De der gør dette har ødelæggelse i vente, så det er livsvigtigt for os at vi holder stand over for sådanne onde mennesker!

En alvorlig vejledning til os i dag

18, 19. (a) Hvilken syndig vej har nogle der hævder at være kristne, fulgt? (b) Hvordan har dette undertiden påvirket andre? (c) Hvilken inspireret vejledning vil kunne hjælpe trofaste kristne, så de bliver bedre udrustet til at ’kæmpe en hård kamp for troen’?

¹⁸ Nogle få af dem der er tilknyttet Jehovas Vidners menighed, har søgt at indføre falsk lære og fremme en umoralsk eller skamløs adfærd. De har ingen skrupler og ringeagter Guds retfærdige normer. De udgør en reel fare for loyale kristne.

¹⁹ Desværre kan flittige og retskafne disciple af Jesus Kristus blive påvirket af falsk lære og skamløs adfærd. Men Judas’ alvorlige vejledning vil styrke de trofaste, så de ikke bukker under for den slags sataniske forsøg på at ødelægge deres gode forhold til Jehova Gud. I ønsket om at vi alle må blive stadig bedre udrustet til at ’kæmpe en hård kamp for troen’, vil vi nu fortsætte vor gennemgang af Judas’ inspirerede brev.

Lær af ’de advarende eksempler’!

 1, 2. Hvilken belæring kan vi finde i Judas’ brev?

JEHOVA er en Gud der advarer. (2 Kongebog 17:12-15; Ezekiel 3:17-21) Hans tjenere ved at han ikke ønsker at nogen skal følge ødelæggelsens vej så de går til grunde. (Ezekiel 18:23, 32) Og Jehovas vidner er deres himmelske Fader meget taknemmelige for at han advarer, vejleder og redder dem der elsker ham.

² I det inspirerede brev fra disciplen Judas finder vi både advarsler og vejledning. Den foregående artikel har behandlet grunden til at Judas formanede sine medtroende til at ’kæmpe en hård kamp for troen’. Lad os nu under bøn tænke på de advarende eksempler han holder frem for os. — Romerne 15:4.

Pas på at ikke troen svækkes

 3. Hvad ønskede Judas at minde sine medtroende om?

³ Judas fortsætter sit brev med en advarsel angående de kristnes tro:

„Til trods for at I én gang for alle har lært alle ting at kende, ønsker jeg at minde jer om at Jehova, skønt han reddede et folk ud af Ægyptens land, senere udryddede dem som ikke troede.“ (Judas 5)

Hvis de kristne ikke ’kæmper en hård kamp for troen’, kan de miste deres godkendte stilling hos Jehova Gud. For at dette ikke skulle ske, ønskede Judas at påminde sine trosfæller der var i fare, om noget af det de havde lært og om hvordan Gud før i tiden havde grebet ind over for dem der manglede tro.

 4. Hvordan og hvorfor „reddede“ Jehova Israel ud af trældommen?

⁴ I vers 5 peger Judas først på at Jehova Gud „reddede“ eller befriede israelitterne ud af trældommen i Ægypten. Gud gjorde dette efter at de i lydighed havde fejret den første påske. Jehova udfriede sit trælbundne folk fra Ægypten på denne vidunderlige måde, fordi israelitterne havde handlet i tro. — 2 Mosebog 12:1-14, 31.

 5. (a) Hvad er det symbolske Ægypten, og på hvilket grundlag har Jehova reddet sit folk herfra? (b) Hvad må Jehovas indviede vidner gøre for at opnå den endelige frelse?

⁵ På tilsvarende måde redder Jehova i dag nogle ud af det symbolske Ægypten, den menneskehedens verden der er fremmed for ham. (Åbenbaringen 11:8) Det gør han fordi de pågældende mennesker i tro anerkender ham som frelsens Gud og Jesus Kristus som det modbilledlige påskelam, hvis blod kan løskøbe dem fra denne verden. (1 Korinter 5:7) Men for at få del i frelsen, hvad enten det er til det himmelske eller det jordiske håb, må et indviet vidne for Jehova forblive trofast mod ham og aldrig falde fra troen eller falde tilbage til den onde verden og dens trældom under synden, præcis ligesom de befriede israelitter ikke måtte vende tilbage til Ægypten. (5 Mosebog 17:16; Mattæus 24:13) Troen måtte aldrig svigte eller ophøre, for ganske vist havde Jehova ’reddet’ et folk ud af Ægypten, men ’senere udryddede han dem som ikke troede’, dem der hellere ville tilbage til Ægypten og ægypternes levevis. (Se Første Korinterbrev 10:1-12; Anden Mosebog 32:4-6; Fjerde Mosebog 25:1-18; 21:4-9; 14:35-38.) I betragtning af dette må Jehovas indviede tjenere i dag også holde fast ved deres tro, hvis de skal opnå den endelige frelse. — Hebræerne 3:12, 13.

Umoralitetens alvorlige følger

 6. (a) Hvad var englenes „oprindelige stilling“, og hvad er „deres egen bolig“? (b) Hvordan syndede nogle af englene? (c) Hvilken lighed er der mellem de oprørske engles synder og den syndige færd hos de „ugudelige“, som Judas nævner?

⁶ Som et andet advarende eksempel skrev Judas følgende:

„Og de engle som ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig, har han holdt forvaret med evige lænker under tæt mørke til dommen på den store dag.“ (Judas 6)

Englene blev skabt som åndeskabninger; de havde mulighed for at leve evigt i himmelen. (Salme 103:20; 104:4, NW; Hebræerne 1:7) Dette var deres „oprindelige stilling“. „Deres egen bolig“, det sted der var tildelt dem, var i de usynlige himle. Men nogle af englene tillod sig uretmæssigt at forlade deres hjem i himlene. Apostelen Peter siger at de ’syndede’, og straks efter omtaler han begivenhederne på Noas tid. (2 Peter 2:4, 5) Dette henleder vore tanker på tiden før Vandfloden, hvor „gudssønnerne“ [„Guds engle“, ifølge det alexandrinske manuskript (fra det 5. århundrede) til Septuaginta-oversættelsen] var ulydige og tog sig hustruer blandt de smukke menneskedøtre, åbenbart ved at de selv iklædte sig et kødeligt legeme. (1 Mosebog 6:1, 2) Men det var unaturligt for åndeskabninger at leve sammen med jordiske kvinder. Derfor begik de en synd da de gav efter for deres begær, der var helt uretmæssigt. (Jakob 1:13-15) På Judas’ tid syndede de „ugudelige“ også når de nærede et umoralsk begær efter nogle af det andet køn.

 7, 8. (a) Hvordan er det gået de ulydige engle? (b) Hvad må vi således gøre for at forblive i en frelst tilstand?

⁷ Det der skete med de ulydige engle var en advarsel for de kristne på Judas’ tid, og det tjener også som en advarsel for Jehovas vidner i vor tid. Englene undslap døden i Vandfloden ved at dematerialisere sig, men de blev forhindret i at vende tilbage til deres „oprindelige stilling“ som hellige åndeskabninger der nød godt af Guds vejledning og godkendelses lys. De holdes nu forvaret „med evige lænker“. Guds magt til at fastholde dem, indtil de møder den guddommelige udslettelse ved „dommen på den store dag“. Intet tyder på at de i mellemtiden kan iklæde sig et kødeligt legeme, og de er stadig udelukket fra tjenesten for Jehova, fastholdt i et tæt åndeligt mørke, det såkaldte Tartaros. — 2 Peter 2:4.

⁸ I betragtning af at engle som er ulydige ikke bliver skånet for ødelæggelsen, må Jehovas vidner i dag forstå at de kun kan bevare deres frelste tilstand ved at ’kæmpe en hård kamp for troen’. Det er i sandhed nødvendigt at holde stand imod ethvert menneske der måtte træde uden for de gudgivne grænser og søge at besmitte kødet.

 9, 10. (a) Hvilke synder begik indbyggerne i Sodoma og de nærliggende byer? (b) Hvordan står Sodoma, Gomorra og omliggende byer som et advarende eksempel?

⁹ Judas fremfører nu et tredje advarende eksempel:

„Således er også Sodoma og Gomorra og byerne omkring dem, efter at de på samme måde som de førnævnte engle havde begået utugt i stort omfang og var gået efter kød til unaturlig brug, sat frem for os som et advarende eksempel ved at lide retslig straf med evig ild.“ (Judas 7)

„Sodoma og Gomorra og byerne omkring dem“ indbefatter sikkert Adma og Zebojim og muligvis andre af egnens byer. På grund af indbyggernes ondskab udslettede Jehova ved hjælp af ild og svovl fra himmelen disse byer, undtagen Zoar, hvor „den retfærdige Lot“ og hans døtre flygtede hen. (2 Peter 2:6-10; 1 Mosebog 14:2; 19:18-29; 5 Mosebog 29:22, 23) Ved at bruge ordene ’således også’ vil Judas åbenbart drage en parallel mellem disse byer og de ulydige engle, der ved at tage jordiske kvinder til ægte havde begået en handling som var unaturlig for åndeskabninger. Her siger Jerusalem-Bibelen: