til at gøre Guds vilje. Endvidere vil Jesu forsoningsoffer blive anvendt til gavn for ’den store skare’ som overlever ødelæggelsen af alt det onde. De der tilhører denne ’store skare’ vil begynde at vokse frem til fuldkommenhed efterhånden som de hver især benytter sig af den hjælp der ydes dem i kraft af Jesu forsoningsoffer.

Under Guds riges ledelse vil jorden blive iklædt paradisisk skønhed. Det Jehova Gud gjorde for fortidens Israel som en opfyldelse af profetien, kan han med lethed gøre igen i langt større målestok:

„Ørken og hede skal fryde sig, ødemark juble og blomstre, blomstre frodigt som rosen og juble, ja, juble med fryd. . . . thi vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemark; det glødende sand bliver vanddrag, til kildevæld tørstigt land.“ — Es. 35:1-7.

Det er ikke alene dem der overlever Guds store krig der vil kunne glæde sig over disse velsignelser, men de hundreder af millioner som er døde, vil blive oprejst til liv og vil også få mulighed for i al evighed at kunne glæde sig over de retfærdige forhold. „Den time kommer,“ sagde Kristus Jesus, „i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud.“ (Joh. 5:28, 29) Hvilken glæde vil der ikke blive når de der har overlevet Harmagedon hilser de døde velkommen tilbage fra gravene!

Bør få os til at handle

Hvad bør de begivenheder der ligger foran os, få os til at gøre? Hvis vi erkender at denne gudløse tingenes ordning snart vil være borte, vil det da ikke være fornuftigt af os at slutte os til den stadig voksende skare af mennesker som hjælper andre til at opnå Guds godkendelse og livet? Vil det ikke være på sin plads at stræbe efter at bevare et godt forhold til Jehova Gud? Jo, i sandhed! Og det er nøjagtig hvad apostelen Peter formanede sine trosfæller til at gøre, i betragtning af den kommende tilintetgørelse af alle gudløse elementer. Vi læser:

„Da alle disse ting således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke, den dag hvorved brændende himle [ikke de bogstavelige himle, men regeringerne, „de højere myndigheder“ som har hersket over menneskeheden] skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte! Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.,Derfor, I elskede, da I venter disse ting, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ — 2 Pet. 3:11-14.

Ønsker du at gøre dette? I så fald vil de lokale Jehovas vidner med glæde hjælpe dig til at lære Guds vilje at kende nu. Hvis du ønsker det, vil de gerne drøfte Bibelen med dig i dit eget hjem.

Spørgsmål fra læserne

● Er gengivelsen af Johannes 1:1 i Ny Verden-oversættelsen en krænkelse af græske grammatiske regler og i modstrid med tilbedelsen af én sand Gud?

Ny Verden-oversættelsen gengiver Johannes 1:1 således: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud.“ Nogle har rejst indvendinger imod oversættelsen „en gud“ i slutningen af verset. De hævder at det er forkert at indskyde et „en“ foran „gud“. Er denne oversættelse virkelig forkert?

Det græske sprog har ingen ubestemt artikel svarende til det danske „en“, men det har en bestemt artikel ho (hankøn, nominativ), der er foranstillet. For eksempel: ho Khristos’, „den Salvede“, det vil sige Messias, Kristus; ho Ky’rios, „Herren“; ho Theos’, „Guden“, blot gengivet „Gud“.

Hyppigt står navneordene på græsk dog uden artikel, og interessant nok står i slutningen af Johannes 1:1 det græske ord for „gud“, theos’, uden artiklen ho. Hvordan gengiver forskellige engelske bibeloversættelser sådanne græske navneord uden artikel?

De tilføjer ofte den ubestemte artikel på engelsk for at få den rette mening frem. For eksempel står der i slutningen af Johannes 9:17 ordret i den græske tekst, ifølge teologen Alfred Marshalls interlineare ordrette oversættelse: „Og han sagde[:] — En profet han er.“ Det græske ord for „profet“ står her uden artikel.