Vig ikke tilbage for at ’gøre sandheden’
„Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden.“ — 1 Joh. 1:6.
1. (a) Hvor betydningsfuldt er lyset? (b) Hvilken slags lys har størst betydning, og hvordan bør vi betragte det?
„GUD er lys, og der er slet intet mørke i ham.“ (1 Joh. 1:5) Denne dybe sandhed bør inspirere alle til at leve efter retfærdige principper. Hvis man er i samhørighed med Gud, vandrer man i lyset. Og hvor er lyset dyrebart! Hvis solen ikke udsendte sit lys ville der ikke være noget som helst liv på jorden. Enhver af os erkender lysets værdi hvis vi pludselig befinder os i et fuldstændig mørkt rum. Vores første reaktion er at få tændt lys. Når man kommer til den erkendelse at Gud er lys, bør man derfor ønske at være i samhørighed med Gud, kilden til det sande lys.
2. Hvilket mørke, som omtales af Esajas, er udbredt i dag?
2 Verden er imidlertid fyldt med mennesker som ikke kender Gud og som for de flestes vedkommende heller ikke ønsker at kende ham. Det er som Esajas skrev for mange hundrede år siden under inspiration fra Gud: „Se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene.“ (Es. 60:2) Dette mørke skyldes ikke at solens lys er forhindret i at trænge igennem til jorden. Det er et mørke af langt alvorligere art, et mørke som skyldes mangel på åndeligt lys fra Jehova Gud, himmellysenes Fader.
3. (a) Hvem er ophavet til dette mørke, og hvordan omtaler Efeserbrevet 6:12 dem der virker sammen med ham? (b) Hvad er den der er ophav til det mentale mørke besluttet på, og hvem siger apostelen Paulus at han har haft held til at forblinde?
3 Ophavet til dette mørke er Satan Djævelen og hans dæmoner, som er fjender af lysets Gud. De omtales i Efeserbrevet 6:12 som „verdensherskerne i dette mørke, . . . ondskabens åndemagter i himmelrummet“. Satan og hans dæmoner er ude på at holde menneskene i mørke, borte fra lyset fra Jehova Gud. Og det ser ud til at det er lykkedes dem ganske godt. Under inspiration af hellig ånd betegnede apostelen Paulus Djævelen som „denne tingenes ordnings gud“ der har „forblindet de ikke-troendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem“. Denne forblindelse af forstanden medfører åndeligt mørke. — 2 Kor. 4:4, NW.
4. Hvilke vidnesbyrd har vi om at lyset fra Gud og hans søn har nået mange mennesker hele vejen op gennem historien?
4 At verden er hyllet i et sådant mørke betyder dog ikke at lyset fra Gud og fra hans søn, som er „Guds billede“ og derfor også selv er lys, ikke når frem til nogle mennesker og udfrier dem fra mørket. (Joh. 8:12) Lysets Gud og hans søn har sørget for sandhedens lys i et sådant omfang at der op gennem menneskehedens historie har været en del enkeltpersoner som har vandret i lyset og har haft Skaberens gunst og velsignelse. I Hebræerbrevets ellevte kapitel nævnes nogle få eksempler fra førkristen tid. De kristne græske Skrifter, der beretter om kristendommens begyndelse og fører os frem til slutningen af det første århundrede, fortæller om Kristus Jesus og hans disciple, der vandrede i lyset. Og selv om vi ikke har mange direkte historiske vidnesbyrd om at nogle har holdt sig til lyset i århundrederne fra apostlenes og Kristi første disciples død og frem til vor tid, har vi ikke desto mindre i Jesu Kristi lignelse om hveden og rajgræsset en forsikring om at der i hele denne periode ville være nogle som vandrede i lyset fra Gud, idet de fulgte hans ord, lysets bog. (Matt. 13:24-30, 36-43) Her i vor tid, hvor lignelsens opfyldelse når sit højdepunkt, herliggøres „Rigets børn“ i det oprettede rige, og en rest, som endnu befinder sig på jorden, ’stråler som solen’ ved at den spreder åndeligt lys så andre kan samles på Guds side og blive bevaret.
Ikke let at vandre i lyset
5. Hvilken taktik har Satan og hans dæmoner benyttet for at holde folk borte fra Guds ords lys?
5 Mørkets magter, det vil sige Satan, hans dæmoner og hans synlige jordiske organisation, fører en hårdnakket kamp for at holde mennesker borte fra Guds ords lys og hindre dem i at vandre i lyset fra Gud. (1 Joh. 5:19) Når nogle kommer i forbindelse med lyset lægges der dem ofte alle mulige hindringer i vejen for at de skal snuble og fortsat blive i mørket. Det kan være i form af pres fra slægtninge som kæmper imod sandhedens lys. Det kan være i form af tvivl vedrørende Guds ords sandfærdighed, fordi man så længe har været forblindet af de falske lærdomme fra mørkets religiøse magter. Det kan være i form af pres fra ens omgangskreds, eller det kan være ens egne syndige tilbøjeligheder der gør det vanskeligt for en at leve op til de krav Gud pålægger lysets børn.
6. (a) Hvad kan der ske med en, selv efter at man er blevet udfriet fra mørkets trældom? (b) Hvilke spørgsmål gør vi klogt i at overveje?
6 Selv efter at man har frigjort sig for mørkets magters herredømme og er kommet ind i lyset, udsættes man for et stadigt bombardement fra denne tingenes ordning. Derfor kan det undertiden være vanskeligt at ’gøre sandheden’, og da må man være på vagt at man ikke vender tilbage til sin tidligere måde at leve på. Apostelen Johannes skrev: „Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden.“ (1 Joh. 1:6) Det er sandt at vi alle kommer til kort nu og da, men spørgsmålet er hvad vi gør som almindelig praksis. Kunne det tænkes at nogle af os vandrer i mørket i stedet for i lyset, selv om vi siger at vi er kommet ud af denne verdens mørke og ind i lyset? Gør vi virkelig sandheden, eller viser vort livsmønster at vi egentlig viger tilbage, bedrager os selv, lyver for os selv? — 1 Joh. 1:8 til 2:2.
7. På hvilke punkter bør vi ransage os selv, og på hvilket grundlag bør vi gøre det?
7 Her er det vigtigt at vi ransager os selv, idet vi lader Guds ord være afgørende for hvad det vil sige at ’gøre sandheden’, vandre i lyset. Selvransagelsen må omfatte flere vigtige sider af vort liv, sider som bør interessere os alle hver især. Når vi således ransager os selv, bør vi have i tanke hvad apostelen Paulus skrev til menigheden i Korint: „Vi drister os ikke til at regne os med til eller sammenligne os med visse folk, der anbefaler sig selv, men viser deres uforstandighed ved at måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.“ (2 Kor. 10:12) Vi bør foretage selvransagelsen på grundlag af lysets bog, Guds ord. Paulus sagde også: „Mener nogen, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han jo sig selv. Hver prøve sin egen gerning, og da skal han få sin ros alene efter, hvad han selv er, og ikke efter, hvad næsten er.“ (Gal. 6:3, 4) Vi må lade Guds ord vise hvad Gud kræver af os hvis vi siger at vi ’gør sandheden’. Lad os ikke måle os med andre eller bedømme os selv efter menneskelige normer.
Hvordan vi ’gør sandheden’ i vor daglige adfærd
8. Hvad råder apostelen Paulus, i sit brev til efeserne, os til at undgå?
8 Til menigheden i Efesus skrev apostelen Paulus: „Dette siger jeg derfor og vidner om i Herren, at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed, idet de er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed som er i dem, på grund af deres hjertes ufølsomhed. Da de har mistet al moralsk sans har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“ — Ef. 4:17-19, NW.
9. Hvilke normer i verden viser at mange befinder sig i et mentalt mørke?
9 Denne verdens normer, dens „situationsetik“, er produktet af en formørket tankegang hos dem der er udelukkede fra det liv der hører Gud til. Verden siger i virkeligheden: „Gør som du vil,“ hvilket vil sige at man kan opstille sine egne love og ikke er bundet af regler eller bestemmelser udefra som ville begrænse ens frihed. Resultatet er at man kan blive ufølsom i sit hjerte. „Alt er tilladt,“ bliver mottoet.
10, 11. Hvem hører med til dem der er mentalt formørkede? Begrund svaret.
10 Blandt de mentalt formørkede findes mange af kristenhedens religiøse ledere som går ind for sådanne verdslige normer. I stedet for at tilskynde folk til at gøre sandheden, bøjer de sig for presset fra nationerne og fra fremtrædende mennesker som billiger en uret adfærd. Til støtte for dette kan anføres hvad en protestantisk præst på en læreanstalt i De forenede Stater har sagt om ægteskabsbrud: ’Et rigt liv opnås bedst når manden — og også hans hustru — har frihed til at pleje forhold uden for ægteskabet [det vil sige ægteskabsbrud], ikke i hemmelighed, men med hinandens vidende og samtykke.’ En gejstlig fra San Francisco har udtalt følgende i et blad som udgives af den episkopale kirke: „Der er ingen kønsakt som i sig selv er syndig. . . . Jeg tror også at to mennesker af samme køn kan udtrykke kærlighed og uddybe denne kærlighed ved kønslig forbindelse [homoseksualitet].“
11 Det mentale mørke gør sig også gældende i underholdningsverdenen. Og på mange måder er det netop sangere, musikere og skuespillere der „afstikker kursen“ for vor tids mennesker. Det er ikke ualmindeligt at se blade og aviser fortælle om mænd og kvinder der lever sammen og sætter børn i verden skønt de ikke er gift, uden at forbinde nogen som helst vanære med en sådan utugtig levevis. Ja, enhver som vover at kritisere det eller gøre indsigelse imod det bliver ofte betegnet som snerpet, ude af trit med den moderne tid. Ofte bliver sådanne mennesker med en tvivlsom adfærd fremhævet i radio eller fjernsyn. De nyder at gøre deres liv til en åben bog for alle og enhver, som om de på enhver måde søger at chokere almindelig velanstændighed. Lidet aner de at det er dem selv der vil blive chokerede når de en dag kommer til at høste hvad de har sået ved deres skamløse adfærd.
12. Hvordan beskriver Romerbrevet 1:24-27 dem der er mentalt formørkede?
12 Apostelen Paulus gav en udmærket beskrivelse af den slags mennesker i sit brev til romerne. Han skrev: „Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed, så de vanærede deres legemer indbyrdes; de ombyttede Guds sandhed med løgnen, ærede og dyrkede skabningen fremfor Skaberen, han, som er højlovet i evighed! . . . Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber; deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige, ligeledes vendte også mændene sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hverandre, så at mænd øvede skamløshed med mænd og pådrog sig den velfortjente løn for deres forvildelse.“ — Rom. 1:24-27.
13. Hvad kendetegner ifølge Paulus sind og hjerte hos denne verdens mennesker?
13 I sit brev til efeserne skrev Paulus at sådanne mennesker var „mentalt formørkede . . . på grund af deres hjertes ufølsomhed“. Og i brevet til romerne skrev han at „deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket“. (Ef. 4:18, NW; Rom. 1:21) Læg mærke til at disse mennesker i begge tilfælde forbindes med mørket, ikke med lyset; de mangler lys og forståelse.
14. Forklar hvad det har medført for dem der vandrer i mørket at „deres tanker blev tomme“, som beskrevet i Romerbrevet 1:28-32.
14 Paulus viste videre hvad deres tomme tanker førte til, idet han skrev: „Og da de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind, så de gjorde, hvad der var usømmeligt; de blev opfyldt af alskens uretfærdighed, ondskab, havesyge, slethed, og fulde af misundelse, mordlyst, kiv, svig og ondsindethed — hemmelige og åbenbare bagvaskere, gudshadere, voldsmænd, hovmodige, pralende, opfindsomme på ondt, ulydige mod forældre, uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden; alligevel ikke blot gør de disse ting, men giver endogså dem, der handler således, deres bifald.“ — Rom. 1:28-32.
15. Hvad er spørgsmålet for dem der gerne vil vandre i lyset?
15 Den slags mennesker — og jorden er fyldt med dem på grund af den indflydelse „mørkets myndighed“ udøver — „gør ikke sandheden“, som apostelen Johannes sagde, men gør de ting der fortjener døden. Spørgsmålet for dem der ønsker at vandre i lyset, at være i samhørighed med lysets kilde og hans søn, Herren Jesus Kristus — eller kort sagt: som ønsker at ’gøre sandheden’ — er hvordan de skal holde tanken klar midt i det mørke der omgiver dem og ikke blive lokket bort fra lysets vej. Hvad kræves der af dem for at de kan bevare den rette ligevægt, så de ikke bliver lokket på afveje?
16. (a) Forklar hvad det vil sige at ’vandre i lyset’. (b) Hvordan undgår vi urette tanker og handlinger, og hvis liv er en opmuntring i denne henseende?
16 Hvis vi skal ’gøre sandheden’ må vi ’vandre i lyset’. (1 Joh. 1:7) For at vandre i lyset må vi konsekvent følge vejledningen fra lysets Gud og opdyrke kærlighed til hans veje. Hvis vi gør det, vil vi ikke — når vi ser denne tingenes ordning acceptere normer som fordømmes af lysets Gud, Jehova — begynde at overveje de tilsyneladende fordele ved verdens handlemåde. Vi vil ikke begynde at tænke på hvor dejligt det kunne være at nyde sådanne glæder blot et øjeblik, idet vi føler at der trods alt er visse formildende træk ved de lave normer som verden sætter. Vi vil ikke narre os selv til at tro at det korte øjebliks nydelse, når alt kommer til alt, er en overtrædelse af lysets principper værd. Nej, gør vi sandheden vil vi vende os til Gud og søge at følge rette principper. I Bibelen finder vi en beretning om Jehovas tjener Moses’ liv. Der fortælles om ham at han nægtede at lade sig kalde søn af Faraos datter og „foretrak at lide ondt sammen med Guds folk fremfor at nyde synden en stakket stund“. Hvordan var Moses i stand til dette? Beretningen forklarer: „Han regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele Kristi skændsel; thi han så frem til lønnen.“ (Hebr. 11:24-26) Dét er at gøre sandheden. Dét er at vandre i lyset.
Hvordan vi ’gør sandheden’ ved at være opmærksomme på hvem vi omgås
17. Hvilken forbindelse er der mellem at ’gøre sandheden’ og at være opmærksom på hvem man omgås?
17 De fleste kender ordene: ’Krage søger mage,’ og: ’Sig mig hvem du omgås, så skal jeg sige dig hvem du er.’ Begge ordsprog indeholder den tanke at man stort set er som dem man kommer sammen med. Hvis man søger selskab med dem i den formørkede verden som kun er interesserede i at gøre hvad de selv vil, uden hensyn til de bibelske krav for en retskaffen livsførelse, da vil man sandsynligvis få vanskeligt ved ikke at identificere sig med sådanne mennesker og blive som de. Bibelen advarer: „Slet omgang fordærver gode sæder.“ (1 Kor. 15:33) Enhver som ønsker at ’gøre sandheden’ må altså ærligt spørge sig selv om de personer han kommer sammen med, hjælper ham til at vandre i lyset eller hindrer hans fremskridt med hensyn til at tjene lysets Gud.
18. (a) Hvis et religiøst samfund tolererer præster som går ind for umoralitet, kan man da stadig identificere sig med et sådant samfund hvis man ønsker at ’gøre sandheden’, med den begrundelse at det ikke er alle i samfundet der lever umoralsk? Forklar nærmere. (b) Hvor må de være som ’gør sandheden’?
18 Lad os betragte det religiøse område. Handler man konsekvent når man ønsker at ’vandre i lyset’ hvis man samtidig er tilknyttet et religiøst samfund som billiger denne verdens såkaldte „situationsetik“? Hvis et kirkesamfund tillader at en af dets præster bruger prædikestolen til at forsvare ægteskabsbrud, homoseksualitet og andre former for umoralsk adfærd, hvordan kan den der søger at lære Guds vej at kende for at vandre i lyset da fortsat være tilknyttet et sådant samfund? Det gør ingen forskel at nogle i kirkesamfundet måske ikke praktiserer sådanne ting. Det står stadig fast at kirken tolererer den præst der tror og forkynder noget som er i modstrid med lysets Guds udtrykkelige vilje. Angående en umoralsk mand i menigheden i Korint i det første århundrede skrev Paulus: „Udstød det onde menneske af jeres kreds.“ (1 Kor. 5:13) De der ønsker at opnå Jehova Guds gunst og ’gøre sandheden’ må derfor følge formaningen i Åbenbaringen 18:4, der siger følgende vedrørende det store religiøse Babylon: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“ Ja, det er dér man må være hvis man ønsker at ’gøre sandheden’ og vandre i lyset — fuldstændig ’ude’ af det store Babylons mange falske religiøse samfund!
19. Hvordan må man være opmærksom på hvem man omgås fra underholdningsverdenen, og hvilken afgørelse bliver det således nødvendigt at træffe?
19 Man må naturligvis også være opmærksom på hvem man omgås når det gælder underholdning. Her er samværet måske ikke helt så personligt, idet de fleste ikke kommer direkte sammen med nogen i underholdningsverdenen, men man er nødt til at være på vagt over for sine vaner i forbindelse med at læse bøger og blade som følger denne verdens fordærvede normer, eller i forbindelse med at se film og fjernsynsprogrammer der ophøjer og priser noget som Guds ord fordømmer, som for eksempel de ting vi før var inde på fra Romerbrevet. Man kan ikke vandre i Guds lys hvis man samtidig plejer samvær med de mennesker i dette onde og syge samfund der bifalder alt hvad lysets Gud afskyr. Det er op til en selv at afgøre hvem man vil omgås, men det er op til Jehova Gud at afgøre om man derved ’gør sandheden’. Husk hvad der siges i Første Johannesbrev 1:6: „Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham [det vil sige lysets Gud], og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden.“ Sagen er klar. Alle kristne, alle som følger Herren Jesus Kristus, har pligt til at give agt på Guds ords vejledning og bringe deres liv i harmoni med denne vejledning.
20. Nævn andre ting som man nødvendigvis må tage i betragtning i forbindelse med at ’gøre sandheden’.
20 Men det at ’gøre sandheden’ omfatter mere end at være opmærksom på sin daglige adfærd og have de rette omgangsfæller. Der er andre ting man også nødvendigvis må overholde. Hvordan ser den der ’gør sandheden’ for eksempel på det at overvære menighedsmøder sammen med andre som har den samme dyrebare tro? Som noget der er nødvendigt, eller som noget man kan gøre når man ikke har noget andet og bedre at tage sig til? Og hvordan med at fortælle andre om lysets Gud og hans søn, som er verdens lys? Kan man ’gøre sandheden’ hvis man ikke er villig til, ja ivrig efter at fortælle andre om de velsignelser der venter menneskeheden, som forudsagt i Guds ord? Der er også spørgsmålet om at hjælpe andre i troens husstand, dem der allerede nu er i færd med at ’gøre sandheden’ i den kristne menighed. Hvordan skal man se på dette forhold og de forpligtelser der er forbundet hermed? For at have fællesskab med lysets Gud, Jehova, og hans søn, så man virkelig kan sige at man ’gør sandheden’ og ikke vandrer i mørket, må man opfylde visse grundlæggende krav. Disse krav behandles i den næste artikel.