Glæder og sorger ved at opdrage børn uden sin ægtefælle

„JEG sagde nej, Cheryl, og dermed færdig!“ Sådan sagde Dorothy, som er enlig moder med fire børn. Men 13-årige Cheryl råbte bare „Jeg hader dig!“ og for ud af stuen.

„Når hun siger sådan, føler jeg mig helt knust,“ klager moderen, og tilføjer: „Jeg sårer hende, så hun forsøger at såre mig — og det lykkes hende. Jeg har forsøgt at skjule mine følelser og ikke vise hvor meget det sårer mig, men jeg kan ikke.“ Efter en kort tøven siger hun: „Jeg ved at hun virkelig savner sin fader. Enhver lille pige har brug for en fader — han er den første mand i hendes liv. Uden ham føler hun sig usikker og forvirret.“

Dorothy beskriver ganske godt en del af de vanskeligheder der rammer dem der må opdrage børn uden deres ægtefælle. Dog bemærker en som har interviewet en række enlige forældre og har lagt mærke til hvordan de klarer sig: „I en række tilfælde opnår enlige forældre bedre resultater med børneopdragelsen end familier som har begge forældrene i hjemmet. Dette skyldes uden tvivl at enlige forældre er mere på vagt over for de problemer børnene har, og yder en større indsats for at klare dem.“

Antallet af familier med enlige forældre er steget drastisk i mange lande i løbet af de sidste 10 år. Næsten 10 procent af alle familier i England, Australien og Canada har kun den ene af forældrene i hjemmet. I De forenede Stater er det næsten én ud af seks familier, og dette tal er blevet fordoblet inden for de sidste 10 år. Med udsigt til at to ud af fem nulevende børn (i det mindste i De forenede Stater) vil komme til at tilbringe en del af deres liv i hjem hvor der kun er en af forældrene, bør der vises stor omsorg for disse børns opvækst.

Med tanke på de problemer som familier med enlige forældre er udsat for, blev der for nylig foretaget en række interviews med flere hundrede enlige forældre blandt Jehovas vidner rundt om på jorden. Denne undersøgelse gav ikke kun et tydeligt billede af de problemer der er forbundet med at opdrage børn som enlig, men resulterede også i en række gode forslag til at afhjælpe disse problemer. Et godt råd som ofte blev nævnt, var:

Tal med dine børn!

„Jeg blev klar over at når man viser børnene fortrolighed og fortæller dem nøjagtig hvordan tingene ligger, er de mere end villige til at hjælpe til, og alting går meget nemmere,“ fortæller en fraskilt som har to børn på henholdsvis 9 og 12 år. Ved at vise børnene tillid og bede dem om at hjælpe til, kan man som regel bevare en åben kommunikation med dem. Ofte opstår der problemer hvis børn med enlige forældre ikke fuldt ud forstår de begrænsninger af økonomisk eller anden art som familiens situation pålægger dem.

For at lede børnene på rette måde må faderen eller moderen kende til deres tanker. En enlig moder fortæller hvordan hun bærer sig ad: „Om aftenen, efter dagens arbejde, gør jeg alt hvad jeg kan for at lære min datters lille verden at kende. Hun fortæller mig hvordan det er gået i skolen, og om sine problemer med lærerne og klassekammeraterne. Jeg viser oprigtig interesse for hendes tilværelse. Og jeg lytter. Så fortæller jeg hende om mit arbejde og de mennesker jeg omgås der.“

Det lykkes dog ikke automatisk at få et barn til at betro sin fader eller moder alle sine problemer. De forældre der har opnået denne fortrolighed med deres børn, har måttet lægge den indstilling for dagen som Bibelen beskriver: „Svar mig, ifald du kan, rust dig imod mig, mød frem! Se, jeg er din lige for Gud, også jeg er taget af ler; rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min hånd skal ej ligge tyngende på dig.“ — Job 33:5-7.

Her gives udtryk for en varmhjertet, åben og ærlig sindsindstilling. Når et barn mærker en sådan indstilling hos sin fader eller moder, vil det sædvanligvis reagere gunstigt, da det ikke ’skræmmes’ af den voksne. Forældre må heller ikke give det udseende af at de er fuldkomne. Denne gode indstilling havde en enke med tre teenagesønner: „Jeg opdagede at det var nemmere at bevare et nært forhold til drengene når jeg var villig til at indrømme mine egne fejl.“

Af og til må forældre insistere på at deres barn gør noget som det ikke har lyst til men som vil være til gavn for det. For eksempel insisterede en enlig moder på at hendes 17-årige dreng skulle afbryde et kammeratskab som virkede nedbrydende og ville bringe ham i vanskeligheder. Efter flere ugers heftige diskussioner indrømmede drengen: „Mor, du kan ikke forestille dig hvor gal jeg har været på dig, men nu forstår jeg dig.“ Det var deres åbne samtaler som gjorde udslaget.

Vis din kærlighed

Når et barn mister den ene af sine forældre, og især når det sker på grund af skilsmisse eller separation, kan det medføre at barnets skrøbelige følelsesliv tager skade. En fraskilt beskriver hvad der kan ske: „Barnet reagerer ofte med voldsomme og uforklarlige anfald af tårer og jalousi, et desperat ønske om at klynge sig til andre og en tilbagevenden til babystadiet.“ Barnet kan få den tanke at det er skyld i at forældrene er blevet skilt. Det kan nære frygt for også at miste den anden af forældrene og således blive helt forældreløs. Et sådant barn har behov for opmærksomhed, ægte omsorg og gentagne forsikringer om at man holder af det — sagt på en anden måde: kærlighed.

For at kærligheden kan være virkningsfuld må den komme åbent til udtryk ved gerninger. Bibelen opfordrer os: „Lad os ikke elske med ord, heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed.“ (1 Joh. 3:18) Det betyder ikke at man aldrig må sige til sine børn at man elsker dem, men at gerninger, det man gør i praksis, har større betydning. Børn ved at det er så let bare at sige noget; og de børn som lever i hjem hvor forældrene er blevet skilt, ved hvad brudte løfter vil sige. Men hvordan kan enlige forældre vise ægte kærlighed?

„Det er vigtigt med fysisk kontakt, især når det drejer sig om små børn. Jeg holder hende ind til mig når jeg taler med hende,“ skriver en enlig moder med en pige på fem år. En anden siger samstemmende: „Af og til standser jeg bare op og knuger min unge ind til mig.“ Sådanne kærlige handlinger er med til at overbevise barnet om at dets fader eller moder virkelig interesserer sig for det.

Empati eller medfølelse vil også få enlige forældre til at vise kærlighed. (1 Pet. 3:8) En teenagepige overfusede sin moder da hun blev bedt om at udføre visse opgaver. Moderen svarede: „Uanset hvordan du opfører dig, så elsker jeg dig stadig. Jeg elsker ikke din opførsel, men jeg elsker dig. Du kan ikke sige eller gøre noget der vil få mig til at holde op med at elske dig.“ Pigen dukkede øjeblikkelig hovedet, kæmpede for at holde tårerne tilbage, og gjorde så roligt hvad moderen havde bedt hende om. Inderst inde vidste hun at hendes moder holdt af hende.

„Jeg glemmer aldrig den morgen min yngste sagde til mig: ’Du må ikke gå på arbejde i dag, mor.’ Det kom som en oprigtig tryglen fra et uroligt hjerte,“ beretter en enlig moder. Hvordan reagerede hun? „Jeg betragtede det som det vigtigste at bevare et så nært forhold til hende som muligt, så jeg besluttede at holde op med at arbejde og klare mig med færre midler.“ Naturligvis kan ikke alle enlige forældre løse problemet på denne måde. Dog har mange enlige forældre indtaget en mere realistisk holdning til den virkning deres arbejde kan have på deres børns opvækst.

Nogle enlige forældre har været i stand til at forsørge familien ved at arbejde hjemme. De har udført tjenesteydelsera eller solgt deres egne hjemmelavede produkter. En enlig moder begyndte således, sammen med sine tre børn, at bage kager som de solgte til restauranter. Andre har skaffet sig deltidsarbejde, så de kan være hjemme når deres børn kommer fra skole. Dette kan dog ikke altid lade sig gøre, hvilket også Joyce Miller, præsident for den amerikanske sammenslutning af kvindernes fagforeninger, bemærker: „Over 42 procent af de udearbejdende kvinder er deres families eneste forsørger. Hvordan skal man kunne få dem til at acceptere en deltidsløn, når de stadig må betale fuld husleje?“

Der er dog mange enlige forældre som trods deres heltidsarbejde er i stand til at bevare et nært forhold til deres børn, hvilket denne erfaring viser: „Jeg forklarede børnene igen og igen at jeg kun gik på arbejde for at kunne købe mad og tøj, og for at vi kunne have et sted at bo. Jeg forklarede dem at jeg ville blive hjemme hos dem, hvis ikke det var absolut nødvendigt at jeg havde udearbejde. Til sidst forstod de det, selv min lille toårige, så nu kan de meget bedre klare situationen.“

Børn kan mærke når forældrene foretrækker at gå på arbejde i stedet for at tilbringe tiden sammen med dem. Det kan være nødvendigt at ændre sine leveforhold, også selv om det berører børnene, så man kan klare sig med færre midler. Mange forældre, og også børn, har erkendt sandheden i det bibelske ordsprog (15:17): „Bedre en ret grønt [ikke ret meget] med kærlighed end fedet okse [mad i overflod] og had derhos.“

Opdragelse — med fasthed og kærlighed

„Kærlighed er ikke nok,“ advarer dr. Arnon Bentovim, der har børneopdragelse som sit speciale. „Barnet må ledes med disciplin og faste retningslinjer, som vil give det tryghed.“ Nogle enlige forældre prøver at opveje barnets tab af den anden af forældrene ved at være alt for eftergivende. Det kan tit være svært for en moder at tugte børnene, især drengene, som kan være uregerlige fordi de har mistet deres fader.

En moder der har haft gode resultater med opdragelsen af sine fem børn, indrømmer: „Det er kun naturligt at børnene vil prøve at gøre noget som de ikke ville gøre hvis min mand var her. Jeg har måttet være meget bestemt over for dem. Somme tider var det bedst at få dem alle sammen til at sætte sig ned, og så appellere til dem, i stedet for at indvikle sig i voldsomme diskussioner med dem. På denne måde vandt jeg virkelig deres respekt.“

Børn indser, dog sædvanligvis først meget senere, at de har behov for tugt, hvilket kan indbefatte afstraffelse. En gruppe unge som var kommet i konflikt med loven, udformede engang et sæt ’regler for forældre’. De sagde ærligt: ’Vær faste og konsekvente med disciplinen. Det giver os en følelse af tryghed. Børn ønsker ikke alt hvad de beder om.’ Denne udtalelse genspejler den sandhed som Bibelen for længe siden gav udtryk for: „Hvo riset [forældremyndigheden] sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide.“ — Ordsp. 13:24.

Glædelige resultater

Det er ikke let for enlige forældre at yde den nødvendige indsats i børneopdragelsen, men mange som gør sig den anstrengelse opnår tilfredsstillende resultater. De bevarer et nært forhold til deres børn, og ser børnene vokse op som principfaste mennesker. En enlig moder siger: „Mine børns loyalitet var til stor opmuntring for mig. De behandlede mig ikke blot som deres moder, men også som en god ven. Deres fortrolighed og oprigtighed glædede mig meget.“

Børn af enlige forældre modnes ofte hurtigere, da omstændighederne tvinger dem til at påtage sig større ansvar i hjemmet. En enlig moder som havde tildelt børnene nogle daglige pligter hun ikke længere selv kunne overkomme, bemærker: „Nu er børnene vant til deres opgaver, de udfører dem godt, og der er ingen problemer i hjemmet. De ved hvor de skal lægge deres tøj når de ikke bruger det, og hvordan de skal holde orden i hjemmet. De ved hvordan man vasker op, laver mad, vasker og stryger, går på indkøb, og luger haven.“ Sådanne veloplærte unge bliver ansvarsbevidste, og de er godt oplært til livet som voksne.

Naturligvis kan der, selv i en familie med et nært sammenhold, til tider opstå alvorlige vanskeligheder. Ikke alle spørgsmål kan behandles i denne artikel. Men de forældre der har gjort deres bedste for at følge de retningslinjer der er nedfældet i Bibelen — en rettesnor som er inspireret af familielivets Indstifter — har i det store og hele opnået glæde i opdragelsen af deres børn. Ved at holde bibelstudier med deres børn og oplære dem i de rette principper, kan enlige forældre gøre meget for at beskytte deres børn mod verdslige kammeraters pres til at give efter for urette tilbøjeligheder.

Hvis både forældre og børn følger den inspirerede formaning der gives i Efeserbrevet 6:1-4, kan mange hjertesorger undgås: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. ’Ær din fader og moder’, hvilket er det første bud med et løfte: ’For at det må gå dig vel og du må leve lang tid på jorden.’ Og I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“

[Fodnote]