bøn til sin Fader. Herliggørelsen af hans Fader indtager førstepladsen i denne bøn. Han beder om at hans disciple må blive beskyttet mod den onde, Satan, mens de forbliver adskilt fra verden. Han beder også om at den samme kærlige enhed som findes mellem ham og hans Fader fortsat må bestå blandt den stadig voksende skare af hans disciple. — Johannes, kapitel 17.

18. Hvorfor var der, i betragtning af hele det antal der overværede mindehøjtiden i 1984, kun så få der nød symbolerne?

¹⁸ Vi har her blot betragtet nogle få af de dyrebare sandheder og tanker som Jesus delte med sine disciple den omtalte aften for omkring 1952 år siden, men disse hjælper os i høj grad til at forstå hvorfor den 14. nisan er en dag vi bør mindes. Det kommer derfor ikke som en overraskelse at der sidste år var 7.416.974 af Jehovas vidner og deres venner som indså betydningen af at komme sammen for at fejre Herrens aftensmåltid. Og dog var der kun 9081 af dette store antal som nød symbolerne. Hvorfor? Fordi flertallet af Jehovas vidner i dag betragter sig som en del af ’den store skare’ der står „foran tronen og foran Lammet“. De ser frem til at leve på planeten Jorden, som vil være deres evige hjem, ikke til at leve i himmelen, hvor de 144.000 „skal herske som konger sammen med [Kristus] i de tusind år“. — Åbenbaringen 7:9; 20:6; Salme 37:11.

19. Hvad er grundlaget for næste uges studium, og hvorfor er det vigtigt at vi alle overværer det?

¹⁹ Der er imidlertid opstået visse spørgsmål i forbindelse med forholdet mellem Herrens aftensmåltid og ’den store skare’ af „andre får“. (Johannes 10:16) Det vil derfor være på sin plads at tage disse spørgsmål op i den følgende artikel, så der ikke skal være nogen misforståelser, nu da endnu en mindehøjtid står for døren. — 1 Tessaloniker 5:21.

’De andre får’ og Herrens aftensmåltid

„[Jesus] er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens.“ — 1 Johannes 2:2.

1. Hvilke gode resultater har ’forkyndelsen af den gode nyhed om riget’ udvirket?

JESUS sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Nogle af generationen fra 1914 er stadig i live, så de kan bevidne at Jehovas Vidner trofast har adlydt denne befaling. Resultatet er at hundredtusinder af oprigtige mennesker, som var desillusionerede på grund af denne verdens mislykkede bestræbelser, har reageret positivt på den gode nyhed. De har indviet sig til Jehova Gud og har symboliseret denne indvielse ved vanddåben, idet de ønsker at være trofaste undersåtter under hans rige. I 1984 var der 179.421 der lod sig døbe. De sagde i virkeligheden til Guds folk der bærer hans navn: „Vi vil gå med eder; thi vi har hørt, at Gud er med eder.“ — Zakarias 8:23.

2. Hvilken omstændighed har bestemt tidspunktet for Jesu indsamling af sine „andre får“?

² Denne stadig voksende ’store skare’ af tilbedere udgør en del af dem der af Jesus omtales som hans „andre får“. (Åbenbaringen 7:9, 15; Johannes 10:16) De har det storslåede håb at leve evigt i et paradis på jorden. (Salme 37:29) Jesus forudsagde at han ville føre disse trofaste disciple sammen efter at han først havde rettet hele sin opmærksomhed som hyrde mod indsamlingen af en „lille hjord“ af symbolske får, for hvem han virker som mellemmand i forbindelse med den nye pagt. (Lukas 12:32; Hebræerne 9:15) I betragtning af at han ville føre disse to skarer af symbolske får sammen i „én hjord“, forstår vi hvorfor apostelen Johannes sagde at Jesus Kristus „er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens“. — 1 Johannes 2:1, 2.

En ændret opfattelse

3, 4. (a) Hvilken ændret opfattelse har mange fået af fejringen af Herrens aftensmåltid? (b) Hvad mente Jesus da han sagde: „Så ofte som I spiser . . . og drikker“?

³ Mange af disse „andre får“ som for nylig er blevet indsamlet, har været vant til at gå til alters eller til messe, på den måde og så ofte som den religiøse organisation de tilhørte, foreskrev det. Nu er de imidlertid kommet til at forstå at Herrens aftensmåltid kun skal fejres én gang om året. Hvorfor skal den det? Jo, den jødiske påske blev kun fejret én gang om året, og Jesus indstiftede mindehøjtiden den samme påskeaften, den 14. nisan. Han sagde da til sine disciple: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig. . . . For så ofte som I spiser dette brød og drikker dette bæger, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.“ (1 Korinter 11:24-26) Jesus mente tydeligvis at hans disciple skulle fejre højtiden til minde om hans død på påskedagen, der indtraf én gang om året. Den har derfor været fejret „ofte“ i den tid den kristne menighed har eksisteret. Ja, mindehøjtiden er allerede blevet fejret 1952 gange.

⁴ ’De andre får’ har også fået forståelse af et andet vigtigt punkt hvor de har måttet ændre deres opfattelse. I stedet for at nyde brødet og vinen som mange af dem tidligere gjorde da de var tilsluttet en eller anden kirke, erkender de nu at deres situation har ændret sig, så de er blevet iagttagere. Hvorfor forholder det sig sådan, og har vi noget bibelsk grundlag for at følge en fremgangsmåde der giver rum for såvel iagttagere som deltagere? — 2 Korinter 13:11; 2 Timoteus 3:16, 17.

5. (a) Beskriv de grundlæggende skridt et menneske må tage for at få gavn af Jesu offer. (b) Hvorfor har Gud handlet på en særlig måde med 144.000 af Kristi Jesu disciple?

⁵ Enhver som ønsker at få gavn af Kristi Jesu „sonoffer“ må tage visse skridt, uanset om den pågældende har håb om liv i himmelen eller håb om liv i det jordiske paradis. Disse grundlæggende skridt er følgende: (1) at tilegne sig nøjagtig kundskab fra Guds ord (Romerne 10:13-15); (2) vise tro (Hebræerne 11:6); (3) ændre sind (Mattæus 4:17); (4) omvende sig (Apostelgerninger 3:19); (5) indvi sig (Lukas 9:23) og (6) lade sig døbe (Mattæus 28:19). Det er efter at et menneske har taget disse skridt at Gud handler på en særlig måde med vedkommende hvis han udvælger ham til at blive en af de 144.000, en af ’den lille hjord’. I hvilken hensigt gør han det? For at den pågældende kan blive Guds åndelige søn med udsigt til at blive