En god hjælp fra Guds ord
DET kan være meget svært ikke at give efter for skadelige følelser. Man må have stærke bevæggrunde til ikke at gøre det. Sådanne bevæggrunde findes i Bibelen. Den kan hjælpe os til at beherske eller overvinde ting som skyldfølelse, skinsyge, bekymring for det daglige udkomme og mange andre følelsesmæssige tilstande som kan være skadelige for helbredet.
Hvordan man bliver fri for skyldfølelse
Skyldfølelse kan ofte fremkalde eller forværre visse sygdomstilstande. Man har måske hengivet sig til en adfærd der giver samvittighedskvaler. Og måske har man det ligesom David, en israelitisk konge der levede for cirka 3000 år siden. Om virkningen — af sin skyldfølelse skrev David: „Mine ben svandt hen . . . under jamren dagen igennem . . . min livskraft svandt som i sommerens tørke.“ (Sl. 32:3, 4) Disse ord antyder at Davids forsøg på at undertrykke sin skyldbevidste samvittighed udmarvede ham. Som et træ der i en tørkeperiode eller en meget varm og tør sommer berøves den nødvendige væde, blev David tappet for sin styrke eller livskraft. Hvordan blev han hjulpet?
Han bekendte alle sin synder for Gud og tog i tro imod Guds tilgivelse. Derfor kunne han skrive: „Salig den, hvis overtrædelse er forladt, hvis synd er skjult; saligt det menneske, [Jehova] ej tilregner skyld.“ — Sl. 32:1, 2.
Bibelen viser at enhver der oprigtigt ændrer sind og på grundlag af Jesu Kristi sonoffer vender sig til Gud, kan få sine synder tilgivet. Den kristne apostel Johannes skrev: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. . . . [Jesus Kristus] er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens.“ — 1 Joh. 1:9; 2:2.
Hvis man ikke tror at Gud har tilgivet ens synder, vil man naturligvis fortsat mærke de ubehagelige virkninger af sin tyngede samvittighed. Det er derfor meget vigtigt at man styrker sin tro på Guds villighed til at tilgive synder. Det kan man gøre ved at repetere hvad Bibelen siger om guddommelig tilgivelse og om mennesker hvis overtrædelser blev forladt.
Til israelitterne blev der for eksempel sagt: „Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld.“ (Es. 1:18) Eftersom den Højeste var villig til at tilgive de utro israelitters urene handlinger, kan vi være forvissede om at han på samme måde vil tilgive dem der i dag oprigtigt ændrer sind. Bibelen siger: „Thi jeg, [Jehova], er ikke blevet en anden.“ — Mal. 3:6.
Lad os betragte et andet eksempel. Kong Manasse „gjorde meget, som var ondt i [Jehovas] øjne, og krænkede ham. Desuden udgød Manasse uskyldigt blod i store måder, så han fyldte Jerusalem dermed til randen“. (2 Kong. 21:6, 16) Senere blev Manasse ført i fangenskab i Babylon. Denne bitre oplevelse fik ham til at ydmyge sig for Gud. Den Højeste tilgav den angrende konge og „bragte ham tilbage til Jerusalem til hans kongedømme“. (2 Krøn. 33:11-13) Kun få har så slemt et synderegister som Manasse. Og dog blev han tilgivet, fordi han ændrede sind. Dette kan være til stor opmuntring for dem der plages af skyldfølelse.
Endnu et godt eksempel er den mand der blev den kristne apostel Paulus. Før sin omvendelse var han „en gudsbespotter og en forfølger og et uforskammet menneske“. (1 Tim. 1:13) „Dog,“ skrev Paulus, „grunden til at der blev vist mig barmhjertighed var at Kristus Jesus med mig som det førende tilfælde kunne vise al sin langmodighed, til et mønster for dem som vil få tro på ham til evigt liv.“ (1 Tim. 1:16) Det er meget trosstyrkende at tænke over det Gud gennem Kristus gjorde i forbindelse med Paulus! Skønt han ondskabsfuldt havde forfulgt Kristi disciple, havde optrådt uforskammet over for dem og uden at vide det havde spottet Gud, fik han tilgivelse fordi han ændrede sind. Derefter blev han på en vidunderlig måde brugt til at hjælpe andre til at blive kristne, og til at styrke sine medtroende. Endvidere fik han det enestående privilegium at skrive en større del af de kristne skrifter end noget andet menneske.
Nogle føler sig måske fordømt i hjertet, og de er bange for at deres synder er så grove at der ikke findes nogen tilgivelse for dem. Ikke desto mindre giver Bibelen os et sikkert grundlag for at tro på at Gud tilgiver overtrædelser. Dette kommer meget tydeligt til udtryk i følgende udtalelse af apostelen Johannes: „Vi skal berolige vort hjerte over for ham med hensyn til hvad vort hjerte end måtte fordømme os for, for Gud er større end vort hjerte og kender alle ting.“ (1 Joh. 3:19, 20) Tillid til disse inspirerede ord kan virkelig befri os for skyldfølelse.
Pas på skinsyge
En anden sindsstemning som kan fremkalde eller forværre fysiske lidelser, er bitter skinsyge. Skinsyge kan ødelægge ens nattesøvn, gøre visse muskler ømme eller spændte, give fordøjelsesbesvær eller skabe andre helbredsproblemer. Ligesom Bibelen kan hjælpe en til at befri sig for ødelæggende skyldfølelse, kan den også hjælpe en til at overvinde skinsyge eller dyb uvilje. Først må man dog erkende at man har det problem at man nærer uvilje mod nogen.
Ifølge Bibelen er kærlighed nødvendig for at få bugt med skinsygen. I Bibelen læser vi: „Kærligheden er ikke skinsyg.“ (1 Kor. 13:4) For at overvinde dyb uvilje må vi anerkende denne bibelske sandhed og handle i overensstemmelse med den. Det kan være en hjælp at gøre noget for at lære dem vi nærer uvilje imod bedre at kende, idet vi stræber efter at se deres gode sider. Det er klart at ingen kan gøre alt, og at alle har fejl. Derfor gør vi klogt i ikke at overvurdere vore egne evner, men forstå at meget kan udrettes når ikke blot én men mange kvalificerede bruger deres evner og viden på et stykke arbejde eller en opgave.
Bibelen viser tydeligt at vi er afhængige af andre. Apostelen Paulus bruger menneskelegemet for at illustrere hvordan det skulle være i den kristne menighed. Han skrev: „For legemet er jo ikke ét lem, men mange. Hvis foden ville sige: ’Da jeg ikke er en hånd, er jeg ikke en del af legemet,’ er den ikke af den grund ophørt med at være en del af legemet. Og hvis øret ville sige: ’Da jeg ikke er et øje, er jeg ikke en del af legemet,’ er det ikke af den grund ophørt med at være en del af legemet. Hvis hele legemet var et øje, hvor ville da hørelsen være? Hvis det hele var hørelse, hvor ville da lugtesansen være? Men nu har Gud sat lemmerne på legemet, hvert af dem, sådan som han ønskede.“ (1 Kor. 12:14-18) I overensstemmelse med disse ord gør vi vel i at tænke på hvad vi kan gøre for at opbygge andre i stedet for at se med misundelse på deres evner og stilling, eller på det de udretter.
Ingen af os har noget at prale af. Det er ikke fra os selv vi har evnen til at opdyrke visse talenter eller færdigheder. Bibelen sætter tingene på deres rette plads når den siger: „For hvem gør dig anderledes end en anden? Ja, hvad har du som du ikke har fået? Og hvis du virkelig har fået det, hvorfor praler du da som om du ikke havde fået det?“ (1 Kor. 4:7) Det der virkelig har betydning er desuden ikke vore evner, men hvilken slags mennesker vi er. Hvilken værdi har fremragende færdigheder hvis man samtidig er grov, selvisk og hadefuld? Fremfor at give efter for skinsyge og uvilje, burde vi derfor følge den bibelske tilskyndelse til at jage efter kærligheden, idet vi villigt og ivrigt søger at imødekomme vore medmenneskers behov. (1 Kor. 14:1) Det er afgjort uklogt at huse skinsyge, for derved sætter vi vort fysiske velbefindende på spil og er ikke en kilde til opbyggelse og opmuntring for andre.
Lad ikke uretfærdigheder bringe dig ud af ligevægt
Det er ikke nemt at finde sig i uretfærdighed eller at stå magtesløs når andre bliver undertrykt eller udnyttet af korrupte mennesker. Det kan bringe sindet i oprør. Også her kan Bibelen være en hjælp til at undgå en indre uligevægt der kan være skadelig for helbredet.
Bibelen gør det klart at vi ofte kun kan gøre meget lidt. Der er så mange ufuldkommenheder i verden at mennesker simpelt hen ikke kan rette op på alt. Bibelen er meget realistisk når den siger: „Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.“ (Præd. 1:15) Så selv om vi lader os bringe ud af ligevægt på grund af de uretfærdigheder andre begår, ændrer det ikke noget ved situationen eller mindsker problemerne for nogen.
Hvis vi på en positiv måde kan fremme retfærdighedens sag, vil det naturligvis være rigtigt af os. Vi skulle ikke ønske at være ufølsomme og lukke øjnene for unødige menneskelige lidelser. Men i forhold som vi er nødt til at acceptere og leve med, kan vi hente trøst i Bibelens løfte om at Jehova Gud vil ordne tingene. Om den kommende regnskabets dag siger Bibelen at „Gud gennem Kristus Jesus dømmer det skjulte hos menneskene“. (Rom. 2:16) Eftersom der vil komme en dommens dag kan ingen uretfærdighed som vi måtte komme ud for i denne verden, føre til varig skade. Hvis vi har tro på at Skaberen vil bringe tingene i orden, sparer vi os selv for mange følelsesmæssige problemer.
Bekymring for det daglige udkomme
For mange mennesker er bekymring for det daglige udkomme en enorm byrde. Denne byrde kan være så stor at den fører til alvorlige helbredsproblemer. Hvilke gode råd har vi i Bibelen i denne henseende? „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’“ sagde Jesus Kristus. „Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift. Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i sin egen slethed.“ — Matt. 6:31-34.
Ingen ængstelse eller bekymring vil gøre det lettere for os at klare dagen og vejen. Hver dag har, som Bibelen siger, „sin egen slethed“, sine egne problemer. Hver dag har problemer nok uden at man behøver at bekymre sig om de vanskeligheder der måske melder sig den næste dag. Jehova Gud vil ikke lade dem der elsker ham lide unødigt eller uden noget formål, men han vil tværtimod besvare vore anmodninger om hjælp. Hvis vi fortsat har tro på Gud som Forsørgeren, samtidig med at vi gør vor del til at skaffe livets fornødenheder ved ærligt arbejde, vil vi få det vi har brug for. Vi vil erfare det samme som David, der skrev: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ — Sl. 37:25.
Vend dig til Bibelen
Uanset hvilket pres du måtte komme ud for, indeholder Bibelen oplysninger der kan hjælpe dig. Undersøg derfor Bibelen og gør dens enestående retningslinjer til en aktiv del af dit kundskabsforråd. Så kan du, ved at følge Bibelens principper i dagliglivet, fortsat bevare en god samvittighed og undgå at give efter for følelser der kunne skade dit helbred. Og endnu vigtigere: Så vil du vandre på den vej der fører til en evig fremtid. „Den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Joh. 2:17.