Anstreng jer ihærdigt som arbejdere for Gud
„Hvis I bliver ved med at gøre disse ting vil I aldrig nogen sinde give fortabt.“ — 2 Pet. 1:10, NW.
1-3. Hvordan skulle en Guds tjeners arbejde kunne sammenlignes med det arbejde en smed eller en bygmester udfører?
FORESTIL dig en gammel landsbysmedje. Smeden arbejder hårdt ved sin esse. Han er i færd med at sammensvejse led i en stor kæde der en dag skal holde et skibsanker. Dag efter dag, fra morgen til aften, kan du høre smeden svinge den tunge forhammer. Til sidst er kæden færdig. Hvert led er et mesterstykke af et håndværk, en genspejling af smeden selv, det fortæller hvordan han er, hvordan han tænker og hvad han tror.
2 Årene går. Smeden er død, men et skib befinder sig på havet, der er søgang, og stormen raser. Kaptajnen tvinges til at kaste anker og ligge bi. Kraftige vindstød og tårnhøje bølger kastes mod skibet. Alt liv om bord på fartøjet er nu afhængigt af kæden, af hvert eneste led som blev smedet i den gamle smedje. Natten igennem kastes skibet hid og did, men kæden holder det. Endelig er stormen forbi. Alle passagererne samles på dækket hvor de takker Gud for deres redning. Ja, de takker Gud for frelsen, og de priser ham fordi der på jorden var en gudfrygtig smed der lagde hele sit hjerte og sin sjæl i sit arbejde, en mand der ikke var bange for at ofre sig selv, som erkendte nødvendigheden af kvalitetsarbejde, og som ikke blev træt af at gøre godt, men trofast fortsatte sit arbejde indtil det var fuldført.
3 Ligesom grovsmeden er hver eneste af Guds tjenere en arbejder. Han er Jehovas arbejder. Han kan ikke føle sig usikker eller genert fordi han er Jehovas arbejder, ej heller kan han forsømme at give bevis for at han er det. Han kan ikke være bange for at arbejde, heller ikke kan han være vankelmodig under udførelsen af sine pligter, for han er antaget til et frelsebringende arbejde, et livreddende arbejde. I påskønnelse af dette advarer apostelen Paulus den kristne arbejder: „Enhver se til, hvorledes han bygger!“ eller „hvordan han arbejder“ kunne vi sige: „Og hvis man på den grundvold [Jesus Kristus] bygger med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, så skal det engang åbenbares, hvad slags arbejde enhver har udført; thi dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan enhvers arbejde er. Hvis det arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få løn.“ Apostelen Peter udtaler at Jehova „dømmer upartisk alt efter hver enkelts arbejde“. (NW) — 1 Kor. 3:10-15; 1 Pet. 1:17.
4. Hvordan vil vort arbejde som forkyndere blive prøvet?
4 Smedens arbejde viste sig at kunne stå prøve. Det bestod. Det frelste liv. Vil dit arbejde bestå når det udsættes for vor tids hårde prøvelser? Når Harmagedonkrigen er brudt ud, udkæmpet og vundet, vil der da være noget tilbage som kan vise at du har arbejdet? Vil det der er tilbage af dit arbejde skaffe dig en belønning fra Jehova? Lykkeligt det menneske der da vil erfare at det ikke har arbejdet forgæves! — 1 Kor. 15:58; Hebr. 6:10.
5, 6. Hvilken „arbejdsplads“ og hvilke „redskaber“ har Guds tjener, og af hvilken art er hans arbejde? Af hvilken betydning er det at arbejdet er af kvalitet?
5 Guds tjeners arbejdsplads er distriktet han får tildelt. Hans værktøj er Jehovas ord, Bibelen, og desuden Vagttårnet og Vågn op!, bøger, brochurer og andet bibelstudiemateriale som hjælper ham til at udføre et godt stykke arbejde. Han har Guds ånd og Jehovas organisation bag sig. Hans arbejde er, ligesom smedens, af livreddende art. Også han sammensvejser led i en stor kæde, ikke en jernkæde, men en kæde der består af Guds varige åndelige egenskaber. Disse egenskaber må han smede sammen, ikke alene i sig selv, men også i mennesker med god vilje der ønsker at blive lænket til den modbilledlige ark, den nye tingenes ordning, og sammen med den komme frelst igennem Harmagedons store storm der hastigt nærmer sig.
6 Det er ikke alene arbejdernes eget liv der afhænger af denne kæde, men også alle de retsindige menneskers som bor i hans distrikt. Disse udgør hans arbejdsmark. Han gør dem beredt til frelse. Paulus omtalte den korintiske menighed som resultatet af „mit værk i Herren“. Vore genbesøg og bibelstudier med de retsindige mennesker som vi leder til den nye verdens samfund, er vort værk i Herren. Hvis vi som Guds arbejdere er ligegyldige eller efterladende i det vi har med at gøre, vil det vise sig på kvaliteten af vort arbejde, på kvaliteten af vore studier og vor tjeneste for Jehova. Hvis vi udfører middelmådigt arbejde forringer vi menneskers mulighed for frelse. Mangelfuldt arbejde kan koste liv, og også vort eget liv kan gå tabt på grund af vor ligegyldighed. Se derfor nøje til hvorledes du arbejder. — 1 Kor. 9:1.
7, 8. Hvad er forudsætningen for at man kan udføre et arbejde af høj kvalitet der udvirker frelse?
7 Hvert led er en væsentlig åndelig egenskab til opnåelse af frelse. Intet led kan ignoreres eller behandles letsindigt, for en kæde er kun så stærk som dens svageste led. Hvert led skal kunne holde mellem anker og skib hvis skibbrud skal undgås. Kun hvis kæden er forarbejdet af godt jern og smedet rigtigt kan hvert led holde til belastningen under en storm.
8 Hvad er det for holdbare, jernlignende egenskaber der skal smedes i vort liv? Hvordan kan vi gøre dem til en del af vor tankegang, vort arbejde, vor fornyede personlighed? Der gives ingen tag-det-let- eller gør-som-du-synes-foranstaltninger til opnåelse af disse varige egenskaber. Kun hvis vi gør os ihærdige anstrengelser som arbejdere for Gud kan vi håbe på at smede disse egenskaber i vort liv og således stå mål med Jehovas krav og vinde livet.
Livfrelsende egenskaber og hvordan man opbygger dem
9, 10. Hvilken kæde af åndelige egenskaber nævner Peter, og hvilken værdi tillægger han dem?
9 Det er vort håb at vinde frelse og evigt liv ved riget under vor Herre Jesus Kristus, han som er kaptajn på vort skib. Paulus kalder vort håb et „sjælens anker“. Tro på at et sådant liv er opnåeligt er det første led der er smedet til ankeret, vort håb. Og Peter siger: „Fuldstændiggør da jeres tro med dyd, jeres dyd med kundskab, jeres kundskab med selvbeherskelse, jeres selvbeherskelse med udholdenhed, jeres udholdenhed med gudhengivenhed, jeres gudhengivenhed med broderkærlighed, jeres broderkærlighed med kærlighed.“ Disse åndelige egenskaber danner den kæde der er af så stor betydning for ens frelse, for under inspiration siger apostelen Peter til os: „Thi hvis disse ting findes i jer og strømmer over, vil de hindre jer i at være enten uvirksomme eller ufrugtbare med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus. Thi hvis disse ting ikke er til stede hos en er han blind, idet han lukker øjnene for lyset og lader glemsom over for sin renselse fra tidligere synder. Så meget mere, brødre, skulle I af denne grund gøre jeres yderste for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; for hvis I bliver ved med at gøre disse ting vil I aldrig nogen sinde give fortabt. I virkeligheden vil der således i rigt mål gives jer adgang til vor Herre og frelser Jesu Kristi evige rige.“ (NW) — Hebr. 6:19; 2 Pet. 1:5-11.
10 Det er vort hjertes ønske at få adgang til dette evige rige og dets magtområde. Peter siger at disse egenskaber vil sikre os adgang. Derfor skulle vi ønske for enhver pris at opelske disse egenskaber i os. Hvordan kan vi bedst gøre det?
Tro
11. Hvordan kan vi bedømme om en tjener er god eller dårlig?
11 Ligesom der findes gode og dårlige smede, findes der også gode og dårlige ordets tjenere. Du kan bedømme hver enkelt efter hans arbejde. Når mænd uden tro eller med kun lidt tro træder ind i tjenesten for Gud forringes det åndelige arbejdes standard eller kvalitet betydeligt. Derfor er det vanskeligt inden for kristenheden at finde mænd der ejer tro på Jehova og hans ord, for kristenhedens præster er arbejdere uden tro. Sådan må Jehovas arbejdere ikke være. De må være mænd af tro, for „uden tro er det umuligt at have hans velbehag“. Det betyder at vi må have en levende, aktiv tro, for „hvis [troen] ikke har gerninger, er den i sig selv død“. Arbejdere må ikke alene eje denne tro selv, men de må også kunne give den videre til andre. Det gør arbejderen når han giver udtryk for sit håb, når han forkynder Riget og frelsen ved Jesus Kristus. — Hebr. 11:6; Jak. 2:17.
12. Hvordan erhverver man sig tro?
12 Man erhverver sig en stærk tro ved at studere Guds ord og ved at vise at man fuldt og fast tror på det: „Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord.“ Jo mere vi giver udtryk for at vi tror på Jehovas ord, des stærkere bliver vor tro. Vær forvisset om at retfærdige „skal leve af tro“, men hvis de unddrager sig har Jehova ikke behag i dem. — Rom. 10:17; Hebr. 10:38, 39.
Dyd
13. Hvad er dyd, og hvorfor må en kristen fremlægge beviser på sin dyd?
13 Peter siger at vi til vor tro skulle føje dyd. Dyd har forbindelse med moralsk adfærd der stemmer overens med rette normer. Den har at gøre med retskaffen opførsel og uangribelighed. Kristenhedens præster, der er som uduelige smede, kan hævde at de er arbejdere for Gud, men den uærlighed, tyvagtighed, forbrydelse og korruption der går i svang blandt dens sognebørn viser at præsternes arbejde ikke frembringer dyd. En kristen må kunne fremlægge beviser på dyd både hos sig selv og i sit arbejde hvis han vil overbevise sig selv og andre om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldendte vilje. Gør han ikke det er hans tro intet værd. Den er død. — Rom. 12:2.
14. Hvordan erhverver man sig dyd?
14 Man erhverver sig dyd ved at fylde sit sind og hjerte med rette tanker, ved at tænke på rette, sande, rene, elskelige, prisværdige ting, ved at tage „enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus“. Det er slet ikke så let. Det kræver selv-disciplin, selvfornægtelse, hårdt arbejde. Men det lønner sig at gøre det. Når en kristen for Jehovas åsyn forlader sine onde handlinger beviser han over for sig selv og andre hvor stor hans oprigtighed og hengivenhed for Jehova er. Uden dyd ville kristne aldrig „blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt“. Dyd er af væsentlig betydning for opnåelse af frelse. — 2 Kong. 10:5; Fil. 4:8, 9; 2:15.
Kundskab
15. Hvilken praktisk kundskab bør en Guds tjener have?
15 Peter knytter dyd sammen med kundskab. Som duelige smede har den kundskab og evne der skal til for at udføre en mængde forskelligt arbejde, således spænder Jehovas arbejderes åndelige kundskab over et bredt felt og de har evnen til at udføre dygtigt og pålideligt arbejde. De har et praktisk kendskab til Bibelen så de ved hvordan de skal gribe arbejdet an. De har kundskab om rette læresætninger og er oplært til at undervise i dem. De har en hel serie tre til otte minutters prædikener som de anvender i deres arbejde fra hus til hus. De har også flere prædikener til brug ved genbesøg hos interesserede mennesker og en masse kortere præsentationer hvormed de fremholder bladene Vagttårnet og Vågn op! De har kundskab om hvordan man taler offentligt; de ved hvordan man trøster og viser medlidenhed. De har en næsten uudtømmelig bibelkundskab. De forstår at håndtere deres værktøj, deres bibelske hjælpemidler, og de ved hvordan de skal bruge dem effektivt til Jehovas ære.
16. Hvordan kan vi være arbejdere „der intet har at skamme sig over“?
16 Eftersom Jehovas arbejdere er forpligtede til at svare når nogen kræver regnskab af dem for det håb der bor i dem, må de studere, både personligt, i grupper, og som menighed betragtet. De må kende svarene, de rette svar, bibelske svar. Nøjagtig kundskab opbygger tro, den befæster dyd, den holder vort håb levende. Hvis vi har nøjagtig kundskab kan vi dele kundskab ud til mennesker med god vilje, vor arbejdsmark, og således gøre dem stærke i håb, i tro og i dyd. Men hvis vi ikke har kundskab om Jehovas hensigter vil vi ikke kunne undervise andre eller udføre godt arbejde. Paulus formaner: „Gør dit yderste for at fremstille dig som godkendt af Gud, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som anvender sandhedsordet på rette måde.“ Gør jer derfor ihærdige anstrengelser for at erhverve jer nøjagtig kundskab, for „kundskabs fortrin er dette, at visdom holder sin mand i live“. Den er et vigtigt led i opnåelse af frelse. — 2 Tim. 2:15, NW; Præd. 7:12.
Selvbeherskelse
17. Hvordan og hvorfor må vi vise selvbeherskelse?
17 Peter siger at vi skal fuldstændiggøre vor kundskab med selvbeherskelse. Hvorfor? Fordi kundskab er en kraft, og en kraft der ikke er under kontrol kan skade og ødelægge. Smede har megen kraft i deres store, stærke arme, men de er nødt til at holde kontrol med denne kraft når de smeder finere metaller, for ellers ødelægger de deres arbejde. De må vide hvornår de skal slå, og hvor hårdt. Den samme regel gælder for Rigets forkynder, Jehovas arbejder. Hvis han for eksempel sagde til mennesker som han lige havde oprettet bibelstudium hos, at der ikke findes en treenig gud, et helvede, en udødelig sjæl, eller en himmel der venter dem, at der ikke er noget der hedder jul og at man ikke skal fejre påske ved du så hvad der sker? Intet studium! Derfor må den der tjener Jehova ikke alene lære sandheder, han må også vide hvornår og hvordan han skal anvende dem. Selvbeherskelse bør ikke alene udvises på arbejdsmarken, men også i hjemmet, ved vort verdslige arbejde, i tjenestecentrerne, og i menigheden. Den må være en del af den kristnes tankegang. Smed selvbeherskelsens egenskab ind i dit indre, for den råder over liv og død.
Udholdenhed
18. Hvilken udholdenhed må vi alle vise, og hvorfor?
18 Nært knyttet til selvbeherskelse er udholdenhed. Paulus sagde: „Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge; thi I behøver udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet.“ Hele verden mangler i dag udholdenhed. Den er rastløs, nervøs, utålmodig, men sådan må vi ikke være. Vi må være udholdende i det rette arbejde, så vi kan få hvad der er forjættet, lønnen for vort arbejde. Vi må være udholdende i hus-til-hus arbejdet. Vi må være udholdende i genbesøgs- og bibelstudiearbejdet. Vi må vise udholdenhed i de prøvelser der kommer over os, idet vi viser at vi er overbeviste om at trofast er Gud som gav forjættelsen. Vi må være udholdende i samfundet med hinanden. Paulus sagde: „Derfor udholder jeg det alt sammen for de udvalgtes skyld, for at også de må få frelsen i Kristus Jesus med evig herlighed.“ Det er ikke den der blot påbegynder løbet der vinder prisen, „men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses“, sagde Jesus. „Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt.“ — Hebr. 10:35, 36; 2 Tim. 2:10-13; Matt. 24:13; Gal. 6:3.
Gudhengivenhed
19. Hvad er resultatet af gudhengivenhed?
19 Dersom vi skal holde ud indtil enden må vi nære gudhengivenhed. Absolut hengivenhed for Jehova er et krav der stilles til alle der ønsker at udføre godt arbejde. Dette er en smittende hengivenhed der opildner vore brødre til livlig aktivitet i Jehovas tjeneste. Det er en hengivenhed der bærer frugt. Af Jesu lignelse om talenterne lærer vi at vi ikke alene skal holde fast ved det vi har, men også forøge det, fordoble det. Den tjener der havde forøget sine talenter fra fem til ti, og den anden der havde fået fire ud af to, modtog deres herres „vel gjort!“ Men den tjener der havde skjult sin talent blev kaldt ’ond og doven’. Hans talent blev taget fra ham og givet til den tjener der havde ti talenter. Den guddommelige regel er: „Den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.“ Gør jer derfor ihærdige anstrengelser for at ikke de privilegier I nu nyder skal blive taget fra jer og givet til andre. — Matt. 13:12.
Broderkærlighed og kærlighed
20. Hvordan åbenbarer broderkærlighed sig?
20 Guds ord fortæller os at vi til dette led, gudhengivenhed, skulle knytte broderkærlighed. Paulus skriver: „Vær i broderkærlighed hinanden inderligt hengivne. Tag initiativet til at vise hinanden ære. Vær ikke lade i jeres gerning. Vær brændende i ånden. Vær Jehovas trælle.“ En væsentlig del af den kristnes gerning består i at nære inderlig hengivenhed for brødrene. Hvad angår dem vi nærer inderlig hengivenhed for, ser vi lige så meget frem til deres frelse som til vor egen. Vi er dybt interesseret i dem. Vi besøger dem når de er syge, opmuntrer dem til at holde ud under prøver, vi sørger for deres fysiske behov når det er nødvendigt, vi beder for dem, længes efter dem og elsker dem. Broderkærlighed bevarer vor kæde i en sund åndelig tilstand, fri for al fordærvelig indflydelse der kunne gnave hul i kæden og således svække dens modstandskraft. — Rom. 12:10, 11, NW.
21-24. Hvorfor har kærlighed så stor betydning, og hvem skal vi elske?
21 Broderkærlighed og vort sidste led, kærlighed, er meget nær forbundet med hinanden. Hvor vigtig kærligheden er, viste Paulus da han sagde at selv om han talte med menneskers eller engles tunger, havde profetisk gave og forstod alle de hellige hemmeligheder og sad inde med al kundskab, og havde al tro så han kunne flytte bjerge, selv om han uddelte alt hvad han ejede til de fattige og gav sit legeme hen til at brændes, men ikke havde kærlighed, „da var jeg intet“. „Da gavnede det mig intet.“ — 1 Kor. 13:1-3.
22 Vi må elske, for „Gud er kærlighed“. „Kærligheden opbygger“ både den der elsker og den der elskes. Peter siger: „Fremfor alt hav inderlig kærlighed til hverandre; thi ’kærlighed skjuler en mangfoldighed af synder’.“ Paulus tilskynder os: „I [skal] iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd.“ „Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“ (NW) Jesus sagde: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ — 1 Joh. 4:16; 1 Kor. 8:1; 1 Pet. 4:8; Kol. 3:14; 1 Kor. 13:4-8; Joh. 13:35.
23 Når vor kæde er sat sammen med kærlighed kan den aldrig gå i stykker, den vil holde stand over for enhver prøve Satan og hans onde organisation vil udsætte den for. Uden kærlighed er vor kæde intet, vort arbejde er intet, og vi er intet. Kærlighed til Gud og næsten må gennemtrænge hver en fase i vort liv hvis vi skal modtage Jehovas anerkendelse. (1 Kor. 16:14) „Dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud.“ Og et af budene er: „Den, som elsker Gud, skal også elske sin broder.“ Det bedste ved en arbejder for Gud er ikke de prædikener han holder, den belæring han giver, heller ikke den begejstring han udfolder, men det liv i kærlighed han lever. „Hig efter kærligheden.“ Det er Kristi vej. Den fører til evigt liv. — 1 Joh. 5:3; 4:21; 1 Kor. 14:1.
24 Vor kæde er fuldendt. Hvert led er blevet smedet. Peter sagde: „Hvis disse ting findes i jer og strømmer over, vil de hindre jer i at være enten uvirksomme eller ufrugtbare . . . for hvis I bliver ved med at gøre disse ting vil I aldrig nogen sinde give fortabt.“ „Hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ Dit arbejde vil bære frugt. Det vil bestå når det bliver prøvet med ild. — 2 Pet. 1:8, 10, NW; 1 Tim. 4:16.
Hvilken slags arbejder er du?
25. Hvordan vil svaghed ved en forkynders arbejde vise sig?
25 Hvilken slags arbejder er du? Har du disse varige egenskaber i et sådant mål at de strømmer over? Er du flittig til at smede dem ind i dit arbejde, dine genbesøg og bibelstudier, så at de mennesker du underviser til gengæld kan give dem videre til andre som ved en kædereaktion? Hvis du er virksom og bærer frugt er du højst sandsynligt en god arbejder for Jehova. Men hvis du er uvirksom og ufrugtbar er din åndelige kæde svag. Du har brug for selvransagelse og for at få disse egenskaber skærpet.
26, 27. Hvilket arbejde vil virkelig betyde noget, og hvorfor?
26 Det største privilegium noget menneske kan opnå er at blive en arbejder for Jehova. Hvis vi arbejder i sten vil vort arbejde gå til grunde; hvis vi arbejder i metal vil tiden udslette det; hvis vi bygger skyskrabere og imperier vil disse smuldre til støv; men hvis vi arbejder for Jehova, hvis vi mætter menneskers sind og hjerter, med rette adfærdsprincipper, med frygt for at handle uret, og med kærlighed til retfærdighed; hvis vi svejser dem sammen med tro, dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderkærlighed og kærlighed; hvis vi hos mennesker med god vilje fremkalder hengivenhed for Jehova og hans rige, indskriver vi noget på disse hjertets kødtavler som tiden ikke kan udslette. Det er et arbejde der vil vokse sig mere og mere strålende med årene og i al evighed, et arbejde der vil leve i mænds og kvinders liv, mennesker der er skabt i Guds billede og lighed.
27 Når Harmagedons storm så rejser sig i al sin kraft, og ryster både himmel og jord, vil dit arbejde ikke forsvinde men bestå. De der overlever Harmagedon vil takke Jehova og lovprise ham fordi han havde arbejdere på jorden som ikke var bange for at lægge deres hjerte og sjæl i arbejdet, mennesker der var villige til at anstrenge sig ihærdigt for Rigets skyld. Dit arbejde vil ikke gå til grunde men leve i deres liv som befolker Guds nye verden. „Derfor, mine elskede brødre! vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning; I ved jo, at jeres møje er ikke forgæves i Herren.“ — 1 Kor. 15:58.