver selvbeherskelse?
7 Ved at lade sig påvirke af Jehovas ånds kraft og lade den ændre ens personlighed bliver man i stand til at udøve selvdisciplin og selvbeherskelse i denne umoralske, sexgale og spændingssøgende verden. Det bliver muligt for en at døde sit legemes lemmer med hensyn til „utugt, urenhed, kønslig lyst, skadeligt begær“. Til et sådant „skadeligt begær“ hører hang til narkotika og tobak, og det kan også omfatte ens personlige spise- og drikkevaner. Mådehold og selvbeherskelse vil forhindre en i at blive såvel frådser som dranker. Det moderne, forfinede samfund vil måske protestere imod at blive beskyldt for at være befængt med drankere. Man foretrækker den finere benævnelse „alkoholikere“. Men uanset hvad man kalder dem, erklærer Bibelen at medmindre de fornyr deres personlighed ved at udøve selvbeherskelse, vil de aldrig komme til at leve i Guds nye, rene og sobre retfærdsordning. — Kol. 3:5, NW; 1 Kor. 6:10; Ordsp. 23:20, 21.
8. Hvordan kan man lægge Guds ånds frugt for dagen i hjemmet, og hvad kan det medføre?
8 Det er især i ens omgang med andre mennesker der er brug for den nye personlighed som kun Jehovas ånd kan frembringe. Det vil være mest naturligt at begynde med at lægge den for dagen i hjemmet, blandt dem der er ens kødelige slægtninge, hvad enten disse er i sandheden eller ej. Hvis man, når man skal klare de problemer der kan opstå som følge af økonomiske og sociale forhold, lægger selvbeherskelse og mildhed for dagen, hvis man viser venlighed og godmodighed, hvis man er langmodig, hvis man bringer fred og glæde til hjemmet og hvis man fremfor alt viser kærlighed mod alle, ja, da kan, som apostelen Peter sagde, endog vantro ægtemænd, som har verdens ånd, „vindes uden ord ved deres hustruers færd“ fordi de lægger mærke til deres hustruers rene og gudfrygtige opførsel. — 1 Pet. 3:1, 2.
9. (a) Hvor ellers må man vise at man har en kristen personlighed? (b) Af hvilken grund alene skulle modstandere spotte og bagtale os?
9 Der kan ikke være tale om nogen hyklerisk forstillelse. Den nye personlighed er ikke en tynd fernis som man smører på blot for et syns skyld, eller et slør som man kan tage på og af efter behag. Hvis man har Guds ånd og ikke verdens ånd, vil den nye personlighed være en uadskillelig del af en selv. Hvor man end befinder sig, i sin egen menighed eller på en rejse jorden rundt, om man er hjemme eller ude, må den nye personlighed følge med. Når man besøger sine naboer og venner i hus-til-hus-arbejdet, når man tager på arbejde, går til skole, overalt må man lægge den samme nye personlighed, som er dannet efter Kristi eksempel, for dagen, så den kan være synlig for alle. Ens venner og naboer, ens arbejdskammerater, skolelærere og skolekammerater må se at Jehovas ånds kraft kan skabe en helt ny personlighed i hans vidner. Spotter og bagtaler de os, så lad det ikke være fordi vi taber besindelsen, fordi vi lyver eller stjæler, bedriver utugt eller ægteskabsbrud, eller fordi vi er slaver af narkotika, heri indbefattet tobak, eller fordi vi drikker os berusede, men derimod fordi vi „ikke med de andre styrter [os] ud i den samme strøm af udsvævelser“. — 1 Pet. 4:3, 4.
10. Hvilke egenskaber vil kendetegne den kristne menigheds medlemmer?
10 Et sted hvor man især vil lægge mærke til og i høj grad værdsætte og glæde sig over et menneskes nye personlighed er i den kristne menighedsforsamling. Hvad enten denne er lille eller stor, hvad enten den består af blot en håndfuld mennesker eller er en stor international forsamling af Jehovas vidner der er kommet sammen til stævne, må vi „vandre det kald værdigt, hvormed vi blev kaldede, med al ydmyghed og sagtmodighed og langmodighed, så [vi] bærer over med hverandre i kærlighed og stræber efter at bevare Åndens [Guds ånds] enhed i fredens bånd“. (Ef. 4:1-3) Ordene i Kolossenserne 3:12-14 er også henvendt til dem der er tilsluttet Jehovas menighed: „Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren [Jehova, NW] tilgav jer, således skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd.“
Hvad man selv må gøre
11. (a) Hvem har ansvaret for at et menneske får en ny personlighed, vedkommende selv eller Jehova? (b) Hvordan hjælper Jesu ord os til en forståelse heraf?
11 Har man nu selv ansvar for eller pligt til at gøre noget med hensyn til denne forandring af personligheden, eller kommer det udelukkende an på Jehova når man har indviet sig til at gøre hans vilje? Bliver man automatisk iklædt en fuldstændig ren og ny personlighed så snart man stiger op af vandet hvori man er blevet døbt som symbol på sin indvielse? Nej, så hurtigt går det ikke. Der er ingen tvivl om at Jehova gør sin del. Han virker på os med sin aktive kraft eller hellige ånd, og det er det der muliggør den store forandring. Imidlertid skænker Jehova kun sin ånd til dem der ønsker den, til dem der søger den og som beder ham om at give dem af sin ånd. Dette guddommelige princip understregede Jesus da han i sin bjergprædiken sagde følgende: „Vedbliv med at bede, og det skal gives jer; vedbliv med at søge, og I skal finde; vedbliv med at banke på, og der skal lukkes op for jer. For enhver der beder, skal få, og enhver der søger, skal finde, og enhver der banker på, for ham skal der lukkes op.“ For dem der først beder kan Jehova „gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår“. — Matt. 7:7, 8, NW; Ef. 3:20.
12. Hvordan undgår man at blive klog i egne tanker under arbejdet med at afføre sig sin gamle personlighed?
12 Man må derfor selv først bede Jehova om hans hellige ånd samt vise sig værdig til at modtage den ved at indvi sig til at gøre hans vilje. Når man så har modtaget denne hjælp fra Gud, påhviler det én selv at lade frugten af hans ånd skænke én en ny personlighed. Man har selv ansvar for at afføre sig den gamle personlighed med dens væremåder. Dette er ikke nogen let sag. Det kræver et stort arbejde og megen anstrengelse af hver enkelt. Men hvor meget man end personligt anstrenger sig, kan det aldrig lade sig gøre uden Jehovas ånds medvirken, for eftersom vi alle er efterkommere af Adam har ingen af os den nødvendige kraft og styrke i sig selv. Lad os aldrig glemme det. Lad os aldrig blive selvsikre og selvkloge, men lad os vedblive med at bede om Jehovas ånd, lad os vedblive med at søge hans hjælp i denne sag.
13. Hvordan søger nogle at unddrage sig deres personlige ansvar for at iføre sig en ny personlighed?
13 Vi har uden tvivl hørt nogle undskylde deres egen mangelfulde indsats med ordene: „Sådan er jeg nu. Jeg kan ikke lave mig selv om.“ Det er den skrøbelige krykke som den drikfældige, tobaksrygeren og narkomanen støtter sig til. Ingen betvivler sandfærdigheden af den første udtalelse: „Sådan er jeg nu.“ Men når de tilføjer: „Jeg kan ikke lave mig selv om,“ mener de faktisk: „Jeg vil ikke lave mig selv om.“ Det er den samme ånd, den samme indstilling, som Kain lagde for dagen. I stedet for at lytte til Jehovas advarsel, ’vende om og gøre det gode’, holdt Kain stædigt fast ved den falske forestilling at han ikke kunne vende om, at han ikke kunne forandre sig, og derfor styrtede han sig ud i vold og ulydighed til sin egen undergang. — 1 Mos. 4:6-8, NW; Jud. 11.
14. Kan såkaldte „spaltede personligheder“ med mellemrum frit hengive sig til et løsagtigt levned?
14 Der er også dem der bilder sig selv og andre ind at de lider af en uhelbredelig „personlighedsspaltning“. Dette, mener de, fritager dem fra deres personlige ansvar og giver dem lov til at eksplodere i et raserianfald ved den mindste anledning, eller til med regelmæssige mellemrum at føre et løsagtigt og udsvævende liv. Men de tager fuldstændig fejl! I den nye verdens samfund af Jehovas vidner er der ikke plads for nogen „Dr. Jekyll og Mr. Hyde“, for sådanne såkaldte „spaltede personligheder“ har ikke Guds velbehag. Jesus sagde: „Den, som ikke er med mig, er imod mig.“ Der siges også: „I kan ikke både drikke Herrens kalk og onde ånders kalk; I kan ikke både have del i Herrens bord og i onde ånders bord.“ Man kan ikke have verdens ånd og samtidig have Guds ånd. Kun tåben tror at han kan vælte sig i sølen og alligevel forblive ren. — Matt. 12:30; 1 Kor. 10:21; 2 Pet. 2:22; Ordsp. 26:11.
15. Hvad er de kristne kommet ud af, og hvordan må de som følge deraf opføre sig?
15 Dagens og nattens timer kan ikke skilles ad og blandes mellem hinanden efter den enkeltes forgodtbefindende. Hvis vi er kommet ud af mørket til Guds underfulde lys kan vi ikke opføre os som mørkets barn. Det er argumentet som Paulus anfører over for de kristne i Rom. „Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben; lad os vandre sømmeligt som ved dag, ikke i svir og drik, ikke i utugt og løsagtighed, ikke i kiv og misundelse; men ifør jer Herren Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så begæringer vækkes.“ — Rom. 13:12-14; 1 Pet. 2:9.
Vækst til modenhed og fuldkommenhed
16. Ændres ens personlighed pludseligt og på én gang?
16 Man kunne ud fra det billede apostelen Paulus anvender i Kolossenserne 3:9 drage den slutning at afførelsen af den gamle personlighed og iførelsen af den nye er noget der sker pludseligt og på én gang. Denne slutning stemmer dog hverken med Skriften eller kendsgerningerne. Den vækst som en plante gennemløber fra den spirer om foråret til den er moden til høst om efteråret, illustrerer dette. Det er en fremadskridende proces der kræver ikke så lidt arbejde og anstrengelse fra landmandens side. Peter forstod at den vækst og udvikling der fandt sted var gradvis, og udtrykte det på følgende måde: „Føj da til jeres tro dyd, til jeres dyd kundskab, til jeres kundskab selvbeherskelse, til jeres selvbeherskelse udholdenhed, til jeres udholdenhed gudhengivenhed, til jeres gudhengivenhed broderkærlighed, til jeres broderkærlighed kærlighed.“ Og Paulus siger: „Lad os . . ., så vidt vi har gjort fremskridt, fortsat vandre sømmeligt i samme gænge.“ — 2 Pet. 1:5-7; Fil. 3:16, NW.
17. Hvordan udtrykte Jakob og Johannes at der til stadighed er brug for forbedringer med hensyn til ens nye personlighed?
17 Denne ændring af et menneskes personlighedstræk tager altså tid, ja man når ikke til ende med det så længe menneskene er ufuldkomne. En fuldkommen personlighed kan ikke opnås på denne side af Jehovas nye retfærdsordning, og derfor er der hele tiden behov for forbedringer. De inspirerede bibelskribenter Johannes og Jakob udtrykte det på denne måde: „Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, så gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.“ „Vi fejler jo alle i mange ting; hvis en ikke fejler med sine ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at holde hele sit legeme i tømme.“ — 1 Joh. 1:8-10; Jak. 3:2.
18, 19. Hvilken stadig kamp må den kristne kæmpe, som vist i Paulus’ tilfælde?
18 End ikke apostelen Paulus opnåede en fuldkommen personlighed mens han befandt sig i det faldne kød. Ellers ville han ikke have sagt: „Når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg altså den lov hos mig, at det onde ligger mig nærmest. Thi i mit indre menneske glæder jeg mig over Guds lov; men i mine lemmer ser jeg en anden lov, som ligger i strid med loven i mit sind og tager mig til fange under syndens lov, som er i mine lemmer.“ Indtil sin dødsdag indrømmede denne store kristne stridsmand altså at det var nødvendigt at kæmpe en hård kamp. „Jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.“ — Rom. 7:21-23; 1 Kor. 9:27.
19 Som det ville gå for Paulus, således vil det gå for os hvis vi ikke er hårde mod det faldne køds syndige tilbøjeligheder og holder det i ave efter den nye personligheds krav. Hvis vi ikke lægger Jehovas ånds frugter for dagen, vil vi også blive forkastet af Jehova, og det ville ikke være godt for os.
20, 21. Hvad bliver følgen hvis vi forsømmer at lade åndens frugt forny vor personlighed?
20 Er vi rigtig klar over hvad det vil sige at blive forkastet af Jehova? Kort før Jesus blev taget til fange den sidste aften han levede, foreholdt han sine salvede efterfølgere hvad der ville ske med dem dersom de blev forkastet som følge af at de ikke bar Jehovas ånds frugter. „Jeg er det sande vintræ,“ sagde Jesus, „og min Fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den tager han bort, og hver, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. . . . Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. . . . Hvis nogen ikke bliver i mig, kastes han ud som en gren og visner; man samler dem og kaster dem i ilden, og de brændes.“ — Joh. 15:1-6.
21 Jehova er en produktiv vingårdsmand, og han vil sørge for at hver eneste i hans frodige teokratiske organisation bærer hans ånds skønne frugt. Tag ikke fejl! Hvis du ikke bærer den frugt som hører til en kristen personlighed, vil der ikke være plads for dig i Jehovas vidners teokratiske samfund. Alle de ufrugtbare vildskud i hans veldyrkede organisation vil hurtigt blive hugget af og kastet udenfor, hvor de vil visne, og til sidst vil de blive kastet i den evige tilintetgørelses ild. „Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.“ — Hebr. 10:31.
22. Hvorfor bør vi ikke lade hånt om vor himmelske Faders, Jehovas, tugt?
22 Hvor langt bedre er det da ikke at vi lader os tugte af vor himmelske Fader, den store Vingårdsmand, der renser sit folk ved hjælp af sit ord og ved den måde hvorpå han handler med det, så vi kan forblive i hans frugtbare organisation og bære mere af åndens frugt i samhørighed med Kristus Jesus, vor Herre. Det er sandt at denne renselse og tugtelse af vor personlighed er smertefuld så længe den står på, „men siden giver den dem, der er opøvet ved den, en fredens frugt: retfærdighed“. Derfor: „Lad ej hånt om Herrens tugt, bliv ej heller modløs, når du revses af ham; thi Herren tugter den, han elsker.“ — Hebr. 12:5-11.
Tæl dine velsignelser
23. Hvilke vidunderlige velsignelser kan man nu i rigt mål nyde sammen med Jehovas folk?
23 Hvis du lader åndens frugt give dig en ny personlighed på denne side af Harmagedon, vil det medføre mange velsignelser for dig endnu mens du befinder dig i denne fordærvede verden. Også du vil kunne tælle dine velsignelser og forrettigheder sammen med Jehovas vidner. Du vil ingen nød lide mere, for du vil til stadighed sidde ved et bord der er dækket med rige åndelige retter. Dit bæger vil flyde over af glæde og lykke. Den retfærdige som søger Guds rige først vil aldrig behøve at tigge sit brød. (Matt. 4:4; 6:31-33; Es. 25:6; Sl. 37:25) Du vil være befriet for menneskefrygt, for vi ved at Jehova kan udfri de retfærdige og lade dem sejre, selv når deres fjender torterer dem til døde. (Sl. 118:6; Luk. 12:4; 1 Joh. 4:18) Du vil ikke længere være i trældom under Satan og hans dæmoniske organisation, for sandheden vil have frigjort dig og gjort dig til Jehovas og Kristi Jesu lykkelige og villige træl. (Joh. 8:32; Rom. 6:6, 16; 1 Kor. 7:23; Gal. 1:10; Kol. 3:23, 24; 1 Pet. 2:16) Du vil have frihed til at tilbede Gud og samles med dine trosfæller, hvad enten det sker åbent ved Jehovas vidners store stævner eller det sker i hemmelighed i landene bag jerntæppet og bambustæppet. Jesus Kristus vil være i vor midte hvor vi end samles. (Matt. 18:20) Du vil have den forret frit at kunne henvende dig til og tale direkte med din himmelske Fader Jehova og bede ham om hans ånd, hans vejledning, hans kraft og hans beskyttelse. (Matt. 6:6; Joh. 14:13, 14) Du vil være fri til at nyde den ære at bære JEHOVAS ærefrygtindgydende navn som et af hans indviede vidner der forkynder hans evigvarende gode nyhed for alle nationer.
24. Hvad er det altoverskyggende formål med at bære mere frugt?
24 Tab fremfor alt ikke den største af alle velsignelser og forrettigheder af syne, nemlig den at have en andel i at ophøje og hævde vor himmelske Fader Jehovas hellige navn og ord. I sin lignelse om vintræet og grenene understregede Jesus især dette altoverskyggende formål med at bære mere frugt. Han sagde: „Derved er min Fader herliggjort, at I vedbliver med at bære megen frugt og viser jer som mine disciple.“ — Joh. 15:8, NW.
25. Hvad vil vi derfor stadig gøre, og hvad vil det medføre?
25 Lad os derfor stadig lade åndens frugt forny vor personlighed. Lad os til stadighed vise at vi er Kristi Jesu sande efterfølgere og at vi søger at efterligne hans personlighed. I stedet for i os at skulle læse vores gamle personligheds bedrøvelige historie vil alle være glade og begejstrede for at stifte bekendtskab med vores nye personlighed som er frembragt ved Jehovas hellige ånds kraft. Det vil alt sammen tjene til ære og pris for Jehova, den største personlighed i universet!