thi frygt har med straf at gøre [frygt virker hæmmende, NW].“ — 1 Joh. 4:18.

Belønningen for frygtløshed

Det er en god hjælp at tænke over hvilken gavn du har af at undgå menneskefrygtens snare. For det første vil du have en ren samvittighed fordi du ved at du gør det rette, det som behager Gud. Desuden er det muligt at nogle af dem som modstår dig vil komme til at respektere dit urokkelige standpunkt og med tiden få øjnene op for værdien af at studere Bibelen. Hvordan kan du hjælpe dine kære og dine venner til at forstå at nøjagtig kundskab om Bibelen er et spørgsmål om liv og død, hvis du opgiver at studere Guds ord når du møder modstand?

Giver du af frygt efter for deres ønsker, viser du at du ikke bekymrer dig om deres sande vel. Det kan sammenlignes med

nød under hans retfærdige styre som følge af at han fremmede den sande tilbedelse.

22. Hvilke andre bygningsværker opførtes i nærheden af tempelpladsen?

²² I de følgende tretten år boede kong Salomon i sit palads i Davidsbyen på Zions bjerg, knap en kilometer fra templet på Morija bjerg, mens han gennemførte sit byggeprogram. Efter templet opførte han et nyt kongepalads på Morija bjerg syd for templet, lidt længere nede end dette. Syd for dette palads igen byggede han Tronhallen, Søjlehallen og Libanonskovhuset. — 1 Kong. 7:1-7.

23. Hvorfra herskede Salomon nu, og hvorfor havde hans hustru, Faraos datter, ikke sin bolig dér?

²³ Salomon herskede nu fra tempelbjerget, Morija bjerg. Hans hustru, Faraos datter, flyttede også til et nyt hus som Salomon lod bygge til hende, for, som han tænkte: „Jeg vil ikke have en kvinde boende i kong David af Israels palads, thi hellige er de steder, hvor [Jehovas] ark kommer.“ — 2 Krøn. 8:11; 1 Kong. 3:1; 7:8; 9:24.

Forbilledlige velsignelser

24. Hvilket indtryk gjorde alle Salomons bygningsværker på dem som så dem?

²⁴ Salomons bygningsværker og de foranstaltninger han traf i forbindelse med dem var omgivet af en sådan pragt og herlighed at enhver der så dem tabte vejret af forundring. Det skete for eksempel med dronningen af Saba. (1 Kong. 10:1-5) I Salomons lange regeringstid herskede der fred, velstand og glæde i landet, og tallet på hans undersåtter øgedes:

25. Hvordan havde folket det under Salomons regering?

²⁵ „Juda og Israel var talrige, så talrige som sandet ved havet, og de spiste og drak og var glade. Og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra [byen] Dan til Be’ersjeba.“ — 1 Kong. 4:20, 25.

26. Hvad var Salomons styre et profetisk billede på? Hvad betød dette for Davids slægt?

²⁶ Alt dette var et profetisk billede. Gud havde sluttet en pagt med David om et evigt rige i hans slægt. Mange af Davids efterkommere kom til at sidde som konger på tronen, men der skulle komme én der varigt overtog herredømmet. Denne ene var den større Salomon, Kristus Jesus. Salomons fredelige regering, hvorunder alle var glade og tilfredse, boede på deres egen jord og nød en retfærdig regerings velsignelser, tjente som et billede på Kristi Jesu regering, han som var den større Salomon, Guds kvindes sæd og Fredsfyrsten. (Matt. 12:42; Es. 9:6, 7) Eftersom han er udødelig vil han besidde kongemagten til evig tid og dermed vil kongetronen være sikret Davids slægt for evigt. Hvad der videre skete med dette forbilledlige Gudsrige og hvordan det kom til et sammenstød mellem det og den anden verdensmagt, Assyrien, skal vi se i det følgende nummer af dette blad.