et stykke af det hvidlige stof som et fotografi senere viste havde svævet over mit ansigt.

Denne vilkårligt valgte prøve blev overgivet en kemiker, Percy Egerton fra et offentligt prøvelaboratorium, til analyse. For den interesserede gengives rapporten her: ’. . . et klæbrigt stof indeholdende mange skællede epitelceller med kerne. Der var også nogle få epitelceller uden kerne og nogle nedbrudte celler af en lignende karakter. Et stort antal stærkt lysbrydende ægformede legemer af lighed med gær sås sammen med nogle få tråde af udseende som bomuld. Ingen pusceller var at se men der iagttoges nogle få organismer og mange formløse affaldsstoffer.’ Det er en mærkelig tanke at et menneske midt i et bedrag alligevel kan frembringe et ægte fænomen.“

Her ser vi oversanselige kræfter knyttet til spiritisme, eftersom udøveren, temmelig uventet, var i stand til at frembringe den ektoplasma der almindeligvis optræder i forbindelse med åndemedier. Vor hjemmelsmand indrømmer tillige: „Trolddom, med dens grundbestanddele af oversanselig og, måske i nogle andre tilfælde, anden psykisk virksomhed, øves stadig her i landet [England].“ Læg mærke til at han taler om trolddommens grundbestanddele af oversanselig virksomhed. Desuden er åndemedier i stand til at fremkalde nogle af de fænomener som ses ved oversanselig virksomhed, skønt medierne ikke altid befinder sig i en bevidst tilstand. Det berømte amerikanske medium mrs. Piper medvirkede ved nogle meget omhyggeligt udførte forsøg som blev foretaget af Selskabet for Psykisk Forskning i De forenede Stater og, som det hedder i Beyond the Reach of Sense, „alle var enige om at hun havde nogle bemærkelsesværdige oversanselige evner.“

Hvor har disse evner så deres egentlige udspring? Hos de kræfter som står bag åndemedier, voodoo-dyrkere, ouija-borde og deslige — de åndeskabninger om hvilke Bibelen siger at de var „engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig“. (Judas 6) Disse åndeskabninger materialiserede sig som mennesker på jorden i tiden før Vandfloden i Noas dage. Det skete i ulydighed mod Gud, og således

og lærere af den gode nyhed om Guds rige frygter ikke, for de gør ikke noget forkert, tværtimod udfører de det mest ophøjede arbejde de kunne udføre. Når der i Romerne 13:3 står: „Så gør vedblivende det gode, og du skal få ros af den [myndigheden],“ er det stadig væk ikke forkyndelsen af Riget der hentydes til. Der er tale om at adlyde de gode love som landet forordner og som selv mennesker der ikke prædiker Guds rige adlyder. Ved at rose lovlydige underordnede eller borgere fremmer myndigheden lov og orden, sømmelighed og rette gerninger i almindelighed. Den romerske landshøvding Festus omtalte også apostelen Paulus gunstigt over for kong Herodes Agrippa II. — Ap. G. 25:24-27.

18. Er det usædvanligt at Jehovas vidner roses af de borgerlige myndigheder?

¹⁸ Paulus frygtede derfor ikke myndigheden selv om han forkyndte Guds ord. Han var lykkelig over at han fik lov til at forsvare sig for kong Agrippa ligesom han havde forsvaret sig for landshøvdingen Festus. (Ap. G. 26:1-3; 25:8-11) I dag er det ikke usædvanligt at de kristne vidner for Jehova bliver rosende omtalt af de borgerlige myndigheder. Under den anden verdenskrig udtalte De forenede Staters rigsadvokat, Francis Biddle, sig til fordel for Jehovas vidner for at slå den pøbelvirksomhed ned som i fireogfyrre amerikanske stater holdtes i gang af vildledte, fanatiske og fordomsfulde mennesker.b Denne udtalelse fik gavnlige virkninger.

En videre drøftelse følger i næste nummer.