Tjen loyalt som „medarbejdere for sandheden“
„Du udfører et trofast arbejde med det du gør for brødrene, . . . Vi er . . . skyldige at tage gæstfrit imod sådanne, så vi kan blive medarbejdere for sandheden.“ — 3 Johannes 5-8.
1. Hvordan må vi tilbede Jehova hvis vi skal være til behag for ham?
JEHOVA søger de mennesker der vil tilbede ham „med ånd og sandhed“. (Johannes 4:23, 24) Hvis de skal godkendes af ham, må deres tilbedelse være i overensstemmelse med dét Gud har åbenbaret om sig selv og sine hensigter. De må også holde fast ved hele den kristne lære, hvori Jesus Kristus indtager en hovedrolle. Og for at opnå frelsen må de blive ved at vandre i denne sandhed. — Efeserne 1:13, 14; 1 Johannes 3:23.
2. Hvilket spørgsmål opstår, og hvor kan vi få vejledning om dette?
2 Vidner for Jehova må fortsat vandre i sandheden. De må samarbejde helt og fuldt i deres „hellige tjeneste“ ved loyalt at fremme Rigets interesser som „medarbejdere for sandheden“. (Romerne 12:1; 3 Johannes 5-8; Mattæus 6:33) Men hvordan kan de gøre det? I det tredje af de inspirerede breve fra apostelen Johannes får vi en meget gavnlig vejledning om dette.
Fortsæt med at vandre i sandheden
3. Hvordan kommer den kristne kærlighed til udtryk i de første ord i Tredje Johannesbrev?
3 Den kærlighed der knytter kristne sammen, kommer til udtryk i apostelens indledende ord:
„Den ældste til Gajus, den elskede, som jeg i sandhed elsker.“ (3 Johannes 1)
Johannes omtaler sig selv som „den ældste“, sikkert både på grund af sin høje alder og sin åndelige modenhed. Gajus var en kristen ven som han holdt meget af; han boede et sted vi ikke får at vide. Johannes kalder ham „den elskede“, et udtryk hvormed de første kristne ofte udtrykte deres hengivenhed for hinanden. — Romerne 16:5; 2 Peter 3:1; Judas 3.
4, 5. (a) Hvad var Johannes’ bøn angående Gajus? (b) Hvordan anvendte Gajus sit liv?
4 Johannes havde god grund til at elske Gajus, for vi læser:
„Du elskede, jeg beder til at du i alle ting må have det godt og være sund og rask, ligesom din sjæl har det godt. For jeg har glædet mig meget når der kom brødre og vidnede om den sandhed du holder fast ved, sådan som du fortsat vandrer i sandheden. Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ — 3 Johannes 2-4.
5 Apostelen bad om at Gajus måtte „have det godt“, både åndeligt og materielt. Han bad også om at hans ven måtte „være sund og rask“. Dette ret hyppigt forekommende ønske betyder ikke nødvendigvis at Gajus var syg. (Se også Apostelgerninger 15:29.) Når Johannes derefter taler om ’sjælen’, hentyder han til det nuværende liv som fornuftbegavet menneske. Hvordan benyttede Gajus da sit liv? Han var trofast i den hellige tjeneste for Gud.
6, 7. (a) Hvilken grund havde Johannes til at ’glæde sig meget’? (b) Hvad må alle trofaste vidner for Jehova, ligesom Gajus, gøre i forbindelse med sandheden?
6 Gennem åndelige brødre der var kommet til Efesus havde Johannes fået opmuntrende nyheder der fik ham til at ’glæde sig meget’. Apostelen kunne glæde sig over at hans ven Gajus var ved godt åndeligt helbred og holdt fast ved sandheden. (Ordsprogene 15:30; 25:25) De omtalte brødre kan have hørt til den menighed Gajus var tilsluttet, eller de kan være kommet fra Efesus og have besøgt hans menighed; måske havde de overbragt et brev som apostelen tidligere havde skrevet til denne menighed. — 3 Johannes 9.
7 Disse brødre ’vidnede om den sandhed Gajus holdt fast ved’. Han havde fuldt ud antaget sandheden i forbindelse med Kristus, og rettede sig efter Jehovas krav. Gajus ’vandrede i sandheden’ i loyalitet mod hele den kristne lære. Ja, ethvert trofast vidne for Jehova må, ikke bare ’være i sandheden’, men også vandre i sandheden, have den som livsform. Loyale kristne vil altid holde sig til sandheden, afvise frafald og aktivt tjene Gud „med helt hjerte“. — 2 Johannes 1-4; Esajas 38:2, 3.
8. Hvorfor kunne Johannes regne Gajus for et af sine „børn“?
8 Johannes sagde at han ikke havde nogen større grund til taknemmelighed end at høre at hans „børn“ fortsat ’vandrede i sandheden’, eller ’levede efter sandheden’. (The New English Bible) Apostelen var måske blevet Gajus’ åndelige fader ved at have hjulpet ham til at få nøjagtig kundskab om Bibelen. (Se Første Korinterbrev 4:14-17.) Men selv om det ikke var Johannes der havde givet denne kære ven oplysning om sandheden, kunne apostelen alligevel, på grund af sin høje alder, sin kristne modenhed og sin faderlige hengivenhed for Gajus, med god ret regne denne sikkert noget yngre mand for at være et af sine egne „børn“.
„Medarbejdere for sandheden“
9. Hvad blev Gajus i versene 5 til 8 opmuntret til at gøre for visse brødre?
9 Johannes roser Gajus for at have varetaget sine kristne forpligtelser på en god måde:
„Du elskede, du udfører et trofast arbejde med det du gør for brødrene, og det endda fremmede, som over for menigheden har vidnet om din kærlighed. Dem må du venligst hjælpe videre på deres rejse på en for Gud værdig måde. Det var nemlig for hans navns skyld at de drog ud uden at tage imod noget af folk fra nationerne. Vi er derfor skyldige at tage gæstfrit imod sådanne, så vi kan blive medarbejdere for sandheden.“ — 3 Johannes 5-8.
10. Hvilket „trofast arbejde“ gjorde Gajus, og hvordan gør Jehovas vidner noget lignende i dag?
10 Gajus udførte „et trofast arbejde“ idet han tog gæstfrit imod besøgende brødre. (Seidelin: „Du handler som en trofast Broder.“) Dette var så meget mere rosværdigt som det endda var „fremmede“ — nogle som han ikke selv kendte på forhånd. Jehovas vidner i dag gør også „et trofast arbejde“ når de viser gæstfrihed mod trosfæller som for eksempel rejsende tilsynsmænd der udsendes af Vagttårnets selskab. — Romerne 12:13.
11. Hvad kunne de rejsende brødre vidne om angående Gajus?
11 Den elskede Gajus viste i høj grad en sådan kærlighed der udsprang af principper, og de rejsende brødre vidnede om dette „over for menigheden“, måske ved et kristent møde i Efesus. (Se Apostelgerninger 14:27.) De kunne bevidne at Gajus havde været gæstfri. Han havde vist venlighed over for fremmede, en egenskab der meget længe har kendetegnet de gudfrygtige. — 1 Mosebog 18:1-8; Mattæus 25:34, 35, 40.
12. (a) På hvilken måde skulle rejsende brødre hjælpes videre? (b) For hvis navns skyld var disse brødre rejst ud? (c) Hvilken forskel var der i den måde hvorpå trofaste brødre og frafaldne skulle behandles?
12 Apostelen tilskyndede Gajus til at hjælpe de rejsende kristne videre „på en for Gud værdig måde“, da det var i tjenesten for Gud de brugte deres kræfter. De skulle for eksempel hjælpes med mad og penge til deres rejse. (Titus 3:13) Ifølge den græske tekst var det for navnets skyld de var rejst ud, og derfor skulle man hjælpe dem videre. (Også Seidelin: „For Navnets skyld . . .“) Her tænker Johannes åbenbart på Guds uforlignelige navn, Jehova, eftersom de skulle hjælpes videre „på en for Gud værdig måde“. (Se også Kingdom Interlinear Translation; RS.) Frafaldne der rejste rundt som lærere skulle ikke modtages gæstfrit; men de trofaste brødre der kom på besøg, fortjente at blive behandlet som loyale vidner for Jehova Gud og hans søn. — Esajas 43:10-12; Apostelgerninger 1:6-8; 2 Johannes 9-11.
13. (a) Hvad betød det at de rejsende brødre ’ikke tog imod noget af folk fra nationerne’? (b) Hvordan kunne andre da blive „medarbejdere for sandheden“?
13 De flittige rejsende brødre havde ikke ’taget imod noget af folk fra nationerne’. Som apostelen Paulus ønskede de åbenbart at „fremholde den gode nyhed uden omkostninger“ for dem de forkyndte sandheden for. (1 Korinter 9:18; 2 Korinter 11:7; 1 Tessaloniker 2:9) Disse brødre var rejst ud for Jehovas navns skyld og forkyndte den gode nyhed for hedninger uden at tage imod materiel hjælp fra dem; deres medkristne var derfor „skyldige at tage gæstfrit imod sådanne“ evangelieforkyndere. Ved at hjælpe dem spillede disse gæstfri tilbedere af Jehova en betydningsfuld rolle til fremme af den kristne sag. De viste at de var „medarbejdere for sandheden“. Jehovas vidner viser den samme ånd i dag.
Loyal støtte trods modstand
14. Hvilken modstand opstod der i den menighed Gajus tilhørte?
14 Gajus tjente loyalt som ’medarbejder for sandheden’. Men han kom også ud for modstand, for Johannes skriver:
„Jeg skrev noget til menigheden, men Diotrefes, som gerne vil være først iblandt dem, tager ikke imod noget fra os med respekt. Det er grunden til at jeg, når jeg kommer, vil minde om hans gerninger som han fortsætter med at gøre, idet han snakker om os med onde ord. Og ikke nok med dette: selv tager han ikke imod brødrene med respekt, og dem som ønsker at gøre det prøver han at hindre deri og at støde ud af menigheden.“ — 3 Johannes 9, 10.
15. Hvilken indstilling viste Diotrefes, og hvordan skal vi se på det hvis nogle der i dag kalder sig kristne viser samme indstilling?
15 Johannes havde tidligere ’skrevet noget til menigheden’, men den hovmodige Diotrefes tog ikke imod noget fra apostelen med respekt. Han ville gerne „være først iblandt“ sine brødre, eller „være deres fører“, som An American Translation siger. (Seidelin: „som gerne vil gøre sig bemærket.“) Denne stolte mand levede slet ikke i overensstemmelse med Jesu Kristi ord til disciplene: „I er alle brødre. . . . I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’, for én er jeres Fører, Messias.“ (Mattæus 28:8-12) Bibelen siger at „hovmodige øjne, et opblæst hjerte . . . er synd“ og at ’Jehova kender den stolte i frastand’. Ingen der i dag kalder sig kristen men alligevel er som Diotrefes, kan derfor have et nært forhold til Gud. — Ordsprogene 21:4; Salme 138:6.
16. (a) Hvordan opførte Diotrefes sig over for apostelen Johannes? (b) Hvad kan kristne i vor tid lære af dette?
16 Når Diotrefes ikke ville tage imod noget fra Johannes med respekt, gjorde han i virkeligheden oprør mod gudgiven myndighed. Hvis den aldrende apostel kom til menigheden, ville han „minde om“ Diotrefes’ onde ord og gerninger. Diotrefes ’snakkede om’ Johannes med „onde ord“; han talte nedsættende om en apostel, en af grundstenene i det himmelske ny Jerusalem. (Åbenbaringen 21:2, 14) Det kunne han ikke gøre uden straf! Heller ikke i dag kan kristne regne med at undslippe Guds dom hvis de uden anger bagtaler deres medtroende og ringeagter myndighed der hidrører fra Gud. — 3 Mosebog 19:16; Judas 8-13.
17. Hvilke andre overtrædelser gjorde Diotrefes sig skyldig i?
17 Diotrefes nægtede også at vise gæstfrihed mod de flittige rejsende brødre. Han søgte endda at hindre andre i at vise gæstfrihed mod de besøgende evangelieforkyndere. Og hvad værre var: han prøvede at fjerne de gæstfri og kærlige medlemmer fra menigheden ved uretmæssigt at få dem udstødt. Men på trods af al denne modstand fortsatte de loyale kristne ufortrødent med at støtte forkyndelsen af Riget.
Efterlign det gode
18. Hvad nævnte Johannes for Gajus i versene 11 og 12, og af hvilken grund?
18 Hvis Diotrefes ikke ændrede sig, kunne det ende med at han selv blev udstødt af menigheden. De trofaste skulle imidlertid handle som Johannes videre skrev til Gajus:
„Du elskede, efterlign ikke det onde, men det gode. Den der øver godt er af Gud. Den der øver ondt har ikke set Gud. Demetrius har fået godt vidnesbyrd af alle og af sandheden selv. Ja, vi giver ham også et godt vidnesbyrd, og du ved at vort vidnesbyrd er sandt.“ — 3 Johannes 11, 12.
19. Hvad indbefatter det at ’efterligne det gode’?
19 Gajus blev formanet til ’ikke at efterligne det onde, men det gode’. At søge det gode indbefatter at man hader det onde og arbejder aktivt for at holde fast ved det gode. (Salme 97:10; Romerne 12:9) Dette er så meget desto vigtigere eftersom „den der øver godt er af Gud“. — 1 Johannes 3:4-12.
20. Hvordan kan Jehovas tilbedere på jorden ’se Gud’?
20 Som en stærk understregning af dette tilføjer apostelen: „Den der øver ondt har ikke set Gud.“ De trofaste, åndssalvede kristne kunne forvente at se Gud og Kristus efter deres opstandelse til åndeligt liv i himmelen. Men på jorden kan Jehovas tilbedere ’se’ ham ved at erfare hvordan han virker til gavn for dem. De der ’ser Gud’, ser ham med deres „hjertes øjne“. (Efeserne 1:18; 2 Mosebog 33:20; Job 19:26, NW) De opfatter både med sind og hjerte, og lærer således Jehova at kende som hans tilbedere, idet de værdsætter hans egenskaber, for eksempel den grænseløse kærlighed han viste ved at give sin enestefødte søn for menneskeheden. — Johannes 3:16.
21. (a) Hvem var Demetrius? (b) Hvordan kunne „sandheden selv“ bære vidnesbyrd om ham?
21 Gajus blev tilskyndet til at ’efterligne det gode’, og Demetrius hørte til dem der gjorde godt. Demetrius rejste sikkert i fællesskab med de besøgende brødre; måske var han tilsynsførende blandt en gruppe forkyndere eller missionærer. (Se Andet Korinterbrev 8:16-24.) Gajus kendte muligvis ikke Demetrius særlig godt, måske slet ikke, men andre kristne talte rosende om ham, ja, ’sandheden selv gav ham et godt vidnesbyrd’. Andres gode omtale af Demetrius blev bekræftet af hans egen gudfrygtige adfærd, for han havde rettet sit liv ind efter Jehovas krav og levede efter sandheden. Det var på en måde „sandheden selv“ der talte godt om Demetrius. Apostelen Johannes og Gajus kunne derfor vide at han var pålidelig. (Se Johannes 19:35; 21:24.) Trods modstand fra Diotrefes er de rejsende forkyndere af Riget derfor blevet modtaget gæstfrit af Gajus og andre loyale „medarbejdere for sandheden“.
Kærligheden blandt medarbejderne
22. Hvad ønskede Johannes at gøre, i stedet for at skrive mere til Gajus?
22 Johannes’ sidste ord til Gajus giver til overflod vidnesbyrd om den kærlighed der fandtes blandt ’medarbejderne for sandheden’. Han skriver:
„Jeg havde mange ting at skrive til dig, men jeg vil ikke fortsætte med at skrive til dig med blæk og pen. Jeg håber imidlertid at se dig snart, og så skal vi tale ansigt til ansigt. Måtte du have fred. Vennerne sender dig deres hilsener. Bring mine hilsener til vennerne ved navn.“ (3 Johannes 13, 14)
Ja, Johannes havde meget at fortælle Gajus, men han ønskede ikke at udtrykke det hele skriftligt. Apostelen håbede i stedet at se ham personligt (eller „straks“, Kingdom Interlinear Translation) Da skulle de „tale ansigt til ansigt“, eller „tale fortroligt sammen“. — Phillips.
23. (a) Hvad indebar Johannes’ ønske om at Gajus måtte nyde fred? (b) Hvordan omtaler Johannes sine elskede medtroende i slutningen af sit tredje brev?
23 I mellemtiden var det Johannes’ oprigtige ønske at Gajus måtte have fred — den sindsro der er en følge af et nært forhold til Gud, den indre ro der fjerner enhver unødig bekymring og giver sind og hjerte hvile. (Filipperne 4:6, 7) Til slut overbringer apostelen hilsener til Gajus fra „vennerne“ — en måde at omtale sine trosfæller på som også Jehovas vidner i dag ofte bruger. (Se Johannes 15:13, 14.) Det er også meget betegnende at Johannes kendte medlemmerne af den lokale menighed så godt at han kunne bede Gajus overbringe sine hilsener til dem alle „ved navn“!
Fortsæt loyalt med at tjene som medarbejdere
24, 25. Hvilket behov understreges tydeligt over for Jehovas vidner i Andet og Tredje Johannesbrev, og hvad bør disse breve tilskynde os til?
24 Det andet og tredje af apostelen Johannes’ inspirerede breve understreger i høj grad over for kristne i dag hvor vigtigt det er at vise indbyrdes kærlighed, afvise frafald, holde fast ved sandheden og fremme den sande tilbedelse. Som Jehovas vidner er vi derfor besluttede på at forblive loyale mod den bibelske sandhed, mens vi lovpriser vor Fader, forkynder den gode nyhed om Riget og peger på den betydningsfulde plads Jesus Kristus indtager i Guds ordning til velsignelse for hele menneskeheden.
25 Som Jehovas vidner står vi over for mange trosprøver i disse kritiske „sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-5) Men apostelen Johannes’ sunde vejledning vil hjælpe os til fortsat at ’vandre i sandheden’, til at have den som livsform. Måtte vi derfor efterligne alt hvad der er godt, gøre vort yderste for at fremme Rigets sag og blive ved med i fællesskab at tjene loyalt som „medarbejdere for sandheden“ — alt sammen til pris for sandhedens herlige Gud, Jehova.
Kan du svare på dette?
■ Hvilket „trofast arbejde“ udførte Gajus til gavn for sine trosfæller?
■ Hvad kan vi lære af Diotrefes’ ukærlige opførsel?
■ Hvordan kan vi, som Gajus, tjene loyalt som „medarbejdere for sandheden“?
[Illustration på side 19]
Gajus udførte „et trofast arbejde“ ved at tage gæstfrit imod rejsende brødre
[Illustration på side 21]
Som deres forgængere i det første århundrede tjener Jehovas vidner i dag loyalt som „medarbejdere for sandheden“