-
„Se! Jehova kom med sine hellige titusinder“Vagttårnet – 1982 | 1. december
-
-
kamp for troen’. Han advarede dem ved at nævne bibelske eksempler på umoralitet, oprørskhed og knurren, og han lod dem ikke i tvivl om at Gud ville eksekvere sin dom. Det er meget betimeligt for Jehovas vidner at studere disse advarsler. Det følgende vil vise os at Judas’ afsluttende ord, deriblandt hans inderlige bøn, også har meget at sige Jehovas tilbedere.
-
-
’I elskede, bevar jer selv i Guds kærlighed’Vagttårnet – 1982 | 1. december
-
-
’I elskede, bevar jer selv i Guds kærlighed’
„I, mine elskede, idet I opbygger jer selv på jeres allerhelligste tro og beder med hellig ånd, skal I bevare jer selv i Guds kærlighed“. — Judas 20, 21.
1, 2. Hvilken vejledning finder vi, foruden advarsler, i Judas’ brev?
JEHOVAS ufortjente godhed fremgår med største tydelighed af alt hvad han gør for dem der elsker ham. Gennem sit inspirerede ord viser han hvad han kræver af dem. Og hvor kan vi være taknemmelige for at en del af Guds ord, Judas’ brev, giver os advarsler der kan hjælpe os til at bevare et godt forhold til Jehova Gud!
2 Judas giver os imidlertid ikke kun advarsler; han viser også hvad vi må gøre for at blive opbygget åndeligt og for at ’bevare os selv i Guds kærlighed’. Med henblik på dette vil vi have stor gavn af at se nærmere på den sidste del af Judas’ brev.
Latterliggørelse forudsagt
3, 4. Hvilke „udtalelser“ af Jesu apostle var det Judas henviste til?
3 Judas giver os en vigtig påmindelse:
„Men I, mine elskede, husk de udtalelser som tidligere er blevet fremsat af vor Herres Jesu Kristi apostle; de plejede at sige til jer: ’I den sidste tid vil der være folk som latterliggør og som vandrer i overensstemmelse med deres ønsker om ugudelige ting.’ Det er dem der laver adskillelser, de er sjælelige og har ikke åndelighed.“ (Judas 17-19)
En stor del af Judas’ brev tjente til at afsløre de „ugudelige“ der underfundigt sneg sig ind i menigheden. I en særlig appel til sine medtroende, som han havde stor hengivenhed for, beder Judas nu læserne om at huske nogle ord som Jesu apostle har udtalt. Alle sande kristne vil føle sig tilskyndet til at ’kæmpe en hård kamp for troen’ når de tænker på disse udtalelser.
4 Apostelen Paulus advarede for eksempel sine medtilsynsmænd om at der iblandt dem ville fremstå nogle der ’fremførte fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig’. (Apostelgerninger 20:29, 30) Han skrev til Timoteus at ’i de senere tidsperioder vil nogle falde fra troen’. (1 Timoteus 4:1, 2) Og apostelen Peter advarede direkte om at der ’i de sidste dage ville komme folk som latterliggjorde og sagde: „Hvor er denne hans lovede nærværelse?“’ — 2 Peter 3:1-4.
5. Hvordan blev trofaste kristne måske behandlet af de „ugudelige“ der havde sneget sig ind i menigheden? Hvordan skulle de gudfrygtige reagere på dette?
5 Modtagerne af Judas’ brev havde derfor god grund til at regne med at der i perioden lige før afslutningen på den jødiske tingenes ordning ville fremstå nogle der ’latterliggjorde’. Det er ikke usandsynligt at de „ugudelige“ der havde sneget sig ind i menigheden, også ville latterliggøre de trofaste der holdt sig til Jehovas retfærdige normer og ikke ville slutte sig til ’de falske brødre’ i deres skamløshed. Men det var bydende nødvendigt at de gudfrygtige ’kæmpede en hård kamp for troen’, skønt de måske blev spottet af falske lærere der var drevet af umoralsk begær og ’vandrede i overensstemmelse med deres ønsker om ugudelige ting’. — Se også Andet Korinterbrev 11:26; Galaterbrevet 2:4, 5.
6. Hvad prøvede de ugudelige spottere at gøre?
6 Gud ville, gennem sin ånd, sikre menigheden blandt dem der elskede ham, men de ugudelige spottere prøvede at ’lave adskillelser’; de skelnede på deres egen måde mellem forskellige grupper blandt Jehovas folk. (Judas 19; Salme 133:1-3; 1 Korinter 1:10) Samtidig med at spotterne modsagde de trofaste mænd der var ansvarlige i menigheden, udtrykte disse ugudelige deres særlige beundring over for nogle der kunne give dem fordele. (Judas 8, 16) Ligesom farisæerne så de ned på menighedens almindelige medlemmer, der var beskedne, gudfrygtige mennesker. De samlede ikke med Herren; de prøvede at sprede. Også i dag er der nogle der prøver at drage de ubefæstede til sig i private grupper, for at de kan „læse Bibelen sammen“, som de siger. Dette kan aldrig virke fremmende på kærligheden til Gud, Kristus og den kristne menighed. — Lukas 11:23.
7. Hvorfor var det passende at de ugudelige blev kaldt „sjælelige“ eller „dyriske“?
7 Det var meget passende at disse mennesker blev kaldt „sjælelige“, eller „dyriske“, som Erikke Rosenørn-Lehns oversættelse siger. (Se også Kingdom Interlinear Translation, vers 19.) Skønt de regnede sig selv for at være åndeligt oplyste, sagde Judas at de ’ikke havde åndelighed’. De var, bogstaveligt oversat, „uden ånd“. Disse sjælelige, eller dyriske, mennesker manglede Jehovas ånd og kunne ikke forstå åndelige anliggender; deres niveau var ikke meget højere end fornuftløse dyrs. Hvis vi har Jehovas ånd og forstår „Guds dybder“, bør vi være vor himmelske Fader meget taknemmelige. — 1 Korinter 2:6-16.
Hvordan vi bevarer os selv i Guds kærlighed
8. Hvad kan udtrykket „jeres allerhelligste tro“ hentyde til?
8 Judas går nu over til en indtrængende opfordring:
„Men I, mine elskede, idet I opbygger jer selv på jeres allerhelligste tro og beder med hellig ånd, skal I bevare jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på vor Herres Jesu Kristi barmhjertighed med evigt liv for øje.“ (Judas 20, 21)
Judas viser her sine elskede medtroende hvordan de kan bevare sig selv i Jehovas kærlighed. At følge hans vejledning indbefatter naturligvis at man opdyrker tro, som er en frugt af Guds ånd. (Galaterne 5:22, 23) Men i betragtning af at Judas allerede har omtalt kampen for ’den tro som er blevet overgivet de hellige’ (vers 3), kan udtrykket „jeres allerhelligste tro“ hentyde til alle de kristne lærepunkter under ét, deriblandt den gode nyhed om frelsen. Grundvolden for en sådan sand tro er Kristus, og den kaldes ’den allerhelligste tro’ fordi den knytter sig til hellighedens Gud og udelukkende bygger på hans hellige ord. — Apostelgerninger 20:32; 1 Korinter 3:10-15.
9. Hvad må vi gøre for at ’opbygge os selv på vor allerhelligste tro’?
9 Hvis de kristne skal ’opbygge sig selv på deres allerhelligste tro’, eller styrke troen, må de flittigt studere Guds ord både hver for sig og som menighed betragtet. Det indtryk Bibelen gør på vort hjerte vil blive dybere jo oftere vi drøfter dens ord med vore medkristne, andre vidner for Jehova, og forkynder den gode nyhed for andre. Men uden oprigtig bøn kan intet af dette lade sig gøre. Man „beder med hellig ånd“ når man beder under dens påvirkning og i overensstemmelse med Jehovas ord. Bibelen, der er skrevet ved Guds ånds inspiration, viser os desuden hvordan vi bør bede, og hvad vi kan anmode om. For eksempel kan vi tillidsfuldt bede om at blive fyldt med Guds hellige ånd. Hvis vi „beder med hellig
-