Hav inderlig kærlighed til hinanden
„Hav inderlig kærlighed til hinanden, for kærlighed dækker over en mængde synder.“ — 1 Pet. 4:8.
1, 2. Hvordan understreger bibelskribenten Johannes betydningen af at vise agápe-kærlighed?
I SIT første brev til sine medkristne skriver apostelen Johannes om den kærlighed Gud har vist ved at sende sin søn til genløsning for menneskeheden, og han fremhæver at de kristne skal efterligne denne kærlighed. Vi er ikke frit stillede i denne henseende; nej, vi har simpelt hen pligt til at elske hinanden. Johannes siger: „I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ (1 Joh. 4:11) Her understreger Johannes betydningen af Jesu ’nye bud’. (Joh. 13:34, 35) De kristne bør fremfor nogen vise hinanden kærlighed. Jehova har selv sat eksemplet ved at vise sine jordiske børn principbetonet kærlighed (agápe). Som lydige børn, og som Guds tjenere, bør vi derfor følge dette eksempel og vise kærlighed, ikke kun over for Jehova Gud, men også over for hinanden.
2 Johannes understreger igen denne pligt og sagens alvor i Første Johannesbrev 4:20 og 21, hvor han skriver: „Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham, at den der elsker Gud også skal elske sin broder.“ Det er således meget vigtigt at vi viser vor kristne broder eller søster denne selvopofrende agápe-kærlighed, for derved viser vi at vi også elsker Jehova Gud.
3. Hvem er vor broder som vi skal elske?
3 Hvem er vor broder som vi skal elske? Vi kan ikke begrænse vor kærlighed til kun at omfatte mennesker af samme race, samme hudfarve eller samme nationalitet som os selv. Nej, vor broder er vor medtjener i den lokale kristne menighed, eller i en hvilken som helst anden menighed af Jehovas kristne vidner over hele jorden. Han er vor broder i troen. (Gal. 3:26-28) Jehovas kærlighed forpligter os altså til at have inderlig kærlighed til vore kristne brødre og derved vise at vi er sande kristne.
4. Hvad anbefaler Paulus i Andet Korinterbrev 13:5, og hvilke spørgsmål bør alle derfor overveje?
4 Som organisation betragtet viser Jehovas kristne vidner i dag hinanden en sådan kærlighed. Der er ingen stridigheder mellem forskellige nationale grupper, der er ingen racefordomme, intet racehad. Og sådan bør det være. Kendetegnet på sand kristendom findes afgjort i denne organisation. Men spørgsmålet er: Hvordan klarer vi os som enkeltpersoner med hensyn til at vise vore kristne brødre kærlighed? Viser vi hver især hinanden sand kærlighed, agápe-kærlighed? Har vi som enkeltpersoner inderlig kærlighed til hinanden? Hvad dette angår vil det være godt at vi hver især ransager os selv i forhold til den standard der opstilles i Jehovas ord. Som Paulus sagde: „Bliv ved med at prøve jer selv om I er i troen, bliv ved med at prøve jer selv.“ — 2 Kor. 13:5.
5. (a) Er det frivilligt for kristne om de vil vise kærlighed? (b) Hvor langt bør den kristnes kærlighed række?
5 Af Jesu og Johannes’ udtalelser lærer vi at kærlighed til vore brødre er en nødvendig kristen egenskab. Vi kan ikke sige at det er frivilligt om vi vil udvise denne egenskab; kærlighed er ikke noget vi blot kan praktisere når det er belejligt. Jesu påbud til sine disciple om at de skulle elske hinanden er i virkeligheden en kongelig lov, en lov der bør indvirke på alle vore handlinger. Vi kan heller ikke begrænse vor kærlighed til kun at omfatte nogle få nære venner i menigheden; nej, vor kærlighed bør udstrækkes til at omfatte hele samfundet af brødre overalt på jorden. Som Peter skrev: „Elsk hele brodersamfundet.“ (1 Pet. 2:17) Hvor er det derfor vigtigt at vi ikke sætter grænser for vor kærlighed, men lader den omfatte hele samfundet af brødre.
Hvordan opnår man kristen kærlighed til sine brødre?
6. Hvordan kan den kristne begynde at tilegne sig evnen til at vise agápe-kærlighed?
6 Eftersom kærligheden er af så stor betydning i en kristens liv, hvordan opnår den kristne da en sådan kærlighed? I dag er der mange i den kristne menighed som først for nylig er begyndt at tilbede Jehova, og det er kun rigtigt af dem at de gerne vil efterleve den kongelige lov, det ’nye bud’ Jesus gav sine disciple. Først og fremmest må vi forstå at agápe-kærligheden er en frugt af Guds ånd, sådan som Paulus påpeger i Galaterbrevet 5:22. Den kristne må derfor søge, og følge, Guds hellige ånds ledelse i samarbejde med den organisation som Jehova bruger på jorden i dag.
7. Hvorfor er kundskab fra Guds ord vigtig i forbindelse med at opdyrke kærlighed?
7 Desuden er kundskab om Jehova Gud og hans vidunderlige egenskaber af altoverskyggende betydning. Den kristne må blandt andet lære hvad kærlighed er og hvordan den må komme til udtryk over for brødrene og næsten. Denne kundskab får man naturligvis gennem studium af Guds ord, både privat og sammen med Guds folk. Den kristne må derfor udvikle en dyb værdsættelse af alle de sandheder der findes i Guds ord, og han må ivrigt studere Bibelen. Som Peter sagde, bør vi hige „efter ordets uforfalskede mælk“. — 1 Pet. 2:2.
8. Hvorfor kommer hjertet også ind i billedet?
8 Hjertet kommer naturligvis også ind i billedet, for kærlighed er først og fremmest en egenskab der er forbundet med hjertet. Det er grunden til at Peter skrev: „Elsk hinanden inderligt af hjertet.“ (1 Pet. 1:22) Når man har den rette kundskab om hvad agápe-kærligheden er og hvordan den kommer til udtryk, kan ens hjerte ledes i den rigtige retning til at vise kærlighed, først og fremmest over for Jehova, kærlighedens Gud, og dernæst over for brødrene og næsten. Når man har opdyrket en sådan kærlighed i hjertet, kan man indvi sig til Jehova, kærlighedens Gud, og derefter leve op til denne indvielse ved at holde Jehovas bud og hver dag lægge en adfærd for dagen der er i overensstemmelse med Guds principper som findes i hans ord. — 1 Joh. 5:3.
9. (a) Hvad er undertiden vanskeligere end at tilegne sig bibelkundskab eller at forkynde? (b) Hvilken betydning har agápe-kærlighed for den kristne i hans forhold til de øvrige i menigheden?
9 Nogle kristne finder det ikke særlig vanskeligt at fylde deres sind med kundskab om Jehova og hans love og krav, og de glæder sig over at gå ud og fortælle andre om den gode nyhed om Guds rige. Imidlertid kan det somme tider være vanskeligere for disse samme kristne at leve sandheden og lære at ’elske hinanden inderligt af hjertet’. I sådanne tilfælde må den kristne lære at lade sig forme efter de principper der angår hans indstilling, hans adfærd og hans forhold til hver enkelt i menigheden, og navnlig her er agápe-kærligheden meget, meget vigtig. Det vil sige at den kristne må lære at leve i overensstemmelse med hele sandheden og at være lydig af hjertet.
10. Hvilken advarsel giver Johannes i forbindelse med det at elske, og hvad bør den kristne derfor rette sin kærlighed imod?
10 Hvis vi elsker vore brødre må vi undgå alt hvad der kunne have tendens til at fjerne os fra nogen af dem. Vi må passe på at vi ikke begynder at elske de forkerte ting. Det er grunden til at Johannes af kærlighed til sine kristne brødre advarede dem imod at elske verden. Han sagde: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“ (1 Joh. 2:15, 16) Hvis man derfor begyndte at elske verden eller det der er i verden, ville ens kærlighed være rettet mod noget forkert. Man ville fjerne sig fra sine brødre, som ikke elsker verden og det der er i verden. Snart ville man ikke være at finde blandt sine brødre ved menighedens møder eller i den kristne tjeneste fra hus til hus, men man ville derimod søge verdslige venner eller verdslige interesser. Det er derfor vigtigt at vi hele tiden retter vor kærlighed mod de rette ting og altid søger sammen med dem der tilbeder Jehova, ligesom vi også gør!
11. (a) Hvordan vil vi undgå at tænke hvis vi nærer virkelig agápe-kærlighed til andre? (b) Hvad vil det gå ud over hvis vi ikke viser ægte kærlighed til vore brødre?
11 En kærlighed der er grundlagt på gode principper får os til at tænke på andre, ikke blot på os selv og vore egne interesser sådan at vi holder på vor ’ret’ til at gøre visse ting uanset hvordan det kan berøre andre. Vi bør derfor være opmærksomme på vor personlige fremtræden og vore personlige interesser, sådan at vi ikke på disse områder vækker anstød hos andre i menigheden eller bliver årsag til at nogen snubler. (2 Kor. 6:3, 6) Vi bør være opmærksomme på vor adfærd, vor tale og vor omgangskreds, så vi ikke blot tager hensyn til vore egne ønsker eller interesser men også til vore brødres interesser og tænker på hvordan det vi gør eller siger kan berøre dem. (Fil. 2:4) Det er godt at huske at hvis agápe-kærligheden ikke udvikler sig på rette måde hos os, berører det vort forhold til Jehova. Husk Johannes’ ord: „For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.“ — 1 Joh. 4:20.
Vi bør efterligne Jehovas kærlighed
12. Hvilket eksempel sætter Jehova for os i forbindelse med at vise kærlighed, og hvad råder Peter os derfor til at gøre?
12 Det er også godt at huske at Jehova elsker os alle, og at vi alle er ufuldkomne. Jehova begrænser ikke sin kærlighed til kun at omfatte nogle få i menigheden; gennem sin kærlige ordning er han villig til at tilgive vore fejl og mangler og tage imod den tjeneste vi i kærlighed yder ham. Den inderlige kærlighed som vi af hjertet nærer til vore brødre er grundlagt på sandheden og en ægte forståelse af vore brødres værd i Jehovas øjne. Peter sagde: „Fremfor alt, hav inderlig kærlighed til hinanden, for kærlighed dækker over en mængde synder. Vær gæstfri mod hinanden uden knurren. I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den idet I tjener hinanden som gode husholdere over Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder.“ (1 Pet. 4:8-10) Jehova giver altså hver enkelt en gave at bruge i hans tjeneste, og han tager imod vor tjeneste på trods af vore ufuldkommenheder, svagheder og mangler. Hvis vi elsker vore brødre ligesom Jehova elsker os, skulle vi kunne overse deres fejl og mangler og lære at arbejde nært sammen med ALLE i menigheden, idet vi i kærlighed dækker over andres fejl.
13. Hvordan kan ældste vise deres medældste i menigheden kærlighed?
13 Dette skulle især gælde dem der tjener som ældste i de kristne menigheder. Nogle ældste bør ikke føle at de står over andre ældste fordi de har været længere i Guds organisation eller fordi de har været udnævnt til ældste i meget længere tid. De bør i stedet sætte pris på deres medældste og vurdere dem efter den værdi og værdighed de har som mennesker i Guds øjne, idet de respekterer deres opfattelser og meninger når disse er baseret på Guds ord. Jehova bedømmer ikke en efter hvor længe man har tjent ham eller hvor længe man har været ældste. Derfor bør de der har været længere i Jehovas tjeneste ikke forsøge at påtvinge andre ældste deres meninger eller opfattelser, men lære at samarbejde med dem i kærlighed og vise dem den respekt der tilkommer dem på grund af deres „gave“ til at tjene og på grund af at de bruger denne gave som udnævnte ældste.
14. Hvilken vejledning giver Paulus om at samarbejde med de ældste, og hvordan kan alle i menigheden gøre dette?
14 Dette gælder egentlig alle i Guds menighed. Vi må alle samarbejde med de ældste. Eftersom ingen af de ældste er fuldkomne, må vi passe på at vi ikke overdriver en ældstes fejl eller menneskelige ufuldkommenheder og bliver tilbøjelige til at tage let på den vejledning og undervisning han giver på grundlag af Guds ord. Vi kan ikke tillade os at ignorere en vejledning blot fordi en ældste måske har visse ejendommeligheder som vi ikke bryder os om. Nej, vi må overse fejl og ufuldkommenheder og i stedet se på den ældstes kærlighed til Jehova og hans nidkærhed i Jehovas tjeneste, og på den måde lære at respektere alle de ældste i menigheden og samarbejde med dem alle. Paulus understreger dette i Hebræerbrevet 13:17, hvor han siger: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; vær således for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for dette ville være til skade for jer.“ Det er virkelig gavnligt for brødrene at arbejde nært sammen med de ældste og vise at de af hjertet elsker dem og det gode arbejde de udfører!
15. Hvordan kan Første Timoteusbrev 1:5 forbindes med dette at vi skal elske hinanden inderligt af hjertet?
15 Ja, den kærlighed vi nærer til brødrene bør udspringe af et rent hjerte, og den bør være helhjertet. Husk hvad Paulus sagde til Timoteus: „Endemålet med denne befaling er jo kærlighed ud af et rent hjerte og ud af en god samvittighed og ud af tro uden hykleri.“ (1 Tim. 1:5) Det er sandheden der renser vort hjerte, og hvis vi kan se at vi i visse henseender mangler kærlighed til vore brødre, da bør vi i højere grad rette os ind efter Guds ord og lade det øve sin rensende virkning på os. Et rent hjerte bør tilskynde os til at have en sund, ærlig og hjælpsom indstilling til alle vore brødre i menigheden. Vor samvittighed vil da være god fordi der ikke er noget der volder den uro. Vi vil være sikre på at vi gør det rigtige. Vor kærlighed vil let kunne ses af andre, for den vil ikke bestå af hykleriske gerninger eller være noget vi påtager os blot for et syns skyld. Sand kærlighed er en guddommelig egenskab, en ren egenskab der udspringer fra vort indre, af et godt og rent hjerte.
16. Hvordan vil de ældste give vejledning hvis de virkelig elsker deres brødre?
16 De ældste i menigheden kan vise denne inderlige kærlighed til deres brødre ved at være hensynsfulde i deres måde at tale til dem på. I denne forbindelse er ydmyghed af virkelig stor betydning. En ældste bør ikke være opfyldt af stolthed og mene at han er bedre end andre i menigheden. Hver enkelt i menigheden er Jehovas værdifulde ejendom, et af hans „får“. (Joh. 10:16) Når de ældste taler til andre eller vejleder dem, må de derfor tænke på hvordan deres ord eller handlinger vil virke. Vejledningen må gives på en ydmyg og venlig måde. Galaterbrevet, kapitel 6, vers 1, viser at en „mildhedens ånd“ er vigtig når man forsøger at hjælpe en broder i åndelig henseende. Dette er den kærlige måde at gøre det på — at man oprigtigt søger at hjælpe og ikke opfører sig som om man står over andre eller er mere betydningsfuld på grund af den stilling man indtager.
Alle bør vise inderlig „agápe“-kærlighed
17, 18. Hvordan kan vi følge Paulus’ vejledning om at (a) ’formane dem som fører et uordentligt liv’, og at (b) ’trøste de modfaldne sjæle’?
17 I Første Tessalonikerbrev 5:14 giver apostelen Paulus en god vejledning med hensyn til hvordan ALLE i menigheden kan have omsorg for deres brødres behov og således vise større kærlighed til hinanden: „Vi [tilskynder] jer, brødre: forman dem som fører et uordentligt liv.“ Her talte Paulus ikke blot til de ældste i menigheden, men til ALLE i menigheden. Det kan være at vi ser en i menigheden som er på grænsen til at lægge en uret adfærd for dagen; dette vil være et passende tidspunkt at følge Paulus’ vejledning om at ’formane dem som fører et uordentligt liv’. Det vil ikke sige at vi skal irettesætte en broder strengt eller måske begynde at sladre om det han gør. Nej, vi skulle hellere på en kærlig og taktfuld måde søge at hjælpe vor broder ved at tale med ham personligt og lede ham på rette vej, idet vi opmuntrer ham til at lægge en ret handlemåde for dagen og opgive sin urette handlemåde. Hvis vi ser noget der er meget alvorligt, vil det naturligvis være godt at drøfte sagen med en af de ældste som kan give den nødvendige vejledning til en som fører et uordentligt liv.
18 Paulus skrev også at vi skulle ’trøste de modfaldne sjæle’. (1 Tess. 5:14) I mange menigheder er der nogle som er ældre og måske svagelige, og de kan somme tider være modfaldne fordi de ikke længere kan gøre så meget i tjenesten fra hus til hus som de engang kunne. De føler sig måske lidt hjælpeløse og synes ikke de formår ret meget. Vi kan hjælpe sådanne brødre og søstre åndeligt hvis der er behov for det, og vise dem hvor meget alle i menigheden værdsætter deres gode eksempel når det gælder mødedeltagelsen og tjenesten, selv om deres muligheder er begrænsede, og opmuntre dem på enhver måde.
19. Hvad kunne være grunden til at en broder er svag i visse henseender, og hvordan kan vi da ’støtte de svage’?
19 I det samme skriftsted siger Paulus også at vi skal ’støtte de svage’. Du har måske lagt mærke til nogle som er svage i forkyndelsen eller med hensyn til mødedeltagelsen. Du kunne på en kærlig måde tale med sådanne brødre og prøve at opmuntre dem, og i nogle tilfælde måske træffe praktiske foranstaltninger til at hjælpe dem. Eller du opdager måske at en er ved at blive svag i troen, måske fordi han gør sig spekulationer angående fremtiden. Der er nogle som altid stiller spørgsmål der ikke findes noget svar på i Bibelen, og når de ældste eller andre i menigheden ikke kan besvare deres spørgsmål, begynder de at tvivle på om Bibelens profetier vil blive opfyldt eller endog på om Jehova overhovedet gør brug af sin organisation i dag. Hvordan kan vi hjælpe sådanne svage brødre? Vi kan i hvert fald tilskynde dem til at anerkende organisationens værdi, ikke sandt? Se blot hvordan Jehova i dag bruger sin organisation til at få den gode nyhed forkyndt! Det er det arbejde Jesus sagde skulle udføres, og hvilken anden organisation er der som udfører det? (Matt. 24:14; 28:19, 20) Jesus sagde også at der ville være en ’trofast og klog træl’, en skare som ville give Guds folk åndelig mad, og i dag er Jehovas tjenere de eneste der er velforsynede med åndelig føde, på grund af denne „træls“ virksomhed. (Matt. 24:45, 46) Ved hjælp af denne „træl“ er vi som enkeltpersoner kommet i et nært forhold til Jehova, hans søn og hans folk på jorden i dag. Hvor skulle vi vende os hen hvis vi forlod Guds organisation i dag? Der er ingen andre steder vi kan gå hen! (Joh. 6:66-69) Det er den eneste organisation han bruger, og hvis vi selv er overbevist om dette, skulle vi være i stand til at hjælpe andre som er svage i troen.
20. Hvad mente Paulus da han sagde at vi bør være „langmodige over for alle“?
20 „Vær langmodig over for alle,“ skrev Paulus også. (1 Tess. 5:14) Vor venlighed og broderkærlighed bør altså omfatte alle i menigheden. Vi bør være villige til at overse hver enkelts svagheder og ufuldkommenheder og være langmodige over for alle, ikke blot over for nogle når vi har let ved det. Vi må lære at være tålmodige, vi må lære ikke at finde fejl hos andre eller at være krævende og kritiske over for dem. I overensstemmelse med Første Tessalonikerbrev 5:15 ønsker vi at ’se til at ingen gengælder nogen ondt med ondt, men altid jage efter det der er godt for os indbyrdes og for alle andre’. I vers 13 i det samme kapitel sagde Paulus: „Hold fred med hinanden.“ Vi bør derfor altid søge at bevare et fredeligt forhold til vore brødre.
21. Hvordan bør vi vise kærlighed ved menighedens møder?
21 Vor kærlighed til vore brødre bør være aktiv, ikke passiv. Den bør bevirke at vi er hensynsfulde over for vore brødre. Ved menighedens møder bør vi for eksempel ikke blot tale med dem vi kender godt, men ligeledes være opmærksomme på de nye og dem som er generte eller tilbageholdende og også hilse på dem og drage dem med ind i samtalen. På den måde opmuntrer vi dem og hjælper dem til at slappe af og nyde samværet med brødrene. Vi ønsker heller ikke at overse børnene. Vores kærlighed vil få os til også at tale med dem, og at rose dem for den gode indsats de gør for at tjene Jehova Gud. Vi bør lade dem vide i hvor høj grad vi værdsætter det gode eksempel de sætter i tjenesten fra hus til hus og deres gode opførsel i skolen og i hjemmet. På den måde opmuntrer vi dem kærligt til at fortsætte med at tjene Jehova på rette måde.
Hvordan vi viser kærlighed med det materielle
22. (a) Hvordan må vi undertiden vise vor kærlighed, og hvordan satte Jesus det rette eksempel? (b) Nævn nogle måder hvorpå vi kan vise kærlighed i materiel henseende.
22 Efterhånden som vi kommer længere ind i „endens tid“ for denne gamle ordning, erkender vi det stigende behov for at vi altid holder os nær til hinanden i kærlighedens bånd, idet vi viser hinanden inderlig kærlighed. Der kan opstå situationer hvor vi kan se at vore brødre har brug for hjælp, og da er det godt at vi kender dem og elsker dem. Somme tider kan det betyde at vi må yde mere end blot åndelig hjælp; der kan være brug for materiel hjælp. Johannes skrev om dette behov i Første Johannesbrev 3:17, 18: „Men den der har denne verdens midler at leve af og ser sin broder lide nød og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham, hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham? Børnlille, lad os ikke elske med ord heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed.“ Hvis vi viser kærlighed til vore brødre ved at hjælpe dem materielt, efterligner vi det gode eksempel Jesus satte. Vi husker at han til tider mættede store folkeskarer, både med materiel og åndelig føde, så de kunne komme godt hjem og ikke blive helt udmattede på vejen. (Matt. 14:14-21; 15:32-38) Vi er måske også somme tider i stand til at vise kærlighed med det materielle. Det kan være at nogle af vore kristne brødre eller søstre bliver syge. Så kan vi vise inderlig kærlighed ved for eksempel at komme med mad til dem, hjælpe med at gøre rent eller gå ærinder for dem. Der kan være nogle som har brug for kørelejlighed for at komme til møderne, og vi har måske en bil. Vi kunne da vise vor kærlighed i praksis ved at tage dem med til møderne. Ja, der er sandelig mange måder hvorpå vi rent praktisk kan vise vor kærlighed både nu og i fremtiden, ved at yde hjælp i materiel henseende hvor der er brug for det.
23. Hvad kan vor inderlige kærlighed til vore brødre måske kræve af os en dag?
23 Alle Guds tjenere kommer ud for problemer i dag, og det ser ud til at disse problemer vil vokse. Det er derfor klogt at vi lærer vore brødre godt at kende og at vi altid viser hinanden inderlig kærlighed. Vi ved at vi lever i „de sidste dage“; men det ved Satan også. Han er klar over at hans tid er kort, og derfor påfører han jordens folkeslag mange vanskeligheder. Vi kan måske alle komme til at stå i situationer hvor selve vort liv er truet. Så kan det blive nødvendigt at vi viser den samme kærlighed som Jesus viste, nemlig at ofre livet for vore brødre. Den artikelserie der har været bragt i Vågn op! fra 22. juni 1974 til 22. januar 1975 om Jehovas vidners historie i Tyskland, giver gode eksempler på hvordan vore brødre i det nazistiske Tyskland kærligt hjalp hinanden når de blev udsat for grusom forfølgelse. De havde virkelig inderlig kærlighed til hinanden, og denne kærlighed kom til udtryk både i åndelig og materiel henseende, idet de hjalp hinanden til at fortsætte trofast i Jehovas tjeneste og beskyttede hinanden uanset hvad det kostede dem. Vil du gøre det samme? Vil du af kærlighed til dine brødre beskytte dem og aldrig, aldrig forråde dem? I den nærmeste fremtid kan selve vort liv komme til at afhænge af en sådan indbyrdes kærlighed.
24. Hvorfor behøver den kristne ikke detaljerede regler for hvornår han bør vise sine brødre kærlighed?
24 På nuværende tidspunkt kan vi alle opbygge hinanden i agápe-kærlighedens ånd. Vi har ikke brug for regler og retningslinjer for hvornår vi skal elske hinanden. Husk at Jesu bud om at vi skulle elske hinanden viste at vi ikke skulle holde os tilbage men tage initiativet til at vise vore brødre kærlighed til enhver tid. Hvis vi har inderlig kærlighed til vore brødre, vil vore hjerter tilskynde os til at yde dem al den hjælp det er os muligt hvor som helst og når som helst det er nødvendigt. Som sande kristne vil vi på denne måde vise hinanden kærlighed i særlig grad, og verden vil kunne se at vi har kærlighedens kendetegn.
25, 26. (a) Hvordan virker sand kærlighed, som forklaret i Første Korinterbrev 13:4-7? (b) Hvorfor har det så stor betydning at vi elsker hinanden inderligt af hjertet?
25 I Første Korinterbrev 13:4-7 giver Paulus en udmærket beskrivelse af hvordan den sande kristne kærlighed bør virke. Han siger: „Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig over sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ Og så tilføjer han i vers 8: „Kærligheden svigter aldrig.“ En sådan kærlighed er nødvendig, ikke blot for de ældste og menighedstjenerne, men for alle de kristne der i dag kaldes Jehovas vidner.
26 Ja, som Paulus sagde: „Kærligheden svigter aldrig.“ Den kristne bør aldrig holde op med at elske, og der er ingen grænser for kærligheden eller nogen lov der kan dæmpe den. Sand kærlighed kan lægges for dagen hvor som helst og når som helst. Paulus sagde i Romerbrevet 13:8 at kærlighed er det eneste de kristne må skylde hinanden. Enden for denne tingenes ordning nærmer sig hurtigt. Så af alle tider er DETTE tiden til at have „Inderlig kærlighed til hinanden“. (1 Pet. 4:8) Er det ikke sandt at vi som Guds tjenere håber at komme til at leve sammen med hinanden for evigt? Det betyder at vi også må ønske at elske hinanden for evigt. Tiden er derfor nu inde til at styrke de bånd der knytter os nært sammen som kristne og at opdyrke evnen til at elske hinanden inderligt af hjertet, så vi på denne måde kan efterligne vor kærlige Gud, Jehova.