kan konstatere at der på et eller andet tidspunkt har fundet en skabelse sted, og antyder dermed tilstedeværelsen af en guddommelig intelligens og magt. Videnskaben kan også fastslå at kun en guddommelig Intelligens kunne være ophav til universets omfattende, indviklede og sindrige system af love. Men kun Bibelen kan identificere denne guddommelige intelligens og magt som den Gud vi har lært at kende fra barnsben af — den Gud der på en så enestående måde har åbenbaret sig i sin Søn, Jesus Kristus.“

Bibelen åbenbarer hvad naturen ikke kan åbenbare. Naturen kan kun fremlægge omstændighedsbeviserne for at Gud eksisterer, men Bibelen nævner Skaberen ved navn. „Så siger Gud [Jehova], som skabte og udspændte himlen, udbredte jorden med dens grøde, gav folkene på den åndedræt og dem, som vandrer der, ånde. Jeg er [Jehova], så lyder mit navn. Jeg giver ej andre min ære, ej gudebilleder min pris.“ (Es. 42:5, 8) Salmisten skrev: „Lad dem . . . kende, at du, hvis navn er [Jehova], er ene den Højeste over al jorden!“ — Sl. 83:19.

Den inspirerede apostel Paulus fortæller os at Jehovas „usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger“. Salmisten udbrød: „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk. Dag bærer bud til dag, nat lader nat det vide.“ — Rom. 1:20; Sl. 19:1, 2.

Den fuldkommenhed som præger universets skaberværk forudsætter tilstedeværelsen af en absolut norm og et fuldkomment væsen. Om Jehova Gud siger Bibelen: „Fuldkomment hans værk.“ „Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.“ Det er ordenen og hensigtsmæssigheden i universet et bevis for. Tilstedeværelsen af liv forudsætter en livgiver. Jehova er „livets kilde“. — 5 Mos. 32:3, 4; 1 Kor. 14:33; Sl. 36:10.

Naturen bærer endvidere vidnesbyrd om at Gud er en mesterlig Skaber der elsker skønhed. Solopgangens og solnedgangens ophøjethed, månen og stjernerne, træerne og blomsterne, de pragtfulde farver i fiskenes skæl og i påfuglens fjer fortæller os at Jehova elsker skønhed. (Sl. 104:24) Desuden ved vi at Jehova er en kærlig Gud, for hvem ville ellers se en moder elske sit barn, og mænd og kvinder elske hinanden? Vi ser også at løgnen bedrager sig selv og at uretfærdigheden høster sin grumme løn. Kan man forestille sig at disse egenskaber ville kunne udspringe hos en der intet kender til kærlighed, ret og retfærdighed? Nej, det kan vi ikke. Bibelen fortæller os at „Gud er kærlighed“, og at „retfærd og ret er hans trones støtte“. — 1 Joh. 4:8; Sl. 97:2.

Intet kan være mere sandt end at Gud er til, hvilket både Bibelen og naturen taler deres tydelige sprog om. Med rette kalder Guds ord derfor gudsfornægtere for dårer der er uden undskyldning. — Sl. 14:1; Rom. 1:20.

ondskab og det fordærv der har taget overhånd i denne verden. Dersom du glæder dig over disse udsigter og længes efter de retfærdige forhold som Bibelen lover skal råde til den tid, hvorfor så prøve at finde glæde ved at omgås mennesker der er medvirkende til at verden er så uretfærdig som den er? Hvorfor søge at vinde venner blandt mennesker der ikke vil være at finde i Guds nye verden? Sæt ikke din fremtid på spil ved at omgås sådanne mennesker. Fyld dit sind med det som har en gavnlig og opbyggende indflydelse på din tro, vær kritisk med hvem du vælger at omgås privat; med hvad du læser, med hvilken underholdning du ser og med hvilke samtaler du lytter til. Bevar et godt forhold til Jehova Gud og sæt hegn om din kristne uangribelighed ved at søge den rette omgangskreds i endens tid.