Mærk dig „Guds underværker“
„Du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds underværker!“ — Job 37:14.
1. Hvorfor burde alle prise Jehova for hans skaberværk?
ALLE folkeslag på jorden burde prise Jehova, den store Gud, for hans underfulde skaberværk. Alle burde ophøje ham som Skaberen af det majestætiske univers og takke ham for den mangfoldighed der er af alle de ting han har frembragt på jorden og for den harmoni der råder imellem dem. (Sl. 104:24; 150:1-6) Er skaberværket ikke betagende i sin storhed og skønhed? Fra de mægtige ø-universer i himmelrummet til den sarteste blomst eller mindste organisme mennesket kender, ja helt ned til det sindrigt opbyggede atom, genspejler Jehovas værker en uforlignelig intelligens og orden. Hvilken rigdom og variation! Hvilken harmoni og balance! Hvor er det sandt at Jehova har skabt alt „smukt til rette tid“. — Præd. 3:11.
2. Hvad udtalte salmisten om Jehova og hans gerninger?
2 Til alle tider har de der elsker Gud og retfærdighed lovsunget Jehova for hans underfulde gerninger. Lyt for eksempel til denne lovsang af salmisten: „Lovet være Gud [Jehova], Israels Gud, som ene gør undergerninger, og lovet være hans herlige navn evindelig; al jorden skal fyldes af hans herlighed.“ (Sl. 72:18, 19) På lignende måde priser Salme 136 Jehova som „gudernes Gud“ og „herrernes Herre“, „han, der ene gør store undere“, „som skabte himlen med indsigt“ og „bredte jorden på vandet“. Alle hans gerninger er gjort i miskundhed, og „hans miskundhed varer evindelig“. (Sl. 136:1-6) Hans miskundhed kan sammen med hans visdom og indsigt ses i hele hans skaberværk. — Ordsp. 3:19.
3. Hvordan er videnskabsmænd blevet tvunget til at erkende at det er Gud der står bag ved skaberværket?
3 Kendte videnskabsmænd er ofte blevet tvunget til at erkende at det er Jehova der står bag dette værk, selv om de ikke lovsynger ham derfor. Således har Sir Isaac Newton, som opdagede loven for tyngdekraften, sagt om vort solsystem: „Dette forunderlige system bestående af solen, planeterne og kometerne, kan kun hidrøre fra et væsen som har intelligens og magt til at udtænke og styre det.“ Albert Einstein tilskrev en højere „intelligens“ „universets vidunderlige struktur“. Så sent som den 11. februar 1961 meddelte engelske videnskabsmænd, der benyttede verdens største radioteleskop, at de var nået til den „konklusion at universet har haft en begyndelse i harmoni med Bibelens ord“.
4. Tåler videnskabsmændenes bedrifter sammenligning med Guds værker?
4 Russerne pralede højlydt af deres bedrift efter at de havde opsendt den første kosmonaut og erklærede at han var „udødelig“ — en gud. Men hvem af rumtidsalderens videnskabsmænd formår at konstruere og opsende et rumskib på størrelse med jorden, skabe selve livets mirakel på det med skønne planter, fugle, fisk og landdyr, som ville formere sig hver efter sin art gennem årtusinder? Hvem af dem kunne udtænke en så underfuld skabning som mennesket? (Sl. 100:3; 139:14) Uforlignelige må man i sandhed kalde vor Guds og Skabers underfulde gerninger, han som ’ophængte jorden på intet’, og hvis hensigt det er at opfylde den med milliarder af fuldkomne mennesker der til evig tid skal leve og glæde sig i skønne omgivelser. — Job 26:7; Es. 45:18.
5, 6. (a) Hvor langt har videnskabsmænd været i stand til at udforske Guds værker? (b) Hvis eksempel gør alle der elsker retfærdighed vel i at følge i dag?
5 Videnskabsmænd som ikke tror på nogen Gud kan for en tid begrave stridsøksen og i fællesskab foretage videnskabelige undersøgelser, sådan som vi så det i det geofysiske år, men selv da kan de kun afdække en ganske lille del af universets hemmeligheder. Ingen af dem ved hvordan man ’binder vandet i skyerne’ og får „skylaget“ til at bære og afgive vederkvægende regn til jordens overflade. Ingen af dem kan måle den kraft hvormed Jehova ’bragte havet til ro’ eller kan fremkalde den stormvind hvormed han „klarede himlen op“. Deres undersøgelser strækker sig ikke længere end til omridset af hans skaberværk, mens de ignorerer Skaberen selv. Det er nøjagtig som den retskafne Job udbrød: „Se, det er kun omridset af hans vej, hvad hører vi andet end hvisken?“ — Job 26:8, 12-14.
6 Skønt næppe en hvisken høres om Gud blandt rumtidsalderens intellektuelle, er der dog, selv i dette materialistiske tyvende århundrede, nogle der vidner om Guds magt og herlighed. Job var et profetisk billede på disse vidner for Jehova i vor tid. Alle disse vidner — ja i det hele taget alle der elsker retfærdighed — gør vel i at følge Jobs eksempel og bevare deres uangribelighed i ærefrygt for Jehova. — Job 28:28.
„Du må lytte hertil“
7. Hvad udæskede satan Gud til at gøre, og hvem var Job et billede på da han blev udsat for de første prøver? Bestod han dem?
7 Det var Satan, den skabning der i stolthed og overmod drog Guds overhøjhed i tvivl, der udæskede Gud til at sætte et menneske på jorden som ville bevare sin uangribelighed under prøve. Ved trofast at bestå de prøver der omtales i det første kapitel af Jobs bog blev denne Guds tjener et billede på Guds egen søn, som blev „mennesket Kristus Jesus“ og her på jorden gjorde Guds vilje trods alle de prøvelser og lidelser Satan bragte over ham. — Hebr. 5:7-9.
8, 9. (a) Hvordan reagerede Job over for senere prøver, og hvad var det et billede på? (b) Hvad undlod Job at gøre, og hvad var dette et billede på?
8 Ligesom Jehova tillod at Job udsattes for yderligere prøvelser (Jobs bog, kapitel 2), således har han også tilladt Satan at udsætte Kristi efterfølgere for lidelse og spot. (1 Pet. 2:19-23) Til trods for prøvelser og bitter forfølgelse og trods megen modstand fra falske hyrder og „trøstere“ i kristenheden, kan disse kristne vidner for Jehova erklære som Job: „Til jeg udånder tager jeg ikke min uangribelighed bort fra mig selv!“ — Job 27:5, NW.
9 Job bevarede sin uangribelighed i fuld tillid til Jehova. Men da han ikke havde fuldt kendskab til det spørgsmål striden drejede sig om, forfaldt han til at retfærdiggøre sig selv i stedet for at give Jehovas navn ære. Heri var Job et billede på vor tids Jehovas vidner, som under prøvelserne i 1918 for en tid tøvede med frimodigt og uden at gå på kompromis at aflægge vidnesbyrd til ophøjelse af Jehovas store navn. I begge tilfælde gav Jehova en irettesættelse.
10. (a) Hvem brugte Jehova til at irettesætte Job, og hvorfor brændte denne efter at gøre det? (b) Hvordan har dette fået en profetisk opfyldelse?
10 Som sit redskab til at irettesætte Job brugte Gud den unge mand Elihu. I overensstemmelse med sit navn, der betyder „Gud er han“, brændte Elihu efter at tale Guds sag. „Se, jeg har åbnet min mund, min tunge taler i ganen; mine ord er talt af oprigtigt hjerte, mine læber fører lutret tale.“ (Job 32:6; 33:2, 3) I den profetiske opfyldelse er Elihu et billede på det styrende råd i Jehovas nye verdens samfund på jorden i dag. Gennem denne nidkære talsmand har Jehova irettesat og formanet sine vidner på jorden og samtidig opbygget dem i den sande lære, befriet dem for falske religiøse opfattelser og fremgangsmåder og klargjort for dem hvilket ansvar de har for at forkynde hans herlige rige ved Kristus. — Job 36:1-6, 11, 12; Sl. 145:10-13.
11. Hvilken vigtig formaning får de der elsker livet?
11 På denne dag hvor Guds rige er oprettet, bør alle der elsker livet mærke sig de krav Gud stiller til dem der ønsker at overleve. Mens rumtidsalderens problemer bliver stadig flere og truslen om atomdøden rykker stadig nærmere, fremsætter Guds talsmand en vigtig formaning, der fortæller hvad Guds vilje er i dag: „Se til at ophøje hans værk, som mennesker priser i sang! Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages.“ (Job 36:24, 26) Tiden er nu inde til at vidne som aldrig før om Jehovas navn og gerninger. Fra ældgammel tid har gudfrygtige mænd sunget profetisk om den store dag da Jehova vil ophøje sit navn. Denne dag er nu kommet! Giv derfor agt på Elihus ord til Job: „Du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds underværker!“ — Job 37:14.
12. Hvilken af Guds underfulde gerninger er nu for hånden, og hvad bør vi derfor gøre?
12 Disse underværker omfatter nu langt mere end Guds skaberværker i universet. De indbefatter også Jehovas ’sælsomme værk’, Harmagedonslaget, der er berammet til vor generation og i hvilket Gud på afgørende måde vil slå sit navn fast når han udsletter de onde. (Es. 28:21, 22; Åb. 16:14-16) Det er derfor ikke klogt nu at handle uafhængigt af Guds nye verdens samfund, eller at søge sin egen ære eller retfærdiggørelse. Tiden er inde til at betragte Jehovas ærefrygtindgydende værker og til at vi „arbejder . . . hårdt og anstrenger os, fordi vi har sat vort håb til en levende Gud, der er en frelser for alle slags mennesker, særlig for de trofaste“. — 1 Tim. 4:10, NW.
13. Hvorfor bør mennesker frygte Gud? Hvad opnår de?
13 Se hvilken storhed og herlighed der omgiver Jehova når han kommer for at ophøje sig selv og øve sit værk. „Fra norden kommer stråleglans. Over Gud hviler frygtindgydende højhed. Den Almægtige har vi aldrig udfundet; han er ophøjet i magt, og ret og en rigdom af retfærd foragter han ikke. Måtte mennesker derfor frygte ham. Han ænser ingen der er vise i [eget] hjerte.“ (Job 37:22-24, NW) De der frygter Gud og ærer hans navn vil overleve og i al evighed kunne glæde sig ved at nyde hans gunst. — Sl. 84:12, 13.
Andre af Guds værker
14. Gennem hvilket af sine værker vil Jehova styre universet, og hvad sagde Paulus under sine betragtninger over dette?
14 Det er Jehovas hensigt at genoprette orden og balance i sit udstrakte univers, det synlige såvel som det usynlige, og når Jehovas navn er ophøjet vil den genoprettede fred og harmoni aldrig forstyrres af en udfordring som Satans, men vil vare ved for evigt. Med dette i tanke har Jehova frembragt en „ny skabning“ i samhørighed med Kristus Jesus, og denne indsætter han som en himmelsk regering til at styre universet i retfærdighed. Det er i sandhed underfuldt at 144.000 ud af menneskeslægten, „de kaldede og udvalgte og trofaste“, er blevet løskøbt fra jorden for at få del i dette styre sammen med Lammet, Kristus Jesus! (Ef. 2:10, NW; Åb. 17:14; 14:1, 3) Det er i sandhed underfuldt at tænke på at Kristus allerede er indsat som konge og har hersket i denne egenskab siden 1914! Under sine dybe betragtninger over dette himmelske skaberværk måtte apostelen Paulus udbryde: „O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje!“ — Rom. 11:33.
15. Hvilken underfuld gerning udføres i dag, og hvad er resultatet af den?
15 Der er ikke mange tilbage på jorden af denne åndelige skare. Men ved hjælp af dem har Jehova udført endnu en underfuld gerning til ophøjelse af sit navn. Han lader dem udføre et vidnearbejde der ryster verden og får mennesker i alle nationer til at mærke sig Jehovas underværker. „’Og jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes attråværdigheder skal komme ind; og jeg vil fylde dette hus med herlighed,’ har hærskarers Jehova sagt.“ (Hag. 2:7, NW) Når alle jordens ydmyge hører budskabet om Guds rige, rystes de løs fra Satans dødsdømte verden og træder med glæde ind i Jehovas hus, hvor fred og harmoni råder. Ved at tjene Gud dag og nat i hans tempel vil de vinde sig en plads som undersåtter under det himmelske rige og vil bo på jorden i enhed og fred til evig tid. — Es. 2:2-4; Åb. 7:15-17.
16, 17. (a) Hvilken skønhed bringer „nationerne“ med ind i Jehovas hus? (b) Hvad må de lade bag sig? (c) Hvad er de opmærksomme på?
16 Disse mennesker som Jehova finder attråværdige, befinder sig nu sammen med Job-skaren i en organisation der er velafbalanceret og harmonisk opbygget som alt hvad Jehova har skabt i sit univers. Der er skønhed og variation i folkenes mange nationaliteter, og denne skønhed bringer de med sig ind i den nye verdens samfund. Dog har de sørget for at lade de mange urene handlinger de før kendte til blandt nationerne bag sig, så de nu fører et rent liv. Som de salvede kristne erkender de at ’det er nok, at de tidligere har gjort hedningernes vilje og levet deres liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse’. — 1 Pet. 4:3.
17 Jehovas attråværdige, der kommer fra alle nationer, undgår enhver form for afgudsdyrkelse, det være sig i familien eller i samfundet, tilbedelse af diktatorer, en overdreven fædrelandskærlighed eller ophøjelse af en „fredsforanstaltning“ som F.N. De lader Satans verdens begærlige og stridbare ånd fare og opelsker Guds ånds frugt, som er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed“. (Gal. 5:22, 23) De fryder sig over kundskaben om Jehova og søger at blive mere og mere fyldt af hans oplysende og aktiviserende ånd, den samme ånd som skaber og opretholder den forunderlige enhed og harmoni i hele hans skaberværk. De viser at de har været opmærksomme på det privilegium at mennesker kan komme til den store Forener, Jehova, og indvi sig til ham. — Ap. G. 10:34, 35.
Vær agtpågivende i din indvielse
18, 19. (a) Hvordan bør man se på indvielsen? (b) Hvordan styrer Jehova universet? (c) På hvilken måde er mennesket den mest privilegerede skabning i hele det materielle univers?
18 Indvielse — hvilket privilegium! Dette skridt må tages af egen fri vilje, tilskyndet af et hjerte der er fyldt med kærlighed til Jehova og taknemmelighed over al hans godhed. (Sl. 34:9) Læg mærke til hvordan Jehova styrer det univers vi bor i. I de udstrakte himle råder fuldkommen orden og harmoni. Himmellegemerne bevæger sig efter de love Jehova fastsatte for dem da de blev skabt. Ligeså styrer guddommelige love årstidernes og livets kredsløb her på jorden. I dyreriget kan vi endvidere iagttage dyrenes gudgivne instinkt, der sætter fornuftløse dyr i stand til at træffe bemærkelsesværdige foranstaltninger til livets opretholdelse i den tid de har fået tilmålt. — Sl. 145:16; 147:9.
19 Imidlertid finder vi i mennesket et skaberværk der adskiller sig fra alt andet i det materielle univers. Kun mennesket er skabt i Guds billede så det ligner Gud. (1 Mos. 1:26) Kun mennesket er udstyret med tænkeevne og er i stand til at opnå nøjagtig kundskab om Jehova og hans underværker. Kun mennesket kan indvi sig til Jehova gennem Kristus og således træde ind i den balance, harmoni og enhed der råder i Jehovas organisation. Ved at bevare denne balance kan det vandre på den vej der fører til evigt liv i lykke. — Ordsp. 20:7; 28:26.
20. (a) Hvordan vil de vise betragte deres indvielse? (b) Hvordan belønner Jehova dem der indvier sig til ham? (c) Hvordan skulle vi gå i Jesu fodspor?
20 For hvert eneste menneske på jorden i dag er indvielsen til Gud og bevarelsen af ens plads i den nye verdens samfund et spørgsmål der gælder liv eller død. Det er visdom at mærke sig følgende inspirerede råd: „Så vælg da livet, for at du og dit afkom må leve, idet du elsker [Jehova] din Gud og adlyder hans røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit liv og tallet på [dine] dage.“ (5 Mos. 30:19, 20) Hvis vi viser kærlighed til Jehova ved at indvi os til ham og adlyde ham, vil han på sin side vise os sin store kærlighed. Han vil lede os i kærlighed, ligesom han styrer hele sit udstrakte univers i kærlighed. Guds egen søn, Jesus, glædede sig over at kunne indvi sig til Jehova og over trofast at kunne gøre hans guddommelige vilje. Han efterlod os et „forbillede“, for at vi skulle „gå i hans fodspor“. — Sl. 40:7-9; 1 Pet. 2:21.
Giv agt på Guds belæring
21. (a) Hvordan bør vor indstilling være over for tugt? (b) Hvordan kan en kristen undgå faldgruberne samt bevare sin åndelige styrke?
21 På samme måde som en gudfrygtig fader tugter sine sønner, således tugter og former vor himmelske Fader Jehova dem der indvier sig til ham og tjener ham. (Hebr. 12:5-11) Tag med taknemmelighed imod hans tugt. „Hør, I sønner, på en faders tugt, lyt til for at vinde forstand; thi gavnlig viden giver jeg jer, slip ej, hvad jeg har lært jer.“ (Ordsp. 4:1, 2) Denne gavnlige viden indbefatter de rette principper i Jehovas ord. Ved at give agt på dem kan kristne i dag undgå faldgruberne i denne ustabile verden og befæste deres moralske uangribelighed med liv i Guds nye verden for øje. „Hvorledes holder en ung sin vej ren? Ved at holde sig efter dit ord.“ (Sl. 119:9) Studium af Bibelens principper, stadig betragtning af dem og bekendelse af vort håb ved menighedens møder er vigtige forudsætninger hvis vi skal bevare vor åndelige styrke. — Hebr. 2:1-4; 10:23-25.
22, 23. (a) Hvilken samvittighedsfuld anstrengelse må vi gøre os, og hvorfor? (b) Hvordan bør vi betragte profetierne, og hvad kan der siges om deres nøjagtighed?
22 Peter fortæller os at vi har brug for at gøre os „enhver samvittighedsfuld anstrengelse“ for at udvikle gudlignende egenskaber, således at vi kan bære frugt „med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus“. (2 Pet. 1:5-8, NW) „Derfor,“ tilføjer han, „vil jeg altid minde jer om dette, skønt I allerede kender det og er grundfæstede i den sandhed, som er kommet til jer.“ (2 Pet. 1:12) Denne nøjagtige kundskab indbefatter ikke alene de rette principper og den sande lære, men også kundskaben om det magtfulde profetiske ord. Ved forklarelsen på bjerget fik Peter et betagende syn af Herren Jesu Kristi guddomsherlighed på hans nærværelses dag, når Kristus var kommet i Rigets magt. (Matt. 17:1-9) Derfor kunne han sige med dyb overbevisning: „Og nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på som på et lys, der skinner på et mørkt sted.“ — 2 Pet. 1:19.
23 Ganske som orden og skønhed præger hele Guds synlige skaberværk, således vidner Jehovas profetiske ord også om orden og harmoni til opbyggelse for den der læser det. „Alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid.“ (Præd. 3:1) Det afgiver opfyldelsen af Bibelens profetier overvældende beviser for. Mange århundreder i forvejen forudsagde Daniels profeti med minutiøs nøjagtighed at Messias’, Kristi, første komme ville finde sted i år 29 (e. Kr.); og at hans andet komme, i himmelsk herlighed, ville finde sted i året 1914 (e. Kr.), og mange andre tidsprofetier blev knyttet til disse betydningsfulde begivenheder. — Daniels bog, kapitlerne 4, 9, 11 og 12.
24, 25. (a) Hvilken storslået profeti udtalte Jesus, og hvordan kommer opfyldelsen af den til at berøre os? (b) Hvad andet bør vi være opmærksomme på i betragtning af det fremskredne tidspunkt?
24 Bemærkelsesværdig er Kristi egen profeti om „tegnet“ der skulle markere verdens ende og hans nærværelse i kongemagt. Vi har på magtfuld måde i dette tyvende århundrede erfaret opfyldelsen af profetierne i Mattæus 24 og 25, Markus 13 og Lukas 21! Trods alle rumtidsalderens fremskridt tager folkenes ængstelse og rådvildhed til, mens ’mennesker dåner af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige’. De som forstår profetien kan imidlertid tillidsfuldt løfte hovedet i håb om udfrielse. (Luk. 21:25-28) Jehovas underfulde gerning til ophøjelse af hans navn og til frelse for mennesker er for hånden!
25 Samtidig med at vi mærker os Guds profetiske ord må vi også til stadighed ransage var egen færd, så vi bevarer vor uangribelighed ind for Jehova. Efter at have beskrevet mange sider af „tegnet“ på denne verdens ende tilføjer Jesus følgende advarsel: „Giv agt på jer selv at jeres hjerter ikke nogen sinde tynges af for megen spisen og drikken og af livets bekymringer, og den dag kommer pludselig over jer på et øjeblik som en snare. Thi den skal komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Hold jer vågne og bed til enhver tid at det må lykkes jer at undfly alt dette som er bestemt til at ske, og at bevare jeres stilling ind for Menneskesønnen.“ (Luk. 21:34-36, NW) Nu er det nødvendigt mere end nogen sinde at holde sig vågen!
26. Hvordan kan vi følge den trofaste vægters eksempel?
26 Bevar din stilling i den nye verdens samfund efterhånden som dagen for Guds store slag — Harmagedon — kommer nærmere! Giv agt på alle de lejligheder du har til at studere, deltage i tjenesten for Gud og samles med hans folk, og benyt dig af dem. Vær standhaftig. Følg opmærksomt Jehovas vidners trofaste vægterskare, mens den frimodigt forkynder hvad den ser som en opfyldelse af Jehovas profetiske ord: „Og han gav nøje agt, med stor agtpågivenhed. Og derefter råbte han som en løve: ’På vagttårnet, O Jehova, står jeg uafbrudt ved dag, og på min post står jeg bestandig hver nat.’“ Jehova belønner sin vågne vægter ved på forhånd at give ham et syn af slaget og udfaldet det vil få for Satans babyloniske verden: „Og han begyndte at tale og sige: ’Hun er faldet! Babylon er faldet, og alle hendes udskårne gudebilleder har han knust og slængt til jorden!’“ — Es. 21:7-9, NW.
27. Hvilken underfuld gerning nærmer sig hastigt, og hvordan bør mennesker der ønsker at bevare deres uangribelighed handle?
27 Tag ikke fejl! Den mest underfulde, den mest ærefrygtindgydende af alle Jehovas gerninger rykker hastigt nærmere. Men før Jehova lader stormvejret bryde løs i denne generation henvender han sig til uangribelighedens bevarere i sit nye verdens samfund og siger: „Omgjord som en mand dine lænder.“ Fortsæt frygtløst med at vidne til ære for Jehovas navn! Når Harmagedon bryder løs, lader Gud sin tordenrøst lyde: „Underfuldt lyder Guds tordenrøst, han øver vælde, vi fatter det ej.“ Hele det arsenal han råder over af himmelske kræfter vil blive bragt i anvendelse og vil ramme mere nøjagtigt end nogen menneskelige krigsvåben. Hvem ved hvilke kosmiske kræfter Jehova vil sætte i gang for at udslette de onde? „Har du været, hvor sneen gemmes, og skuet, hvor hagelen vogtes, den, jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag?“ (Job 37:5; 38:1, 3, 22, 23) Måtte alle indviede bevare deres stilling i Jehovas nye verdens samfund lige til Harmagedon og under hele dette slag, mens Jehova øver sit sælsomme værk. — 1 Kor. 16:13; Sl. 46:1, 2.
28. (a) Hvad fremstilledes billedligt ved at Gud belønnede Job? (b) Hvad synger agtpågivende lovprisere af Gud nu?
28 Ligesom Job blev rigt belønnet for at have mærket sig Guds underværker, i særdeleshed Elihus budskab vedrørende ophøjelsen af Jehovas navn, således oplever den åndelige rest blandt Jehovas vidner en forunderlig velstand i dag. De er blevet velsignet med mange „børn“, der nærer håb om evigt liv på jorden og som er smukke i Guds øjne på grund af deres virksomhed i tjenesten for ham. (Job 42:12-15) Alle priser de i forening Jehova, mens de glæder sig over udsigten til at fortsætte livet i hans nye verden. Glade synger de: „Stor og højlovet er [Jehova], hans storhed kan ikke ransages. Slægt efter slægt lovpriser dine værker, forkynder dine vældige gerninger. De taler om din højheds herlige glans, jeg vil synge om dine undere.“ (Sl. 145:3-5) Alle bevarer deres uangribelighed ved agtpågivende at mærke sig Guds underværker.