Jorden

Definition: I Bibelen bruges ordet „jorden“ i flere betydninger. Sædvanligvis bruges det bogstaveligt om planeten Jorden, som Jehova gavmildt har udstyret sådan at mennesker kan leve på den og glæde sig over et lykkeligt liv; eller om jordklodens overflade, jorden som vi dyrker. Men ordet bruges også billedligt, for eksempel om de mennesker der lever på jorden, eller om et samfund af mennesker, et samfund med visse særpræg.

Vil planeten Jorden blive ødelagt i en kernevåbenkrig?

Hvad er ifølge Bibelen Guds hensigt med jorden?

Matt. 6:10: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“

Sl. 37:29: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“

Se også Prædikeren 1:4; Salme 104:5.

Er der, i betragtning af at nationerne har så ringe respekt for Guds vilje, en risiko for at de alligevel helt kunne ødelægge jorden så ingen kunne bo der?

Es. 55:8-11: „[Jehova siger:] Som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker. . . . mit ord . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“

Es. 40:15, 26: „Se! Nationerne er som en dråbe fra en spand; og som det fine støv på vægtskåle regnes de [set fra Jehova Guds standpunkt]. . . . ’Løft jeres øjne mod det høje og se [solen, månen og de milliarder af stjerner]. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.’“ (Den atomkraft forskellige nationer har udviklet, er frygtindgydende for mennesker. Men der er milliarder af stjerner som bruger atomkraft i en udstrækning vi ikke er i stand til at fatte. Hvem skabte og behersker alle disse himmellegemer? Kan han ikke forhindre jordens nationer i at bruge deres kernevåben på en måde som ville forpurre hans hensigt? At Gud om nødvendigt vil gøre det, har han vist ved at han tilintetgjorde Ægyptens militærmagt da Farao prøvede på at hindre udfrielsen af Israel. — 2 Mos. 14:5-31.)

Åb. 11:17, 18: „Vi takker dig, Jehova Gud, du Almægtige, du som er og som var, fordi du har taget din store magt og er begyndt at herske som konge. Men nationerne blev vrede, og din egen vrede kom, og den fastsatte tid . . . til at ødelægge dem der ødelægger jorden.“

Vil Gud selv ødelægge jorden ved ild?

Støtter Andet Petersbrev 3:7, 10 (DA) denne tanke? „De nuværende himle og jorden er gemt ved det samme ord og forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes [gå til grunde, R-L]. Men Herrens dag skal komme som en tyv; da skal himlene forgå med brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op [skal komme for lyset, Se; vil blive afdækket, NV].“ (Bemærk: Det sinaitiske manuskript og det vatikanske manuskript nr. 1209, begge fra det 4. århundrede, siger „blive afdækket“. Et senere håndskrift, det alexandrinske manuskript fra det 5. århundrede, samt den reviderede Clementinaudgave af Vulgata fra det 16. århundrede, siger „brændes op“.)

Viser Åbenbaringen 21:1 (DA) at vor planet vil blive tilintetgjort? „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var ikke mere.“

For at kunne få den rette forklaring på disse vers må de tages i deres sammenhæng og udlægges i overensstemmelse med resten af Bibelen

Hvis disse vers (Andet Petersbrev 3:7, 10 og Åbenbaringen 21:1) betyder at den bogstavelige planet Jorden skal fortæres af ild, må de bogstavelige himle (stjernerne og andre himmellegemer) også gå op i luer. Men en sådan bogstavelig udlægning strider mod den forsikring vi får i sådanne skriftsteder som Mattæus 6:10, Salme 37:29, Salme 104:5 og Ordsprogene 2:21, 22. Hvordan skulle ild i øvrigt kunne påvirke solen og stjernerne, der allerede er stærkt ophedede? Ordet „jord“ i de nævnte skriftsteder må derfor være anvendt i en anden forstand.

I Første Mosebog 11:1, Første Kongebog 2:1, 2, Første Krønikebog 16:31, Salme 96:1 og andre steder bruges ordet „jord“ i billedlig forstand og hentyder til menneskeheden, menneskesamfundet. Kunne dette også være tilfældet i Andet Petersbrev 3:7, 10 og Åbenbaringen 21:1?

Læg mærke til at der i de forudgående vers, Andet Petersbrev 3:5, 6 (desuden 2:5, 9), drages en parallel til vandfloden i Noas dage, hvori et ondt menneskesamfund blev tilintetgjort mens Noa og hans familie såvel som jordkloden selv blev bevaret. I overensstemmelse hermed siger Andet Petersbrev 3:7 at de der skal tilintetgøres er „ugudelige mennesker“. (DA) At „jorden“ her sigter til et ondt menneskesamfund er i fuld overensstemmelse med resten af Bibelen, som det fremgår af de ovenfor anførte vers. Det er denne symbolske „jord“ eller dette onde menneskesamfund der „vil blive afdækket“; det vil sige at Jehova vil afsvide al forklædning som med en ildflamme og derved afsløre det ugudelige menneskesamfunds ondskab og vise at det fortjener fuldstændig tilintetgørelse. Dette onde menneskesamfund er det samme som „den første jord“ der omtales i Åbenbaringen 21:1 (DA).

Tilsvarende må Jesu udtalelse i Lukas 21:33 („himmelen og jorden skal forsvinde, men . . .“) forstås i lyset af parallelstedet Lukas 16:17 („det sker lettere at himmelen og jorden forsvinder, end . . .“), idet de begge simpelt hen fremhæver det umulige i det forhold Jesus omtaler. — Se også Mattæus 5:18.

Vil de retfærdige komme i himmelen og så vende tilbage til jorden efter at de onde er blevet udslettet?

Støtter Åbenbaringen 21:2, 3 denne tanke? Her hedder det: „Jeg så også den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra himmelen fra Gud, beredt som en brud smykket for sin ægtemand. Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem.’“ (Betyder det at Gud vil blive til kød og blod når der siges at han vil „bo“ hos menneskene og „være hos dem“? Det kan det ikke, for Jehova sagde til Moses: „Intet menneske kan se mig og leve.“ [2 Mos. 33:20] Medlemmerne af det ny Jerusalem vil derfor ikke vende tilbage til jorden som jordiske, fysiske væsener. I hvilken forstand kunne Gud så „være hos“ menneskene, og hvordan skal det ny Jerusalem „komme ned fra himmelen“? Der ligger uden tvivl et fingerpeg herom i Første Mosebog 21:1, hvor det hedder at Gud „besøgte“ Sara og velsignede hende med en søn i hendes alderdom. Anden Mosebog 4:31 siger at Gud „havde besøgt“ Israel ved at sende Moses som befrier. [Begge fra GD, Ka] Lukas 7:16 siger at Gud ved Jesu gerninger „har besøgt“ [DA, Li, R-L, Rø] sit folk. Andre oversættelser siger at Gud „har vendt sin opmærksomhed mod sit folk“ [NV] eller „har set til sit folk“ [Se]. Åbenbaringen 21:2, 3 må derfor betyde at Gud vil ’besøge’ eller være hos menneskene ved hjælp af det himmelske ny Jerusalem, hvorigennem velsignelser vil komme til lydige mennesker.)

Ordsp. 2:21, 22, DA: „Retsindige skal bo i landet [paa Jorden, Li], lydefri [ustraffelige, Ka; retskafne, Li] levnes deri, men gudløse ryddes af landet [Jorden, Ka, Li], troløse rykkes derfra.“ (Læg mærke til at der ikke siges at de retsindige skal vende tilbage til jorden, men at de skal „levnes“ på den.)

Har Gud ændret sin oprindelige hensigt med jorden?

1 Mos. 1:27, 28: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.’“ (Gud angav hermed at hans hensigt var at jorden skulle opfyldes med Adams og Evas efterkommere, der skulle passe et jordomspændende paradis. Efter at Gud på vidunderlig måde havde beredt jorden så menneskene kunne bo på den — ja havde gjort den til noget særligt blandt de planeter som mennesket har undersøgt med deres teleskoper og rumskibe — opgav han, Skaberen, så simpelt hen sin hensigt og kom til kort på grund af Adams synd?)

Es. 45:18: „Således har Jehova, der har skabt himmelen, sagt, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos: ’Jeg er Jehova, og der er ingen anden.’“ (Se også Esajas 55:10, 11.)

Hvis ingen skal dø under Guds nye ordning, hvordan skal der så blive plads til dem alle sammen på jorden?

Husk på at da Gud udtalte sin hensigt med jorden, sagde han: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.“ (1 Mos. 1:28) Gud gav mennesket evnen til at formere sig, og når hans hensigt er nået i denne henseende, kan han få denne evne til at ophøre.

Hvilken slags mennesker er det Gud vil give evigt liv på jorden?

Zef. 2:3: „Søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“

Sl. 37:9, 11: „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“