Spørgsmål fra læserne

● På side 53 i bogen „Let Your Name Be Sanctified“ forekommer følgende udtalelse: „Mens Enok var i trance havde han et syn af den kommende nye verden, hvor ’døden ikke skal være mere’, og under dette syn gjorde Gud ende på Enoks liv og førte hans døde legeme til et sted hvor religiøse fjender ikke kunne finde det.“ Hvilket bibelsk grundlag er der for denne udtalelse? — M. Y., De forenede Stater.

Enok var en dristig forkynder af Jehovas domme over de ugudelige mennesker. „Dem var det også, Enok, Adams efterkommer i syvende led, profeterede om og sagde: ’Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle de ugudeligheds gerninger, de har øvet, og for alle de formastelige ord, de har talt imod ham, de ugudelige syndere!’“ (Jud. 14, 15) De som talte imod Gud, hadede og forfulgte også hans tjenere. Sådanne ugudelige mennesker fordømmes ved forkyndelsen af Jehovas domme, derfor prøver de at lægge hånd på dem der forkynder dommene, for at få dem fjernet. Forfølgelse af den art var ikke noget nyt på Enoks tid. Ifølge Jesus begyndte den på Adams søn Abels tid. (Matt. 23:34, 35) Men Jehova Gud tillod ikke de religiøse fjender at gøre det af med Enok. Som vi læser i Første Mosebog 5:24: „Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham.“ Man kunne åbenbart ikke engang finde hans legeme; det skulle ikke udsættes for hans religiøse fjenders misbrug. „Gud tog ham.“ Det ser ud til at Gud lod hans legeme forsvinde ligesom tilfældet var med Moses’ lig, som Mikael tvistedes med Satan om. — 5 Mos. 34:5, 6; Jud. 9.

At der blev gjort ende på Enoks liv mens han havde et syn, er en udtalelse der bygger på Paulus’ ord i Hebræerne 11:5, der lyder: „I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og man fandt ham ikke mere, fordi Gud havde taget ham bort; thi før han blev taget bort, fik han det vidnesbyrd, at han havde Guds velbehag.“ Inden for kristenheden vil man almindeligvis mene at disse ord betyder at Enok blev taget til himmelen, men det er ikke rigtigt, hvilket tydeligt fremgår af følgende vidnesbyrd fra Bibelen:

I Mattæus 11:11 læser vi Jesu ord, at der ikke er fremstået nogen større end Johannes Døber, men at den mindste i himmelens rige dog ville være større end Johannes, hvilket lader os forstå at Johannes ikke skulle til himmelen. Hvis Johannes ikke skulle til himmelen så skulle Enok afgjort heller ikke. Yderligere har vi Jesu klare ord i Johannes 3:13, at ingen indtil da var „steget op til Himmelen“, end ikke Enok. Kun i kraft af Jesu død ville en ny og levende vej til himmelen blive åbnet. Jesus er blevet „den første i alt“, heri indbefattet det at komme til himmelen. — Kol. 1:18, NW; Hebr. 10:20.

Endnu et vidnesbyrd står at læse i Hebræerne det ellevte kapitel, hvor apostelen Paulus omtaler sådanne trofaste mænd som Enok, Noa og Abraham. I versene niogtredive og fyrre nævner han fortidens troshelte i modsætning til dem der, ligesom han selv, var en del af den kristne menighed. Han siger: „Og skønt alle disse fik godt lov for deres tro, oplevede de ikke at se forjættelsen opfyldt. Thi Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, så de ikke skulle nå til fuldendelsen, uden at vi var med.“ Med andre ord skulle disse fortidens trofaste først få deres belønning efter at medlemmerne af den kristne menighed havde fået deres.

Eftersom vi altså ikke kan drage den slutning at Enok kom til himmelen, hvad betød det så at han blev taget bort? Tydeligvis led Enok døden på en anden måde end andre mennesker, hvorfor der står skrevet at han blev „taget bort, for at han ikke skulle se døden“.

Det græske ord som i Hebræerne 11:5 er gengivet „taget bort“ har betydningen „overføre“, „transportere“ eller „ændre plads“. Apostelen Paulus synes at kaste lys over vort spørgsmål dér hvor han fortæller at han blev taget bort eller bortrykket til den tredje himmel, om det var i legemet eller uden for legemet, kunne han ikke sige. I denne tilstand opfangede han et syn af den kristne menigheds fremtidige åndelige paradis. (2 Kor. 12:1-4) Øjensynlig var det i en lignende tilstand af henrykkelse eller ekstase at Enok fik et syn af det jordiske paradis (han kendte intet til et åndeligt) og at Gud tog ham bort eller lod ham falde i søvn. Han så ikke døden i den forstand at han ikke så døden nærme sig for ham, og han led derfor ingen dødskvaler. For Enoks vedkommende vil opstandelsen betyde en overgang fra synet til dets virkeliggørelse, livet i den nye verden.