Findes der liv uden for jorden?
RUMFORSKNINGEN har indtil nu ikke fundet tegn på liv på nogen af planeterne i vort solsystem. Og man har ingen steder i det ydre rum fundet samme livsbetingelser som på jorden. Alligevel tror visse evolutionister at der et eller andet sted findes planeter hvor der lever fornuftbegavede personer. Er det en rimelig antagelse?
Selv blandt evolutionister er det ikke alle der tror at menneskelignende personer kunne udvikle sig på andre planeter. Astronomen Carl Sagan fra Cornell-universitetet, en af de evolutionister som mener at der er liv andre steder end på jorden, indrømmer:
„Hvis vi begyndte forfra med jorden igen, selv under de samme fysiske forhold, og blot lod tilfældige faktorer indvirke, ville vi aldrig få noget der havde ringeste lighed med menneskelige væsener. Der er simpelt hen alt for mange tilfældigheder i vor evolutionære fortid til at noget der ligner menneskelige væsener meget, kunne opstå andre steder.“ — Time, 13. december 1971, side 55.
Hvis det ’aldrig igen kunne ske på jorden’, hvordan kan evolutionister så tro at der udvikles bevidst liv på andre planeter, som er langt mindre gæstfri?
Forholder det sig muligvis sådan som en redaktør for bladet Sciencea skrev, endog før den første raket blev sendt op i nærheden af Mars: „Ved at søge efter liv på Mars bekræfter vi måske det ry at vi er alle tiders største tåber“?
Efter mange sonder til Mars og tusinder af billeder af den, er der indtil nu ikke det mindste bevis for at der eksisterer liv på Mars eller andre planeter i solsystemet eller på nogen andre planeter i universet.
De kristne i særdeleshed ved at selv en million landinger på Mars, Venus, Jupiter, Saturn eller nogen af de andre planeter og deres måner, ikke vil kunne afsløre en udvikling af liv. Både selve livet og komplicerede levende skabninger stammer fra Skaberen, som han klart fortæller os i sit ord, Bibelen. At bruge penge i den erklærede hensigt at bekræfte evolutionsmyten er dårskab. (Ordsp. 1:7; 9:10) Det ville være meget bedre hvis pengene blev brugt, ikke til at forsøge at bekræfte en fejlagtig videnskabelig teori om livets opståen, men til gavn for dem der lever her på denne enestående planet!
Mennesket skabt til jorden
Kun om vor planet fortæller Bibelen at Gud „dannede den til at bebos“. (Es. 45:18) Og Guds ord har for længe siden erklæret at himlene tilhører Skaberen, men at han ’gav jorden til menneskens børn’. (Sl. 115:15, 16) Bibelen viser således at jorden er enestående blandt alle planeter. Og hvilket vidunderligt hjem udgør jorden ikke for mennesker! Astronauten Frank Borman siger:
„Når man betragter jorden i en afstand af tre hundrede og firs tusind kilometer, særlig over en horisont der er blevet bombarderet i evigheder, opdager man at vor planet er den eneste i universet som har farve. Man ved ikke om det blå er vand eller land . . . Vi er fælles om en meget smuk planet. . . . det mest forunderlige er hvorfor i alverden vi ikke kan værdsætte det vi har.“
Et så smukt hjem som det mennesket har, er ikke opstået ved et tilfælde eller et slumpetræf. Ligesom månen ikke kan være kommet i kredsløb omkring jorden ved et tilfælde, kan jorden ikke være kommet i kredsløb omkring solen ved et tilfælde. Umiddelbart før opsendelsen af Apollo 17 sagde astronauten Eugene Cernan, der skulle på sin anden rejse til månens nærhed:
„Når man fra månen ser tilbage på jorden, betragter dens fuldkommenhed og dens skønhed og ser hvor logisk det hele er, bliver man klar over at den ikke er opstået ved et tilfælde. Den er betagende i sin skønhed, og man får en fornemmelse af at man ser jorden ligesom Gud så den — hvem denne Gud end måtte være — da han skabte den. Jeg er ivrig efter at komme derop og opleve den samme følelse igen.“ — New York Times, 8. december 1972.
Gud som skabte jorden er ikke en navnløs Gud; han siger i Bibelen: „Jeg er [Jehova], så lyder mit navn.“ (Es. 42:8) „Ak, Herre, [Jehova], du har jo skabt himmelen og jorden ved din vældige styrke og din udstrakte arm, intet er dig for underfuldt.“ (Jer. 32:17) I stedet for at lede efter liv der har udviklet sig i det ydre rum, ville videnskabsmænd der er tilhængere af udviklingslæren gøre bedre i at lære om menneskets Skaber og få kundskab om hans hensigter med jorden. Men som det var mens Jesus var på jorden, sådan er det også i dag. Jesus sagde i en bøn: „Retfærdige Fader! verden har ikke kendt dig.“ — Joh. 17:25.
Der findes liv i det ydre rum!
Selv om rumskibe ikke har afsløret noget tegn på fornuftbegavede skabninger, er det imidlertid ikke ensbetydende med at der ikke er liv i det ydre rum. Det er der afgjort!
Der eksisterer mægtige fornuftbegavede skabninger i det område vi kalder „det ydre rum“! Man har endda fået kontakt med disse!
De fornuftbegavede personer der findes uden for jorden har ikke udviklet sig, de er skabt af Jehova Gud. Deres skabelse fandt sted endog før planeten Jorden blev beredt til bolig for mennesket. Guds ord taler om den tid da Jehova grundlagde Jorden. Dengang ’jublede morgenstjernerne til hobe, og alle gudssønner råbte af glæde’. (Job 38:4-7) Disse „gudssønner“ er mægtige engle som er langt dygtigere og har en langt større viden end vi. Gud brugte dem ofte i fortiden som sendebud når han ønskede at sætte sig i forbindelse med mennesker.
Da tiden for eksempel nærmede sig da Jesus skulle fødes som et menneske, sendte Gud et overmenneskeligt sendebud, en engel som i Bibelen kaldes „Gabriel“. Gabriel bebudede først Jesu forløber Johannes Døbers fødsel og derefter Jesu fødsel. Den materialiserede engel Gabriel sagde til Johannes’ fader, Zakarias: „Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er sendt hid for at tale til dig og bringe dig dette glædesbudskab.“ Omkring seks måneder senere blev Gabriel sendt til den jødiske jomfru Maria for at sige: „Og se, du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.“ — Luk. 1:19, 31.
Andre besøg fra det ydre rum
Det er imidlertid ikke alle besøg på jorden der er foretaget af engle sendt af Gud med vigtige meddelelser fra ham. Et antal gudesønner gjorde engang oprør, forlod deres himmelske stillinger og kom til jorden i menneskeskikkelse, og „de tog så mange af dem [kvinderne på jorden], som de lystede, til hustruer“. Det er om dem Bibelen fortæller: „De engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig, har [Gud] holdt forvaret . . . indtil dommen på den store dag.“ Da vil der blive gjort en ende på den skade de har forvoldt menneskeheden. Hvilken befrielse vil det ikke være! — 1 Mos. 6:1, 2; Jud. 6.
Der er således realiteter bag de sagn som nogle videnskabsmænd har udlagt således at de måske vidner om besøg fra det ydre rum. Jorden har faktisk haft besøg af fornuftbegavede, ikke-menneskelige skabninger med store kræfter og evner. Nej, det var ikke organismer fra andre planeter som havde udviklet større intelligens end mennesket, sådan som nogle videnskabsmænd måske antager; det var himmelske engle som Gud havde skabt, men som var blevet ulydige. — 1 Pet. 3:19, 20.
Da vandfloden kom i Noas dage var disse højerestående skabninger i stand til at undslippe ved igen at blive usynlige ånder. Skønt Gud siden da har forhindret dem i at kunne materialisere sig som mennesker, arbejder disse lovløse åndeskabninger fra deres usynlige opholdssted i jordens nærhed, på at føre den menneskelige familie i ødelæggelse. — Åb. 12:7-10, 12; 16:13-16.
Der eksisterer således mægtige, fornuftbegavede skabninger i det usynlige rum, og nogle af disse er onde. (Ef. 6:11, 12) I løbet af sin jordiske tjeneste mødte Jesus Kristus hyppigt disse onde, usynlige magter. Ved flere lejligheder besatte de uforsigtige ofres sind og legeme, og Jesus befriede barmhjertigt mennesker fra deres indflydelse. — Matt. 4:24; 15:22.
Jorden har en storslået fremtid; har De?
Gud lover at den tid snart vil komme da jorden vil blive klædt i retfærdighed. Den symbolske jord, det onde menneskesamfund, vil blive ødelagt. (2 Pet. 3:7, 12) Men planeten Jorden vil forblive i evighed. — Sl. 104:5.
Jordens fremtid er storslået. Guds egen søn Jesus Kristus forudsagde at jorden ville blive gjort til et verdensomspændende paradis. (Matt. 6:10; Luk. 23:42, 43) Lydige mennesker vil have mulighed for at leve på denne smukke jord for evigt efter at Paradiset er blevet genoprettet af Guds rige.
Hvad med de andre planeter? Er de anbragt i rummet og sat i kredsløb uden nogen grund? Nej, det kan vi ikke slutte. Alt hvad Gud gør har en mening og et formål. Det er klart at Skaberen, Jehova Gud, har et formål med disse planeter, deriblandt planeterne i vort eget solsystem. Med tiden afslører han måske dette formål for den lydige menneskehed. Vi må ikke være så kortsynede at mene at jorden er universets centrum.
Det store spørgsmål som bør optage os alle i dag er ikke om der er liv på planeter i andre solsystemer, men om vi vil vinde evigt liv her på jorden. Den tid der er tilbage for denne tingenes ordning er meget kort. Umiddelbart efter afslutningen på denne ordning vil jorden opleve en storslået fremtid. Men denne verdens samfund har ingen fremtid. Som Bibelen skriver: „Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Joh. 2:17.
Hvorfor da stræbe efter noget som forsvinder? Hvorfor ikke blive ved at leve på jorden ved nu at lære hvad der er Guds vilje og så gøre den? Studér Bibelen, som i skreven form indeholder meddelelser fra Gud. Studér disse guddommelige budskaber omhyggeligt og adlyd dem. Når så denne verdslige tingenes ordning forsvinder i ødelæggelse, får De måske lov til at leve i Guds nye orden og nyde evigt liv på det smukke „rumfartøj“ som jorden er, og som vil forblive et paradis i al evighed.
[Fodnote]
a Udgaven for 12. februar 1965, ledersiden.
[Illustration på side 13]
Astronauter der ser jorden fra månen siger at jorden er enestående og smuk og ikke kan være opstået ved et tilfælde