om at redde hendes liv, så at Gud ikke skulle lade hende dø af spedalskhed, at hun blev renset og vendte tilbage. Hun havde båret sig stolt og dåragtigt ad. Herren Gud ønskede ikke den slags mennesker i sin menighed. Hun forandrede sind, og hun kom tilbage, men først efter at være blevet straffet, og Aron selv tog ved lære og erkendte sin egen stilling af det, der overgik hans søster.

16. Hvorledes viser Akans tilfælde, at Gud ikke tolererer tyve?

¹⁶ Så er der tyve, hvem Herren Gud ikke vil tolerere i sin organisation. Her har vi eksemplet med Akan. Dengang Israels børn gik over Jordan og indtog Jeriko under Jehovas ledelse, idet han vandt slagene for dem, fik israelitterne påbud om, at alt, hvad der var i byen, skulle overgives til ødelæggelse med undtagelse af de genstande, der var af guld, sølv, kobber og jern. Disse ting skulle forbeholdes Jehova. Ingen måtte tage til sig af byttet. Akan havde imidlertid en anden opfattelse. Da han kom ind i jeriko, fandt han en babylonisk kappe, 200 sekel sølv og en guldtunge på halvtredsindstyve sekel, og han sagde: Det tager jeg med hjem og begraver det og beholder det for mig selv. Det er der ingen, der vil få nys om. Men han hørte til Jehovas menighed, og nu var fordærv kommet derind. Det måtte komme for dagens lys. De drog ud til kamp ved Aj, men israelitternes hære kunne ikke holde stand. De kunne ikke vinde. Josua fik at vide, at fordærv var kommet ind i menigheden. Det måtte fjernes. I overensstemmelse med Jehovas anvisninger udpegedes Akan som den, der var årsag til fordærv. De fandt, at han havde skjult sit bytte i teltet. Hvad skete der nu? Gud nøjedes ikke med at udstøde ham af menigheden eller sende ham udenfor i syv dage, som han gjorde med Mirjam. Han lod Akan stene til døde, og hans familie med ham, fordi han var en tyv. — Jos. 6:17 til 7:26.

17. Hvorledes er de faldne „gudssønner“ et eksempel på udstødelse?

¹⁷ Århundreder tidligere, i Noas dage forud for Vandfloden, var der engle i himmelen, åndeskabninger, som blev ulydige. De så, at menneskedøtrene var smukke at se til, og de forlod deres stand og kom ned til jorden og tog sig hustruer. Heri handlede de ulydigt. 2 Peter 2:4. (NW) siger om dem: „Gud holdt sig ikke tilbage fra at straffe de engle, der syndede.“ Nej, han kastede dem i Tartarus og overgav dem til „et tykt mørkes afgrunde for at vente på dom“. De var ulydige, de overtrådte Guds lov, og han udelukkede dem fra sit råd. Til prøve for hans trofaste skabninger eksisterer de stadig, men Guds domme om deres endelige tilintetgørelse er nedskrevet imod dem.

18. Hvordan viser Judas, at nødvendigheden af at kæmpe en hård kamp for troen har noget med dette spørgsmål at gøre?

Udstødelse er berettiget

 1. Er det berettiget at udstøde nogen, og hvad siger Titus 3:10, 11 herom?

ER DET rigtigt at udstøde nogen? ja, for, som det fremgår af den foregående artikel, fjernede Gud dem fra sin organisation, der modstod ham, og som var fordærvede. Han udstødte dem. Han blev af med dem, og han råder os til at gøre det samme med sådanne personer. I Titus 3:10, 11 (NW) læser vi: „En mand, der danner en sekt, skal du vise bort efter en første og anden advarsel; du ved jo, at et sådant menneske er blevet vendt bort fra vejen og synder, dømt af sig selv.“ De Græske Skrifter giver således bemyndigelse til at vise hvem som helst bort, der starter en sekt eller volder splittelse, efter at der er blevet talt med ham en første og anden gang, hvis han stadig ikke ændrer sin handlemåde.

 2. a) Hvilken bemyndigelse hertil har vi i Romerne 16:17, 18? b) Hvorfor udstøder Jesus nogle ifølge Åbenbaringen 3:16?

² Romerne 16:17, 18 (NW) giver også denne bemyndigelse: „Nu formaner jeg jer, brødre, til at holde øje med dem, som volder splittelser og giver anledning til fald i modstrid med den lære, som I har modtaget, og at undgå dem. For den slags mennesker er trælle, ikke af vor Herre Kristus, men af deres egen bug, og med sød tale og rosende ord forfører de deres hjerter, som er uden svig.“ Her har vi en tydelig udtalelse i Guds ord om, at vi bør fjerne de mennesker, som volder anstød og splittelser inden for hans organisation. Vi har bemyndigelsen og retten dertil, og det er rigtigt at få sådanne fjernet. De hører ikke hjemme i Guds menighed. Kristus Jesus udstøder nogle af en årsag, vi måske ville betragte som mindre alvorlig end de før omtalte grunde. Kristus Jesus udspyr en person, blot fordi han er lunken og hverken kold eller varm. I Åbenbaringen 3:16 erklærede han: „Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.“ (NW) Det vil sige udstødelse. Kristus Jesus vil ikke til stadighed tolerere lunkne personer i sin organisation. Du er enten for ham eller imod ham. Du vil enten komme ind i Herren Guds menighed