at være, som det var fra skabelsens begyndelse.’“ (2 Pet. 3:2-4) Dette er en meget farlig indstilling at have. Hvorfor?

Gud nøler ikke

Astronauter har ude fra rummet set at mennesket er ubetydeligt i sammenligning med universet. Profeten Esajas talte sandt da han sagde at Gud „troner over jordens kreds, som græshopper er dens beboere“. (Es. 40:22) Mennesker, især dem der modstår Gud, er lige så ubetydelige for Gud som græshopper er for mennesker. Og med hensyn til Guds måde at betragte tiden på, så er også den anderledes end menneskets. Peter kommer ind på dette emne, for han siger at spotterne, som anklager Gud for at nøle, overser at „én dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som én dag“. (2 Pet. 3:8) Det må vi tage i betragtning.

Da advarselsbudskabet er blevet forkyndt med kraft i verden og især i kristenheden i de sidste halvtreds år, er der nogen som har sagt: ’Nå ja, at vi lever i de sidste dage, det har de sagt siden min faders tid — før jeg blev født!’ Men kan man sige at halvtreds år er for lang tid at advare nationerne i? Hvis Gud virkelig har omsorg for menneskeheden, ville dette da være at nøle for meget?

Hvis en græshoppe på en mark kunne høre og forstå at landmanden talte om at svide marken af, ville den måske også sige: ’Nåh, det sagde han også i min faders tid, og der er ikke sket noget endnu.’ Men så ville dette skeptiske insekt overse at det der er to eller tre generationer for en græshoppe, blot er kort tid for et menneske. Ikke desto mindre kunne det udmærket ske at græshoppen i sin egen levetid kom til at opleve de skæbnesvangre følger af sin spottende indstilling.

En forandring til bedste for menneskeheden

Landmanden ville måske svide sin mark af for at blive fri for en græshoppeplage og for at gøde marken. På samme måde har Gud til hensigt at tilintetgøre, ikke jorden, men dem der øver de gerninger der gør tiderne kritiske og vanskelige at leve i, og som på grund af deres selviskhed forurener jorden og ’lægger den øde’. Han er interesseret i at folk skal leve på den under de rette forhold. Han forsikrede israelitterne, om at de skulle vende tilbage til deres land, og omtalte sig selv som „Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos“. Han vil sørge for at hele jorden bliver beboet under de sikre og fredelige forhold der vil råde under hans rige. — Åb. 11:18; Es. 45:18.

Gud er ikke interesseret i mennesker som blot har „gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft“. Han er interesseret i dem der har sand gudsfrygt, som lægger sig hans ord på sinde og følger det. Apostelen Peter skriver: „Således forstår Herren at udfri de gudfrygtige af deres prøvelse og at bevogte de uretfærdige til straffen på dommens dag.“ (2 Pet. 2:9) Den forandring han vil gennemføre vil være storslået for dem der nu læser og forstår hans ord i Bibelen. De vil kunne glæde sig over „’nye himle og en ny jord [ikke en ny planet, men menneskesamfundet på en renset, forskønnet jord]’, hvor retfærdighed bor“. (2 Pet. 3:13) Ved at studere Bibelen kan De få at vide hvordan De gør dette håb til Deres.

Hvad det betyder at forkaste Første Mosebog

● „De der forkaster beretningen i Første Mosebog indser måske ikke at de dermed forkaster kristendommen. Gør de da det? Det gør de, for det var Adams handling der nødvendiggjorde Jesu Kristi genløsningsoffer.“ — Er Bibelen virkelig Guds ord?, side 33.